RDtationskrydsning. Rotational crossing

invende forsøgstyre, men de to grupper af F^-krydsninger havde også :or d e t t e mål en betydelig overlegenhed. For køernes t o t a l e ydelse le første t r e år fra første kælvning (tabel 4.21) var effekten af at invende forsøgstyre negativ. Til gengæld var der meget p o s i t i v e :rydsningsef f e k t e r .

. 5 . 1 . 5 Modellernes prediktionsegnethed

For at undersøge i hvilken grad dominansmodellen og rekombinaionsmodellen (modellen med både dominans og e p i s t a s i ) kunne b e s k r i

-ve de i tabellerne 4.18 - 4.21 anførte gruppeeffekter, blev disse beregnet (predikteret) ud fra hver af modellerne og sammenlignet med de aktuelle effekter ved hjælp af en såkaldt "Goodness of Fit" ana-lyse (jfr. afsnit 4.4.). I tabel 4.22 er anført differencen mellem de predikterede og de aktuelle gruppegennemsnit for de fuldstændige 305 dages laktationsydelser (datasæt A ) .

Tabel 4.22 Forskelle mellem gruppeeffekter predikteret ud fra domi-nansmodellen (D) og modellen med både dominans og AxAvek-selvirkning (D+AxA) på den ene side og de direkte bereg-nede gruppeeffekter på den anden side. Fuldstændige 305 dages laktationer (datasæt A ) .

Differences between group effects predicted from the minance model (D) and the model which includes both do-minance and AxA-epistasis (D+AxA) on the one hand and the directly estimated group effects on the other. Complete 305 days lactations (dataset A ) .

HFx(FAxRDu) FAx(HFxRDu) RD, FA & HF2) 1) Fortrængningskrydsning med gener fra forsøgstyre.

Grading up with genes from experimental sires.

2) Rotationskrydsning. Rotational crossing.

Som det fremgår, var der generelt god overensstemmelse mellem de direkte beregnede gruppeeffekter og de effekter, der kunne beskrives ud fra de additive geneffekter og krydsningseffekterne fra de to mo-deller .

Der var dog en klar tendens til, at modellen med AxA-vekselvirk-ning (rekombinationseffekt) gav den bedste beskrivelse. Forskellen mellem de to modellers beskrivelsesevne ("Goodness of Fit") var størst for krydsningsgrupper i 2. og senere generationer, hvor re-kombinationsef fekterne kan forventes at spille en rolle.

Dominansmodellen gav betydeligt lavere estimater for den additive virkning af RDM-forsøgsgenerne end modellen med AxA-vekselvirkning.

Dette medførte, at dominansmodellen underestimerede RDM i generation 1 - 4 med 428 kg mælk, 11.3 kg smørfedt og 14.5 kg protein, mens mo-dellen med AxA-vekselvirkning gav en næsten nøjagtig beskrivelse

(jfr. tabel 4.22). Tilstedeværelse af rekombinationstab og den aktu-elle datastruktur kan tilsammen give følgende mulige forklaring på disse forskelle.

I begge modeller bliver effekten af både FA- og HF-forsøgsgenerne hovedsageligt bestemt på grundlag af de to store F^-grupper og kon-trolgrupperne I og II. RDM-forsøgsgener indgår derimod ikke i F^-grupperne og er kun svagt repræsenteret i 1. generation, hvor de kun optræder i gruppe II, der er den mindste af alle grupper. Effek-ten af RDM-forsøgsgenerne bliver derfor hovedsageligt fastlagt i 2.

og 3. generation, hvor RDM-tyrene optræder henholdsvis som fædre til tilbagekrydsninger og til fortsat 3-race rotationskrydsning. RDM-forsøgsgenerne optræder derfor især i dyr, der kan udvise rekombina-tionstab. Da dominansmodellen ikke tager hensyn til rekombinations-effekter, vil tab af AxA-vekselvirkning i modellen især indgå ved fastlæggelsen af den additive effekt af RDM-generne, som derved un-dervurderes .

Tilsvarende betragtninger gælder for heterosis af typen FAxHF, der var betydeligt højere i modellen med rekombinationseffekter end i dominansmodellen. FAxHF-heterosis optræder i materialet kun i 2. og senere generationer og altid i dyr, der kan udvise rekombinations-tab. Da der ikke tages direkte hensyn til dette i dominansmodellen, vil det i nogen grad bevirke en underestimering af F^-heterosis for FAxHF.

Datasæt B, C og D blev analyseret på samme måde. Resultaterne er

anført i appendiks tabel A . 8 , A.9 og A.10. For datasæt B (fuldstæn-dige + forlængede 305 dages laktationsydelser) og C (ydelsen pr. 365 foderdage i en 3-års periode fra 1. kælvning) var resultaterne ana-loge med resultaterne for datasæt A.

For datasæt D (årlig totalydelse i 3 år fra 1. kælvning) var de to modeller meget jævnbyrdige med hensyn til prediktion af gruppeeffek-terne for de rene racer og for de grupper, der udviser 100% domi-nanseffekter (F^-krydsninger og første gangs 3-race krydsninger), men rekombinationsmodellen var betydeligt overlegen med hensyn til beskrivelse af effekterne ved forsat 2- og 3-race rotationskryds-ning.

4.5.2 Køernes holdbarhed

Som omtalt i afsnit 4.2.4 blev udsætningen af køer generelt fore-taget efter driftsøkonomiske principper dog med mindre vægt på ydel-sesegenskaberne end i praksis. Udsætningen skete uden hensyntagen til race- og krydsningskombination. Udskiftningsprocenten og tids-punktet for afgang i de enkelte grupper kunne derfor forventes at have sammenhæng med gruppernes generelle sundhedstilstand, reproduk-tion, produktion og brugsmæssige egenskaber. Af denne grund var det vigtigt at undersøge, i hvilket omfang disse egenskaber var bestem-mende for udsætning af køer, og i hvilken grad afgangsprocenten og overlevelsesevnen var påvirket af race- og krydsningseffekter.

4.5.2.1 Materiale og metode

Analyserne omfattede kun de køer, der var født på Næsgaard i for-søgsperioden, og som havde kælvet i samme periode. I alt afgik der 1028 køer, hvoraf 101 døde, og 927 blev solgt til slagtning. For at få et nuanceret udtryk for afgangsårsagerne blev der anvendt et spe-cielt udarbejdet pointsystem. Hver gang en ko afgik til slagtning, blev den tildelt 10 point, som blev fordelt på de forskellige årsa-ger, som lå til grund for udsætningen. Antallet af point på en given årsag var proportional med den vægt, den pågældende årsag blev til-lagt ved beslutningen om, at koen skulle stil-lagtes. For køer, der døde i forsøget, blev dødsårsagen så vidt muligt fastlagt - eventuelt ved obduktion.

Ved beregningen af de additive effekter og krydsningseffekterne blev afgang betragtet som en enten/eller hændelse i en nærmere

spe-cificeret tidsperiode uden hensyntagen til afgangsårsagen. Desuden blev overlevelsesevnen - defineret som det antal foderdage hver ko havde haft i den pågældende tidsperiode - analyseret. Analyserne blev primært gennemført med den i afsnit 4.4 beskrevne "Animal M o -del", suppleret med "Least Squares" analyser og "Goodness of Fit"

analyser. Af miljømæssige effekter indgik år og kvartal samt alder ved første kælvning i alle modellerne.

Da der ikke, som for ydelsesegenskabernes vedkommende, var foreta-get speciel selektion for holdbarhed ved udvælgelsen af forsøgstyre, blev der ikke i analyserne skelnet mellem "udgangsgener" og "for-søgsgener". Analyserne omfattede "afgang/ikke afgang" i perioderne 1 år, 2 år og 3 år fra 1. kælvning samt antal foderdage i samme perio-de. Antal foderdage blev målt som afstand fra 1. kælvning til afgang eller til periodens afslutning. Køer, der ikke havde kælvet første gang henholdvis 1, 2 og 3 år før forsøgets afslutningsdag, blev eli-mineret af materialet.

I tabel 4.23 er vist antallet af køer i hver af de tre datasæt samt procent overlevende og det gennemsnitlige antal foderdage i hver af de tre perioder.

Tabel 4.23 Ukorrigeret gennemsnit og spredning (S) for procent over-levende køer og antal foderdage fra første kælvning og henholdsvis 1, 2 og 3 år frem.

Uncorrected mean and standard deviation (SD) for per cent cows survived and number of days survived from first cal-ving and 1, 2 and 3 years ahead, respectively.

Periode Antal Overlevende, % S Foderdage S Period Number Survived, % SD Days survived SD 1 år,

2 år, 3 år,

1 year 2 years 3 years

1185 1035 870

82 51 30

.7 .9 .7

38 50 46

337 587 766

77 201 317 4.5.2.2 Afgangsårsager

I tabel 4.24 er vist omfanget af de sygdomme og lidelser, der hyp-pigst var årsag til dødsfald blandt køerne. I tabellen er kun medta-get de sygdomme, som var skyld i mindst fire dødsfald. Som det frem-går, var den hyppigste årsag til dødsfald lemme- og klovproblemer, der som den eneste af årsagerne nåede op over 10%.

Tâbel 4.24 Frekvensen af forskellige årsager til dødsfald blandt kø