Den ledende jordemoder

Vi vil i det følgende vise, hvorledes den ledende jordemoder ser tydelige muligheder tegne sig for en klarere jordemoderfaglig indsats i en mere opgaveorienteret struktur.

Lederen (LJ) forholder sig meget skarpt til oplægget fra Jordemoderforeningen. Der er en klar opdeling mellem ønsker og skrækvisioner, og der er et vellykket forsøg på dialog med en sal med 250 tilhørere: hvordan vil de reagere på det, som lederen opfatter som potentielt

udviklende. Hun opfordrer dem derfor til at reagere med tilråb. Og det gør de.

Hendes budskab er, at vi står ved en korsvej. Der er muligheder for udvikling, men der skal gribes chancer, også fra givere og hjælpere, som vi ikke har regnet med, kunne hjælpe os:

”Hospitalsplanen lægger op til store fødesteder, planen er, at der skal ske sammenlægninger rigtig mange steder rundt omkring i landet og vi skal have langt større fødesteder end vi kender i dag. Det bilder jeg mig ind, at det betyder nye og bedre vilkår, det er min overbevisning.

Hvad siger I? – (buh – buh) – der skulle ikke buhes.”

I LJ’s optik er der en konflikt mellem opgaveløsningen i svangreomsorgen, som hun beskriver således:

” Nogle af de elementer der er og kommer til at have stor betydning for vores fag fremover tror jeg, det er arbejdsbetingelserne, de har ændret sig rigtig meget, fordi de gravide stiller langt større krav, de ved meget mere når de kommer til os, de ved hvad de vil ha´ og det skal vi leve op til på en anden måde”.

Ligeledes beskriver LJ sig som ”splittet – hvem er det jeg skal tage mest hensyn til”, de gravide og fødende på den ene side, og personalet på den anden side.

Rollefordelingen fremgår af opstillingen i aktantmodellen. Ved at følge forlægget fra

foreningen ganske nøje, med en opstilling i et skrækscenario og et ønskescenario, sætter LJ to tydelige aktantmodeller op, som vi i vores efterfølgende analyse har sat op hver for sig. Se først herunder Fig. 7.3.2.4 a

Fig. 7.3.2.4 a Giver

Sundhedsministeriet,

Sundhedsstyrelsen, regionen, ledelsen på sygehuset

Mål

Status og indtjening for læge, coach og de firmaer, der udbyder service

Modtager Samfundet Kvinden

Hjælper

Arbejdstilrettelæggelsen Akkreditering,

Samling af fødesteder Kvinden og hendes partner Social- og sundhedsassistent.

Helt

Fødselslæge og coach

Modstander

(Jordemødre – skønt de ikke er nævnt i den mundtlige fortælling) Ud fra en analyse af indholdet i

fortællingen må de nuværende jordemødre være i konflikt med subjekt og hjælper.

Hvem er helten egentlig i skrækscenariet? Er det stadig muligt, at det – som i NJ’s alternative aktantmodel – er den gravide kvinde, der som agerende subjekt indtager denne post, eller er det snarere erstattet af en position som hjælper, idet kvinden og familien nu er hjælpere i forhold til projektet, at opnå høj lægestatus, der er subjektets objekt, eller med Fogs ord, heltens mål. Det er afgørende for denne sondring, om man anlægger en synsvinkel på lægen som et højstatus-fag. Skal vi træde et skridt baglæns og anskue dette med selvkritiske briller, er der egentlig ikke noget til hinder for, at man anlægger den samme betragtning på

jordemødrene, således at kvinderne også her indplaceres som hjælpere i forbindelse med opnåelse af status?

I betragtning af jordemødres lønforhold og den menige jordemoders manglende indplacering i prestigiøse forskercirkler, mener vi alligevel, at det giver mening at acceptere den udlægning, som såvel NJ, EJ, UJ og nu også LJ fremlægger: jordemødre arbejder for at opnå en god kvalitet til kvinden og dermed arbejdstilfredshed.

Dette skildrer LJ i sammenhæng med den ændrede status, som den gravide har i dag. Som også EJ understreger det, er der en ændring i retning af aktiv forbruger, bort fra den passive patientrolle. LJ fortæller:

”de gravide stiller langt større krav, de ved meget mere når de kommer til os, de ved hvad de vil ha´ og det skal vi leve op til på en anden måde”

Handlingsforløbet er tydeligt adskilt i de to fortællinger. I det ene handlingsforløb er der en tydelig taber: det er jordemødrene. De er simpelthen skrevet ud af fortællingen, det barskeste, der kan tænkes for en aktør, i hvilken som helst aktantposition: forlad venligst scenen! Her er kun læger, coaches og social- og sundhedsassistenter. Vi vælger at tolke at jordemødrene derefter står på en hård plads: modstanderpladsen.

I det andet handlingsforløb findes ingen tabere, se fig. 7.3.2.4 b

Fig. 7.3.2.4 b Giver

Sundhedsministeriet,

Sundhedsstyrelsen, regionen, fællesskabet i ledelsen på sygehuset

Mål

Kvalitet, glade forældre og glade jordemødre, der kan fastholdes, en selvstændig profession

Modtager Kvinderne Samfundet og arbejdsfællesskabet

Hjælper

Arbejdstilrettelæggelsen Akkreditering,

Samling af fødesteder Medarbejderne

I ønskescenariet: andre professioner

Helt

Jordemoderlederen

Modstander

Medarbejdere påvirket af dårligt arbejdsmiljø, regionen (pga.

pengemangel)

”coaches”

– det skulle da lige være fødselscoachen, en ikke certificeret terapeutgruppe med varierende kursusbaggrund og endnu relativt begrænset selvbetalende kundekreds, der må formodes at blive overflødiggjort af jordemødre med tid til fordybelse i den enkelte families behov og alskens teknikker, som kvinderne kan vælge sig ind på.

Alle andre aktanter står på en vinderplads. Modstand skildres ikke nøje i denne opsætning af fortællingen (fig. 4b), men en leder i sundhedsvæsenet af i dag kan næppe helt fraregne et overordnet pres på økonomien en plads som modstander i udvikling af nye tiltag, noget som fortællingens struktur for jordemodervæsenet må rubriceres som. Udgiftsneutral vil en opbygning som begge de skitserede ikke være.

Vi ser i begge lederens scenarier en beretning, der lægger vægt på mulighederne i samling i større enheder. Hendes indsats koncentreres om – med øje for den udbudte kvalitet – at muliggøre ønskescenariet, og bevare ”jordemodervæsenet”. Hun er den eneste af de fem oplægsholdere, der overhovedet anvender ordet ”jordemodervæsenet”:

”Og så skal vi selvfølgelig tænke, hvad er det for nogle behov, vores brugere har og til allersidst huske at tilrettelægge jordemoderarbejdet sådan, så vi bevarer jordemodervæsenet”.

Måske ikke så underligt, al den stund hun som leder er sat til at videreføre den oprindelige forvaltningsenheds opgaver, se afsnit 4.5 om perioden 1974 – 2007, i det nye regionale sygehusvæsen. Vi vælger dog at tolke anvendelsen af ordet som et eksempel på, at lederen forholder sig til institutionen ”jordemodervæsenet”, den ubrudte videreførelse af regler, normer og procedurer, der kendetegner den struktur, som indførtes i 1974 med

centerordningen. En ordning, LJ også henviser til lidt tidligere i sit oplæg, når hun anvender ordet ”jordemodercentret” i forbindelse med ønskescenariet. Hun henviser således med sit ordvalg til den forståelsesramme som de ældre jordemødre i salen er fortrolige med, samt giver den ny betydning, idet den oprindelige centerordning med de seks til otte jordemødre aldrig fik den tætte følgefunktion i forhold til kvinden, som LJ nu ønsker at forsøge sig med.

At LJ undgår enhver tale om finansiering af sine forslag, tolker vi som et forsøg på at vinde opslutning om en nyfortolkning af teamstruktur og opslutning om "Kendt Jordemoder"

ordninger⁵⁶. Det er uden tvivl nødvendigt at arbejde på mange planer for at sandsynliggøre for bevilgende myndigheder, at der kan være tale om en vind-vind situation, dersom man ofrer mere på forebyggelse til gravide, og hun kan have formodet, at skal man inspirere et medlemsmøde i Jordemoderforeningen til udvikling af professionen, så må man i dagens anledning glemme det gustne overlæg.

56 "Kendt Jordemoder" ordninger er vagtformer, hvor jordemødre arbejder to á tre sammen om en gruppe kvinder på pr. jordemoder for eksempel årligt 60 fødende (med alt det arbejde det indebærer). Således vil både familier og jordemødre opnå at kende hinanden tættere til fødslen end i dag, hvor det de fleste steder er en for kvinden ukendt jordemoder eller flere, der bistår ved fødslen. Det antages at have positiv betydning for fødselsoplevelsen og måske også for komplikationsfrekvensen, at kvinden er tryg ved jordemoderen og kender hendes måde at udtrykke sig på. Det letter også arbejdet for jordemoderen betydeligt, idet en stor del af en jordemoders arbejde består i den uhåndgribelige opgave, det er på kort tid at lære to andre mennesker intimt at kende. En række projekter er undervejs, og et enkelt er slutevalueret for at blive overført til drift.