ejeren]
førsthavde
meddeltsamme Afsked,Pas eller Følge
seddel
(n. 18). Kongen approberededette1,
og derefter udstedtes der19.
Febr. 1701 en Forordning omPasser og Skudsmaal
(n. 19)*.Frdg. af 27.
Decbr.1701 (se
ovfr. S.9) indeholdt
et Forbud mod,at
Husbondennægtede en Karl
Pas efterlovlig
Opsigelse(Art. 22)
(n. 19 a).’ Ved Paategning paa Projektct.
a Jvfr. om denne Holm og Rasmussen i Hist. Tidsskr. 5. R. IV, 607 ff. V, 584 ff. 606 ff. VI, 166 ff.
18. Projekt af 20. Decbr. 1700.
7. Dend Person, som enrolleris, skal først hafve sit Pass og Skudsmaal med sig, som liand bør at hafve, i Fald hånd andenstedz uden Sogned, som hånd nu findes udi, haver tieut tilforne, saa schal hånd og derforuden strax indløsse sit Skudsmaal af Præsten udi Sogned, hvor hånd nu tiener, og vil vii, at ingen Proust eller Præst under 10 Rigsdalers Straff til Præste Encker enten begier eller tager meere for et Skudsmaal, end Loven tillader, paa hvilke Skudsmaaler eller Passer de Committerede ved Enrolleringen schal schrifve, at hånd dend Dag og Aar for det N. N. Leg under ded Norner til Landweren er indschrefven.
Wii understaar os allerunderdanigst herhos at erindre Aar- sagen til slig fornøden Rigtighed, thi som ded vel schal være at befrøgte, at iblandt de Karle, som nu til Landværn scliall ind- schrifves, endeel schall søge at bortløbe og sig forberge, deels her i Riget, deels uden Riged, som til Skaane, Holsten etc., og i hvor vel vii finder iblandt Eders Kongl. Mayt8 salig Herr Faders, salige og høiloflige Ihukommelses udgangne Forordninger tvende, dend eene af dato: 20. Decembr. 1676, dend anden af dato: 7. Janvarj 1677, som især haardeligen forbiuder ingen Under-Officer eller gemeene til Hæst eller til Foeds motte uden Pass lides eller blifve udi Landet, ey heller nogen dem ved Fergestæderne at overføre, med vidre, saa sees dog icke, at ded er eller blifver efterkommed, som ded burde, thi der baade nu og da befin
des, at af Soldatesched saawelsom ved Cavalleried adtskillige deserterer og af Landet bortkommer, deels for U-Villighed til at tienne, deels for Tyfverie, Mord og andet ont, som de haver giort; paa lige Maade scheer det og med endeel Bønder, som rømmer fra deres Gaarde, naar de dend har ruineret, unge Karle, som formedelst anded U-Dyd entviger fra deres Tieni- ste hen udi andre Sogner, ja end og udi andre Provincier, og ded uden Pass og Skudsmaal, som de af Præsterne efter Lougen burde at have, førend de af nogen Præst, hvor de sig siden opholder, kunde vorde annammed til Sacramented;
icke deds mindre fornemmes det dog, at de mange Stæder ey alleene blifver lid i Sognerne, mens end og til Sacramented adnrittered, hvilcked og er en stoer Aarsage till de mange
Løs-giengere, Tyfve og Skielmer, som i Landene omløber og sig opholder, da som vii formeener, at dcnd store Misbrug, som er med Schudsmaalerne, sohal dertil icke gifve liden Aarsag, i ded de, som begifver sig fra et Sogn til et anden Sted, enten at tiene eller boe, bør ikke alleene efter Lougen 3dle Bogs 10do Articul pag. 5 5<5 at hafve Skudsmaal fra Præsten om deres Forhold i Meenighederne, mens bør ogsaa fra deres Hosbonder at hafve Pass eller Afskeed eller Tilladelse, at de maa begifve sig paa andre Stæder udi Landene at tiene, byge og boe etc.
Mens som ded scheer, at Skudsmaaled schrifves for sig, hans Afscheed og Tilladelsse for Big, saa løber de omkring og viisser frem, somme ded Skudsmaal, de har faaet for lang Tid siden, og forandre AarBtalled och icke vil fremwiisse ded sidste Skudzmaal, de har faaed eller burde at hafve, hvorudi deres onde og u-schickelig Lefnet kunde åndes indført, andre røm- mer af Sognerne, løber af Tienisten, eendeel af Vanartighed, at de kand icke taale, deris Madfader holder dem till Arbeid, endeel for entten begangne Tyfverie, Horerj eller Slagssmaall;
disse tager ingen Skudsmaal, mens lader sig schrifve et falsch Skudsmaal enten af en forløben Student, afsat Deign eller desslige Folck, somme kommer frem med slet ingen, ånder dog mangen Gang saa barmhiertig en Præst, som icke alleene imod Loven tillader saadane at være og boe i Sogned, mens end og tager dem til Gudsbord, alligewel samme Persohn mangen Gang kand hafve begaaed baade Hoer, Mord og Tyfverie og anden Schielmsgierning. Skulle derfore være vores allerunderdanigste Forslag til saadan Desertering og Undvigelsse at forekomme, at ingen Præst mote meddeele nogen, være sig enten Mand, Qvinde, Karl eller Pige, som har været til Alters, noget Schudsmaal, uden Personens rette Hosbonde først hafde meddeelt dend samme sit Afscheed, Pass eller FølgeSedel— — — —. Iligemaade burde ingen Rytter eller Soldatt, som er aftacked og sig nogen Steds paa Landet haf- ver nedsat, tillades at flytte fra et Sogn til et andet, med mindre hånd jligemaader forsiuner sig med Hosbondens (paa hvis Gods hånd boer) hans Begiering til Præsten, at hånd meddeeler ham sit Schudsmaal, saa kunde ded og forholdes med Piger
og Qvindfolk, som gaar fra en Tienneste til en anden, hvorwed vj vil formode, at icke alleeniste meget ondt blef forekommed, mens end og mangen een grof Synder liindred udi sine Ond
skaber, i ded de ingensteds kunde opholde sig eller bort
komme, naar de ikke var forsyned med slig høyfornøden Rigtigheder, og dersom Eders Kongl. May8fc denne voris aller underdanigste Forslag allernaadigst for got befinder, skulle ded vel være fornøden, at derom udgick en Forordning, førend som at dend Forordning om Landwæren udkom--- — —.
Paategning:
Denne Punct hafwer wj udj alt approberet, og kunde man med første lade af det dansche Cantzelie en Ordre ud
færdige, hworledes og hvor wiit sligt schulde extenderiB og forstaes.
19, Frdg. af 19, Fébr. 1701.
Vi Friderich den Fierde — g. a. v., at om endskiønt Lovens 3. Bogs 19. Cap. 8. Articul udførlig nok mælder, at naar nogen Fremmed til Sognene paa Landet ankommer, da skal Præsten deris Pass og Beviis, som de medbringer, læse og dennem overhøre, og dersom nogen Mistanke kunde være, da Præsten det for Herskabet eller hans Fuldmægtig angive, med videre, og den 10. Articul udi samme Capitel ligeledes til
holder, at naar Tieniste-Tiunde, Mands- eller Qvindes-Person, lovlig deres Tieniste engang opsagt have, synderlig om de uden Sognet sig agte at begive, da skal deris Sogne-Præst være forpligtet at meddele dem Beviis, naar de dend begiære, at de ere fri og ledige fra Herre Tieniste til Lands og Vands, med videre samme Articul indeholder; og Vi dog ikke dis
mindre ugierne maa fornemme, hvorledis ved forskrevne Pas
ser, Beviser og Skudsmaale adskillige Undersleb og Misbrug skal gaa i Svang, i det en Deel af Almuen paa Landet gaud- ske intet skal bekymre sig om tage noget Pass eller Skuds- maal, andre derimod igien skal søge at forandre dennem, som de have, og selv lade sig af u-vedkommende Personer for
færdige Passer og Skudsmaale, som de betiener sig af ved forefaldende Lejligheder, naar de dennem behøver at fremvise,
hvorudover Landet lettelig skal kunde opfyld is med Løsgiæn- gere og andet u-nyttigt Folk, som omløber og intet tager sig til, foruden at een og anden Misgierning og U-Dyd derunder skal kunde blive skyvlt og Giernings-Manden have bedre Lej
lighed til at undvige end ellers, da til slig Undersleb og skadelig Misbrug med Passer og Skudsmaale at forekomme, have Vi allernaadigst for godt befunden at anordne og befale saasom Vi og hermed allernaadigst anordne og befale, at ingen Præst over alt her udi vort Rige Danmark maa meddele nogen, det være sig Mands- eller Qvindes-Person, som har været til Alters, noget Skudsmaal, med mindre Personens rette Hosbund først har under sin Haand og Seigl meddeelt dend samme sin Afskeed, Pas eller Følge-Seddel, hvortil skal bruges et Ark stæmpled Papyr til fire og tyve Skilling Danske fol
en Mands Person, og til tolf Skilling Danske for en Qvindes Person, og skal Hosbonden først derpaa skrive Personens Afskeed.
Pass og Tilladelse, at hånd maa flytte med videre, og derhos giøre en skriftlig Begiæring til Sogne-Præsten paa Stædet, at hånd vil meddeele Personen sit Skudsmaal, hvilket Skudsmaal Præsten ligeledis under sin Haand og Seigl skal skrive paa samme Ark stæmpled Papyr strax neden for og det paa Dansk, at alle det kand forstaae, og saaledis skal Personens Afskeed, Pass, Tilladelse at flytte og Skudsmaal continueris og skrives Tiid efter anden, indtil Arket er fuld skreven, da der skal, om det behøves, forfærdiges et nyt, og derudi altid beraa- bes paa det foregaaende. Iligemaade ville Vi og allernaadigst have anbefaled, at ingen Rytter eller Soldat, som er aftakked og sig nogenstæds paa Landet haver nedsat, maa tillades at dytte fra et Sogn til et andet, med mindre hånd ligeledes forsyner sig med Hosbondens (paa hvis Gods han boer) hans Begiæring til Præsten, at hånd meddeeler ham sit Skudsmaal;
paa samme Maade skal det og forholdes med Qvindes-Personer, som gaae fra een Tieneste til en anden; — — — — — - og saa fremt nogen Præst skulle imod Forhaabning udgive noget Skudsmaal uden Ambtmandens, om det er paa vores Gods, eller Proprietariens (om det er paa andet Gods) Fore
vidende, saaledes som mældt er, da skal hånd derfor betale tredive Rigsdi. til Straf til næste Hospital — — — —.
Sml. Danske Lovs Bestemmelser omVornede3—14—2: Præ
sterne maa ingen Skudsmaal give nogen voruedc, som fra et Stæd til et andet ville flytte, uden de have rigtig Afskecd fra Husbonden og hans Forlov dertil. Giør nogen Præst herimod, da bøde hånd sexten Lod Sølv, Halfparten til Vornedens Herskab og den anden halve Part til Præste-Enker.
19 a. Frdg. af 27. Decbr. 1701.
22. Art. Alle de indskrevne Karle skal af deris Hos- bonder meddeelis Pass og Præstens derpaa tegnede Skudsmaal
— — —; skulle og Hosbonden eller Fuldmægtigen vægre sig at give Karlen sit Pas eller utilbørligen opholde hannem efter lovlig Opsigelse, da forholdis dermed efter Lovens 3. Bogs 19.
Cap. 9 Art.--- .
III. Regeringens Foranstaltninger efter Landmilitsens Ind
førelse for at forebygge Rømninger fra Godserne.
§ 12..
11. April
1701indsendte Generalmajor Johan Rantzau
ogJustitsraad C.
Bartholin som Kommissariertil
Indretning afLandmilitsen
i Aalborg og Viborg Stifteren
Memorialtil Kongen,
hvorider bl.
a. foreslogesMid
ler til