Afslutningsvis, midt i denne forherligelse af modulariserings konceptet, må man ikke glemme, at byggeriets parter som tidligere nævnt er underlagt svære, adskilte betingelser. Jeg erkender, at samarbejde omkring fremtidens byggekomponenter er svært pga. stor geografisk og faglig distance.
Men her kommer så det interessante, for den øvrige industri – inklusive min egen – er jo netop på vej derhen, hvor byggeriet befinder sig i øjeblikket.
Bilindustrien har været der længe, og senest har yndlingseksemplet B&O meddelt, at også de vil anvende langt flere eksterne partnere i bl.a. udlandet.
Hensigten er, at være hurtigere med ny teknologi og nye produkter [10].
Midlet hedder selvfølgelig modularisering og teknologisk set bliver virksom-hedens nye kernekompetence – at lave stærke interfaces!
Konklusion
Jeg har i denne artikel foreslået at re-industrialisere byggebranchen via en mere bevidst hensyntagen til branchens forskellige interesser. Der skal ikke satses ensidigt på hverken kundebehov eller produktionseffektivitet, men høstes fælles gevinster i hele værdikæden. Produktudviklingsopgaven skal angribes på basis af de økonomiske og kvalitetsmæssige spilleregler i hele livscyklus, og der er derfor behov for at udpege og uddanne en slags pro-duktkoordinatorer, som kan stille diagnose og målsætning samt koordinere indsatsen på tværs i byggebranchen.
Arkitekten eller designeren er måske personen, der kan udfylde denne koordinatorrolle i byggeriet, og jeg har foreslået, at man satser på at forstå grundbegreber som Disponeringseffekter, Design For Manufacture og Mo-dularisering. – Det ser i hvert fald ud til at virke i industrien uden for byggeri-et…
Referencer
[1] Nørgaard, Anders; ”Kvalitetsrigtig industrialisering – kan byggeriet læ-re af industrien?”, Flæ-remsyn - Byggeteknik & Arkitektur, Oplæg til kon-ference mandag den 11. juni 2001, www.arkitekturnet.dk.
[2] Fabricius, Finn; ”Design For Manufacture – Guide for improving the manufacturability of industrial products”, EUREKA / IPU, 1994.
[3] Crawford, R. H., Stone R. B. & Wood, K. L.; “A Heuristic Method to Identify Modules from a Functional Description of a Product”, Procee-dings of DECT98, Atlanta, Georgia, 1998.
80
[4] Miller, Thomas D.; “Arkitektur og Modularisering”, noter fra Produktud-viklingsdagen, DTU, 1998.
[5] Andreasen, Mogens Myrup & Riitahuhta, A; ”Hvad er modularise-ring?”, Konstruktionsdagen, DTU 1997.
[6] Hansen, P. H. K.; ”Erfaringer fra CIPs netværksprogram”, Produktud-viklingsdagen, Multiproduktudvikling, DTU, 2001.
[7] Nørgaard, Anders; ”Potentielle effekter og kritiske hensyn ved modu-larisering”, kombineret produktlivscyklusmodel anvendt i udviklings-projekt, Foss Electric A/S, 2000/2001.
[8] Ulrich & Eppinger; ”Product Design and Development”, McGraw-Hill, International Editions, 1995.
[9] Erixon, G.; “Modulindela produkten”, noter fra Konstruktionsdagen, DTU, 1997.
[10] Benson, Peter Suppli: “B&O skal finde flere partnere”, Politiken Er-hverv, 16. januar 2002.
81
At optimere teknik og design
John Rasmussen
Civilingeniør, Ph.D. John Rasmussen er lektor ved Aalborg Universitets In-stitut for Maskinteknik, hvor han i en årrække har medvirket til opbygningen af gruppen for datamatstøttet konstruktion. Gruppen beskæftiger sig med anvendelse af computere til konstruktion generelt, men den forskningsmæs-sige tyngde ligger i udviklingen af metoder til designoptimering. Indtil for få år siden var designoptimering synonymt med optimering af styrke- og stivheds-relaterede egenskaber, men i de seneste år har gruppen udbredt sit felt til andre felter såsom akustiske optimering, ergonomisk optimering, aerodyna-misk optimering og endda optimering af visuelt udtryk. Yderligere oplysnin-ger på www.ime.auc.dk.
"Designoptimering". Smag lige på ordet. Er der ikke en lille mislyd et sted?
Kritikere af kunst og arkitektur har godt nok altid hævdet at kunne skelne mellem godt og skidt, men kan man ligefrem optimere design? Kan man op-finde målbare størrelser, som objektivt kan afgøre, om det ene er bedre end det andet? Er kreativitet ikke en menneskelig evne, som for altid vil unddra-ge sig deterministisk behandling?
Humanistisk indstillede personer vil være tilbøjelige til at svare "ja" til det sidste spørgsmål. En del betragter endog den kreative skabelsesproces som noget helligt, man bør omgå med en vis andagt og ikke undersøge for grun-digt; kun gennem tro opnår man frelsen.
For en tekniker er studiet af designprocessen knap så problematisk. Tek-niske løsninger er ofte kreative og i nogle tilfælde geniale, men de skal op-fylde bestemte formål, og i mange tilfælde kan man objektivt afgøre, om løs-ningen fungerer og i givet fald hvor godt. Derfor har teknikere i fred og ro i en årrække udviklet metoder til designoptimering forstået som tilretning af tek-niske løsninger til opfyldelse af et bestemt formål. Nu er teknologien kommet så langt, at det kan være svært at se forskel på kreativitet og determinisme, og det rejser spørgsmålet om kreativitetens rolle som en uudgrundelig men-neskelig evne. Det åbner også nogle helt nye muligheder for anvendelse af designoptimering i den kreative skabelsesproces - ikke som erstatning for designerens kreativitet men som et værktøj til inspiration.
Lad os prøve at løse et teknisk problem ved brug af kreativ tænkning. Fig.
48 viser en kasse, hvori vi skal konstruere en mekanisme, der kan omsætte en kraft virkende mod venstre på kassens venstre kant til højre-rettet bevæ-gelse på kassens højre kant. Lad os nu se...
– Bevægelse
– reversering af bevægelse – noget med tandhjul.
Aha, mon ikke vi kan hitte på en lille tandhjulsmekanisme, som kan give det ønskede resultat? Fig. 49 viser et muligt resultat af vores anstrengelser.
82
> Figur 48. Vi skal opfin-de en mekanisme med plads i kassen, som om-sætter den viste input-kraft til den ønskede out-put-bevægelse.
>> Figur 49. ”Opfindelse”
til omdannelse af kraft i én retning til bevægelse i modsat retning.
Input Ønsket
output Input
Var vi nu kreative? Kan man forestille sig, at en deterministisk proces kunne løse det samme problem, eventuelt med en anden og bedre løsning til føl-ge? Det kan man faktisk, men vi lader lige sagen ligge et øjeblik, mens vi kigger på mulighederne for at formulere designproblemer matematisk.