Rammerne for efterværnsforløbet

Ifølge servicelovens § 76 er formålet med efterværn at sikre unge, der har været anbragt eller har haft en fast kontaktperson, umiddelbart op til de fylder 18 år, en god overgang til en selvstændig voksentilværelse.⁵⁹ Som nævnt i kapitel 3 giver § 76 kommunerne en række muligheder og pligter i forhold til efterværn, jf. figur 11.

Figur 11. De fire typer efterværnsforanstaltninger

Kilde: Servicelovens § 76.

Fast kontaktperson kan tilbydes unge, der, indtil de fylder 18 år, har haft en kontaktperson, og unge, der er eller var anbragt udenfor hjemmet på et an-bringelsessted, umiddelbart inden de fyldte 18 år.⁶⁰ Hvis den unge er eller har været anbragt udenfor hjemmet uden samtykke fra forældremyndig-hedsindehaveren, skal den unge tilbydes støtte i form af en kontaktperson, frem til den unge fylder 23 år, hvis der ikke tilbydes støtte i form af fortsat anbringelse.⁶¹ Ligeledes skal der tilbydes efterværn i form af en kontaktper-son, frem til den unge fylder 19 år, til unge, der umiddelbart, inden de fyl-der 18 år, har været anbragt på eget værelse, kollegie eller kollegielignende ophold, hvis ikke der tilbydes støtte i form af fortsat anbringelse.⁶²

Fortsat anbringelse, udslusningsordning og anden støtte kan tilbydes unge, der er eller var anbragt udenfor hjemmet på et anbringelsessted, umiddel-bart inden de fyldte 18 år.⁶³

59 Servicelovens § 76 (LBK nr 1270 af 24/10/2016).

60 Servicelovens § 76, stk. 2 (LBK nr 1270 af 24/10/2016).

61 Servicelovens § 76, stk. 5 (LBK nr 1270 af 24/10/2016).

62 Servicelovens § 76, stk. 6 (LBK nr 1270 af 24/10/2016).

63 Servicelovens § 76, stk. 3 (LBK nr 1270 af 24/10/2016).

Udover lovens skal-bestemmelser, jf. figur 11, udstikker lovgivningen ikke fast definerede kriterier for tildeling af efterværn. Det er derfor op til den enkelte kommune og sagsbehandler at definere, hvilke af de unge i mål-gruppen der skal tildeles efterværn. Som nævnt i kapitel 3 kan denne af-grænsning af målgruppen være koblet til forskellige syn på og tilgange til de unge i kommunerne. Mens nogle læner sig op ad independenceperspek-tivet, med fokus på at den unge skal i uddannelse og beskæftigelse og blive helt fri af det kommunale system, vægter andre i højere grad et interde-penceperspektiv med fokus på en gradvis overgang til voksenlivet med fo-kus på både uddannelse, beskæftigelse, sociale kompetencer og netværk.⁶⁴ Det fremgår af vejledningen til serviceloven, at det væsentligste kriterie i vurderingen af, om der skal iværksættes efterværn efter servicelovens § 76, er, om efterværnet vil kunne bidrage til, at den unge får en bedre over-gang til voksenlivet. Efterværnet kan for eksempel bidrage til en bedre ind-føring på arbejdsmarkedet, give støtte til gennemførelse af en uddannelse eller give en mere glidende overgang til selvstændig bolig. Det er afgø-rende, at der sker en udvikling i den unges liv i den periode, efter vedkom-mende er fyldt 18 år, hvor efterværnet forløber.⁶⁵

I en principafgørelse fra 2013 fremsatte Ankestyrelsen en række pejlemær-ker for tildelingen af efterværn. Først og fremmest skal der være udsigt til en positiv udvikling for den unge i perioden med efterværn, men der er ikke krav om, at den unge skal være helt selvhjulpen, når vedkommende fylder 23 år. I vurderingen af, om der vil være en positiv udvikling, skal der være fokus på, om den unge ønsker at samarbejde om et efterværnsforløb, om den unge har udviklet sig positivt i forhold til selvstændigt at håndtere dannelse, arbejde, økonomi, kost, personlig hygiejne mv., og om der er ud-sigt til, at denne udvikling vil fortsætte. Ankestyrelsen fastslår, at afgørelse om efterværn altid beror på en konkret vurdering.⁶⁶

Serviceloven sætter en lovmæssig ramme for afgørelsen om efterværn for unge, der er anbragt uden for hjemmet. Figur 12 illustrerer disse rammer.

Ifølge servicelovens § 140⁶⁷ skal sagsbehandleren når den unge fylder 16 år, i samarbejde med anbringelsesstedet, forældrene og den unge selv ud-arbejde en handleplan for resten af anbringelsestiden. Handleplanen skal blandt andet fokusere på den unges overgang til voksenlivet, herunder op-høret af anbringelsen, uddannelse og beskæftigelse såvel som den unges eventuelle behov for efterværn efter anbringelsen.

64 Mølholt m.fl., Efterværn for tidligere anbragte unge – en videns- og erfaringsop-samling, 2012.

65 VEJ nr. 9007 af 07/01/2014, punkt 490.

66 Ankestyrelsens principafgørelse 95-13.

67 LBK nr 1270 af 24/10/2016.

Figur 12. Lovgivningens krav til sagsbehandlingen i forbindelse med efterværn til anbragte unge

Kilde: Servicelovens §§ 140, 68, 70 og 76.

Herefter skal den unges opholdskommune i henhold til servicelovens § 68, stk. 12,⁶⁸ senest seks måneder før den anbragte unge fylder 18 år vurdere og træffe afgørelse om, hvorvidt den unge har behov for efterværn. Afgø-relsen skal angive, hvilke konkrete foranstaltningstyper der påtænkes iværksat, og kommunen skal tage stilling til, hvad der i øvrigt skal ske i for-hold til den unges uddannelse, beskæftigelse og andre relevante forfor-hold.

Forinden skal kommunen i samarbejde med den unge revidere handlepla-nen, så den omhandler det videre forløb i forhold til uddannelse, beskæfti-gelse og andre relevante forhold. I de tilfælde, hvor den unge allerede er inde i et godt uddannelses- eller beskæftigelsesforløb, er det tilstrækkeligt for kommunen at konstatere dette i handleplanen. I andre tilfælde kan der være behov for initiativer fra kommunens side, for eksempel et samarbejde mellem de relevante afdelinger i kommunen.⁶⁹

Ifølge vejledningen til serviceloven bør kommunen udnytte tiden, fra der træffes afgørelse om efterværn, til den unge fylder 18 år, til at sikre, at den unge kommer i kontakt med de relevante hjælpesystemer, herunder cen-trene for Ungdommens Uddannelsesvejledning (UU), så efterværnet et vel-forberedt og veltilrettelagt, og det sikres, at den unge kommer i gang med relevant uddannelse eller beskæftigelse.⁷⁰

Ifølge servicelovens § 70⁷¹ skal kommunen senest tre måneder efter, der er iværksat en foranstaltning til den unge, vurdere, om indsatsen skal ændres, og om handleplanen skal revideres. Herefter skal kommunen følge op på

68 LBK nr 1270 af 24/10/2016.

Forløb, hvor den unge forventes at skifte kommune ved det 18. år

Oversendelse truffet af ny kommune

inden 30 dage fra Forløb, hvor den unge ikke skifter kommune

sagen med højst seks måneders mellemrum. Ifølge lovens § 76, stk. 7,⁷² skal støtte efter efterværnsparagraffen ophøre, når den ikke længere opfyl-der formålet unopfyl-der hensyntagen til den unges behov for støtte, eller når den unge fylder 23 år.

En del unge skifter kommune i tiden op til og umiddelbart efter deres 18-års fødselsdag. I disse tilfælde ser forløbet lidt anderledes ud, hvilket også skitseres i figur 12. Det kan for eksempel være, at den unge er anbragt i en anden kommune end handlekommunen, før vedkommende fylder 18 år. I disse tilfælde vil den unge få opholdskommune i den kommune, hvor den unge opholder sig, når vedkommende fylder 18 år, jf. retssikkerhedslovens

§ 9, stk. 1. Det vil sige, at det er den kommune, hvor den unge opholder sig, der bliver handlekommune, medmindre de to kommuner (med sam-tykke fra den unge) aftaler, at den hidtidige opholdskommune fortsætter som handlekommune.

Når den unge skifter opholdskommune, skal den tidligere handlekommune oversende en revideret handleplan til den nye handlekommune, medmindre der er truffet afgørelse om foranstaltninger efter § 76 a.

På baggrund af den oversendte handleplan skal den nye opholdskommune indenfor 30 dage efter modtagelsen træffe afgørelse om, hvorvidt den unge skal tildeles efterværn, og eventuelt hvilken form for støtte der skal iværk-sættes. Hvis der iværksættes støtte efter § 76, skal der udarbejdes en ny handleplan.⁷³