FI: Antal dage fra kælvning til første inseminering

Number of days from calving to first insemination.

TOM: Antal dage fra kælvning til ny drægtighed.

Number of days from calving to new pregnancy.

KIVi Kælvningsinteryal.

Calving interval.

De tre første af disse frugtbarhedsmål blev anvendt for både kvier og køer, medens de tre sidste i sagens natur kun blev beregnet for køerne.

Selv om fem af de seks egenskaber - undtagelsen var D/FI - udviste en "højreskæv" fordeling, blev der ikke foretaget egentlige data-transformationer før analyserne. Men for at undgå, at enkelte meget ekstreme observationer skulle få uforholdsmæssig stor indflydelse på resultaterne, blev sådanne observationer sat lig med en maksimums-værdi, der afhængig af fordelingen svarede til egenskabens gennem-snit plus 3 til 4 spredningsenheder. Følgende maksimumsværdier blev anvendt :

AI/D = 8, FI-D = 180, K-FI = 150, TOM = 305 og KIV = 600.

Analyserne blev gennemført på det maksimale antal observationer for hver egenskab, dog således at "randeffekter" i videst muligt om-fang blev undgået. Randeffekter har især betydning, hvis de geneti-ske grupper som i Næsgaard-forsøget er til stede i forgeneti-skellige tids-perioder. En gruppe køer, der kælver tidligt i forsøget, vil eksem-pelvis få alle kælvningsintervaller registreret, mens en gruppe, der kælver i forsøgets sidste fase, vil få flere korte end lange kælv-ningsintervaller, fordi en del af de kælvninger, der skulle afslutte de lange intervaller, ligger efter slutdagen og derfor ikke kan re-gistreres.

Da frugtbarhedsegenskaberne som tidligere anført havde stor ind-flydelse på udskiftningen af køer, ville en konsekvent eliminering af afgåede køer fra datamaterialet kunne resultere i et falskt bil-lede af de enkelte race- og krydsningskombinationers frugtbarheds-forhold. Eksempelvis vil den fejl, der begåes ved at inkludere be-regnede værdier af Al/D, FI-D, TOM og KIV for en ko, der afgår efter 6. inseminering, være mindre end den fejl, der begåes ved at se bort fra koen i analyserne.

Dels for at undgå randeffekter og dels for at tage hensyn til frugtbarheden hos afgåede køer blev følgende fremgangsmåde anvendt ved editeringen af datasættet for hver af de seks egenskaber.

D/FI

Rande_f^ek_t^_ Hvis første inseminering af en kvie/ko fandt sted mindre end 180 dage før forsøgets afslutning, blev kvien/laktationen ude-ladt af datasættet.

Kvier og køer, som ikke nåede at blive insemineret eller som udgik efter første inseminering uden at være drægtighedsundersøgt, blev udeladt af datasættet.

Al/D

Ranctef^ekt^ Hvis første inseminering af kvien/koen fandt sted 'mindre end 180 dage før slutdagen, blev kvien/laktationen udeladt. Var kvi-en/koen insemineret mindst 180 dage før slutdagen, men ikke konsta-teret drægtig, blev Al/D sat lig med det opnåede antal inseminerin-ger plus 1.

Afgang^ Kvier/køer, som afgik uden at være insemineret, blev ude-ladt. Var koen/kvien insemineret, men ikke drægtig på afgangstids-punktet, blev Al/D sat lig med antal insemineringer plus 1.

FI-D

Rande_f^ek_t^_ Hvis første inseminering fandt sted mindre end 180 daqe før slutdagen, blev kvien/laktationen udeladt. Var kvien/koen inse-mineret mindst 180 dage før slutdagen, men ikke erklæret drægtig på slutdagen, blev FI-D sat lig med 180.

Afg_ang^_ Kvier/køer, der af gik mindre end 61 dage efter første inse-minering, blev udeladt, medmindre de var konstateret drægtige. Afgik kvien/koen senere end 60 dage efter første inseminering uden at være konstateret drægtig, blev FI-D sat lig med afstanden fra første in-seminering til afgangsdagen, dog maksimum 180 dage.

K-FI

Raride_f^ekt^_ Hvis kælvningen fandt sted mindre end 150 dage før slut-dagen, blev K-FI ikke beregnet. Hvis koen havde kælvet mindst 180 dage før slutdagen, men endnu ikke var insemineret på denne dag, blev K-FI sat lig med 150.

Afgang^ Hvis koen afgik indenfor de første 80 dage efter kælvning uden at være insemineret, blev K-FI ikke beregnet. Afgik koen senere end 80 dage efter kælvning uden at være insemineret, blev K-FI sat lig med afstanden fra kælvning til afgang, dog maksimum 150 dage.

TOM

Ran_de_ffekt^_ Hvis kælvningen fandt sted mindre end 305 dage før slut-dagen, blev TOM ikke beregnet. Hvis koen havde kælvet mindst 305 da-ge før slutdada-gen, men ikke var konstateret drægtig, blev TOM sat lig med 305 dage.

Afgang^ Køer, der afgik indenfor de første 100 dage efter kælvning uden at være konstateret drægtige, blev udeladt. For køer, der afgik senere end 100 dage efter kælvning uden at være konstateret drægti-ge, blev TOM sat lig med afstanden fra kælvning til afgang, dog mak-simalt 305 dage.

KIV

RandejE^ekt^ Hvis den første af de to kælvninger til beregning af KIV ikke fandt sted mindst 600 dage før slutdagen, blev KIV ikke bereg-net. Hvis koens sidste kælvning fandt sted 600 dage eller mere før slutdagen, og koen stadig levede, blev KIV sat lig med 600 dage.

Afg_ang^_ Hvis koens sidste kælvning fandt sted mindst 600 dage før slutdagen, og koen afgik før denne, blev KIV sat lig med den bereg-nede tomperiode (TOM) plus 280 dage, idet TOM plus længden af en gennemsnitlig drægtighedsperiode er bedste skøn over koens forvente-de kælvningsinterval.

Analyseringen af de seks egenskaber blev gennemført ved hjælp af de i afsnit 4.4 beskrevne modeller, primært "Animal Model". Da der ikke blev fundet signifikante forskelle mellem de enkelte laktatio-ner, blev alle laktationer analyseret samlet. Ved anvendelsen af

"Animal Model" blev der anvendt heritabiliteter og gentagelseskoef-ficienter varierende mellem henholdsvis 0.03 - 0.05 og 0.06 - 0.09.

Disse parametre blev fastlagt ud fra litteraturen med speciel vægt på undersøgelser af Hansen et al. (1983a og 1983b). De tre frugtbar-hedsegenskaber hos kvierne blev analyseret særskilt.

Af miljømæssige effekter indgik for køerne år x kvartal for kælv-ning og for kvierne år x kvartal for første inseminering. Desuden indgik alder ved første inseminering for kvierne og alder ved første kælvning for 1. kalvs køer. For køernes vedkommende indgik desuden laktationsnummer som fast effekt i modellerne.

I supplerende analyser blev effekten af: mælkemængden i de første tre måneder (91 dage) efter kælvning, kælvningsforløb (normal/van-skelig kælvning), kalvenes livskraft (levende/død) og kælvningssyg-domme elimineret. Endvidere blev der foretaget analyser, i hvilke der for de afgåede køers vedkommende blev set bort fra de indirekte beregnede frugtbarhedsmål i de laktationer, hvor køerne afgik.

Sidstanførte fremgangsmåde har været den almindeligste i tidligere undersøgelser vedrørende frugtbarhed hos malkeracer.

Ved fastlæggelsen af de additive geneffekter og

krydsningseffek-terne blev der ikke skelnet mellem "udgangsgener" og "forsøgsgener".

I tabel 4.32 er vist antallet af dyr samt gennemsnit og spredning for ukorrigerede observationer for hver af de seks frugtbarhedsegen-skaber, fordelt på kvier og køer. Tabellen omfatter både datasættet med - og datasættet uden afgåede køer. Det bemærkes, at kun drægtig-hedsprocenten ved første inseminering ( D / F I ) er uafhængig af, om de afgåede køer inkluderes eller ej. For de øvrige fem egenskaber ses en betydelig forringelse af frugtbarheden og en forøgelse af spred-ningen, når informationerne om de afgåede køer inddrages.

Tabel 4.32 Antal dyr (N), gennemsnit (P) og spredning (SD) for de analyserede frugtbarhedsegenskaber. (1. linie eksklusive og 2. linie inklusive afgåede dyr).

Number of individuals (N), mean (P) and standard devia-tion (SD) for the fertility traits analysed. (1st line exclusive and 2nd line inclusive exposed individuals).

Egenskab1) Trait1) 1) De anvendte forkortelser er forklaret på side 127.

The abbreviations used are explained at page 127.

9*