det Gaarde,
og Kaalunds om,at
det med deandre
afRullen udgaaende Soldater skulde
forholdes efter Resol.af 20.
Novbr. 1739,dog
at dette „extenderesendnu
til alleher i Rigerne
og Landet blivende Regimenter“. Deropsattes
derpaai Kancelliet en Koncept
til enFrdg.,
om hvilken Generallieutn. Numsen 22. Junisendte
sine Be
mærkningertil
J. L.Holstein;
han kriticerede heribl.
a.Bestemmelsen
om, at
deudtjente
Soldater skuldeimod
deres Vilje kunneafgives
tilgevorbne Regimenter (n.
58).23. Juni faldt
derpaa Kongensendelige
Resolutioni Kon
seilet paa Hørsholm
1
, og30. Juni
udstedtes en Frdg.(n. 59\ som
fastsatte
TjenestetidensForlængelse
ogRetten
til atudlevere udtjente
Karle, som ikke vildefæste
Gaard, tilde
gevorbneRegimenter.
1 Alle de i denne § nævnte Aktstykker findes i Indlæg t. Sjæll.
aabne Breve 1741 Nr. 193.
9*
57. Generallieutn. Numsens Skrivelse af 10. Juni 1741.
[Han foreslaar, at] Aar efter Aar 10 å 12 Mand fra hvert Compagnie skulde afgaae, thi ellers vil ufeilbarligen paa
følge ey alleene, at Hånds kongl. Mayest. i nogle Aar icke kand vente nogen retskaffen Tieniste af den heele Land Militie, der dog som de tilforladeligste Trouper er at ansee, efterdi den, naar saa stoert et Antall Mandskab paa eengang derfra afgick, næsten vil bestaae af iidel raae, uexercerede og udisciplinerede Folck, men end og at den største Deel af de afgaaende vilde tage Tieniste under de gevorbene Regimenter, ja vel aldeeles gaae ud af Riiget til ubodelig Skade og Ruin for Landet, som peu å peu derved blev depeupleret.
Eders Excellence ville behage at erindre sig, hvor stoer Prejudice Landet ved forrige Land Milities Ophævelse leed, i det Mandskabet da betiente sig saaleedis af den bekomne Leylighed, at næsten hver gick sin Vey, saa at paa mange Stæder det til Jordens Dyrckning behøvende Mandskab maatte savnes. Dette Tab har Landet efter saa mange Aars Forløb sandelig endnu icke kundet forvinde, og dersom nu atter 2 å 3000 Mand paa eengang bekom samme Friihed, frygter jeg for, Landet derved vilde liide meere, end mand sig nu forud kand forrestille, i sær da sliige Tilfælde siiden icke igien ere at redressere. Des Aarsage Eders Excellence ey fortrydelig ville optage, at jeg holder det for min allerunderdanigste Pligt saadant endnu i Tiide at erindre.
58. Generallieutn. Numsens Skrivelse af 22. Juni 1741.
4. At Soldaterne, som havde udtient deris Aare, skulle imod deris Villie kunde afgives til de gevorbene Regimenter, naar de icke vilde fæste Gaarde.
Det maatte vel syvnes noget haardt, at een Karl, som i een 12 Aars Tid reedeligen havde tient Hans kongl. Mayst.
ved Land Militien, skulde tvinges til endnu at være gevorben Soldat, fordi hånd holdt det betænckeligt at antage een iblant gandske øde Gaard, som een eller anden haard og eegen nøttig Proprietaire maatte ville paabyrde ham, uagtet at ved den allernaadigste Forordning hannem efter at have udtient
sin Tiid ved Land Militien fuld kommen Frihed for eenhvers Tiltale er lovet; dog dersom det endelig eragtes fornøden ved et eller andet Middel at holde Mandskabet ved deris Føde Stavn og forbinde dem til at tage Fæste, da synes mig ufor
gribelig, det nock kunde være bequæmere, om saadan een Karl igien ved Land Militien blev enroulleret med den For
bindelighed uden nogen Douceurs Nydelse den forreskrevne Tiid paa ny derved at udtiene, saafremt hånd icke ved Fæstes Tagelse sig forinden derfra befrier, men i Fald Eders Excellence maatte holde det tienligt, at slige Folck til de ge- vorbene Regimenter skulde afgives, da var det got, om i den allernaadigste Forordning tillige blev fastsatt, hvorlænge saa
dan en Karl skulde tiene, som ungefær kunde være udi 8 à 10 Aar, i Fald hånd saa længe dertil fandtes døgtig, thi at med Regiments Cheffen hvergang først derom skulle træffes een Capitulation, vilde foranleedige megen Vanskelighed. Dog overlades disse mine uforgribelige Tanker til Deris Excellences egen Overveyelse og Gotfindende, om De fandt fornøden nogle af disse Poster saaleedis at forandre.
59, Frdg, af 30. Juni 1741.
Chr. VI g. a. v., at eftersom vores om en nye Land- Milices Indrettelse udi vort Rige Danmark den 4de Februarii Anno 1733 udgivne Forordnings 17de Articul allernaadigst befaler, at alle de Karle, som blive enroullerede, førend de ere 30 Aar gamle, skulle tiene 8 Aar, og at de, som enroul- leres over deres 30te A ars Alder, skulle ikkun tiene 6 Aar, og naar de efter disse Aars Forløb forlanger deres Afskeed, da dennem samme strax at meddeeles, og Vi siden ere komne i Erfaring, at det vilde blive baade et stort Tab for Proprie
tarien og Landmanden, saaog ikke en liden Skade for vore Nationale-Regimenter, naar saa stort et Antal og deraf for
modentlig de fleeste udi deres heste Aar af Goedserne, ja vel ogsaa nogle af Landet udgaaer, der vilde paa mange Stæder foraarsage, at Landmanden vilde komme til at liide stoer Mangel saavel for Karle til vores Tieneste som til Gaarders Fæste og andet Bonde-Arbeyde; da paa det at det unge Mand
skab paa Goedserne kunde have meere Tiid, udi hvilken det
kunde tilvoxe og blive meere beqvem til vores Tieneste, og at der altid udi vore Nationale-Regimenter kunde være een Stamme af exercerte Folk, saa have Vi allernaadigst funden for got at anordne og befale, ligesom Vi ogsaa hermed anordner og befaler, at der af det ved vores Land-Milice nu staaende Mandskab herefter aarligen udi Sessionen ikkun 12 Mand per Compagnie af de ældste og til vores Tieneste mindst be- qvemme Folk, som udi sex eller otte Aar have tient, maa dimitteres, og om der ved noget Compagnie maatte findes fleere saadanne Folk, der alle vare lige gamle og lige længe havde tient, da haver vore Deputerede udi Sessionen at regu
lere slig Afgang, saaviit det skee kand, efter Proportion af Proprietariernes under Compagniet sorterende Hartkorn, saa at den Proprietaire, som under Compagniet havde det meeste Hartkorn, ogsaa af Karle faaer den største Afgang, dog at der sees paa den enroulleredes Alder og Døgtighed — — —.
Og paa det at eenhver Karl, som over 8 eller 6 Aar bliver staaende i Roullen, desmeere kunde eucourageres til vores Tieneste, saa ville Vi allernaadigst, at hver saadan Karl til een Douceur skal aarlig nyde tree Slette-Daler, hvilke Penge skal betales af Lægget, hvorudi slig Karl findes — —.
Men naar de i Roullen nu staaende Soldater paa forommeldte Maade aldeeles ere dimitterede, ville Vi allernaadigst, at de herefter fra 18 til 24 Aar enroullerende Soldater skal tiene udi 12 Aar og de fra 24 til 31 i 10 Aar samt de fra 31 til 36 i 8 Aar og det uden nogen Douceur af Lægderne at nyde.
Hvorimod Vi hermed allernaadigst bevilger, at de, som med deres egen gode Villie tiene under vores Land-Milice i 16 Aar, saavelsom deres Hustruer maa — — — for Folke- Skats Betaling være befriede.
Dersom det maatte befindes, at nogen Soldat, som udi 6 eller 8 Aar havde staaet i Roullen og af vores Tieneste ved Land-Milicen var forløvet, ikke ville antage een Gaard, da skal det, naar han ikke er af den Høyde eller Statur, at han ved vores Guarder, hvem han dog først skal tilbydes, kand employeres, være Proprietairen tilladt saadan een Karl til hvilket af vore i vore Riger og Lande blivende gevorbene
Regimenter, som Proprietarien selv vil, at afgive, da slige Karle, som i saa Fald blive satte under vore Guarder, der
under skulle ti ene i 8 å 10 Aar og ved de andre vores Regi
menter udi 6 å 8 Aar, saafremt de saalænge dertil maatte findes dygtige. Dog skal udi den af os udi denne vores aller- naadigste Forordning efter visse Aars Tieneste og Alder stipulerede Afløsning ikke have Deel de, som enten allereede ere eller herefter blive enroullerede, formedelst at have for
siddet deres Gaarder, men saadanne skal, naar Doip over dem i Sessionen bliver foreviist, at de formedelst Efterladenhed vare satte fra Gaardene, blive staaende, saalænge de findes dygtige til at tiene, og indtil de ere 45 Aar gamle.
Udi det øvrige ville Vi allernaadigst, at det fremdeeles med dem, som ere eller blive enroullerede og Gaarder ville antage, i alle Maader skal forholdes efter ovenbemeldte vores den 4de Februarii Anno 1733 allernaadigst udgivne Forord
nings 8de Articul. — — —
§
27. 25.
Aug.1741 udgik
derReskr.
til de Depu terede ved Landmilitssessionerne
om,at
daKongenønskede
at vide, hvorstort et Antal
Reserve-Mandskab derhørte
til Regimenterne, hvorsnart enhver
afdet kunde
ventesat
blivetjenstdygtig,
og under hvad Godsenhver sorte
rede, saa
skulde de
foranstalte,at ved først
kommendeSession
altdet
tilRegimentethenhørende unge Mandskab
blevpersonlig fremstillet
for dem, hvorefterder skulde forfattes
enListe over
det,delt
i Rubriker, somangave
1) ProprietærensNavn, 2)
LægdetsNavn og Nummer, 3) det dertil
hørendeungeMandskabs Antal fra
9—
12 Aar,4) fra
12—
15Aar, 5)
fra15—18 Aar, 6)
fra 18—30Aar,
7)fra
30—
40Aar,
8) Summen paa det til ethvertLægd
hørende unge Mandskab1
.1 Rothe, Reskr. I, 54 f. Her omtales det kun som gjældende det søoder jyske Regiment, men en lignende Ordre maa vel ogsaa være udstedt til de andre Sessioner. Brevet findes ikke i Kan
celliets Kopibøger.
§ 28. I
Febr.
ogMarts
1742 forhandledes omen
Forøgelseaf Landmilitsen ved Oprettelsen af en Art Reserve.
Af enSkrivelse fra
Oversekretæreni
DanskeKan
celli
J.L.
Holstein til Generallieutn.Numsen af
3.Marts ses, at han
først havde troet,at der
kun var Taleom en ganske
midlertidigForanstaltning
1.
5.Martsudtalte
Hol
stein sig bestemt mod etForslag fra
KrigskommissarWillumsen,
der gik ud paa at forbydeenhver Karl
atfæste Gaard
ellerHus
eller giftesig,
førend han havdeværet indrulleret
1—
2 Aar(n.
60)2. Etsaadant
Forbudop
toges