Undersøgelsens analyser er baseret på et omfat- omfat-tende datagrundlag bestående af både
7.1.1 Afgrænsning af målgruppen for efterværn
Begrebet ”Målgruppen for efterværn” bliver i denne undersøgelse anvendt om unge, der på tidspunktet, hvor de var 17½ år, enten var anbragt uden for hjemmet, eller havde en fast kontaktperson. Baggrunden for denne af-grænsning er, at der for de unge, der er anbragt uden for hjemmet, ifølge § 68, stk. 12, inden dette tidspunkt skal være foretaget en revision af handle-planen samt taget stilling til, om den unge har behov for efterværn. Grup-pen af unge der i denne undersøgelse er inkluderet i ”målgrupGrup-pen for værn” er dermed større, end gruppen af unge, der er berettiget til efter-værn. For det første kan den unge tildeles efterværn, hvis der er tale om opretholdelse af en kontaktperson, eller hvis den unge har været anbragt umiddelbart før det 18. år. En foranstaltning kan således ophøre, i perioden mellem den unge er 17½ og det tidspunkt, hvor der vil være tale om hen-holdsvis ”opretholdelse af kontaktperson” og ”umiddelbart før det 18. år”. I en sådan situation vil den unge ikke være berettiget til efterværn. For det andet er det et kriterium for at være berettiget til efterværn, at der forven-tes en positiv udvikling hos den unge, mens der gives efterværn, jf. at der sigtes mod et selvstændigt voksenliv. Det bygger på en konkret vurdering, om en ung kan profitere af efterværn. Unge, der ikke kan profitere af efter-værnstilbud, vil ofte være unge, hvor der er udsigt til, at de skal i et botil-bud for voksne eller have en tilsvarende støtte efter servicelovens voksen-bestemmelser. Unge, der er anbragt med hjemmel i en strafferetlig dom el-ler kendelse, når de er 17½ år, er kun medtaget i undersøgelsen, hvis de samtidig har en kontaktperson, eller deres anbringelse er registreret under
§ 52 eller § 58 i serviceloven.
Målgruppen er afgrænset med udgangspunkt i Danmarks Statistiks registre børn og unge anbragte (BUA) og børn og unge forbyggende foranstaltninger (BUFO). Tabel 14 angiver de koder fra variablen PGF i BUA- og BUFO-regi-strene, der er anvendt til at identificere målgruppen for efterværn.
Tabel 14. Koder fra Danmarks Statistik anvendt til identifikation af målgruppen for efterværn (BUA/BUFO)
Målgruppe Koder (PGF-variablen) Anbragt op til
det 18. år
110: Anbringelse med samtykke (§ 52 stk. 3 nr. 8) 120: Anbringelse uden samtykke (§ 58, stk. 1-3) Fast
kontaktper-son op til det 18. år
220: Personlig rådgiver (§ 52, stk. 3, nr. 6)
230: Fast kontaktperson for den unge alene (§ 52, stk.
3, nr. 6)
Efterværn er ligeledes afgrænset på baggrund af Danmarks Statistiks regi-stre BUA og BUFO. Dels anvendes kommunernes regiregi-streringer af efter-værnsforløb efter § 76 i form af fast kontaktperson, efterværn med døgnop-hold, udslusningsordning og ”anden støtte” (jf. tabel 15). Dels anvendes re-gistrerede anbringelser og kontaktpersonforløb efter servicelovens §§ 52 og 58, som ikke afsluttes, når den unge er fyldt 18 år og én måned. Grænsen på 18 år og én måned er valgt med henblik på at sikre, at eventuelle admi-nistrative forsinkelser i processen, hvor børneforanstaltningen afsluttes i kommunen, ikke medregnes som efterværn i analysen. En anbringelse eller fast kontaktperson under servicelovens §§ 52 og 58, som fortsætter mere end én måned efter det fyldte 18. år, betragtes derimod som en efter-værnsforanstaltning.
Tabel 15. Koder fra Danmarks Statistik anvendt til identifikation af efterværn (BUA/BUFO)
Type efterværn Koder i Danmarks Statistiks registre Fast kontakt-
person
270: Fast kontaktperson for den unge i efterværn (§ 76, stk. 3, nr. 2)
271: Fast kontaktperson for anbragte unge under 18 år (§ 76, stk. 5)
272: Kontaktperson til 18-19-årige til tidligere anbragte (§ 76, stk. 6)
280: Personlig rådgiver for den unge i efterværn
§ 76, stk. 3, nr. 2)
290: Fast kontaktperson eller rådgiver for den unge over 18 år, som ikke er anbragt men i efterværn (§ 76, stk. 2) Desuden:
220 (personlig rådgiver) og 230 (fast kontaktperson) som fortsætter efter det fyldte 18 år og én måned.
Fortsat anbrin-gelse
150: Efterværn med døgnophold (§ 76, stk.3, nr.1) Desuden:
100 (foreløbig anbringelse), 110 (anbringelse med sam-tykke) og 120 (anbringelse uden samsam-tykke) efter det fyldte 18 år og én måned.
Udslusnings- ordning
250: Etablering af udslusningsordning i det hidtidige an-bringelsessted (§ 76, stk. 3, nr. 3)
Anden støtte
275: Tildelt anden form for støtte (formålet skal være at bidrage med en god overgang til selvstændig tilværelse) (§ 76, stk. 3, nr. 4)
I analysen er der i alt 20 unge, der har fortsat en anbringelse og 5.661 unge, der har fortsat en kontaktperson efter §§ 52 eller 58 efter de er fyldt 18 år og én måned. For 4.718 af de 5.661 unge, som har fortsat en kon-taktperson, er der ikke – i forlængelse af eller på et senere tidspunkt - regi-streret kontaktperson efter § 76. Disse unge regnes således udelukkende med i gruppen, der har modtaget efterværn - også selvom de for længst er fyldt 18 år, fordi de har en kontaktperson under børneparagrafferne, som fortsætter. Nedenfor er en opgørelse af længden af disse unges kontaktper-sonforløb i efterværn. Det fremgår, at 69 procent af forløbene har en varig-hed på over tre måneder og 22 procent har en varigvarig-hed på over ét år. Dette berettiger alt andet lige, at forløbne betragtes som efterværnsforløb.
Tabel 16. Varighed af efterværnsforløb med fast kontaktperson, som er registre-ret under servicelovens § 52
Andel forløb
[0-3] mdr. 19%
[3-6] mdr. 21%
[6-12] mdr. 26%
[12-24] mdr. 16%
[24-36] mdr. 4%
[36-48] mdr. 1%
[48-60] mdr. 1%
Uafsluttede forløb 15%
n=4.718
Note: Én person kan have flere forløb, hvorfor andelene ikke summer til 100.
Kilde: Danmarks Statistiks registre BUFO og BUA
7.1.1.1 Signifikans
I undersøgelsen angives estimaters sikkerhed med et signifikansniveau. Et signifikansniveau angiver sandsynlighed for, om et givet estimat udtrykker en statistisk tilfældighed eller ej. Der kan enten være tale om forskellen på to tal (for eksempel gennemsnit eller andele for to grupper), eller om et estimat er forskelligt fra 0. Jo mindre signifikansniveau, jo mindre sandsyn-lighed er der således for, at en statistisk sammenhæng mellem fx to vari-able er tilfældig.
I undersøgelsen anvendes som udgangspunkt et signifikansniveau på 0,05 eller mindre. Det betyder, at der maksimalt er fem procent sandsynlighed for, at estimatet er en statistisk tilfældighed. Hvis der for eksempel er tale om, om sandsynligheden for at modtage efterværn er forskellig for to grup-per, vil et resultat med et signifikansniveau på fem procent betyde, at der er95 procent (100 pct. – 5 pct.) sandsynlighed for, at den estimerede for-skel ikke er tilfældig, men er en forfor-skel, der gør sig gældende i hele popula-tionen. Dette illustrerer også, at spørgsmålet om signifikans er mindre rele-vant, når analysen er baseret på data for hele populationen, som fx tilfæl-det er i hovedparten af registerdataanalyserne i nærværende undersøgelse.
I disse tilfælde er resultaterne netop baseret på komplet information og – i det konkrete eksempel - dermed også viden om den sande fordeling, der per definition ikke er usikkerhed omkring.
7.1.2 Klyngeanalyse
I kapitel 3 anvendes klyngeanalyse til at identificere og undersøge segmen-ter af unge, der henholdsvis modtager, henholdsvis ikke modtager efsegmen-ter- efter-værn. Klyngeanalyse er en multivariat statistisk teknik, der resulterer i en gruppering, hvor personerne i samme gruppe (klynge) er så ens (homo-gene) som muligt, samtidig med at grupperne er så forskellige fra hinanden som muligt.
Der er gennemført to klyngeanalyser: Én for unge i målgruppen for efter-værn i perioden 2011-2014, som har modtaget efterefter-værn, og én for unge i målgruppen for efterværn i perioden 2011-2014, som ikke har modtaget ef-terværn. Begge analyser anvender den hierarkiske klyngemetode og Wards procedure til at fastsætte det optimale antal klynger. Tabel 17 viser de vari-able, som indgår i klyngeanalyserne.
Tabel 17. Variable anvendt til klyngeanalyser
Type Variabel
Socioøkonomiske karakteri-stika
Køn
Oprindelsesland (dansker/vestlig/ikke-vestlig) Afsluttet grundskole (ja/nej)
Under uddannelse ved det 18. år (ja/nej) Faders højest fuldførte uddannelse Moders højest fuldførte uddannelse Antal flytninger op til det fyldte 18. år Kommunale
foranstaltnin-ger
Målgruppe (anbragt/fast kontaktperson)
Alder ved første indsats i det kommunale system Antal kommunale forløb op til det fyldte 18. år Psykiske og sociale
proble-mer
Psykisk lidelse ved det 18. år (ja/nej) Antal domme før det fyldte 18. år
Klyngeanalyserne producerer to klynger (segmenter) af unge, som har modtaget efterværn, og tre klynger (segmenter) af unge, som ikke har modtaget efterværn. Tabel 18 nedenfor viser centrale karakteristika for de fem klynger.
Tabel 18. Karakteristika for de fem klynger
Unge med efterværn Unge uden efterværn
Segment 1 Segment 2 Segment a Segment b Segment c
Anbragt umiddelbart op til
det 18. år 52% 81% 78% 89% 54%
Fast kontaktperson
umiddel-bart op til det 18. år 48% 19% 22% 11% 46%
Anbragt i plejefamilie* 14% 38% 20% 38% 11%
Anbragt på institution* 47% 38% 47% 48% 53%
Forælder med videregående
uddannelse 26% 11% 11% 17% 26%
Afsluttet grundskolen 91% 89% 80% 91% 90%
Under uddannelse ved det
18. år 59% 62% 48% 69% 57%
Uden for uddannelse og be-skæftigelse i året for 18-års fødselsdag
24% 24% 33% 22% 26%
Gns. alder ved første
foran-staltning 16 år 7 år 11 år 5 år 15 år
Over 17 år gammel ved
før-ste foranstaltning 24% 2% 7% 0% 19%
Gns. antal forløb i det
kom-munale system 2,0 3,8 3,3 3,2 1,9
Gns. antal flytninger 5,3 9,2 13,7 5,1 5
Gns. antal forskellige
kom-muner ved 18 år 2,0 3,0 3,7 2,4 2,0
Psykisk lidelse ved 18 år 18% 20% 23% 31% 18%
Dom for kriminalitet ved 18
år (straffelov) 27% 22% 30% 11% 28%
* Udregnet for unge, der har været anbragt umiddelbart op til det 18. år
n=8.342 for segment 1, n=6.479 for segment 2, n=2.143 for segment a, n=2.224 for segment b og n=5.514 for segment c.
Kilde: Danmarks Statistiks registre BEF, BUFO, BEFBOP, BEFADR, FTBD, KOTRE, IND, KRAF, LPRDIAG og Beskæftigelsesministeriets forløbsdatabase (DREAM).