• Ingen resultater fundet

behandlede mange Sider af Landboforholdene; nogle af dem hentydede til det for strenge Hoveri; vigtigst vare

dog

nogle Forslag om

at

holde Bøuderkarlene mere til

Godset bl. a. ved at

paabyde

de udtjente Soldater at

fæste

Gaard

paa det Gods, de

gik Soldat

for

(n, 66)2, Kollegiet sluttede

sig 18.

Maj til dette

Forslag

og anbe

­

falede i sin

Forestilling

til Kongen, dat. 27.

Maj og

underskreven

af

C. A.

v. Berckentin,

J. S.

v. Schulin, Des­

mercières

og O.

Thott, saavel det

som Ophævelsen

af Plakaten af

12, Novbr. 1745 (n. 67). Kongens

approbe­

rende

Resolution

undertegnedes

af

ham

13. Juni paa

Hørsholm

Slot3, og

1.

Juli

1746 udstedtes

en

Frdg.

„angaaende

adskillige Poster,

Landgodset fornemmeligen

vedkommende

“,

hvis

§

2

indeholdt

det

nævnte Paabud og indtil videre ophævede Plakaten

af

12.

Novbr. 1745 (n. 68). Ved en Plakat

af s. D.

ophævedes

tillige

Frdg.

af 9.

Decbr. 1735

2. Post 2.

Art. om Proprietærer,

der søge en

anden

Proprietærs

Soldat

til

Fæste.

1 General-Land-Økonomi- og Kommercekollegiets Forestillinger 1744—1746 Nr. 630.

2 Kun Uddragene af Kommissionernes Beretninger ere bevarede;

de findes i General - Land - Økonomi- og Kommercekollegiets Suplik-Protokol C Journal 1745—1756 Nr. 12.

3 Det nævnte Kollegiums Forestillinger 1744—1746 Nr. 630.

66.Uddrag af Stiftskommissionernes Indstillinger til G eneral-Land-Økonomi- og Kommer cekollegiet.

Sjællands Stift.

2. Siden Frdg. af 12. Novbr. 1745 udkom, er det af Rollen udgangne Mandskab icke at persvadere til Gaards Antagelse, derfor holdes det nødig bemte Forordning igien at hæves til videre.

3. At dend Friehed, Land Soldaten har at fæste Gaard, hvor hånd vil, efter Frdg. af 27. Dec. 1701 5. Cap. 4. Art.

og Frdg. af 9. Dec. 1735 dends 2. Post 2. Art., icke heller hannem maatte tilstaaes, men Soldaten at skulde være pligtig at fæste Gaard paa det Herskabs Gods, hånd gaaer Soldat for.

4. Da en Proprietair i disse Tider vel kunde behøve meere Myndighed over sine Bonder Karle og Huus Mænd end tilforn, saa indstilles, om det maatte blive en Proprietair til­

ladt at sette en Karl eller Huus Mand til Gaard, naar hånd ingen frievillig Beboer kunde faae, dog at Proprietairen skulde levere forsvarlig Bygning, saa og Besætning og Sæde Korn efter Lov og Forordninger, samt at frietage saadant en Karl eller Huusmand for ald paa Gaarden forhen værende og hæftende Restance med ald anden Fordring, saasom Folcke Løn og andet deslige.

Videre foreslaas af Overkæmmererer Moltke:

6. Aarsagen til megen Tiggerie og Dagdriverie er, at unge Karle og voxne Drenge legger sig efter at besvangre Qvindfolck og derved at forcere Præsterne at vie dem til­

sammen, derfor siunes det at være got, at samme Forhold blev an ord net som med de enrollerede Soldaters Giftermaael, og at det maatte extenderes paa de u-enrollerédes Giftermaael, og at ingen maatte træde i Egteskab uden Godsets Eyeres Forevidende og Forvalterens derpaa gifne Attest.

Konferentsraad Schøller foreslaar:

1. At ingen Bonde eller Huusmand maatte forlade sin Gaard eller Huus, icke heller nogen Karl, Dreng eller Pige gaae ud af det Gods, de tilhøre, uden Hosbondens Minde, og som de, før de bliver 9 Aar, giver sig til andet efter dend dem gifne Friehed fra Reserva Rollen, saa var det got, at denne Post og kom i Consideration.

10*

Laaland og Falsters Stift.

9. Ingen Karl maae fæste Gaard, før hånd bliver 30 Aar, saalenge dueligere og ældre dertil haves, med mindre nogen af hånds Slegt overlader Gaarden til ham.

10. Land Soldaterne skulde derved blive staaende, saa­

lenge de ere duelige, og paa det at Karlen icke skal lide Fornermelse, saa, naar hånd har ovenmelte Meriter, saa maae en anden Proprietair give en Karl for ham og tage ham til Gaard, hvor hånd lyster at gaae ind paa et Gods.

Ribe Stift.

1. Lønnen for Tieniste Folckene der i Stiftet holdis icke for at være for stor, og kunde det icke være Land God­

set til Skade, at en Karl nyder en skiellig Løn, thi derved settes hånd i Stand at antage en Gaard, og hindrer, at hånd icke som endeel gaar bort af Godserne til Holsteen, hvilcken Desertion Commissionen ved denne Leylighed beder noget skarpere maatte indskrenckes ved en Forordning for det Schles- vig Holsteenske, at vedkommende ingen uden de, som med rigtige Reyse Passer fra deris Hosbonder vare forsiunede, udi Tieniste eller til Gudsbord maatte antage, med mindre de enten vilde svare Hosbonden til Karlen eller i dens Mangel betale 100 Rd. Straf, saavelsom ogsaa at ingen af deslige til Søe Limitter maatte enrolleres uden Examination, om Karlen var Egnens indfød Indvaaner eller icke, og det under Præ­

stens Attest, iligemaade alt under bemte 100 Rd. Straf for vedkommende Prest eller Officer, som enrollerede ham.

Fyns Stift.

Særligt Forslag af Konferentsraad Adeler:

6. At Bønderne uden Straf icke maatte qvittere deris Gaarde.

67.Forestilling fra samme Kollegium af 27. Maj 1746.

4. Om Mandskabet ved Godserne at beholde.

Det foreslaaes som ganske nøttigt og nødigt, at Forord­

ningen af 12. Nov. 1745, hvorved en Land Soldat, som

ud-gaaer af Legget, frietages for Gaards Antagelse, indtil bedre Tider blev ophævet, saavelsom ogsaa at uagtet en Land Soldat efter Forordningerne af 27. Dec. 1701 dens 5. Cap. 4. Art.

og 9. Dec. 1735 dens 2. Postes 2. Art. har Friehed at fæste Gaard, hvor hånd vil, hånd nu indtil videre burde være plig­

tig at fæste Gaard paa det Gods, som hånd gaaer for Soldat fra. Og som General Lieutenant Nummesen udi dend derom med hannem forhen hafde Conference icke noget har haft at erindre imod, at Forordningen af 12 Nov. 1745 blev ophævet indtil videre, saa skulde vi efter Tiidernes Omstændighed eragte dette ganske tienligt.

[Det indstilles derfor:]

3. Om Forordningen af 12. Nov. 1745, hvorved de af- gaaende Land-Soldater frietages fra Gaards Antagelse, indtil videre maae ophæves, samt Land Soldater herefter være plig­

tige at tage Gaard paa det Gods, hvor de gaaer fra.

68. Frdg. af 1. Juli 1746.

2. Vilde Vi indtil videre allernaadigst have Forordningen af 12. Nov. 1745 angaaende det aarligen fra Land-Milicen afgaaende Mandskab ophævet, saavelsom ogsaa Forordningen af 27. Decembr. 1701 dens 5. Cap. 4. Art. samt af 9. Dec.

1735 den 2. Postes 2. Art. derhen limitered, at ingen Land- Soldat skal have Tilladelse andensteds sig at nedsætte end paa det Gods, hvor han er udskrevet fra, og hvor han skal være pligtig Gaard at antage.

II. 1747—Septbr. 1767.

§ 35. Ved

et Reskript af

10.

Jan.

1749

til

deDepu

­

terede ved Sessionerne

forandredes Reskriptet af 22. April

1746

(se

ovfr. S. 145)

derhen, at

det

maatte være Proprie­

tærerne

tilladt med

andre

tjenstdygtige

Karle at

udløse

de Landsoldater,

hvem den

i Frdg. af

30. Juni

1741 om­

meldte Dusør

ellers tilkom

1

.

1 Sjæll. Tegn. LXXVI, 14. Jvfr. Rothe I, 50.

§ 36.

De Deputerede for Finanserne

og Tilforord

­

nede i Kammerkollegiet

oversendte 1748

til

Generalproku-røren

B.

V.

Luxdorph

5 Forslag

fra

forskjellige Amtinænd

om Midler

til Landets

Opkomst

og

udbad sig hans

Betænkning derover.

I

Forslaget fra

Amtmanden over

Kalundborg Amt handlede den

12.

Post

om Forebyggelsen

af Desertion fra Godserne; der foresloges, at

Præsterne og Klokkerne

nøje skulde

undersøge

det unge Mandskabs

Passer og Skudsmaal, at der skulde udstedes en Frdg., der optog

alle

tidligere Bestemmelser om Desertører, og

at der skulde

sættes en Straf

af

10 Rdl. eller 2

Maane-

ders Arbejde i Skubkarren [paa

Fæstninger] for de For

­

ældre, Slægt

og

Venner, der

ikke skaffede de

undvegne

Karle

til

Stede.

I

Forslaget fra Amtmanden

over Tryggevælde

Amt gik

den

7.

Post

ud

paa, at

den, som

antog og

husede

undvegne

Bønder,

Bønderkarle, Tjeneste

­

folk og

Husmænd,

skulde

lide Tiltale

og Dom ved den

Ret,

som den undvegne

hørte under1

.

Luxdorphs Erklæ­