64
Lisette.
Og Familien vil lidt efter lidt dse ud.
Crispin.
D e t v a r en fo rtv iv le t S tr e g i vores R e g n in g , b M e n det v il in te t sige. J e g giver derfor ikke m in fa-
>6 derlige R ettighed ever. J e g har fa g t A , jeg maae og- H saa sige B . D e n gamle O rg o n maae ikke vwre fire re t la allene. V o re s G am le maae ogsaa have en lang Ncese.
A. H v e m har bedet ham komme saa tid lig ? ( t i l Lisette) . 9 Gaae hen, og faae fa r paa D i n J o m fr u r og m in H v r-
>1 re. ( t il L uca s) O g D u stal fore m ig den gamle Lisim on
»g herind, fsrend noget Menneske faaer ham a t see.
Lisette.
H v a d v il der blive a f?
Crispin.
J e g v il forestille H r O rg o n .
Lisette.
J e g synes, dcr fattes m ig n o g e t
---Crispin.
G a a e ! og g io r , som jeg har befalet D i g . J e ss stal nok vide a t fo rre tte m ine S a g e r.
Lisette.
J a men, m ig kan det vcere ligemeget. M e n lav s6 det ikke anderledes n u , end D n v il have det siden.
(h u n gaaer.)
Crispin.
( t i l Lucas)N u , hvad staaer D u der ester? H o re r D u ikke?
L D n stal staffe m ig den gamle Lisimon herhib.
N 2
Lucas.
Lucas.
H e rn ! H a n vover dog nogle fo rtvivle d e P u d s e r!
(han gaaer.)
z. Scene.
Crispitt. (allcne.)
' D e r s o m nu ikke den gamle O rg o n kommer m ig paa H a lse n , saa skal jeg vist nok liike Hoveder ud a f S trik k e n . J e g gad nok vid e , kvad fo r en ond A aud har fo r t os den G a m le hid i D a g . V i levede her
jo
saa fornsicde sammen, som V io d r e . M e n nu er vores G la d e paa engang t i l Ende. M e n bie kun lid t , m in gode G a m le ! bie kun lid t. D u M ie r m ig ved et godt M a a lr id , men jeg skal skille dig ved 6 0 0 0 N ixd a ie r, saa sandt som jeg hedder C l ispin. M e n kvad bliver F ru g te n a f m in M o ie eg B e svæ rlig h e d ? Uden T v iv l en TErestotte. M e n om Doddelen skal rejse den
op for
m ig , eller D ild h u g g e re n , der maae Trdeu kcne.4. Scene.
Lisimon. Lucas. Crispin.
Lucas.
N u , der har D e ham.
Lisimon.
Underdanige T ie n e r, m iu Hsistcerede H r . O rg o n ! jeg beder Tnsende G ange om F o rla d e ls e
---Crispin.
S k y ld ig e T ie n e r, skyldige T ie n e r, m in H rL is tm o n ,
er D e her allerede? Lisimon.
Lisimon.
J a , jeg har allerede biet i Forstuen en tem m elig T iid .
Crispili.
D e t g is r m ig ondt- J e g veed ikke h e lle r, h vor
» alte m iile Folk ere. D e har ile t te m m e lig , H r . List' n m on. J e g havde ikke ventet D e m i D a g
---Lisimon.
J e g haaber. D e tager ikke ilde o p
---Crispin. '
Ganske og aldeles ikke. T v e r tim o d , det fo ru m er m ig re t, det er m ig rer k ie rr, re t scerdeles kierr.
Lucas,
(sagte.)D e t tro e r jeg ogsaa.
Crispin.
. J e g vilde s n ffe ,« D e v a r kommen t i l S p is e tid . N u H faaer D e at have Taalm odighed t i l A fteu e n. T h i v i h a r saa tapper affærdiget M id b a g s m a a ltid e t, saa der er ikke bleven en smule tilo v e rs .
Lisimon.
O tael ikke derom, jeg kommer her ikke fo r ak spi- se eller drikke. D e vced ellers nok, hvad jeg er kom- nl men fo r. M i n S o n har ikke ladet m ig have Roe ssr jeg m aatte reise. H vorledes har han o p fo rt sig? H v o r til ledes staaer han D e m an?
Crispin.
N e t vel, re t sårdeles vel. H a n er ret et a rtrg t V Menneske. J e g er fuldkommen tilfre d s med ham. M a n
kan see, han har h a vt en god Opdragelse.
N z
s
Lisimon.
H a n kunde have v a re t bedre, om han a ltid havde fu lg t m ine N a a d . M e n D e vced, hvordan Ungdom men er. D e r er en G algenknebel, som han saa hemme
lig har i T ien este,- og som i mange T in g ganffe fo r dærver ham. D ersom jeg kunde bringe det saa v id t in den jeg doer, a t jeg kunde saae den S k ic lm h a u g t, saa kunde jeg engang roelig ende m ine D age.
Lucas.
D e meener vist H r . C ris p in ?
Lisimon.
2 «, det er ham d ksva rre !
Crispin.
S a a ? er det ham D e taler o m ?
Lisimon.
J a ,
og jeg har rkkuns sagt D e m det mindste a f hans O n d ffa b .Crispin.
M e n m in kiere H r . Listm on! D e maae ikke heller troe a lt hvad Folk siger. D e t hcrndcr mangen G a n g , a t F olk bliver bagtalte fo r det, som D e a ld rig har rankt paa. J e g tiender vel ikke den gode C ris p in , men jeg har dog h o rt meget snakke om ham. J e g veed ikke h v a d 'd e r er ved ham a t g is re , men saa flem er han vel ikke, som han udraabes fo r.
1
i. ' i'
?
-^
-i >
Lisimon.
D e ffulde ikke troe, hvilken eu durkdreven S k ie lm ^ det or. J e g ffulde i det mindste leve 1 0 A a r tangere, ,
dersom
4 dersom han v a r ude a f V e rde n. D e t er en K n a g t-
>) som er ret oplagt t i l S kielm stiikker. D ersom jeg, ffulde
>f fo rta lle D e m alle de dievelffe S tre g e r og P u d s e r, som 0 han har spillet m ig , ffnlde D e forffrakkes derover. F o r 9 Erem pel, hvad mener D e v e l
---Crispin.
Lad kun va re . J e g kan allerede forestille m ig det.
1 J e g horer ikke heller gierne paa saadanne T in g .
Lucas,
(sagte.) D e t tro e r jeg nok.Crispim
V i maae tale om noget nødvendigere. D e r er I C ontracten. B e h a g a t u n d e rffriv e den. J e g h a r.a lle - n rede Underskrevet.
Lisimon.
E r C ontracten allerede fa rd ig ?
Crispin.
3a-Lisimon.
O g D e har allerede Underskrevet?
Crispin.
3a-Lisiyion.
O g vore B o r n er< enige derom ?
Crispin.
J a vist.
Lisimon.
O g a ltin g har sin R ig tig h e d ?
N 4 C risp in .
Crispin.
0 ! I«.
Lisimon.
(om favnende C ris p in )
A k ! Atlerkiereste H l . S v o g e r', lad m ig omfavne D e m . D e er en himmelsendt M a n d . D e er re t m in A lderdom s T ro s t. T h i D e g is r- m in S o n t i l en lyk
kelig og fo rm o de ntlig ogsaa t i l en fo rn u ftig M a n d . D e kan a ld rig forestille sig hvor kier D e er m ig. J e g er end ikke i S r a n d t i l med O rd a t udtrykke m in Affek
tio n . J e g maae omfavne D c m endnu engang.
Crispim
J e g takker D e m H r . S v o g e r, jeg takker, jeg tro e r n o k . D e , er m ig ikke lidet bevaagen. D e t er atlene S k a d e , at D e tiender m ig ikke ret. T h i dersom D e kicndre m ig r e t , skulde D e vare ganske anderledes sindet im od m ig.
Lisimon.
( t i l Lucas, som im m er teer) S i i g m ig , hvad det er. D u leer ad?
Crispin.
J e g veed ikke, hvad der sattes den K a r l.
Lucas.
H a , ha, ha, jeg har m in storsie G la de d e ra f, a t jeg seer. Folk kommer saa vel ( il rette med hverandre, ha, ha, ha.
Lisimon.
D e t er ogsaa noget a t lee ad.
Crispin.
N u , behag, a t underskrive.
Lisimon.
M e n v i maae ikke glennne det deste, hvorledes
» aaaer det med de 6 v v O R ig s d a le r? de ere form odent- l lig a n fs rte i C o n rra cte n ?
Crispin.
S a g te ! B e h a g a t trin e lid t t i l S id e med m ig . ) (esterat han har f s r t ham t il S id e n ) J e g v il give m in D a t - r te r Zoc^o R ig s d a le r t il M e d g iv t. M e n det er noget 1 som ingen maae vide. M m D a t te r stal ikke engang r vide noget deraf. O g om jeg v a r i D e re s S t e d , saa l lod jeg m ig ikke heller forst aae' dermed fo r m in S s n . r D e t er a ld rig i V erden godt, a t V s rn e n e vecd, a t F o r-0 aldrene har Pengene.
Lisimon.
D e h a r ganste R e t.
Crispin.
J e g g is r m ig derfor a ltid fa ttig ere end jeg er.
Lisimon.
D e r i g is r D e R e t.
Crispin.
V i v il a lts ia holde denne A rtik e l imellem 06 sely.
? V i l D e have C apitalen s tra x, eller stal jeg fo rre n te L D e m den?
Lisimon.
N a a r m in S s n kun faaer R e n te rn e , saa er jeg 1 fo rn o ie t.
Crispin.
N u , saa fo rre n te r seg D e m C apitalen. O g D e r la tte r D e re s H r . S s n , m in kiere S v ig e r s s n , Pengene
N 5 r i l .
k il, som a f D ere s egen P u n g . D e maae a ltid klynke -e rre d , saa tro e r han dct desto snarere.
Listmon.
M e g e t godt. M i n S s n stal ikke saae noget a t vide deraf. M e n naar saa e r , saa to r v i ikke tcenke paa a t in d fs re noget derom i C o u tra cte n .
Crispin.
N e i vist ikke. J e g har just derfor lad t det ude.
D e t g is r ikke t i l S a g e n . V i ere begge crrlige M « n d , den ecne ligesaavel som den anden. E t O rd er et O rd , og en M a n d er en M a n d . V i fragaae det ikke paa nogen a f S id e rn e . F o r en F e ils S k y ld kan v i dog oprette en aparte C o n tra c t imellem o s , den S a g sn- gaaende.
Lisimon.
D e t v il vcrre nforn od en t. J e g holder D e m fo r en errlig M a n d . H v o r er C o n tra c te n ? J e g v il skrive den
under.
Crispin.
H e r er den, og der henne er P e n og B le k .
Listmon.
(e fte ra t han har underskrevet-) S a a ! nu har det sin R ig tig h e d .
Crispin.
N u er d tt g io rt. N u maae jeg dog bede D e m om een T in g .
Lisimon.
H v a d er d e t, kiere H r . S v o g e r ! S i i g m ig det
kun reent ud. .
Crispin.
E fte rd i D e re s S o n nu er forsynet, saa tcenker jeg- L D e kunde nok tilg iv e C ris p in .
Lisimon.
Allerkiereste H r .' S v o g e r ! rie stille med det; dette i! -lum pne M cnneste fo rtie n e r ikke, at D e fo r hans S k y ld
2 oplukker D e re s M u n d .
Crispin.
Lad det nu vcere godt. D e t , som er f o r d i, er H fo rb i.
. Listmon.
M e n stig m ig , hvor D e gider h a vt den Umage, o a t tale fo r saadan en S k ie lm ? D e kiender ham jo ikke?
Crispin.
D e t er sandt, jeg kiender ham ikke; men det g is r n m ig dog ondt fo r h a m , jeg veed ikke selv, h v o rfo r.
2 D e t er ju ft m in F e il, a t jeg a ltid har de deste T an ke r 2 vin Folk. T ilm e d g is r det m ig a ltid o n d t, n aa r jeg H horer Folk leve i Uvenskab sammen.
Listmon.
H v a d bryder jeg m ig d erom , enten den K a r l er tt m in V e n eller Fiende.
Crispin.
N n , n u ! v a r ikke uforsonlig. J e g v il gisre D e m ir et F o r fla g : J e g har en P ig e her i H u u s e t, som ikke ir er ham fo r god, og som jeg gierne vilde vsre a f med, s disse t o , synes m ig , stikke sig rer fo r hverandre. V i
§ v il givte dem sam m en, saa e're v i dem begge g v it.
Lifim on,
f
§i strax voere h e r, derfor har jeg sta ffrt den anden a f V e je n . D e r er siet ikke sandt, a t nogen a f hans Folk
h ar spurgt efter ham. r
Lucas.
Ek, seer m an v e l! J o m fr u s Lisette forftaaer vgsaa N sm inelen. N u , hun stikker sig m in T ro e godt fo r ^
Hu> C rispin-
-Crispin.
D u bar g io rt D in e S a g e r vel, men jeg ikke des- ! m in d re . J e q har cerlig taget den G a m le ved Neesen, jeg er ogsaa lykkelig bleven hans S v o g e r. H a n bar , sparet m ig den M o ie , a t underskrive Conkracten. H a n ^ h ar selv strevet den tinder. H a n korn m ig meget la t- ^ te rlig fo r. H a n stiendre m ig H uden fu ld , og omfavnede t
m ig tillig e . !
Lucas. I
J a , jeg kunde ikke bare m ig fo r a t lee deraf, i M e n havde han v id s t, hvem han v a r , saa vilde han . o m favnet ham paa cn ganske a rtig M aa de . ^
Crispin.
T « n k engang, han sagde: jeg m aatte aldrig komrne
fo r hans H in e , og dog talte han med m ig. H a n om- .. . gikkes saa kierlig og venlig med m ig , a t der fattedes lidet
i , jeg jo havde givet m ig tilkiende fo r ham. H a n har g io r t m ig en fuldkommen LE reserktcering; han kaldte mig meer end eengang en å rlig M a n d . K o r t sa gt: jeg har endog ubekiendt saaledes forsonet m ig med ham , ar han har lovet m ig hundrede R ig s d a le r, naar jeg g iv te r mig med D ig . M e n om han v il holde der, naar ban faaer .>
den Z E re a t tiende m ig ncermere, det er ct ander S p o rs - v- nraa'l.
Lucas.
Lucas.
J e g fry g te r a lt fo r, ar han v il besinde sig.
Lisette.
D e t er sandt, v i vilde jo agte hverandre. J e g sA havde i denne A lla rm n a r glem t det. D u elsker m ig
o ijo vel endnu?
- Crispin.
O m jeg e lffe r D i g ? J o ; jeg har bedre H ukom -
»rnmelse end D u . A k , Lisette! jeg gaaer med et tungt.
A H ie rte ud a f Huusek. H v o r gierne vilde jeg ikke bleven hoS ( Z D i g ! men det hiekper ikke, jeg maae fo r t. Lev vel, m it.
( M u f f e s sode M a a l ! Lev. v e l, m in D r o n n in g ! og glem M k e D i n arme C ris p in , D i n t i l D s d o n troe S la v e .
Lisette.
A k ! g is r m ig ikke blodhjertet. D u kommer m ig km'narere t i l a t grade, end t i l a t lee.
,
L u c a s , (gradende )
Lev v e l. H r- C ris p in ! E n lykkelig Tilbagekom st!
- W e t ffulde g isre m ig o n d t, om det gik ham ulykkelig.
M a g sig i A g t ; th i dersom de faaer fa t paa h a m , saa cM ipper han m in S Lel a ld rig heelffindet fr a dem.
Lisette.
D e r kommer vores H e rre . G iv ham C on traxten , tzg see, D u kan k o m m e 'fo rt- J e g v il gaae hen t i l dr pu nge F o lk , og fo rta lle dem det altsam m cn. N u v i l
» M lla rm e n ret gaae an HoS os. (h u n gaaer.)
6. Scene.
6. Scene.
Orgon. Crispin. Lucas. '
Orgon.
N u , H r . S v o g e r ! hvad synes D e m om Con- tr a c te n ?
Crispin.
Fuldkom m en v e l, den er ret ester m it S in d . J e g h a r oqsaa allerede skrevet den under. D e t har altsam men sin R igtig he d .
Orgon.
.S a a ? D e t er m ig hjertelig kie rt.
Crispin.
J a , her h ar D e den. V i kan nu gisre B r s ltu p , naar v i v il. ,
Orgon.
J e g takker. H r . S v o g e r ! og jeg nreener, v i maue ikke holde de unge Folk fo r lcenge op.
Crispin.
' N e i vist ikke. V i maae giore det a f , jo f s r jo ^ heller.
Orgon.
D e t glcrder m ig ret, a t jeg finder D e m saa v illig og fs ic lig i a ltin g . J e g kan ikke n a g le , man jo har snakket m ig en Hoben fo r om D e m ; m e n , som jeg seer, saa er D e aldeeles ikke den M a n d , som m an har fore
stillet m ig D e m .
Crispin.
- S e e r D e ; saaledes gaaer det, H r . S v o g e r ! naar M an dommer om Folk, forend man lcrrer ar tiende dem.
Meenec
k M e e n e r D e , det gaacr anderledes med den stakkels T r i st s p in ? Folk veed ikke nok ar udskrige h a m , og jeg ved-
»4 d e r, ar om D e kiendte h a m , vilde D e domme ganske r> anderledes.
O rgon.
D e t kan vel vcere. I m id le r t id —