hun havde ganske vist indrømmet ham at maatte blive der til Michaelis, dog med det Forord og Vilkaar, at han

skulde være beredt til at

forestilles

til

Indskrivning

for

Sessionen for et af

de

ledige Lægder

paa

hendes

Gods, men

nu

havde

Regimentsskriveren

paa

Ryttergodset ind

­

skrevet ham som

Dragon. — Sessionen resolverede, at han

skulde udslettes af

Dragonrullen og indføres i

et

af Fruens

Soldaterlægder

2

.

20. Johan Rantzaus og C.Bartholins Memorial af11. April og Otto Krabbes Betcenhning af 17. April 1701.

5. Og som mangfoldige unge Karle wed den Frihed, Ryttergodtzet niuder, schal søge deris Tilflugt indpaa Ryt­

tergodtzet og mueligt tages af Bønderne i Tieniste pro forma, eller og som Indester, hvilchet fornemmes allerede schal wære practiceret, hvor imod Eders MajtB Forordning om Passer og Skudsmaaler iche kand være dennem til Hinder, i Henseende Ryetergodtzet samt Proprietarij

5. Dette, som j saa Maa- der passerer j Jydland, fore­

falder ochsaa megid her j Lan­

det, hvilchet mand well forud hafr seid, og ej weed hædre saadant at redressere, uden det allernaadigst maate behage Eders Kongl. Mayst. at lade udgaae en allernaadigst Befalling, at de, som j saamaader hafr undwihgt jt Godss, siden Eders Kongl. Maysts. Forordnings Dato:, nehml.: d. 22. Febr., 1 Dan. Kongers Hist., Fase. 223.

2 Dan. Kongers Hist., Fase. 224.

og Strøegodtzet er med hin anden meleret og over det heele Land udi Sogn med hin anden t om saadane Personer da iche maatte inddeelis ved det andet Gods i Sognet, naar mand kiendelig fant, at sligt ichun war scheet af dem for at undgaae det, som Eders MaytB Forordning i Naade befaler.

6. Sammeledes schal der og findes nogle, som beretter, at de allereede ere antagne i Tieniste hos Kiøbstad Manden, andre fremwiisser Fæstebreve af een og anden Proprietarius, som er dateret, førend Eders MaytB allernaad. Forordning er udgangen, om det da iche paa samme Maade bør forholdes, at saadane Personer bliver ind- deelt paa dendB Gods, som hånd er gaaen fra, deris Fæste­

brev u-agtet, naar det kand bewiislig giøres, at de haver antaget deslige fremmet Tieni­

ste for at betage deriB rette Hosbonde det beneficium, som Forordningen hannem forunder.

sidst afwihgt, maate igien af wedkommende uden Modsigelse jndtagiss, thj hellerss will mangle Karle paa megid Godss till Udschrifningen, og det Godss, som ingen Karle schafer, will hafue ofuerflødig, dog om nogen wirchelig hafr fæstid Gaarde paa E. Kongl. Maysts. Ryt­

tergods og af de deputterede j Sessionen er approberid, hel­

ler og hoss andre fæstid og wirchelig beboer deriss fæstede Gaarde, som staaer for 2-3 heller flere Tr. Hartkorn j Matricul., da kand det forblifue wed deriss Fæste, men iche de, som liafr antagid Huusse, hel­

ler sig som Indesiddere opholder.

6. Hermed formeeniss al- lcrwnderd., at kand forholdiss saalediss, som for er mældt, og widere kunde tillæggiss, om det allernaadigst maatte behage Hans Kongl. Mayst.

effter Lowen pag. 556 articl.

11. 12. 13, item anseisB effter E. Kongl. Mayst. seenist ud- gaaen Forordning om Skutz- maale.

21, Frdg. af23, April 1701.

Fr. IV. g. a. v., at eftersom Vi komme i Erfaring, hvor- ledis mange unge Karle ved den Frihed, som Rytter-Goedset her i Vort Rige Danmark nyder, skal søge deris Tilflugt ind paa samme Goeds og mueligt tagis af Bønderne i Tieniste pro forma eller og som Indesiddere, alt for derved at undgaa den allernaadigst paabudne Enroullering, da have Vi

allernaa-digst for godt befunden at anordne og befale, saa og hermed anordner og befaler, at de unge Karle, som i saa Maader haver undvigt et Goeds siden voris om Land-Militiens Ind­

rettelse allernaadigst udgivne Forordnings Dato, nemlig den 22. Februarii nest afvigt, maa og skal igien af vedkommende uden Modsigelse indtagis, dog om nogen virkelig haver fæstet Gaarde paa voris Rytter-Goeds, som af de Deputerede i Sessio­

nen er approberet, eller og hos andre fæstet og virkelig be­

boer deris fæstede Gaarde, som staar for tu, tre eller fleere Tøn­

der hart Koorn i Matriculen, da forbliver det ved deris Fæste, men ikke med dennem, som ikkun haver antaget Huse eller sig som Indesiddere opholder. Og saasom der skal findis en Deel, som skal have tagen Tieniste i Kiøbstæderne, andre og skal fremvise Fæste-Breve af een og anden Proprietario, som ere daterede, førend bemelte vores allernaadigste Forordning udgik, da ville Vi, at der med paa den Maade, som før er meldt, og efter Lovens tredie Bogs nittende Capitels 11, 12 og 13 Årti - cul skal forholdis og ellers ansees efter voris om Skudsmaale seenist allernaadigst udgangne Forordning — —.

§ 13. 18. Septbr. 1705 udgik

der kgl. Missive

til de

Sessionsdeputerede

i

Fyn

og

Langeland, at

da der forefaldt adskillige

Stridigheder

ved

Sessionerne

omPasser

og Skudsmaal, idet der i

et Sogn kunde

være

adskillige Proprietærers

Gods,

og

Karlene

saaledes uden at over

­

træde Forordn, om

Pas kunde gaa fra det ene

Gods til

det

andet foruden Pas og Skudsmaal, saa

skulde

de i ethvert

saadant Tilfælde referere Kongen

Omstændig

­

hederne1

.

10.

April 1706

udgik

der

kgl. Missive

til de Sessions

­ deputerede i Jylland, at Bisperne i

Danmark havde faaet Ordre til at

sørge for, at

naar

Amtsskriverne,

Regiments

­ skriverne

og Proprietærerne tilstillede Præsterne

Forteg­

nelse

over

Personer,

der

vare

undvegne

uden Pas og

Af­

sked,

der da

skulde lyses efter dem

fra

Prædikestolene og forkyndes, at

de,

som havde taget dem

i

Tjeneste,

ej

1 Dan. Kong. Hist., Fase. 224. Jvfr. Fogtman III, 127.

alene skulde

straffes efter Lovens 3

—

19

—

12, men

ogsaa ansees efter

Forordn, om Passer og

Skudsmaal1

.

li. Juni

1707

klagede

en

Del

Proprietærer

i Salling

til

Stiftamtmanden over Viborg Stift,

Frederik

Krag, over, at Bønderne,

„som har stedt

og

fæstet,

gamle

og unge, en Del

selv,

andre med

Kone

og

Børn,

rømme ogbortvige fraGaardene,

efter at de have

afhændet

og bortsolgt Plove, Bæster

og

andet mere, som

behøves til Gaardenes Besæt

­

ning“, ogbosætte

sig

i Kjøbstæderne

eller flytte

til Fyr

­

stendømmerne eller

Holland uden

noget Pas fra Husbon

­

den eller

Attest

fra

Præsten;

de bad om,

at

det

maatte blive

befalet alle

Øvrighederne

nøje

at

examinere om rej

­

sendes

Pas og

Skudsmaal. Efter Konseilets Erklæring

2

udgik

der 12.

Aug.

Missiver

til

de

jyske

Stiftamtmænd

om

at undersøge

ogreferere

Aarsagerne til

saadan Deser

­ tering, og

Befaling

til

de forskjellige Øvrigheder om nøje

at

overholde

Forordningen, som

forbød

saadan Bortrejse uden Pas3

.

15.

April 1710 udgik der Ordre

til

Stiftamtmændene

om,

paa Grund

af

at adskillige

af Almuen i Danmark

veg

fra deres Hjem,

da

at sørge

for,

atFrdg. af 19. Febr.

1701 paany

blev

forkyndt, og „enhver

derved

tilholdt sig

den

11.

Art. i Frdg. af

22.

Febr.

1701

at

lade

være

efter

­ rettelig,

saa og

at ingen,

enten

de ere

indrullerede eller

tjene

paa Landet og

ere

faldne til

at

lade sig indrullere,

understaar

sig

at undvige eller

forstikke fra

det

Sted, hvor

de i

saa Maade henhøre, og de,

som derimod kunde have

handlet, strax

at

forføje

sig

til Stedet igjen

“4.

13.

Juli

1710 indgav Amtmand Rudolf Gersdorf

en

Indberetning

til

Kongen om Forholdene med

Hensyn

til

Aalborg Stifts

nationale Infanteriregiment.

Han skrev

1 Jydske Tegn. XXI, 259. Jvfr. Rothe, Udt. af Rescripter I, 538

og Fogtnian III, 133 f.

2 Indlæg t. Jydske Miss. 1707 Nr. 83.

3 Jydske Tegn. XXI, 485.

4 Sjæll. Tegn. LVII, 527. Jvfr. Rothe II, 49.

deri:

„De

Karle,

som Præsterne

uden

Pas

have annammet,

In document Dette værk er downloadet fra Slægtsforskernes Bibliotek (Sider 35-39)