DereS T ie n e r , D e re s T ie n e r, H r . E ra s te ! H v o r
> staaer det t i l ? E r D e brav frisk?
Eraste.
T i l Tieneste, H r . O r g o n ! jeg har tager m ig den
? F r i h e d
---Orgon.
. H a r D e loeuge vieret her?
Eraste.
E n Tim eS T id . M e n den U ta a lm o d ig h e d
---Orgon.
H v a d bestiller D e re s Fader fo r godt? E r han j brav f r ijk ?
Eraste.
H a n er D e re s ydmygste T ie n e r, o g , H im m elen j stee T a k , ved fuldkommen S undhed. M e n jeg v il
Lisette.
Lad dem saa sige, a t der ere a ld rig lydige D s t t tre t i l .
Orgon.
P a a den M a a d e er det ja paa eengang a fg io rt.
N u , lad os da see, hvad D eres H r . Fader skriver fo r G o d t. (han laser.)
„ Hsistcerede kiere H r . S v o g e r i H a k k e t!
H e m ! den M a n d skriver et a r tig t B r e v !
„ M i n S o n v il have en Kone. J e g h srer, D e
„ har en D a t t e r , som ikke heller v il lade sig
„ troekke t i l Brudesengen.
Lisette.
D e n cerlige M a n d ! i S a n d h e d , han fo rs ta a e r.flz re t paa Folkes T anker.
Orgon.
(laser videre.)„ N u da, jeg ta n k e r, v i kan 'glvte dem begge . „ sammen. H e rr D o ra n te har allerede forsikret
„ m ig , at D e ikke er derimod. Dersom det er ,, D e re s A lv o r , saa g is r kun Contracten fa rd ig i
„ D a g . J e g v il i D a g eller i M o rg e n komme
„ efter og underskrive. M e d g iv te n beder jeg. D e
„ ikke v il forglem m e. D e —' — giver — —
„ D e re s kiere D a tte r -7--- 6 0 0 2 R igsdaler — . „ M e d
---N e i, H r . E raste, det er ikke a t tanke paa; der bliver a ld rig i Verden noget af. M edens jcg lever, faaer m in D a tte r ikke en S k illin g ; naar jeg er dsd, er der ingen, der tager fra hende, hvad jeg har.
Lucilia.
Lucilia.
A k , hvilken fo rtry d e lig H sndelse!
E r a s to .
D enne ulyksalige F o rd rin g har jeg fry g te t fo r.
Lisette.
D e t have v i de kiere Penge a t takke fo r.
Eraste.
M i n H r . O rg o n ! jeg v il ikke haabe, a t saadan ir en B a g a te lle ffa l giore den hecle S a g t i l in te t. D e t
v il nok finde sig.
Orgon.
N e i , n e i, n e i, m in kiere H r . Eraste.! det finder sig a ld rig . N a a r D ere s Fader allerede kan lade sig n mcerke med saadanne F o rd rin g e r, saa er det a lt vphcevet
^ p^ia m in S id e . 6 v v O R ig s d a le r! jo , tag dem der.
H a n tcrnker maaffee, Penge voxe her paa T e se r. N e i , jeg har endnu eet F o rfla g a t gisre m in D a tte r . E n sfl smuk M a n d , som er noget billigere i dette S tykke . D a jeg vced D ere s H r . Faders V i l l i e , saa v il jeg strax H fir iv e den anden t il, og give ham J a o rd e r; th i der b!i- rv ver dog in te t a f med dette, det seer jeg allerede.
Eraste.
H a v dog i det ringcste den Godhed a t b ie , in d til L D e faaer ta lt med m in Fader selv.
Orgon.
J a , hvo veed, om han kommer i D a g ; og om et P a r T im e rs T id gaaer der et B lid ad den V e i, som ns jeg kan faae B r e v e t med. D em re gods Lejlighed kan
K 4 W
jeg fo r fan u v is en S a g s S k y ld ikke forsemme. M i i r å rlig e M a n d kunde im id le rtid faae et andet S i n d ; jeg har desuden lader ham bie lange efter S v a r«
Erajrc.
S a a v il D e da gisre m ig ulykkelig?
Orgon.
D e t g io r m ig O n d t, m in kiere H r . E raste! men jeg kan ikke hiclpe D em - S ee D e t i l , hvorledes D e kommer tilre tte med D eres Fader derom.
" Lucas.
M e d F o r lo v , H r . O rg o n ! O m jeg stal sige m in M e e n in g paa godt D a n s t, saadan som jeg mcener den i- H ie r t c t , saa tcenker jeg, D e kunde lade det blive ved de' fem. V o re s H e rre er en gammel M a n d ; han er ncesten ligesaa gammel som D e . Hvorlcrnge kan vel han leve? O m han lukker H inene i D a g eller i M o r gen, saa har D ere s D a tte r der et G o d s ; j a , H e rre ! et G o d s --- som D e D ro tte n splide m ig ad ikke
har nsdig a t stamme sig ved.
' Orgon.
E i hvad? V i tale jo nu ikke om a t leve og at dse; og korr sagt: hvad jeg engang har sagt, det ga'aer jeg a ld rig fra .
Lucilia.
M e n , m in F a d e r! er da saadan B a g a tclle K e m kierere, end D eres D a tte r s Lykke?
Orgon.
J a , D u har godt ved at kalde det en Dagatesse.
Veed D u tilvisse, om jeg har 6 s c )o . R igsdaler i m in
hecle F o rm u e ? ' - Lisette.
Lisette.
M e n g io r sig kun ikke saa f a t t ig ; v i veed det bedre.
Orgon. '
H a ld M u n d e n ! D u har in te t deri a t tale. H r . 9 E raste! jeg forlader D e m , sor o t ffr iv c det B r e v , -som 'j jeg talte om. B l i v kun hos os i D a g ; v i kan jo, det
» andet uagtet, vare gode V e n n e r. (han gaaer.)
5. Scene.
Lucilia. Eraste. Lisette. Lucas.
Eraste.
S a a ffa l jeg saaledes m iste. D i g , ffionneste Luci- i! lia ! J e g maae tilstaae, denne Tanke er m ig um ålelig.
Lucilia.
O g jeg er saa meget m indre ligegyldkg derved, da rj jeg kiender m in Faders Haardnakkenhed. N a a r han rf forst er falden paa noget, siden hielper ingen V o n .
Lisette.
Forbandet vare saadan E g e n n yttig h e d !
Lucas.
D e forbandede P e n g e !
( D e staae alle bedrsvede og i T a n ke r.)
6. Scene.
2 Lucilia. Eraste. Lisette. . Llrcas. Crispin.
Crispin.
(kiiger frem bag Scenerne.)
E r han borre? ( t i l L u c r ! ia . ) " N n , M M smukke J o m -
^ fru e B r u d ! jeg gratulerer. Lucilia.
!
Crispin som Fader.
Lucilia.
A k !
sukker.
C r is p in . ( t i l Eraste.)
H va d Fanden er dette. H r . B ru d g o m ! D eres B r u d
' Eraste.
A k C ris p in !
C rifi)in.
b ru d g o m m e n ogsaa! end D u , Lisette?
L is e tte , (grædende)
D e stakkes M ennesker! en S te e n maatte forbarme sig over dem.
Crispin.
D u grader endog. H s r D u , Lucas! hvad er paa fa r de?
Lucas.
H a , h a , h a ! det gaaer dog underlig t il i V erden.
" C r is p in .
O g han leer? N u , den H istorie gad jeg m in S ie l fte t paa V e rs .
Eraste.
J e g tankte, jeg v a r n a r ved m m Lykke; m e n .n u falder a lt H aab paa eeugang.
Crispin.
S a a ? M e n hvorledes?
Lucilia.
S la a e sig t i l Roelighed, H r . E raste! D e t v il in te t sige.
C ris p in .^
M e n , hvyrdgn er der?
Lisette.
^ Liftkkc.
' ' A k , C ris p in ! det er bedrovede Aspeeter.
Crispin.
Bedrovclse i et B ry llu p s h u u s ?
Lucas.
D e t seer lan g t frem med B ry llu p p e t endnu.
Crispin.
F o r en Ulykke! naar D e ikke v il ta le , saa b live r l jeg jo stedse lige klog.
Eraste.
J e g v il sige D ig det. M i n Fader fo rd re r i sit 8 D r e v 6 0 2 0 R ig sd a le r t i l M e d g iv e , og derom v il H r»
r O rg o n aldeeles in te t hore, og jeg gaaer d e ro v e r-g lip a f r m in hsiteljkte Lucilia.
Crispin.
R e t A lv o r ! H e m ! M e n h yr n u , hvo veed, om i ikke D ere s Fader lader sig accordere, naar han kommer.
Eraste.
D e t er det vcerste, a t H r . O rgo n ikke v il bie t i l j han kom m er; han har t i l al Ulykke et andet P a r tie i Z F e rfla g foruden m ig , som han just nu giver f f r iv t lig
^ J a o rd , og B u d e t ftaaer fcerdig, fo r at veise med B r e -e vet. Dersom jeq ikke inden en T im e i det hoiesie har r m in Faders S a m ty k k e , saa er der ingen R edning fo r i m ig.
Lucilia.
T b i , naar han cengang'har sagt n oget, er det
» a ldrig at tanke ya a , han kalder dct tilbage.
Crispin.
, Crispin.
D e t er i Sandhed cn hastig Omstoendighed. H vad, om man stog ham Halvdeelen a f?
. ° Lisette..
H a n giver hende ikke en S k i l l i n g , saalange han lever.
' Crispin. *
E i , saa Maae han i Pokkers N a v n lade b liv e ! D e t er. ogsaa en fo rd o m t Egensindighed!
Lisette.
D e gam le'Pengepngere ere ligesom B s r n ; de be
hovs selv ikke Pengene, og de v il dog ikke give dem n d ; de leege kun med dem.
Eraste.
-M e n , C ris p in !- kan D u ikke finde paa n o g e t, hvorved Vi kunne focha!e T id e n , t i l m in Fader kom
mer. D '.r pleiec aldrig at. vare raadvild i saadanne T i l falde. . .
Crispin.
J e g specnlercr n o k , men det v il ikke falde mig i n d , hvorledes v i best' kan gaae vore S a g e r an. J e g vidste nok ec P u d s , dersom jeg ikke frygtede fo r F ol- 'gerne.
Eraste.
D e t har D u . ik k e fornoden a t vare bange fo r ; jeg stal nok forstaffe D ig Sikkerhed.
Crispin.
D e t er m ig .ikke det mindste om m ig selv a t gis«
r e ; th i jeg v e e d ,,
i
, saadanne t i l f a ld e , n o k, hvorledes1 scg stal faae Hovedet ud a f Fcelden; og fingre m ine 9 S k o v le r , naar bcr giores nodig. M e n det er D e m
»/s jeg staaer i F r y g t fo r. V i l D e stille stg blot fo r m
su u fe jlb a rlig S t o r m . :
Erastc.
D e r maae gaas over m i g , hvad der vil-^ , K m
»'^blotte M u e lig h e d , a t besidde L u c ilia , g is r at jeg vover -laalle T in g .
Crispin.
J a , j a ; naar saa e r , saa veeb jeg nok noget, vHhvorved v i kan naae saadan Opseettelse. H e r paa S te - l^ d e t tiender ingen rnig. J e g v il forestille deres kiere rFF aders P e rs o n , og give m it S a m ty k k e , uden a t paa- s.Maae nogen M e d g ift. N a a r H r . Lisimon kom m er, saa
»nr maae han holde saa meget deraf, som han v il. '
Eraste.
F o rtre ffe lig t. 2tk ! C r is p in , D u bringer m ig r il
!/M v e igien- J e g kan ikke ' noksom belgnne din T ro e - l-sjskab. —
Crispin.
9 tael ikke om nogen B e ls n n in g . J e g foler a l
l e r e d e , hvad den faderlige K icrlig he d virke r hos m ig .
»6D et kommer kun derpaa an, om Lisette kan skaffe m ig rlMlceder.
Lisette.
D e t ffa l ikke feile. V o re s F o rv a lte r g affer m ig Hoiiok nogle. H os ham kan D u ogsua kl^de D ig paa.
Erasce.
N u d a, saa maae v i ingen T id give bort. E r zW e tilfre d s dermed, skisnncste L ucilia ?
Lucilia.
Lucilia.
M e n stal jeg lade m in Fader saatedeS bedrage? .
Eraste.
K ierlighed undskylder oS. B e d ra ge rie t bliver jo snart aabenlrarcr; der v il ikke heller have nogen skadelig F olge fo r D ere s F a d e r; T h i v i gisre i visse M a a d e r det selv samme,- som han v il have.
Lucilia.
M e n , n aa r han nu fornem m er, a t han er bedra
g e t, v il da ikke jeg faae V irk n in g e rn e a f hans Vrede a t ssle?
Eraste.
D e kan undskylde sig med a t de ikke . veed noget beras. J e g v i! hjertelig gierne rage paa m ig allene alle de fortrædeligheder, som m aatte flyde deraf. N a a r m an elster saa h a s tig , som jeg clster hende — —
Lucilia.
N o k , E raste; jeg er dermed tilfre d s . K ierlighed j Sr maae paatage sig ar undskylde os.
Crispin.
M c n v i v il ikke opholde oS lcrnger her. Tiden er kostbar. V n d e t har a lt sadler Hesten. K o m Lisette.
Lucas.
S a g te , sagte. H r . C ris p in ! J e g er her jo endnu, j , u i oz jeg tænkte, jeg m aatte ogsaa virre med- Veed han^n?«
ikke, at jeg oasaa har er O rd den ar sige? >
Crispin.
D ig have v i dog vel ikke nsdig a t spsrge derom?
Lucas. ^ .tzr,
. Lucas.
J a , det tankte jeg nok. J o , jeg v il tilvisse spsr- geS derom, fo r kort og g o d t: J e g tilla d e r det ikke.
Eraste.
( viser ham en Pengepung )
Lucas! sorstaaer du dette H p s rg s m a a l?
Lucas.
J e g sorstaaer hvert O rd . (han kager P u n g e n ) S o m man raabcr i S ko ve n , saa faaer m an S v a r , G r o r I kun fo r m ig, hvad I
v.il-Ende pag den f-rsbe Act.
Ånde-i
HH H >r >: H >: H >: -H- :>H :> H H r>H H
Anden Act.
i . S c e r r e ^
Orgon. Lisette.
Lisette.
H e rre n mane sige, hvad han v is , saa kan jeg ikke andet, end legge ham t il Last, a t han saaledes lader sin D a tte r s Lykke gaae sig a f Hcrndcrne. E n M a n d nted gode M id le r cr noget r a r t i disse T id e r. D e galante H e rre r blive ikke saa snart g iv te , ssrcnd de nodes r il, a t fornoie en H ob ubarm hjertige C re d irore r, med deres Kones M id l e r ; og en ru g M a n d holder der ncrsten fo r en S k a m , a t anvende sine M id le r paa, a t forskaffe sig en S k a t , som dog er meget mere v a r d , end al hans R ig d o m . T h i ct dydigt F ru e n tim m e rs H ie rte cr i S andbed la n g t kostbaren', end alle Verdens Liggendes«.
J e g har Penge n o k , siger man i en hsi T o n e ; det smukkeste F ru e n tim m e r rakker m ig gierne sin H aand, om jeg kun v il. In g e n Fader ncegter m ig sin D a tte r , '
n a a r han vccd mine C ap ita le r. M e n det tager jeg
m ig vel vare fo r. J e g maatre jo vare g a l, om jeg . forodte m ine Penge vaa en Kone. O , I T id e r ! H v o r : ere I henne, da Konger end og lagde deres K ro n e r need <
fo r ffio nn e S la v in d e rs Fodder! N n gaaer det ncppe : r saalcdes; man ffulde vel endog betcenke sig, saasnart de . z fsrste Cgresser bleve assiagne. V o re s S kisu he d bliver
L
;<r der ikke mere spurgt ester; v i ere h a stig e , saasnart v i i r ere fa ttig e ; og v i maae dse som J o m fr u e r -m ^ d de a l- lersuldkornneste U n d ig h e d c r, naar v i ikke tillig e ere i 9 S ta n d t il, enten at m atte en Pengepugers G ie rrig h e d , ils eller at forskaffe en Lediagiceuger sin M agelighed. M e l
is et O r d : G ifc e rm a a l er i denne T id ikke a n d e t,e n d en K A u c t io n .
O r g o n . '
E r det t i l E nde? H a r jeg i m in L iv s tid h s r t w'ssaadant T s i ! J e g gad nok vide, naar der v a r saadanne j§ T id e r- J a P o e te r og R o m a n skrive re , de vecd alleste- isSder ak sinde dem ; men kloge Folk vide in te r d e ra f; og i u denne T id sporger Man aldeles ikke derefter.
Lisette.
D estovserre! desto priisvcrrdigere er H r . Eraste, i^lsom uagret sin Form ue er ganske frie fo r vore T id e rs U M s n d s Folesloshcd, H o vm o d og E g m n y ttig h e d . D e n
»ll^llerkiereste lille S takkel ! H a n er ligesaa god, som han ir r r r iig .
O r g o n .
N u da, naar han er saa god a f sig, saa lad ham 'Nj-ivte sig med m in D a tte r uden M .ed g ivt.
Lisette. .
O h , n a a r det kun stod t i l Ham, han vilde vist ikke N)«»etcrnke sig et S ie b lik derpaa.- M e n de horer j o , det i r hans Faders S k y ld . H v a d dog ikke gamle Folk ere
» ilte r ig e !
O r q o n .
D e t maae du nok sige. D e t er S y n d og S k a m . veed ikke, hvordan dct skulde kunde vcrre m ig saa»
»lineget om 6 s v s N ixd a le r at giore.
L Lisette.
' kiselt?.
Veed D e ikke? D e v il jo selv ikke arve dem ud
Orqon.
Z c i^ det er noget ander.
^ / . Lift-ttc.
D c t er det samme. D e n ene v il have Pengene, og den anden v il ikke give Lem ud. D c n ene er som dem anden.
Oraon.
. M e d m ig har det en ganske anden. V cffaffenhcd.
Z c g ,m a a c ranke paa m in D a tte r s V e lsa rd . D e t er sandt. Folk siger, a t. den gamle Lisimon er en hovedriig M a n d . M e n det er S v o r g s m a a l, em det ogsaa cr sandt. J e g ncegrer ikke, jeg gad jo nok vide, hvordan- ne hans Omstændigheder ere, og det v il jeg nok faae U d fritte t a f den eenfoldige B o n d e , 'som C'raste har med sig. M e n s a t, a t han endog er saa r i i g , som Folk raaber ham ud fo r, saa kan dog de storste M id le r blive t i l hvad det skal v a re , uaar de falde i et ungt M en«
neskeS H a n d e r. Skeede dette, og m in D a rre r ikke hel
ler havde noget, hvad vilde de saa siden leve a f? N e r, n e i, m in D a t te r skal med m in V r llie ikke miste en S k illin g a f hendes tilkommende F orm ue. A k ! en ged C a p ita l er i N sdssald r n meget herlig S a g .
- ^ ' - Lisette. '
O g en M a n d er i N o d s fa ld en la n g t herligere S a g , end al V erdens C apiraler.
Orgon.
D e r fo r v il jeg jo ogsaa give hende een. D re ve t er allerede fcerdigt. J e g k e r kun efter B u d e t.
2. Scene.
»>»
2. Scene.
Organ. Lisette. Lucas.
Lueas.
N a er han der.
Orgon.
H v e m ? B u d e r?
Lucas.
D e n gamle
Herre.
J e gffulde mcelde ham. Haa
l v il strar komme ind.
Orgon.
E r H r . Listmon kommen?
Lucas.
* '
J a ligesaa levende som han gik her i V e rd e n .
Orgon.
Lad ham da sira r komme ind. M e n jeg ffttlde k vel klcrde m ig noget paa. H v a d .m e n e r du Lisette?
Lisette..
J a men, det kunde ikke.ffade.
Orgon.
N u lad m ig da i en H ast faae en P e ru q ve paa.
8 D e t v il in re r sige. D e t er hiemme i H uset. Ophold
§ ham lide t. J e g skal strax vare her iglen.
(h a n g a a e r.) >
L
Lz. Scene.
5 4 -
Crispm som, Fader.
z. Scene.
' .Lisette. Lucas.
Lisette.
H v o r er han da?
Lucas.
H a n siaaer der uden fo r hos m in ..H e rte . H a , ha, h a ; han seer ogsaa ret pudsecrlig lid. D e r er og- saa cn Fandens F y r , d e n C r is tin ! N a a r dct kommer an paa, at spille P udscrier, saa er ingen bedre stikker der
t i l , end han. S ee der komme de alc. ' ^ '
4. Scene"
Lisette. Lucas., Crispm. (forklædt.) Erasie.
Lisette
N n H r . E ra s ie , der har D e deres kiere P a p a.
M a n siger vel Klcederne danne Folk om. M e n § r ir spin maae forklcede sig saadan, som han v i l . Skalken stikker dog allevegne frem under M aste n .
Lucas.
N e i, der maae hun troe m ig , J o m fr u e ! a t han seer ligesaa «rvcrrdig u d , som vo r gamle H e rre *, naar ham lader maale K o r n , eller naar F o rva ltcre lt kommer med R egningen.
E r a s to .
H a n maae see n d , sonr han v i l , naar han kun spiller sin R o lle vel.
Crisvin.
(med fo rs tilt M a a l)
G od D a g m in D a tte r , cc jeres H e rre hielrrme?
Lisette.
H o ld tu n s inde med det fo rstilte V a s e n , bu v il U Lids nok have det ns'oig.