foreslaa
enalmindelig
Forordning, derkunde træde i Steden
forDanske Lovs Afsnit
omVornede, samt
en andenlig
nende Forordning
medHensyn til
Passer ogSkudsmaal
(n.56
a—&)1.Det
synesdog ikke, at Kaalunds Projekt er
blevetsendt
til LovkommissionensBetænkning.
54. Uddrag af C. Friis' og C. L. Rathlows Skrivelse til P. Løvenørn af 24. Novbr. 1738.
I Anledning af det forestaaende Tidspunkt, hvor en Del af Landsoldaterne kan forlange deres Afsked og siden samtlig Bøge Tjeneste i Landet, hvor de selv ville, saa tage de, som sidde med et temmeligt stort Jordegods her i Landet, sig den Frihed at forestille deres Betragtninger for Hans Excellence, som ogsaa selv besidder Jordegods og vel befin
der, hvor vanskeligt det er at konservere i disse næreløse Tider.
De foreslaa: 1. De Personer, som indrulleres, førend de blive 30 Aar, og vedblive at have sundt Helbred, skulle blive staaende i Tjenesten som Soldat, indtil de opnaa deres 42 Aar, mod, efter at de første 8 Aar ere endte, at nyde i Dusørpenge for hver af de næste 4 Aar aarlig 2 C af hver Td. Hartk., Lægdet staar for, altsaa aarlig 1 Rdl. 1 $ 8 fi, og for den øvrige Tid af hver Td. 4 B, altsaa aarlig 2 Rdl.
3 ¥. Herved vilde Soldaten vel lære at konservere, hvad han aarlig fortjener, for at have noget at antage en Gaard eller Gaards Part i Fæste for, og for at se sig fra Soldaterstand befordret til Fæster og Gaardmand, naar han ellers var for
visset, saa længe som meldt ved Soldaterstand at forblive.
1 Erklærings Copie-Bog General Procureur Embedet vedkom
mende Litr. A. 1740—44 S. 17 ff. 27 ff. (Kgl. Bibi., Ny kgl.
Saml., Fol. 871 eb. ; nu i Kong. Ark.). De udat. Betænkninger ere indførte i Kopibogen imellem Erklæringer af 5. Novbr. og 9.
Decbr. 1740. En Koncept til Bemærkningerne til Kaalunds For
slag findes i Dokk. vedk. Generalprokurørens Embede 1719—52.
2. Det kunde være gavnligt, at ae, som indrulleres efter at være bievne over 30 Aar, og som derfor i Forvejen have tjent en god Løn, men i Reglen forøde den, blive staaende Soldat mindst 12 Aar mod at nyde Dusører efter de første 6 Aar.
4. Det synes vel af de aarlig indgivende Lægdsruller, at der i hvert Lægd findes et stort og overflødigt Mandskab til at kunne hver 6te eller 8de Aar uden Hinder taale ny Udskrivning, men naar det eftertænkes, at enhver skriver og anfører dem, han mener at have mindst Ret til, for at konser
vere dem ved Godset, hvad enten de ere brustne, „krøbele“
eller paa andre Steder og Kanter efter deres formenende Ret vare antegnede, saa findes virkelig mange Lægder, der ikke have en igjen at levere uden Godsets altfor store Skade.
5. Det var ønskeligt, at det maatte blive Proprietærerne tilladt at levere friske og sunde Karle, som forsidde deres Gaarde paa Grund af Dovenskab eller Drik, men ere over 36 og dog under 42 Aar, efter erhvervet lovlig Dom til et gevorbent Regiment at tjene 6—8 Aar, thi det er bekjendt nok, at irfgen for Medlidenheds Skyld exekverer Frdg. af 20. Jan. 1682 § 17 med at lade hænde Dom over dem til Bremerholm.
6. Mere end de halve Landsoldater ere ligesom det unge Reservemandskab gifte og have Kone og mange Børn, hvilket foraarsager en stor Fattigdom ved, at de gifte sig, før de have Hus eller Hjem. Det burde derfor forbydes Gejstlig
heden at trolove eller vie nogen af Reservemandskabet, førend de have fæstet eller forevise Proprietærens Samtykke.
55. Christian VTs Resolution af 30. Jan. 1739.
Det forbliver ved de forrige Anordninger, men naar de respect. 6 å 8 Aaringer ere forløbne, og den enroullerede siden ej vil resolvere sig. til en Gaards Antagelse, skal Pro
prietarien være beføyede at give ham paa visse Aaringer til een af Guarderne. Cons: paa Fr:berg d. 30. Jan. 1739.
56a. Warfbergs udat. Annotata til Kaalunds Projekt.
1. Cap. Om Enroulleringen.
6. Art. Denne Artikel strider imod den foregaaende 5te Art., hvorefter saavel som efter Forordningen af 4de Febr.
1733 dens 6te Post ingen Karl maa imodtages, som er over 36 Aar. Og synes det formeget, at een, som er nok straf
fet ved at have sit Fæste forbrudt og ellers for Gaards For- siddelse efter Lov og Forordninger at blive anseet, skulle derforuden efter Proprietariens Behag være den Tvang under
given, naar hånd var 40 Aar gammel, at maatte leveres til Tienniste under et gevorben Regimente paa 6 Aar, som ville foraarsage alt for stor Ulyst hos Almuen paa Landet og onde Følger, som endeel alt formeget skulle ville benytte sig af til Almuens Præjudice, hvorfor denne Post efter Formeening kunde udelades.
8. Art. — — Det 14. Cap. af Lovens 3die Bog om Vor- ned [er] — — ved — — Forordningen [af 21. Febr. 1702]
aldeeles ophævet og annulleret, saaat det gandske Capitel med ald dets Indhold nu ikke kand agtes anderleedes, end ligesom det ikke var til, saaat der nu ingen Vornede meere ere i Danmark, og derfor det Ord Vornede ligesaa lidet bør bru
ges om Bondestanden og Almuen paa Landet som det Ord U-frie om Borgerstanden. — —
Altsaa bør det Ord Vornede, som forhen abusive i Forord
ninger er brugt, ikke nogen Tiid bruges, paa det at Proprie
tarier ikke derefter skulle tilegne sig Vorned-Rettighed eller ulovlig Tvang til Almuens Fornærmelse tvert imod den den- nem derfra til evig Tiid allernaadigst forundte Befrielse, da de alleene bør ansees som Tienniste Folk og Fæstere, der efter lovlig Opsigelse kand frasige sig deres Tienniste og Fæste og derefter, saa længe de ikke til H. Mayts Tienniste ere enroullerede, naar de have erholdet behørig Pass og Skudsmaal af Herskab og Præst, begive sig i hvad anden Tienniste og til hvad anden Håndtering de lyster, dog at de ikke begiver sig ud af Landet.
10. Art.--- Disse Ord: naar hånd samme efter
fore-gaaende lovlig Opsigelse enten til Gaards Fæste eller Enroul- lering behøver, vil forandres, thi ingen kand efter Lov og Forordning, endskiøndt det desto værre! som oftest skeer1, tvinges til at fæste Gaard, men det bør skee frivillig. — —
13. Art. Endskiøndt denne Artikel er conform med For
ordningen af 30. Dec. 1702 den 21. Post, saa synes dog, at det var tienligst, siden ald Vorned Rettighed er til evig Tiid ophævet, at der ikke burte i Forordningen giøres Forskiel paa de Karle, som ere fødde paa et Gods, og de, som der ikke ere fødde, men sig til Bonde Arbeyde have indfæstet, saa at de første skulde kaldes ufrie og de sidste frie Karle, da de dog alle efter Forordningen om Vorned Rettighedens Op
hævelse af 21. Febr. 1702 have lige Frihed, og ingen Tvang burte være paa nogen af Almuen, uden for saavidt hånd til Kongens Tienniste er enroulleret. Men naar de det ikke ere, eller naar de have udtient, burte det staae enhver, enten hånd er fød paa Godset eller ikke, lige frit for at opsige sin Tien
niste paa lovlig Maade og efter erholdte Pass, som hannem ikke maatte negtes, at begive sig i Tienneste eller til anden Handteering, hvor hånd lystede. — — —
2. Cap. Om Udløsning, Interims Præsentation sampt Passer og Skudsmaale.
13. Art. Denne Articul er vel conform med Forordningen af 9. Dec. 1735 dens 6t0 Postes 1. Art., men det synes ufor
gribelig, at det ikke burde staae i nogen Proprietarii Magt at kunde afgive nogen Karl til et gevorben Regiment der imod sin Villie at tiene. Thi det er en Frihed og Herre
dømme over Personer, som er sterkere end Vorned Rettighed, der til evig Tiid er ophævet, og naar det er en Proprietarius tilladt, hvad heller det skeer med Sessionens Videnskab og Samtykke eller ikke, kand der af flyde meget ondt til Al
muens Fornærmelse. Men om en Karl forseer sig imod sin Husbond eller Herskab, bør over ham hændes Dom til Straf ved ordinaire Lands Lov og Ret, og forseer hånd sig i
Com-1 Jvfr. Christensen, Hørsholms Hist. S. Com-149.
pagniet som Soldat, kand hånd straffes efter Sessionens Dom.
Og bør den gemeene Mand heller indprentes den Tanke, at Kongens Tienniste er en frivillig Tienniste, som enhver er Kongen og sit Fæderne Land pligtig, end at det skulle heede, at nogen havde slig Herredømme over en anden, at hånd kunde give ham bort. Hvorfor det indstilles, om denne An
ordning ikke maatte forandres til denne følgende, neml.:
Det maa ikke være nogen Proprietarius tilladt at tvinge nogen imod sin Villie at tienne under et gevorben Regiment, og om end det skeer med hans Villie, men uden Sessionens Viidenskab og Samtykke med en Karl, som er enroulleret, da bør Proprietarien af Sessionen tildømmes at betale 30 Rix- daler Mulet til Officier Enkekassen og Karlen for ald Enroul- lering være frie.
3—6. Cap.
Falder intet at erindre, undtagen ved det 4. Cap. 14. Art.
Pag. 51, hvilken projecterte Articul aldeeles ikke kand be- staae efter de forhen — — giorte Erindringer eller med For
ordningen af 21. Febr. 1702, hvorved Vorned Rettighed og altsaa den Ret ved nogen Slags Tvangs Middel at tvinge nogen til imod sin Villie at fæste Gaard til evig Tiid er ble
ven ophævet, hvorfor allerunderdanigst formeenes, at denne projecteerte Articul aldeeles burde udgaae og derudinden strieté forblive ved Forordningen af 4. Febr. 1733, saaat alle de, som efter Forordningen have udtient deres 8 og 6 Aar, hverken bør nødes imod deres Villie at fæste Gaard eller i Mangel deraf at tienne under Garden eller anden gevorben Regimente; thi der er intet, som meere opmuntrer Almuen til med Lyst at være færdig til Kongens og Fæderne Lan
dets Tienniste og derfor i fornøden Tilfælde at vove Liv og Blod, end naar de fornemme, at den Frihed, som dennem en
gang ved kongl. Løfte og trykt Forordning er tilsagt, bliver dennem allernaadigst forundt og stricte overholdet, da ingen vil holde det for en Tvang at staae i Tienniste ved Land- Milicen, men de snarere vil kappes om jo før jo heller at blive enroulleret, ligesom det i Norge skeer.
561). Wartbergs udat. Bemærkninger til Folsacks Erindringer.
— — — Førend noget angaaende Projectet til Forord
ningen allernaadigst resolveres, formeenes allerunderdanigst, at Materiens Vigtighed udfordrer, at Projectet tilligemed Justitz Raad Folsachs og øvrige 2de derved giorte Erindringer saavelsom Hans Excellences Hr. General Lieutenant Ober Se- creterer Numsens Forestilling ved Skrivelse af 10. Octbr. 1740 med hosfølgende Documenter — — kunde skikkes til de Herrer Deputerede udi Land Etatens General Commissariat deres allerunderdanigste Erklæring.
Og naar den er indhentet, formeenes allerunderdanigst, at samme saavelsom Projectet med derved fulgte Documenter og foranførte allerunderdanigste Betænkning kunde i Følge den forhen under Ilte Oct. 1737 til de ved den Danske og Norske Lovs Revision allernaadigst anordnede Commissarier givne kgl. Befalings 9de Post, saaleedes lydende: [se ovfr. S. 118], til
skikkes de Herrer tilforordnede ved Lovens Revision med aller
naadigst Befaling, at de nøye conferere det til en General For
ordning om Land Miliceu i Danmark allerunderdanigste forfattede Project med de derom hidindtil udgangne kongl. Forordninger, og som Vorned Rettighed af Deres kongl. MaytB høyst. sal. Hr.
Fader Kong Friderich den 4de for lang Tiid siden er ophævet, hvorved ald den Rettighed, som ved Lovens 3. Bogs 14. Cap.
ikkun for de Lande, hvor Vorned Rettighed til den Tiid havde været brugelig, men ikke almindelig for alle Provintzerne var tilladt, for evig Tiid skal være og blive afskaffet, og derfor det gandske Capitel om Vornede af Loven aldeeles udgaaer, saa have de derfor nøye at overlegge, om enten Projectet eller de om Land Milicen udgangne Forordninger enten i Tale- Maade eller andet maatte indeholde noget, som kunde synes i nogen Maade at være stridigt imod eller præjudicere den Almuen paa Landet for Vorned Rettighed eller Fødestavns Tiltale allernaadigst forundte Frihed, og om noget sligt fin
des, det da efter det, som med Loven og Forordninger ellers er conform, til Forandring at iagttage, og naar det er skeet, da til nærmere kongl. Approbation at indsende deres aller
underdanigste Project til en Forordning udi tydelig og efter
den i Loven brugte Stiil indrettede Articler, saaleedes at be
meldte Forordning om Land Milicen i Danmark, naar den nye reviderede Lov bliver færdig, der i Stæden for det i Lovens 3die Bogs 14de Cap. under en Titel, som beqvem- mest maatte kunde passe sig paa Materien, Ord til andet kunde indføres.
Dernest at de og paa samme Maade have at conferere Lovens 3die Bogs 19. Cap.--- med de om Passer og Skuds-maale hidindtil allernaadigst udgangne Forordninger og der
efter, saasnart mueligt, under samme Titel til en allernaadigst Forordning forfatte et allerunderdanigst Project og samme tillige med det om Land Milicen til allernaadigst Approbation indsende, saaleedes som det i den nye Lov Ord til andet kunde indføres.
§ 26.
Da i Aaret
1741det
Øjeblik stod forDøren,
hvorde
i enAlder
afunder
30 Aarindrullerede
Karleefter
8 Aars Tjeneste kundegjøre
Fordring paa atdimit
teres, fremkom