4 NÆSGAARD-FORSØGET
4.1 Forsøgets baggrund og formål
4.2.5 Registrering, dataindsamling og styring
Under hele forsøget var der ansat en forsøgsassistent på Næsgaard til at foretage dataindsamling og kontrol af forsøget. Straks ved forsøgets start blev der igangsat et omfattende registreringsarbej-de. Udenlandske undersøgelser havde vist, at et stort koantal pr.
mand hyppigt bevirker, at brunst- og drægtighedskontrollen svækkes, samtidig med at kendskabet til de enkelte køers forventede kælv-ningstidspunkter, ydelse, sygdomfrekvens m.v. forringes. For at imø-degå disse problemer blev det allerede i planlægningsfasen besluttet at anvende EDB og udarbejde en programpakke, ved hvis hjælp der kun-ne foretages en EDB-mæssig styring af forsøget. Programmeringen og indkøringen af dette system blev gennemført i 1972/73 og fungerede i hele forsøgsperioden. En nærmere beskrivelse af dette system er gi-vet af Christensen (1973). To gange om måneden blev der udarbejdet en række styringslister, statistikker og prognoser til vejledende brug for personalet på Næsgaard.
En overordnet forudsætning for at kunne gennemføre forsøget plan-mæssigt var, at hver eneste dyr kunne indentificeres let og enty-digt, og at ihsemineringsplanen blev fulgt nøje. Hele forsøgsplanen blev derfor indprogrammeret på EDB og de enkelte dyrs identifikati-onsnumre tildelt maskinelt. Der blev anvendt et identifikationssy-stem, der i lighed med det nuværende CKR-nummersystem sikrede en en-tydig identifikation af samtlige dyr. Mindst tre uger før forventet kælvning blev der udskrevet hvilket nummer den pågældende kalv skul-le tildeskul-les, og hvilken farve det tildelte øremærke skulskul-le have.
Herved kunne forsøgsassistenten i god tid klargøre øremærkerne og
straks efter fødslen mærke kalvene. Hver kalv blev forsynet med to øremærker, dels et metaløremærke og dels et farvet plastikøremærke.
Ved kønsmodenhed blev dyrene forsynet med endnu et plastikøremærke.
Der blev anvendt røde, gule og sorte plastikøremærker. Mærkets farve angav racen på de tyre, det pågældende dyr skulle insemineres ved.
Et gult mærke betød således, at dyret hele livet igennem skulle in-semineres ved FA-tyre. Røde øremærker betød, at dyrene skulle inse-mineres ved RDM og sorte mærker, at der skulle anvendes HF-tyre.
Blandt andet på grund af dette enkle system blev der næsten ingen fejlinsemineringer i forsøgsperioden.
4.3 Datamaterialet
Den 28/7-1972 kælvede den første kvie i kontrolgrupperne. På dette tidspunkt var den nye stald taget i anvendelse og hele registre-ringsarbejdet igangsat. Denne dato blev derfor betragtet som forsø-gets startdato.
Ved staldens ibrugtagning blev der gennemført en række ændringer i fodring og management. De dyr, der var født inden startdatoen, havde derfor haft andre miljøbetingelser, end de dyr, der blev født i for-søgsperioden. Selv om der fra startdatoen blev foretaget fuld regi-strering af alle dyr, er der i denne beretning kun analyseret data fra de dyr, der blev født i perioden 28/7-1972 til 1/1-1985. Beret-ningen indeholder derfor ikke resultater hverken fra indkøbte (im-porterede) dyr eller fra den oprindelige besætning på Næsgaard. Det-te maDet-teriale er tidligere analyseret og publiceret af ChrisDet-tensen et al. (1984). Ved at udelukke informationerne om udgangsmaterialet op-nås endvidere, at alle forsøgskøer indgik i den nye stald som dræg-tige kvier i perioden 1975 og fremefter. Ingen af forsøgskøerne blev derfor påvirket af det første års indkøringsproblemer.
I det følgende er givet en oversigt over forsøgsmaterialets om-fang. Da antallet af dyr og observationer i høj grad er afhængig af, hvilke egenskaber der er tale om, er der givet en nærmere beskrivel-se af datamaterialet i forbindelbeskrivel-se med analybeskrivel-seringen af de enkelte egenskaber.
I tabel 4.2 er givet en oversigt over det totale antal kælvninger i forsøgsperioden. Som det fremgår, var der i alt tale om 4471 kælv-ninger. Disse resulterede i 4660 forsøgskalve (incl. tvillinger og dødfødte), hvoraf ca. halvdelen var født af krydsningskøer. Henved 75% af alle kalvene var krydsninger. Tabellen viser endvidere, at de
Tabel 4.2 Antal kælvninger fordelt på kælvningsår og mødrenes race-kombination.
Number of calvings distributed on year of calving and breed combination of dams.
Krydsninger
All 299 1485 386 1009 1292 4471 1) Sortbrogede, SDM + HFxSDM + HFz(HFxSDM) etc.
Friesians, DF + HFxDF + HFx(HFx DF) etc.
første Fi-kvier kælvede i 1975, mens de første 3-race krydsninger og tilbagekrydsninger kælvede i 1977/78. Antallet af kælvninger pr. år var forholdsvis konstant gennem forsøgsperioden. Da RDM dannede ud-gangsmateriale for alle krydsninger, var RDM-køer mødre til hoved-parten af de kalve, der blev født frem til 1976.
I tabel 4.3 er de i alt 4660 kalve fordelt på fødselsår og ration. Bemærk, at der i 1974 næsten udelukkende blev født 1. gene-rationskalve. I årene derefter blev der stadig større overlapning mellem generationerne og både 1., 2. og 3. generation var repræsen-teret med mere end 1000 kalve.
I tabel 4.4 er vist, hvorledes kælvningerne fordelte sig på ningsmåned indenfor hvert laktationsnummer. Som det ses var kælv-ningerne ret jævnt fordelt over årets måneder, dog med færrest i pe-rioden april til juli og flest i årets sidste kvartal. Antallet af første gangs kælvere var størst i september, hvor der til gengæld var færrest kælvninger i gruppen af ældre køer.
Tabel 4.3 Antal kalve fordelt på fødselsår og generation.
Number of calves distributed on year of birth and genera-tion.
Fødselsar Year of birth
1972 Der blev i forsøgsperioden anvendt i alt 49 forsøgstyre, som for-delte sig med 16 FA-tyre, 17 RDM-tyre og 16 HF-tyre. I tabel 4.5 er anført et forkortet navn for hver af disse tyre samt det antal kælv-ninger, hvor tyrene dels optrådte som fædre til de fødte kalve og dels som morfædre. Som det ses opnåede 33 af tyrene at blive morfæd-re til mindst 15 kalve. Gruppen "Andmorfæd-re tymorfæd-re" omfatter fædmorfæd-re til de kalve, der blev født kort efter forsøgets start, og som derfor ikke havde forsøgstyre som fædre. Da hovedparten af både de indkøbte kvi-er og køkvi-er, og kvikvi-erne og køkvi-erne fra Næsgaards oprindelige besæt-ning, var drægtige på indkøbsdagen/startdagen, drejer det sig om i alt 423 kælvninger, hvoraf 362 havde RDM-tyre som fædre til kalvene.
I appendiks tabel A.l er vist, hvorledes anvendelsen af de enkelte tyre var fordelt på år. Som det fremgår, var der overlapning af ty-reanvendelsen indenfor år, således at der blev født afkom af mindst to forsøgstyre pr. år for hver af de tre racer.
Tabel 4.4 Kælvningernes fordeling på kælvningsmåned indenfor kælv-ningsnummer.
Distribution of calvings on month of calving within pari-ty.
Alle All 1680 1281 775 735 4471 100
Tabel 4.5 Antal kalve fordelt på far og morfar.
Number of calves distributed on sire and maternal grand-sire.
Other 28 125 1207
Other 33 129 I alt 1406
Total 1547 I alt
Total
I alt Total 1575