Resultater

handlingstilbud inddelt i henholdsvis en gruppe, der igennem den 1-årige opfølgningsperiode havde et positivt drikkemønster og en gruppe, der havde et negativt drikkemønster. Ef-terfølgende blev de patientkarateri-stika, der var beskrevet ved start af be-handlingen, og som var forbundet med et positivt drikkemønster, frema-nalyseret. Analyserne blev gennemført i to trin. Først blev der foretaget en indikatorvariabel-kodning af samtlige patientkarakteristika, hvilket betyder, at for det enkelte karakteristikum er kodet 0 for fravær og 1 for tilstede-værelse (fx 0 = mand og 1 = kvinde).

Efter kategorisering af patientkarak-teristika gennemførte vi bivariate ana-lyser ved anvendelse af Chi2-test og hvis relevant Fichers eksakttest. Udfra disse analyser udvalgte vi samtlige pa-tientkarakteristika med signifikantni-veau æ0,1. Efter udvælgelsen af pati-entkarakteristika udførte vi logistiske regressionsanalyser, hvor der blev kon-trolleret for flere patientkarakteristika samtidigt. Associationen mellem pati-entkarakteristika og effekt blev ud-trykt ved en regressionskvotient, som er et logaritmisk udtryk for, hvorvidt en effekt indtræder i forhold til givne patientkarakteristika. Er regressionsk-votienten negativ ved et givet patient-karakteristikum, betyder det, at sand-synligheden for positivt drikkemønster (effekt) er reduceret, mens den er øget, hvis regressionskvotienten er po-sitiv. De enkelte værdier af regressi-onskvotienterne angiver således, hvor meget et givet patientkarakteristikum ved påbegyndelsen af behandlingen bidrager til et positivt drikkemønster

et år efter. Ved sammenlægning af alle regressionskvotienter under de enkelte behandlingstilbud fås således en tal-værdi (score) over den samlede pati-entprofil ved start af behandlingen, der senere giver et positivt drikke-mønster.

Data Familie-terapi

Kognitiv terapi

Støttende samtaler

Kontrakt-behandling

Anden behandling Tabel 14. Matchningsscore.

Demografiske

Kvinde 2 2 -1 1 -1

Alder over 40 år 1 -5 3

Arbejde

Kortlæggerscore mindst 6 1 3 -1

I arbejde mindst 20 dage

inden for den sidst måned. 1 2 -1

Alkohol

Kortlæggerscore mindst 6 -28 -4 -1 1

Alkoholmisbrug varet mindst 5 år 2 -2 1 Medicin/stof

Kortlæggerscore mindst 6 3 1

Familie/socialt

Kortlæggerscore mindst 6 -8 4

Samlevende 4 1

Har netværk (nære venner

og/eller familie) 13 -3 1

Psykisk

Kortlæggerscore mindst 6 23 2 -1 -1

Håbløshedsscore mindst 6 -2 -4 -1 1

Depression 3 -2 2 -1

Generaliseret angst -4 -36 -6 2

Panikangst/fobier -2 -1

Personlighedsforstyrrelse 1 2

Basispoint (lægges til, når

tallene lægges sammen) -1 20 1 0 -1

Sum (score)

Hvis man finder, at patienten har et af ovennævnte karakteristika, sætter man ring omkring tallet (tallene). Til sidst summeres værdierne under hver terapiform for sig, og man visiterer til den terapiform, der har fået højeste score. Det gælder dog, at familieterapi er betinget af, at man aktuelt er samlevende med et andet menneske, og at man ønsker at forbedre relationen til samleveren.

Hvis der er to terapiformer, der scorer lige højt, vælges ud fra nedenstående:

1. ambulant = anden behandling, vælg ambulant 2. familieterapi = individuel terapi, vælg familieterapi

3. kognitiv terapi = støttende samtaler eller kontraktbehandling, vælg kognitiv terapi 4. kontraktbehandling = støttende samtaler, vælg kontraktbehandling.

familiære og sociale problemer og til-stedeværelsen af depression. Kvinder og patienter med svære alkoholproble-mer (ASI-score *6) samt patienter med generaliseret angst havde tilsyne-ladende ikke stor effekt af støttende samtaler.

I tabel 14 er vist de beregnede mat-chningsscorer for samtlige behan-dingstilbud. Som det fremgår af tabel-len, er i yderste kolonne anført “anden behandling”. Matchningsscoren for anden behandling blev beregnet ud de patientkarakteristika hos samtlige 136 patienter, der prædikterede negativt drikkemønster i opfølgningsperioden.

Disse patienter havde en dårlig pro-gnose i det ambulante system, og bør derfor formentlig visiteres til anden behandling, det kan fx. være psykia-trisk behandling eller indlæggelse på behandlingshjem.

Skemaet er udviklet således, at man ved visitation af patienter, sætter ring omkring de tal, der svarer til de pati-entkarakteristika, man har identifice-ret ved den strukturerede kortlægning.

Herefter summeres tallene, og patien-terne visiteres til den terapiform, der har størst score (talværdi). Hvis der er to terapiformer, der har samme sco-ringsværdi, har vi bestemt, at man vælger ambulant behandling fremfor indlæggelse, og herefter vælger de tera-piformer, hvor der er størst viden (evi-dens) om deres effekt udfra tidligere undersøgelser.

Nedenfor er anført to eksempler på anvendelse af matchningsscoren:

Eksempel 1:

Patienten er en 31-årig mand, der har

drukket alkohol siden 18 års alderen.

Igennem de sidste 8 år har han haft et svært alkoholmisbrug, hvor han har drukket alkohol dagligt, i perioder op til 25 genstande dagligt.

Patienten er gift med jævnaldrende hustru, de har to børn i skolealderen.

Patienten er ufaglært arbejder og har på trods af sit misbrug været i arbejde ind-til 2 måneder før fremmødet i ambula-toriet. Ved fremmødet på ambulatoriet er patienten sygemeldt på grund af tilta-gende angst, der er diagnosticeret som panikangst. Han findes endvidere at have en personlighedsforstyrrelse.

I bilagstabel 4 er matchningsscoren udfyldt for patienten. Det ses, at den samlede score for kognitiv terapi er 27, mens scoren for de andre terapiformer er væsentlig mindre, og patienten visiteres således til kognitiv terapi.

Eksempel 2:

Patienten er en 39-årig kvinde, der har drukket alkohol jævnligt siden først i 20 års alderen. Misbruget er udviklet igen-nem de sidste 3-4 år i forbindelse med længerevarende arbejdsløshedsperiode.

Patienten er gift med 5 år ældre mand, og der er to børn i ægteskabet. Igennem de sidste 3 måneder har der været store problemer mellem de to ægtefæller, og patienten oplever sin situation som håb-løs, føler sig trist uden energi eller mod på tilværelsen. Ved fremmødet på ambu-latoriet starter patienten en afrusning, og efterfølgende vurderes patienten at lide af en let depressiv tilstand.

I bilagstabel 5 er udfyldt matchnings-scoren udfra patientprofilen. Patientens væsentligste problemer udover alkohol-misbruget er af arbejdsmæssig og psykisk

karakter. Patientens samlede profil med-fører, at familieterapi får den højeste score, og da ægtefællen er interesseret i at deltage i en sådan behandling, visiteres til familieterapi.

Hvorvidt matchningsscorens anven-delse kan medføre et bedre behand-lingsresultat, kan sandsynliggøres ved sammenligning af belastningsgrad ét år efter påbegyndt behandling hos de patienter, der ud fra matchningsscoren var henholdsvis matchede og fejlmat-chede til deres behandling (tabel 15).

Som det fremgår af tabel 15, var der 46 (34%) patienter, der udfra perso-nalets visitation også ville være visite-ret på lignende måde, hvis de havde fulgt matchningsscoren (matchede pa-tienter). De øvrige 90 (66%) patienter var fejlmatchet i forhold til mat-chningsscoren.

Patienter, der ifølge matchningssco-ren havde fået den rette behandling, havde et markant bedre

funktionsni-veau vedrørende alkohol, familiære og sociale problemer et år efter behand-lingsstart. Deres generelle psykosociale funktionsniveau var desuden markant bedre end de fejlmatchede patienter.

Patienternes drikkemønster var også forskelligt, idet 89% af de matchede patienter havde et positivt drikke-mønster i opfølgningsperioden. Dette gjaldt kun for 42% af de fejlmatchede (p<0,01). Den sidste måned før 1 års opfølgningsinterviewet havde 80% af de matchede patienter maksimalt drukket 21 genstande om ugen (posi-tivt drikkemønster) mod 56% af de fejlmatchede (p<0,01).