H anS K ierlighcd ffa l erstatte m ig a ltin g — — l Ulyksalige! — (tager sir T o ^ la d e op a f Lommen og g ra de r.)
H v a d ffa l jeg g is r e ? — H a n kommer — J c g v il blive , vg holde gode M in e r med h a m , fo r at bessue ham et Z- K ie b lik i hans Affyelighed. T i l a t forekomme al S v a g - j hed H05 m ig , ffa l hans nedrige O pfsrsel vare et sikkert r M id d e l — A h ! jeg har det fan h o it nsdig — en saa o adel G e s ta lt, et saa yn dig t V a s e n ! saa om en S te m -
» m e ! — og han er kun en F o rfo re rs nedrige H a n d el langer. A k , jeg Ulykkelige! H im m e l! man aabner A l- ti ta n -D o re ii.
(H u n tager Flugten.)
H3 5.'Scene.
i.i 3 Barberen i Sevilla,
5. Scene.
Greven. Figaro (indsvobe i en Kappe, lader sig
fee i A lta n -D s re n .)
F ig a r o .
(ta le r ud a f D sre n .)
D e r v a r nogen, som log F lu g te n ; skal jeg gaae in d ?
Greven, (udenfor.)
E n M andsperson?
Figaro.
N e i.
Greven.
D e t er Nostne, som D u har jaget bort med D i n . hastige F o rkla d n in g .
Fiqaro.
(springer ind i S tu e n .)
J e g tro e r det ogsaa — — Endelig ere v i komne her, uagtet R e g n , Torden og L yn ild .
Greven.
' (l'ndsvsbt i en lang Kapppe.)
G iv m ig Haanden, (springer ligeledes ind i S tu e n ) N u er S e ie re n vores.
Fiqaro.
(kaster sin Kappe.)
V i ere ganske igiennemblsdte — E t d eiligt V e ik t i l a t gaae paa F an g st! H vorledes finder ellers H e rre n denne N a t ?
Greven.
F o rtræ ffe lig , fo r en Elsker.
- ^ Figaro. ,
Z a ) men fo r hans F o rtro e lig e ? M e n dersom man
nu kom og overrumplede os h e r? G re
-eller den unyttige Forsi'gtghed. n 9
Greven.
E r D u ikke med m ig ? J e g er uroelig over noget -a n ffe a ndet; D e t e r , a t overtale hende t i l , paa S t e det a t forlade hendes F orm ynders H u n s .
Figaro.
D e har tre Passioner paa D e re s S id e , som alle have megen M a g t over det smukke K i s n , K ie rlig h e d , H a d og F r y g t.
Greven.
(seer sig omkring i M srke .)
H vorledes skal v i, uden mange Qm svsb, tilkendegive hende, a t N o ta r iu s bier efter hende hos D i g , fo r a t foreene o s ? H u n v il finde m it Forsiag meget formaste
l i g t ; hun v il kalde m ig en d u m d r is tig
---Fiqaro.
D ersom hun kalder D e m d u m d ristig , saa kan D e kalde hende gruesom. F ru e n t .'-nierne lide gierne, a t m an kalder dem gruesomme; og overalt, dersom hendes K ier-lig
hed er saa stcrrk, som D e onsker, saa kan D e jo sige hende, hvem D e e r; saa v il hun ikke l«nge tv iv le om D e re s S in d e la v .
6. Scene.
Greven. Figaro. Rosine.
(Figaro teender alle Lysene, som staae paaB ordet.)
Greven.
D e r er h u n , m in deilige N o sin e !
- Rosine.
( i en en forstilt Tone.)
J e g begyndte ar fry g te fo r, m in H e rre , a t D e ikke , v a r kommen.
i2 s Barberen i Sevilla,
. <
Greven.
F o rtrylle n d e Uroelighed — F rs k e n ! det er m ig uanstændigt at m isbruge Omstændighederne, fo r a t fore- flaae D e m a t deele Skiedne med en Illy k k c lig ; M e n , hvad T ilflu g tsste d , D e end vcelger, saa svcrrger jeg D e m paa m in ZCce
---Rosine.
M i n H e r r e ! D ersom m in H aand ikke strax ffulde have fu lg t m it H ie r te , saa va r D e vist nu ikke her.
G id Nsdvendigheden maae retfcerdiggisre i deres H in e d e t, som ikke er saa re t i denne S am m enkom st!
Greven.
D e R o sin e ! blive en Ulykkelig t i l D e e l, som er uben M id le r ! uden H erkom st!
Rosine.
Herkomst, M i d t e r ! Lad os ikke tale om den b lin de Lykke, og dersom D e forsikrer m ig , a t D ere s H e n sigter ere rene —
Greven.
( p a a K » - r e ) A h R osine! J e g tilbeder D e m !Rosine.
( fo r ts r n e t.)H o ld inde. N e d rig e ! — I nnderstaaer jer a t va n h e llig e — D u tilbeder m i g ! — G a a e ! D u er ikke mere fa rlig fo r m ig ; J e g ventede kun paa dette O rd a f din M u n d , fo r ar afffye D ig . M e n fsrend jog overlader D ig t i l de S a m v ittig h e d s n a g , som bie paa D ig - (grcrder) S a a v iid a t jeg clffcde D ig , vild a t jeg satte m in hele Lykke i, a t deele D in flette Skiebne m e d .d ig .
Forag-l telige L in d o r! J e g vilde opofret a lt, fo r a t sslge D i g ;
? M e n den slette Mno.de, pnn hvilken D u hnr m is b ru g t 1 m in G odhed, og den afssyclige G re v A lm aviva S N
cder-; dræ gtighed, som D u solgte m ig t i l , hnr tilbagessaffet l m ig dette BeviLS pna m in Svaghed. K iender D u dette
^ V r e v ?
Greven.
(hasti-,e».)S o m D e re s Form ynder har overleveret D e m ? R o s m e . (med F o ra g t)
. ! J a ! det er ham jeg hnr at rakke derfor.
, Greven.
G u d ! hvor cr jeg lykkelig! — H a n har faaet det o a f m ig. I m in F o r v ir r in g i G a a r, betiente jeg m ig
>6 d e ra f, fo r a t faae hans F o rtro e lig h e d : og jeg har ikke kunnet finde Leilighed t i l a t underrette D e m derom.
L A c h ! N osine! D e t er altsaa dog sandt, a t D e elsser u m ig o p rig tig ? —
Figaro.
N aadige H e rre ! D e ssgtc et F ru e n tim m e r, som elsscde D e m fo r D eres egen S k y ld —
R o s m e .
N aadige H e rre ? H va d cr det han siger?
Geeven..
(kaster sm Kappe og viser fig i sin prcrgtige D r a g t.)
O ! elssvoerdigste a f alle F rtie n tim m e r! D e t er ikke Dl loenger T id a t fore D e m bag Lyset; D e t lykkelige M en«
m nesse, som D e seer sor D e re s F -d d c r, er ikke L in d o r;
H ; , 2 e »
Z e g er G re v A lm a v iv a , som deer a f K ierlighed t i l ^ D e m , og som har sogt D e m forgieves i 6 M aaneder. >
Rosine. j
(falder i hans A rm e .) A c h !
-Greven.
( forffc-ekket.) !F ig a ro ! — '
Fiqnro. ,
ikke uroclig N aadige H e r r e ! Gleedens sode . Bevægelser har a ld rig fo rtryd elig e F o lg e r; sce nu kom, >
m er hun sig, H u n kommer t i l sig selv ig ie n ; H ille s ta m ! , h vo r hun er d e ilig !
Rosine. j
A h ! L in d o r! ach! m in H erre? hvor er jeg ikke j strafvæ rdig! J e g vilde endog i denne N a t have over- 1'
g ive t m ig t i l m in F orm ynder. «
Greven. k
D e N osin e! — 7
Rosine. ^
Tcenk, hvor jeg v a r bleven ulykkelig. »Aeg vilde ha -ve tilb ra g t m ine svrig e D age med at hade D e m . A h ! j L in d o r! er det ikke den grueligste S m e rte a t hade- . n a a r man fs le r, at man er skabt fo r a t e ls k ?
Figaro.
(seer ud ad G aden.)
N aadige H e rre ! V i Fomme ikke samme bage! S tig e n er, borte.
Rosine.
( fo r v ir r e t.)Z a ! det er m ig — det er D o cto re n .
V e i
til-D e t er
Frug-F Frug-F ru g te n a f m in T ro ffyld ig h e d . H a n bar bedraget m ig : J e g har tilstaaet a ltin g , opdaget a ltin g : H a n veed at D e er h e r, og han kommer strax med R e tte n s M id d e l.
Figaro.
(seer ud endnu engang.)
Naabige H e rro m an aabner Gadedsren.
Rosine.
( fo r s s r E e t, iile r i G revens A rm e ) A h , L in d o r! —
Greven.
(Med
f r i t M o d )R osine, D e elsker m ig ! J e g frya re r ikke sor no»
rz tzet M enneske; og D e skal blive m in Kone. J e g skal
!a altsaa have den Fornsielse, efter m it S i n d , a t straffe ss denne modbydelige G am le.
Rosine.
N e i , n c i, jeg beder sor h a m , kiere L in d o r! m it H. H ie rte er saa opfyldt a f Glcede, a t Hcevn ikke kan fin -
^ de S te d
deri-7. Scene.
Notarius. Bazile. De Forrige.
Figaro.
Naadige H e rre ! D e t er vores N o ta r iu s .
, <
r.
Greven.
O g ben gode V e n B a z ile er med ham.
Bazile.
A h ! hvad er
der
jeg seer?O
Ir
Figaro.
O z ved hva^ Lejlighed, er vores V e n ? —
B a z ile .
O g hvorledes trceffer det sig, m in H erre —
Notarius.
E r dette de unge B ru d e fo lk ?
i j
'
Greven.
J a m in H erre? D e ^ ffu ld e i denne N a t have fo r
ener F rsken Nosine og m ig , hos Barbceren F ig a ro ; M e n v i har fo r sine Aarsagers S k y ld , som D e n a r
mere ffa ! faae at vride, givet dette H u n s F o rtrin e t.
H a r D e vores C o n tra c t?
Notarius.
J e g har altsaa den Z L r e , a t tale med hans Excellence G re v A lm a v iv a ?
Figaro.
N e r op.
r
ni
>
D ersom neglen —
B a z i l e . (sagte.)
det er derfor han har givet m ig
Hoved-Notarius.
t j *
J e g maae sige D e m , naadige H e rre ! a t jeg har tvende ZEgreffabS ' C o n tra c re r; lad os ikke tage F e il!
S c e her er D e re s , og dette er H e r r B a rth o lo s med F rsken — ogsaa R o s in e ; Disse Frskcner ere r>cntelig tvende S sstcre , som begge bcere der samme N a v n ?
Greve«.
lGreven.
Lad os skrive under- D o n B a z ile . e r nok saa vtzgod at tiene os som der andet V id n e .
" ( D e stuve under.)
Bazite.
M e n D e re s Excellence — jeg begriber ikke
-Greven.
M i n gode V a z ile , er J n r e r g is r ham forlegen og jla a ltittg fordanser
ham-Bazile.
Naadige H e rre ! — men dersom D o cto re n —
Greven.
(kaster en Guldbsrs t i l ham .)
H a n b«rer sig ad som cr B a r n , skriv under, h u r tig !
B a z ile . (forulrdret)
A h , a h !
Figaro.
H v o r i ligger Vanskeligheden i at underskrive?
Bazile.
(veiende Pungen i Haanden.)
N u er den h a v e t; men det er saaledes.med m ig, votiaar jeg engang har givet m it O rd saa stal der meget zyttkgrige Aarsager t i l —
(han stuver under.)
8 - Scene.
Notarius.
D e r fattes in t e t : bisse tvende H e rre r vare n a r
-
^vcerendc-Bartholo.
H vorledes, D a z ile ! I har underskrevet?
Bazitc.
H va d skulde jeg g is re ? D e tte forskrækkelige M e n neske har stedse Lommen fu ld a f uimodsigelige G run d e.
- Bartholo.
J e g blcrser ad hanS G ru n d e . J e g ffa l betiene m ig a f m in M ynd igh ed .
Greven.
D e n har de fo rsp ildt ved at m isbruge den.
Bartholo.
Frokenen er um yndig.
Figaro.
H u n har i dette D ie b lik ladet sig gisre m yndig.
Bartholo.
H v e m taler t i l D i g , M ester fo r alle S kie lm e
r-Greven.
i
Frokenen er a f Adel og d e ilig ! J e g cr a f S ta n d , - ung og r i i g ; H u n er m in K o n e : og da P a r tie t paa
begge S id e r cr anstændigt, saa v il jeg see paa den, som skal giore m ig m in N e t r il hendes Person stridig.
Bartholo.
M a n ffa l a jd rig faae hende fra m ig.
G reven.
Greven.
'H u n er ikke meere i D ere s V o ld : J e g indskyder H hende under Lovens M yn d ig h e d ; O g den H e rre , som D e si selv har bragt med sig, stal beskytte hende imod den V o ld , L D e v il gisre hende. E n retskaffen H v rig h e d beskytter
o a ltid de F o rtry k te .
Alcaden.
T ilfo r la d e lig , vg denne u n y ttig e M odstand im od det anstændigste JEgrestab, viser noksom, a t han fry g te r H fo r a t gisre Regnskab fo r sin M y n d lin g s M iL l e r , som .g han efter Anseende sier har forestaaet.
Greven.
N a a r han kun samtykket i a ltin g , saa forlanger jeg in te t a f ham.