Tâbel 4.24 Frekvensen af forskellige årsager til dødsfald blandt kø erne
1) Minimum 6 points
3.3 17.8 7.0 2.4 15.2 0.2
Medvirkende årsag
Contributory reason
% 34.9 47.9 41.9 11.9 28.9 15.3 Ydelse
Yield
Reproduk t i on Reproduction Yver og patter Mammary system Lemmer og klove Legs and feet Sundhedstilstand State of health Andre årsager Other reasons
16.6 33.0 18.9 5.7 21.1 4.9
10.8 29.9 13.5 4.3 20.0 2.6 I alt
Total 100.0 81.1 46.0
1) Minimum 6 points.
4.5.2.3 Afgangsprocent og tidspunkt for afgang
Beregningen af afgangsprocenterne og afgangstidspunktet omfattede alle køer, hvis kælvedato lå mindst 365 dage før forsøgets afslut-ningsdato. I tabel 4.26 er vist afgangsprocenten samt det gennem-snitlige antal dage fra kælvning til afgang for de enkelte laktatio-ner. Som det fremgår var afgangsprocenten i første laktation kun 23%, hvilket er betydeligt lavere end hos RDM og SDM i praksis. Af-gangsprocenten steg stærkt med stigende laktationsnummer, medens det gennemsnitlige interval fra kælvning til afgang blev kortere.
Tabel 4.27 viser, hvorledes afgangsprocenten var fordelt gennem laktationsperioden. Til sammenligning er anført de tilsvarende tal for SDM i praksis i perioden 1981 til 1985. Kun 13.3% af første-kalvskøerne på Næsgaard nåede ikke at fuldføre en 305 dages lakta-tion. Det tilsvarende tal for SDM i praksis er 21.7%. Det fremgår også, at afgangsprocenten var mindst i perioden tre til fire måneder efter kælvning og størst i den sidste halvdel af laktationsperioden.
Tabel 4.26 Procent afgåede køer samt afstand fra kælvning til afgang indenfor laktationsnummer.
Per cent culled cows and time interval from calving to culling within parity.
Laktations- Antal Antal Procent Afst. fra kælvn.
nummer i alt afgåede afgåede til afgang Total Number Per cent Interval from Parity number culled culled calv. to culling
1
Tabel 4.27 Fordelingen af køernes afgang igennem de enkelte 305 da-ges laktationsperioder. I parentes er anført de tilsva-rende procenter for SDM i praksis i perioden 1981-1985.
The distribution of the culling throughout the 305 days lactation periods. In brackets the corresponding figures for Danish Friesian cows in practice in the period 1981-1985.
Laktations- Procent afgåede i følgende perioder efter kælvning, dage nummer 0- 61 62-122 123-183 184-244 245-305 0-305
Per cent culled in the following day intervals Parity 0- 61 62-122 123-183 184-244 245-305 0-305
4~ö 4.5.2.4 Race- og krydsningseffekter
I tabel 4.28 er vist de genotypiske værdier for FA, RDM og HF samt for de tre F^-krydsningsgrupper beregnet efter dominansmodellen.
Desuden er anført de tilsvarende estimater for heterosis. Som det fremgår, havde FA generelt betydelig og signifikant bedre holdbarhed end både RDM og HF. Alle heterosisestimater var positive, men for FAxRDM var de små og ikke signifikant forskellige fra nul. I modsæt-ning hertil fandtes stor heterosis for både HFxRDM og FAxHF, især når periodelængderne var på to eller tre år.
Tabel 4.28 Beregnet genotypisk værdi og heterosis for procent over-levende og for gennemsnitlig antal foderdage i henholds-vis 1, 2 og 3 år fra 1. kælvning.
Estimated genotypic value and heterosis for per cent sur-vived and average number of days sursur-vived in a 1, 2 and 3 years period from 1st calving, respectively.
Periode 4.29 og tabel
Procent No. of days survived Genotype 4.30 er vist hovedresultaterne i
Heterosis der foruden dominans også inkluderede AxA-vekselvirkning (rekombina-tionsmodellen). I lighed med resultaterne fra dominansmodellen kunne der ikke påvises signifikante F^-heterosiseffekter ved krydsning af FA og RDM. Derimod var Fj-heterosis for de to andre krydsningskombi-nationer store og gennemgående signifikante. Ved fortsat 2-race ro-tationskrydsning med henholdsvis FA & RDM og HF & RDM var rekombina-tionseffekterne fortrinsvis negative (rekombinationstab), men kun et
enkelt af estimaterne nåede signifikansniveauet. I modsætning h e r t i l fandtes positive og store rekombinationseffekter (rekombinationsge-vinst) ved krydsning af FA & HF.
Den opnåede heterosis ved fortsat 2-race rotationskrydsning kan beregnes som 2/3 af den i tabellen anførte F^-heterosis plus hele den anførte rekombinationseffekt.
Tabel 4.29 Fi-heterosis og rekombinationseffekt ved 2-race rota-tionskrydsning .
F^heterosis and recombination effect by 2breed r o t a t i o -nal crossing.
Egenskab Trait
Overlevende i 1 år, % Survived in 1 year, % Overlevende i 2 år, % Survived in 2 years, % Overlevende i 3 år, % Survived in 3 years, % Foderdage i 1 år Days survived in 1 year Foderdage i 2 år Days survived in 2 years Foderdage i 3 år Days survived in 3 years
Af tabel 4.30 fremgår, at der for 3-race rotationskrydsning med FA, RDM & HF gennemgående blev fundet små, men positive rekombina-tionsef f ekter . Ingen af disse estimater nåede signifikansniveauet.
Til gengæld var den gennemsnitlige F^-heterosis signifikant, forskel-lig fra nul for mindst et af de to mål i alle tre tidsperioder. Da både den dominansbetingede heterosis og rekombinationseffekterne var positive, blev den opnåede heterosis stor både for procent overle-vende og for det gennemsnitlige antal foderdage i alle tre tidsin-tervaller .
Pl-heterosis F^-heterosis FAxRD
0.4 6.0 2.3 6 14 22
HFxRD 15.2*
28.0*
13.6 27 150**
282*
FAxHF 26.5**
21.3 20.2 29 159*
298*
Rekontrinationseffekt Recombination effect FA & RD
-8.2*
3.4 1.9 -14
-8 8
HF & RD -3.4 -4.6 -5.4 -3 -8 -37
FA & HF 13.0 14.9 18.9 15 100*
148
Tabel 4.30 Gennemsnitlig F i - h e t e r o s i s , samt forventet h e t e r o s i s , op-nået heterosis og rekombinationseffekt ved 3-race rota-tionskrydsning med FA, RDM og HF.
Mean Fi-heterosis, and expected heterosis, obtained hete-r o s i s , and hete-recombination effect by 3-bhete-reed hete-rotational crossing with FA, RD and HF.
Rjtationskrydsning Gennemsnitlig ForventetOpnåetRekcmbinä^
Fj-heterosis heterosis heterosis tionseffekt Rotational crossing Egenskab Mean Expected Obtained Recombina-Trait F^-heterosis heterosis heterosis tions effect Overlevende U å r , * **
Survived in 1 year, %
Overlevende i 2 å r , * ** 1 5 > 9 21Q 5 > g
Survived in 2 years, %
Overlevende i 3 år, % , n n 4 7 n
Survived in 3 years, % 1 2' ° 1 0'4 1 7' ° 6'6
Foderdage i 1 år * 1 7 1 6 _±
Days survived in 1 year
Poderdage i 2 år *** 3 6
Days survived in 2 years
Foderdage i 3 år ** 2 2 4
Days survived in 3 years
4.5.2.5 Effekt af racekombination
I tabel 4.31 er anført de vigtigste resultater fra analyserne med racekombination som fast effekt i modellen. For grupperne FA og HF er generation 0 udeladt, idet disse dyr ikke har gener fælles med dyrene i krydsningskombinationerne. Af tabellen fremgår, at RDM for a l l e mål var betydeligt dårligere end FA og HF, der t i l gengæld var meget jævnbyrdige. Fj^-krydsningerne mellem FA og RDM lå på samme n i veau som gennemsnittet af forældreracerne, men disse to racer k l a r e -de sig fint i fortsat 2-race rotationskrydsning. Omvendt forholdt det sig med F^-krydsningerne mellem HF og RDM, idet disse viste en betydelig overlegenhed overfor forældreracerne. Ved fortsat
rota-tionskrydsning mellem disse to racer fandtes imidlertid særdeles dårlig udholdenhed, når denne blev målt over to og især over t r e å r . 3-race krydsningerne var generelt overlegne overfor gennemsnittet af forældreracerne, og denne overlegenhed blev øget betydeligt, når de t r e racer fortsatte i rotationskrydsning.
Tabel 4.31 Beregnede gruppeeffekter af forskellige racekombinatio-ners overlevelsesevne. I parentes er kryâsningsgruppernes værdi udtrykt i procent af forældreracernes vægtede gen-nemsnit.
Estimated group effects of the survival rate of different breed combinations. In brackets the estimates of the crossbred groups are expressed in percentage of a weigh-ted parental mean.
Race- Gene— Procent overlevende i: Antal foderdage kombination cent survived in:
2 years days survived in:
2 years 1 ) Fortrængning af SDM med HF. Upgrading Danish Friesian with HF.
Generelt indicerer resultaterne, at der er positiv effekt af krydsning på dyrenes holdbarhed, især ved 3-race rotationskrydsning.
Resultaterne er imidlertid ikke entydige. Det var således overra-skende at finde, at den meget positive effekt af F^-krydsninger mel-lem HF og RDM tilsyneladende gik tabt ved fortsat rotationskrydsning mellem disse to racer. En nærmere undersøgelse viste, at årsagen til dette snarere kunne henføres til specielle tyreeffekter end til tab af krydsningseffekter. To tyre, hvis døtre havde særdeles dårlig holdbarhed, var tilfældigvis repræsenteret med mange døtre i gruppen med HF og RDM i rotationskrydsning.
Krydsninger frembragt ved fortsat rotationskrydsning mellem FA og RDM resulterede i betydelig bedre holdbarhed end de tilsvarende Pj_-krydsninger.
4.5.2.6 Modellernes prediktionsegnethed
En sammenligning af dominansmodellen og modellen med både dominans og rekombination viste, at begge modeller med stor præcision var i stand til at prediktere gruppeeffekterne både for de rene racer, for F^-krydsningerne og for 3-race krydsningerne i anden generation.
Derimod underestimerede begge modeller de opnåede effekter for 2-ra-ce rotationskrydsning med FA & RDM, og overestimerede effekterne for 2-race rotation med HF & RDM. Dette gjaldt især ved anvendelse af dominansmodellen. De store positive effekter af 3-race rotations-krydsning kunne predikteres præcist ved hjælp af modellen med rekom-bination, men ikke af dominansmodellen, der konsekvent underestime-rede effekterne af denne krydsningsgruppe.
4.5.3 Frugtbarhedsegenskaberne 4.5.3.1 Materiale og metode
Gennem hele forsøgsperioden blev alle kvier og køer drægtighedsun-dersøgt henholdsvis 6-8 og 8-10 uger fra sidste inseminering. Obser-verede "kastninger" efter mindre end 225 dages drægtighed blev gene-relt betragtet som abort. Hvis en ko eller kvie først var konstate-ret drægtig, men derefter blev inseminekonstate-ret påny eller konstatekonstate-ret ikke-drægtig, blev der ligeledes indberettet en abort, selv om denne ikke var observeret direkte.
Analyserne blev koncentreret om følgende frugtbarhedsmål:
Drægtig eller ikke-drægtig ved første inseminering.
Pregnant or not pregnant at first .insemination.
Antal insemineringer pr. drægtighed.
Number of inseminations per pregnancy.
FI-D: Antal dage fra første inseminering til drægtighed.
Number of days from first insemination to pregnancy.