D e t er i S andhed et d eilig t S ty k k e , oz Frskcnen synger det med en S m a g — —
Rosine.
D e smigrer fo r m ig , m in H e rre ! ZEren tilk o m mer allene M esteren.
B arkholo.
(qaber.)J e g tr o e r , at jeg v a r falden lid t
i
S s v n , imedens dette deilige S tykke varede. J e g har mine S y g e ; jeg g a a e r, og jeg kom m er; jeg maae slumre lid t im el
lem,' og saa snart jeg kun saucer m ig , saa ere mine stakkels Been — —
(H a n reiscr sig og stoder S to le n tilb a g e .)
Rosinc.
(sagte t il G re ve n .) F ig a ro kommer
ikke-G reven, (sag«.)
Lad os krakke Tiden ud.
<
Var-B artholo.
M e n , m in K ie re ! jeg har fo r lcmge siden sagt t i l den
> gamle B a z ile : E r det ikke m u e lig t, a t faae hende t il
> a t lcrre T in g , som ere meere lystige end alle disse store
! A r ie r , som gaae op og ned med R o u la d e r, h i, stv, a,
> a , a , og som om m an sang fo r L iig ; J e g m eener, a f i disse smaa B is s e r, som man sang i m in U n g d o m , og s som enhver let kunde husse. J e g kunde een i gamle k D a g e , som fo r E x e m p e
l---(Im e d e n s N etou rn e lle n v a re r, psnser h a n , og krad
ser sig i H o v e d e t, synger og kncbser med F in geren, og danser med krogede K im e r , som en gammel M a n d - )
See paa m ig, Rosinette!
Jeg er den rette,
D u til M and kan
faae---( t i l G re ve n , leende.)
^ I Visen staaer: Lille M e t t e ; men jeg har sat R osinette r i S tc d c k , fo r at gisre den behageligere, og a t den kan i rer passe sig paa Omstændighederne. A h , h a , h a , h a , j h a , ret b ra v ! Ik k e sandt?
Greven.
A h , ha, h a , h a , h a ! J o , det kan a ld rig verre Z bedre.
5. Scene.
Figaro (i det bageste afThealret.) Nosme.
Bartholo og Greven.
B artholo. (synger.) See paa m ig, Rosinette!
Jeg er den rene,
F 5 D u
D u t il M and kan faae.
V e l falder jeg lidt g ra a ; M en, hvad Konen lid e r, S k a l jeg nok passe paa, Og ved Natte - Tider E r ' alle Katte graa.
( H a n iyientager R e p ricci, dansende;
Figar« efteraber
bag ved ham hans Bevægelser.)
V e l falder jeg lidt g ra a ; M en, hvad Konen lider, S k a l jeg nok passe paa, Og ved Natte f Tider E r ' alle Katte graa.
(b liv e r det va e r.)
K o m kunS ncermere, H r . B a rb e e r! K o m kunS ncermere;
J o , I er re t en S m u k !
Figaro.
M i n H e r r e ! D e t er sandt, det har m m M o d e r t i t sagt m ig ; men jeg har tabt m ig noget siden den
T i d , (sagte t i l G re v e n ) B r a v o , naadige H e rre !
( l denne hele Scene seger Greven, saa meget som rime
lig t, at komme t il at snakke med Rosme, men For
mynderens uroelige og aarvaagne Hine forhindre ham stedse, saaledes, at det hele Tiden udgier et stumt Theater-Spill imellem Acteurerne, der dog rkke vedkommer Doktorens Klammerie med Figaro.)
B a r
-- B artholo.
K om m er I ig ie n , fo r med J e re s D r a a b c r , A -u e - laLe» og Laxeeren, a t gisre m it hele H u u s sengelig
gende?
Figaro.
M i n H e r r e ! D e t er ikke hver D a g H e llig -D a g , og uden a t regne den daglige T ils y n , har m in H e rre kunnet jee , ak lige saasnart de har trcengt t i l det a lle r
mindste, saa har m in N idkierhed ikke engang oppebiet D e re s B e fa lin g —
B a rth o lo .
J e re s N id k ie rh e d , ikke oppebiet! H v a d v il I sige m in N idkiere P a t r o n ! t i l den stakkels D ie v e l, som ga
ber og sover lysvaagen, og t i l den anden, som i tre T i m er har ncesten vceret foerdig a t nyse sig H je rn e n ud a f H ovedet! H v a d v il I vel sige t i l dem ?
Fiqaro.
H v a d jeg v il sige t i l dem?
B a n h o lo .
J a .
Figaro.
J e g v il sige — fo r Pokker — jeg v il sige t i l den, som nyser - - - G u d velsigne D ig — og, gane hen og lag D i g , t i l den, som gaber? det er ikke dec m in H e rre ,
der v il aisre R egningen stor.
B artholo.
N e i vist ikke; men Aareladen og M edikam enterne, de ffulde nok gmre den stor, i Fald jeg vilde lade m ig neLe dermed. E r der ogsaa a f N idkierh ed , a t I har
ind-. 94 -' < ^Barberen i Sevilla >
Figaro.l.
S o m D e behager, gode H e rre !
B artholo.
H a n ta ler i de hsie T o n e r, gode H e rre ? Vced I vel ar n aar jeg tra tte s med en N a r , viige r jeg
a ld rig fo r h a m ?
Fiqaro. "
(vender ham R yg g e n )
I saa F a ld tanke v i ikke e en s, gode H e r r e ! D e t g is r jeg a ltid . - '
B a rth o lo .
H'ce k H v a d < v a r det, han der sagde. H r . Atonzo?
Figaro.
D e tro e r n o k, a r D e har en lille S k illin g s D a r - beer fo r D e m , som in te t forstaaer uden a t bruge sin R a g e kn iv. V i l d m in H e rre ! a t jeg har arbeidet med P e n n e n i M a d r it , og dersom M isundelse —
B artholo.
O g h v o rfo r blev I ikke der i S te d e t, fo r a t kom- ^ me herhid og forandre P ro fe s s io n ?
Figaro.
M a n hielper sig som m an kan, sat D e m engang
i m it S te d . I
B artholo. '
I jeres S te d ? jo , jo ! da vilde jeg nok sige no- 7
get tosset T o i ! l
- Figaro.
D e
begynder ikke saa galt, min Herre! jeg bcraa- '
ber
) ber m ig paa D e re s H e r r C o lle g a , som staaer der og - grunder
Greven.
J e g — J e g er ikke hans Collega.
Figaro.
Ik k e det? D a jeg saae D e m a t tale saa forkroe- i lig sam m en, troede je g , a t de begge havde et og det 1 samme M a a l fo r S in e .
B artholo.
( i V rc c d c .)K o r t og g o t! H v a d er jeres ZErende? H a r I i maaskee endnu et B r e v , som I i Asten ffa l overlevere
? F rskenen? H v a d siger I ? S k a l jeg gaae ,b ort saa-
»! isenge?
Figaro.
H v o r D e bider a f stakkels F o lk ! E i fo r en Ufcrrd, n m in H e rre ! J e g kommer herhid fo r a t barbeere D e m ;
see det er alt« E r der ikke D e re s D a g , i D a g ?
B a rth o lo .
I kan komme igien siden.
Figaro.
O h ja ! komme ig ie n ! Heele G arnisonen tager i k? M o rg e n tid lig ind a t laxere p a a ; J e g har ved P a tr o - n ner saaer Leverancen. D s m nu selv, hvor megen T id U jeg har a t spilde! G aaer H e rre n in d i sit K a m m e r?
B artholo.
N e i , H e rre n gaaer ikke in d i sit K a m m e r. I — >
n men - - h vo rfo r kan jeg ikke lade m ig rage her?
- Rosine.
(s p o d ff.)D e er re t h o flig ! oz h v o rfo r ikke heller i m it K a m m e r?
B artholo.
D u b live r vreed? F o rla d m ig , m it B a r n ! D u b live r ved at tage D i n Lection: D e t er, fo r ikke ae tabe 'e t V ie b lik a f den Fornsielse a t hore D ig .
F i q n r o . ( s a g te til G reven.)
V i faaer ham ikke bort. ( h s i t ) H e id a ! P e d rillo , G n s m a n , B akkenet, V a n d cg a lt hvad H e rre n behover!
Bartholo.
.R e t saa!.' jo kald paa dem ! har I ikke saa h a vt sat paa dem og tilrcedet dem , a t jeg har m aat- ret lade dem gaae t i l S e n g s ?
Figaro.
I h n u ! saa v il jeg gaae hen at hente det altsam
men, er der ikke i D ere s K a m m e r? ( t i l G re v e n ) jeg stal nok faae ham
herud-BarthlZlo.
(losek sit Nsglebundt fra B e lte L, og efter at have betanikt sig)
N e i , n e i! jeg v il selv gaae, (sagte t i l G re v e n ) H o ld et Vi.e med d e m , jeg beder J e r !