Refleksion over metode og kilder

Efter at have arbejdet vores problemstilling igennem og have draget vores konklusioner har vi fundet, at vores arbejde med vores forskellige former for empiri har givet os ny viden på området: jordemødres arbejde med professionsudvikling.

CASA analysen har vist sig at være særdeles brugbar, også i den anvendelsesform, hvor vi på forhånd har taget for givet, at vi er enige med de konklusioner, som CASA konsulenterne er nået til. Vi er efterfølgende blevet i stand til at stille spørgsmål til materialet, som vil være af værdi i en fortsat proces med arbejdet med analysens materiale.

Fem oplæg, fremført med udgangspunkt i den bundne opgave, der blev stillet hver enkelt oplægsholder til medlemsmødet, nemlig at skildre det konkrete ståsted for

professionsudvikling for den pågældende jordemoders kategori, kan synes at være spinkelt materiale til at belyse vores problem.

Og det er da også værd at medtænke, at godt nok hører vi, hvad hver enkelt oplægsholder siger. Men vi hører netop ikke, hvad hun ikke siger.

Af og til kan man dog høre ”mellem linjerne”, og det har vi også tilladt os at medinddrage i vore delkonklusioner, begrundet.

Storytelling som metode fører til en enkelhed i fortolkning, en vis skarphed i de optrukne konklusioner. en risiko ved denne skarphed er, at den meget let følger den bias eller forforståelse som vi er udstyret med. Vi har i arbejdet i kraft af vores forskellige ståsted imidlertid konstant prøvet fortolkninger mod hinandens forforståelse, og dette finder vi har givet os ret til at bruge metoden og hente ”skarpe” fortællinger frem.

4 Sundhedsvæsenet, historisk og aktuel baggrund for jordemoderprofessionen.

Denne historiske gennemgang er

• jordemødres fortælling baseret på den faktuelle historie på jordemoderområdet i Danmark, og den indgår som sådan i socialiseringen ind i faget, overvejende

kildemæssigt repræsenteret gennem en videnskabeligt baseret historisk gennemgang af jordemoderhistorien som den beskrives af Helen Cliff, mag. art., ph.d. i folkloristik, og den er samtidigt

• et forsøg på en gennemgang af det foregåede på området ud fra en historisk institutionel tilgang. Da vi ønsker at forstå jordemoderprofessionens aktuelle muligheder for at udvikle sig i samspillet med det moderne sundhedsvæsen, har vi fundet det relevant at have et blik tilbage i fortiden, så det bedre fremgår, hvilken historisk kontekst, der har været gældende, og hvilke stier, der har præget dels jordemoderprofessionen, dels det omgivende sundheds og sygehusvæsen.

Vi vil gøre det i tidsmæssige afsnit, hvor vi giver et blik på dels jordemødre, dels konteksten.

Der vil være flere forhold, der bør medtages i skildringen, jo tættere på 2007, vi kommer, af hensyn til relevansen for vores analyse.

Som afrunding på det historiske afsnit og som sammenbinding til vores gennemgang i afsnit 5 af de felter, der præger dagens sundhedsvæsen, har vi inden vores delsammenfatning af afsnit 4 indføjet et afsnit om jordemodervilkårene i dag og om jordemoderforeningen, 4.1 Perioden (1500 -) 1750 – 1810

Jordemodervæsen

Der er jordemoderarbejde²³ og regulering af jordemødres forhold²⁴ længe inden 1750, hvor den første fødeinstitution i form af et jordemoderhus åbnes (i endnu 200 år skulle flertallet af

23 Palladius i 1537 som den tidligste officielle skriftlige kilde fra kongemagten i Danmark. Peder Palladius’

rådgivning rummer blandt andet følgende sætning: ” Og naar som I have saa en god Jordemoder, I Dannekvinder, da lønner hende vel for hendes Umag; hun er da sin Løn værd og var at ønske af Borgmester og Raad i

Købstæder, at saadanne Jordemødre maatte være fri alle Vegne for almindelig Skat og Tynge”. Peder Palladius, Visitatsbog, (elektronisk udgave ”projekt Runeberg”)

24 I 1685 i Kirkeritualet indføres Jordemoder-eden.Ritualet indeholder en lang og grundig belæring til jordemødre, en nødvendig undervisning, der skulle supplere den selvlærte og overhørte jordemoders praktiske viden, således at hun på det moralske plan kunne gå myndighedens ærinde.

Praktiske forhold, såsom honorering og bosættelse (distrikter) tages også op her. (http://www.lutherdansk.dk/Web-Kirke-ritualet%201685/Web-Kirke-ritualet%201685/Kirkeritualet%20web-udgave.htm)

fødsler foregå i hjemmet). Men vi har valgt at koncentrere os om tiden her fra, hvor dette særsyn, nemlig et sted man tager hen for at føde, institueres. Ved jordemoder Inge

Pedersens død i 1759 flyttes funktionerne til det unge Kgl. Frederiks Hospital. I 1787 indvies en egentlig fødselsstiftelse ved samme hospital (med en overjordemoder som landets første jordemoder i en ledende stilling), og der oprettes en jordemoderskole i København.

Disse foranstaltninger fra midten af 1700-tallet skal ses i relation til den merkantilistiske stat, hvor statens ansvar for at skaffe arbejdskraft varetages gennem øget fokus på

spædbørnsdødeligheden ved fødsel i dølgsmål, eller fødsel under vilkår, så overlevelse blev mindre sandsynlig²⁵.

Fra 1791 skal de uddannede jordemødre betales i penge efter husstandens indtægt, noget der var medvirkende til at fastholde de uuddannede i forretning en tid endnu. Naturalia var det foretrukne betalingsmiddel for mange.

I 1810 forordnedes distriktsjordemodervæsenet ved lov, således at alle egne af Danmark i princippet dækkedes af jordemoderhjælp; efterhånden fortrængte – med myndighedens hjælp, der var mulkt for at benytte uuddannede jordemødre – de eksaminerede og edsvorne jordemødre den selvlærte arbejdskraft. Der var nu tale om en fast årlig løn.

Sygehusvæsen:

I den samme periode findes ganske få sygdomsbehandlingsinstitutioner i Danmark. Den overvejende del af hospitaler, af hvilke der var få, har været institutioner for samfundets absolutte bund, uhelbredeligt syge, sindssyge, fattiglemmer. Første behandlende sygehus, Kgl. Frederiks Hospital oprettes i 1757 (det senere Rigshospital). På et sådant sygehus kom man kun, dersom det kunne gøre en forskel, altså ved mulig bedring. I begyndelsen af 1800 tallet grundlagdes sygehusvæsenet formelt, og forebyggelse og behandling af især

epidemiske sygdomme vandt frem. Central, overordnet styring af sygehusene indledtes i 1803 med etableringen af Det Kongelig Sundhedskollegium, hvorfra førtes overordnet tilsyn med de endnu få sygdomsbehandlingsinstitutioner og embedslæger (stiftsfysici og

distriktslæger)

Samarbejde mellem jordemødre og øvrigt sundhedsvæsen

25 Anne Løkke skriver i ”Patienternes Rigshospital” om, at hensynet til ”Folke-formerelsen” talte for dannelsen af Jordemoderhuset, en institution, der godt nok frygtedes at øge usædeligheden, idet ugifte kvinder her kunne aflevere deres bevis på synd ustraffet, men hensynet til at sikre arbejdskraften vandt altså.

Jordemødre var underlagt læger i den forstand, at de overhørtes af lægerne. Af tilknytning til sygehuse var der kun tale om en stærk tilknytning til jordemoderskolen ved Kgl. Frederiks Hospital. ”Læredøtrene” havde bopælspligt under uddannelsen (i øvrigt frem til 1970’erne), og overjordemoder ved Fødselsstiftelsen havde i professorens fravær det øverste ansvar, også over de øvrige læger.

Sammenfatning: her lægges nogle af de tidlige spor til en jordemoderindsats i

Danmark, der kommer til at have betydning helt op til vores nære tidsregning, også for det samlede sundhedsvæsen og velfærdssamfund²⁶

4.2 Perioden 1810 – 1870