• Ingen resultater fundet

Kapitel III. Projektets evaluerings-

3.2. Addiction Severity Index

al., 1980, 1992) er et interview-in-strument, som er udviklet specielt til visitation, behandling og forskning/

evaluering på misbrugsområdet.

Addiction Severity Index giver et mutidimentionelt billede af patientens situation inden for den sidste måned forud for interviewet. I løbet af inter-viewet spørges til syv dimensioner af patientens liv: Fysisk helbred, arbejde og økonomi, alkohol, narkotika og medicin, kriminalitet, familie og soci-alt netværk, og endelig psykisk hel-bred (se appendix II).

På disse syv områder undersøges kort for episoder livet igennem, deref-ter hvorledes situationen har været den sidste måned forud for inter-viewet. For eksempel spørges der i af-snittet om fysisk helbred først om, hvorvidt patienten nogensinde har været indlagt på hospital på grund af et fysisk problem og i givet fald hvor-når. Dernæst spørges om forekomst af kroniske helbredsgener, om tilbage-vendende indtagelse af ordineret me-dicin og om, hvorvidt patienten har fået bevilget pension p.g.af problemer med sit fysiske helbred. Efter denne hurtige screening for problemer med det fysiske helbred i løbet af patien-tens livsforløb, spørges til den aktuelle helbredssituation: Har patienten været syg indenfor den sidste måned? I givet fald i hvor mange dage? I givet fald, hvor plaget af gener med sit fysiske helbred har patienten været inden for den sidste måned? Hvor stort oplever patienten, at behandlingsbehovet ak-tuelt er?

Undersøgelsen af de syv områder af patientens liv er alle opbygget på samme måde, således at der først spør-ges til forekomst af problemer gennem livet, dernæst til den seneste måned,

til hyppigheden den seneste måned, til patientens subjektive oplevelse af alvorlighedsgraden og til patientens oplevelse af det aktuelle behandlings-behov på det aktuelle område.

For at standardisere patientens sub-jektive oplevelse af alvorlighedsgrad, indeholder ASI en 5-point-skala (0-4), hvorpå patienterne kan markere, hvor alvorlige eller belastende deres proble-mer er. Skalaen skal udfyldes for hvert enkelt problemområde, og for dette område alene. Det vil sige, at man må forsøge at hjælpe patienten til at vur-dere hver ting for sig. Vurderingen bygger på aktuelle problemer. Dvs.

hverken potentielle problemer eller problemer, der ligger mere end en måned tilbage. Hvis patienten derfor umiddelbart inden vurderingen har fortalt, at han den seneste måned ikke har haft helbredsmæssige problemer, så vil vurderingen være “0=intet pro-blem”. Herefter benyttes en tilsva-rende 5-pointskala til at vurdere be-handlingsbehovet (0-4, hvor 0 svarer til intet behandlingsbehov og 4 til et meget stort behandlingsbehov). Det er her vigtigt, at disse patient-scorer ikke er udtryk for, hvorvidt en acceptabel behandling er til rådighed. Scoren skal alene udtrykke behovet for behand-ling, hvad enten der findes nogen ef-fektiv behandling at tilbyde eller ej.

Såfremt patienten allerede modtager behandling, skal scoren udtrykke, hvor vidt patienten har behov for yderligere behandling.

Denne screening på syv væsentlige områder af patientens liv, fulgt af pa-tientens subjektive oplevelse af såvel

alvorlighedsgrad og behandlingsbehov, giver en god basis af arbejde ud fra i de konkrete behandlingsforløb.

ASI til brug for visitation

ASI er imidlertid også designet, så in-strumentet kan bruges i selve visitatio-nen. Når patienten er blevet inter-viewet, giver intervieweren sin vurde-ring af patientens behandlingsbehov på de syv områder. Interviewervurde-ringen foretages i to trin: Først vælger intervieweren et niveau, udfra de ob-jektive oplysninger, patienten har gi-vet. Derefter justeres denne score i henhold til patientens egen subjektive angivelse af alvorlighedsgraden. Inter-viewerens scala er mere nuanceret end patientens, idet patientens går fra 0-4, hvor intervieweren kan bruge hele 10 cifre, eller rettere sagt: Intervieweren kan nuancere sin score ved at differen-tiere mellem halve værdier, sammen-lignet med patientens.

Ligesom hos patienten selv, så er det også her vigtigt, at interviewer-scorerne ikke er udtryk for, hvorvidt intervieweren vurderer, at patienten kan få udbytte af en eventuel behand-ling. Scoren skal alene udtrykke beho-vet for behandling, hvad enten der findes nogen effektiv behandling at tilbyde eller ej. Såfremt patienten alle-rede modtager behandling, skal scoren udtrykke, hvor vidt patienten har be-hov for yderligere behandling.

Intervieweren vælger under første

“trin” 2-3 værdier på sin ti-punkt-skala, og hensynet til patientens vur-dering bestemmer så, hvilken af de 2-3 trin, intervieweren skal lægge sig fast på. Hvis patienten scorer højere end

intervieweren, vælges den højeste - og omvendt, hvis patienten scorer lavere.

Hvis intervieweren er enig med pa-tienten, vælges den midterste værdi.

Patientens subjektive oplevelsen kan således påvirke interviewerens med værdien af “en halv” på interviewerens skala. Den eneste undtagelse er, hvis der helt oplagt er behov for behand-ling, og patienten benægter dette. I dette tilfælde skal intervieweren se bort fra patientens vurdering.

De væsentligste objektive faktorer, intervieweren skal bedømme på bag-grund af, er:

Medicinsk status:

Antal indlæggelser Kroniske lidelser Arbejdsmæssigt:

Uddannelse Beskæftigelse Længste ansættelse

Mønstret i seneste arbejdsmæssige tilhørsforhold

Alkohol/stoffer:

Misbrugshistorie Afholdenhedsperioder Overdoser/delirium Tidligere behandling Kriminalitet:

Alvorlige sigtelser Domme

Aktuelle sigtelser

Aktuel kriminel virksomhed Familie/socielt:

Stabilitet og tilfredshed med familiesituationen

Stabilitet og tilfredshed med bo-situationen

Tilfredshed med fritiden Alvorlige konflikter

Problemer gennem livet med fami-lien

Psykisk status:

Indlæggelser

Aktuelle og tidligere symptomer Disse interviewerscorer siger noget om det mere fagligt, objektivt vurderede behandlingsbehov og kan derfor an-vendes til visitationsformål.

ASI til forsknings- og evaluerings-formål

ASI er imidlertid ikke blot udviklet til at kunne bruges til visitation og den efterfølgende behandling. ASI er også udviklet, så instrumentet kan måle forandring i patientens situation over tid. For hvert af de syv områder, som man undersøger ved hjælp af ASI, kan man ved hjælp af udvalgte spørgsmål udregne en såkaldt evalueringsscore, baseret på hvordan patienten havde det på det pågældende område den sidste måned forud for interviewet.

Evalueringsscoren påvirkes både af mere objektive data (fx antal dage in-denfor den seneste måned, patienten har drukket alkohol overhovedet, hvor mange dage patienten har haft et stor-forbrug af alkohol, og hvor mange penge, patienten har brugt på det) og af mere subjektive data (patientens oplevelse af drikkeriets alvorligheds-grad og behandlingsbehov på grund af drikkeriet). På hvert område kan man udregne en sådan score, der ligger mellem værdien “0" og værdien “1".

Jo tættere på nul, jo bedre har patien-ten haft det den sidste måned på det pågældende område. Ved at gentage et ASI interview med fx halve eller hele

års mellemrum, kan man således måle, hvorvidt der sker en bedre i patientens situation. Dette har særlig interesse, hvis man ønsker at vurdere effekten af sit behandlingstilbud på tværs af en stor gruppe patienter. De forskellige score-systemer er nærmere beskrevet i henholdsvis den amerikanske manual til ASI og vor danske udgave heraf (se appendix).

3.3. Psykiske symptomer