Placering og faciliteter

Basisuddannelsen er fysisk placeret i otte såkaldte huse spredt over RUCs areal – fire kilometer uden for Roskildes centrum. Et hus er en enhed på ca. 600m2 der består af en etage i en toeta-gers bygning. Hvert hus rummer et stort undervisningslokale/plenum, et køkken, toiletter, vejleder- og sekretærkontorer samt et antal grupperum. I to af husene er der også et computerrum.

På besøget blev der fra rektors side lagt stor vægt på husenes centrale betydning for de studeren-des socialisering til tilværelsen som studerende på RUC. I den forbindelse betonede han husets funktion som tryg base for de nye studerende; huset skaber en ramme for fællesskabet mellem studerende, undervisere og administrativt personale. Brugerne har en vis medbestemmelse på indretning af lokalerne og ordensregler mv. Rektor oplyste at husene oprindeligt blev bygget til at rumme ca. 70 studerende. Ifølge selvevalueringsrapporten er der i disse år knyttet fra 100 til ca.

150 studerende til hvert hus, afhængig af størrelsen (nogle huse er lidt større end andre).

Selvevalueringsrapporten peger på det problematiske i at der ikke er et grupperum til hver pro-jektgruppe, at vejlederne må deles om kontorerne, og at undervisningslokalet i flere huse er for lille til at rumme alle studerende i huset. Selvevalueringsgruppen beklager desuden at uddannel-sens otte huse ligger spredt ud over RUCs areal. Det betyder at de studerende på uddannelsen ikke har noget fællesskab som rækker ud over husfællesskabet.

Under besøget var det samfundsvidenskabelige fagpanel på en rundvisning der omfattede de fleste af uddannelsens huse. Rundvisningen gav det indtryk at husene generelt er nedslidte.

Af brugerundersøgelsen fremgår det at en stor del af de studerende kun var fysisk til stede på RUC i en forholdsvis lille andel af den tid de samlet anvender på studiet. Knap halvdelen (44%) af de studerende angiver således at de var fysisk til stede på RUC mellem 0-15 timer om ugen i gen-nemsnit, mens lidt flere (46%) angiver at have været på RUC i 16-35 timer om ugen. Dette skal sammenholdes med at 40% angiver at have brugt mellem 21 og 35 timer om ugen på studiet, mens 41% har anvendt mellem 36 og 60 timer om ugen på deres studie. Generelt er der stor spredning i de studerendes angivelse af tidsforbrug.

Tendensen til ikke at opholde sig særlig meget på RUC forklares i selvevalueringsrapporten med to forhold:

• Hovedparten af de studerende bor i København

• Faciliteterne (grupperum og computere) til at gennemføre projektarbejde på RUC er utilstrækkeli-ge

Sidstnævnte forhold støttes af brugerundersøgelserne hvor 52% af de studerende og 46% af dimittenderne angiver at være utilfredse med de fysiske rammer om projektarbejdet.

IT-udstyr

Af selvevalueringsrapporten fremgår det at uddannelsen råder over en computer pr. ca. 16 stude-rende. En del af disse computere er af ældre dato. Ifølge de studerende der udtalte sig under be-søget, medfører dette en udtalt mangel på computere i forbindelse med projektarbejdet. Udsag-nene understøttes af brugerundersøgelserne hvor knap totrediedele af de studerende markerer at være utilfredse med adgangen til IT-faciliteter.

Ifølge universitetets ledelse er computerfaciliteterne p.t. ringere på uddannelsen end på de øvrige basisuddannelser. Uddannelsen står dog for tur til at få tilført et antal nye maskiner.

Vurderinger og anbefalinger

Det faglige panel har indtryk af at man fra RUCs side lægger stor vægt på at de studerende i væ-sentligt omfang er fysisk til stede på RUC. Dette forudsætter at der er rimelige fysiske rammer, herunder grupperum samt studiefaciliteter i øvrigt der gør det muligt at gennemføre en væsentlig del af gruppearbejdet på RUC. Disse betingelser er kun i begrænset omfang til stede i dag. Hvis man ønsker at de studerende skal tilbringe hovedparten af deres studietid på RUC, bør der som udgangspunkt være et grupperum og en computer af nyere dato til rådighed pr. projektgruppe.

Panelet er enig i selvevalueringsgruppens vurdering af at husenes placering hæmmer muligheden for samling og sammenhæng på uddannelsen. Derudover synes husstrukturen i sig selv at skabe barrierer for sammenhæng og samarbejde på tværs af husene, fx omkring udveksling af vejledere.

I forbindelse med en gentænkning af uddannelsen bør spørgsmålet om dens fysiske rammer, her-under fordele og ulemper ved husstrukturen som sådan og ved den hidtidige indretning af huse-ne, afvejes. Overvejelserne om husene som fysisk enhed bør naturligvis kobles med overvejelser om husene som faglige enheder. Alt andet lige anbefales det at samle uddannelsen således at husene kommer til at ligge i umiddelbar nærhed af hinanden.

9.7.2 Studiemiljø

Ifølge selvevalueringen udgør tilrettelæggelsen af basisuddannelsen et koncept hvor det faglige og det sociale er tæt forbundet i en dialogbaseret undervisning.

Overordnet set efterlader dokumentationsmaterialet det indtryk at de studerende er tilfredse med uddannelsen, herunder det faglige og sociale studiemiljø. Fx fremgår det af brugerundersøgelser-ne at et flertal blandt de studerende (61%) og ikke mindst blandt dimittenderbrugerundersøgelser-ne (68%) er tilfredse med det faglige miljø i projektgrupperne. Et endnu større flertal blandt de studerende (71%) og dimittenderne (76%) er tilfredse med det sociale miljø i projektgrupperne.

Studiemiljøet præges dog i nogen grad af de forhold vedrørende placering og faciliteter der er nævnt i afsnit 9.7.1.

9.7.3 Koordinerings- og styringsmekanismer

Selvevalueringen lægger vægt på samspillet mellem to koordinerende enheder på uddannelsen, henholdsvis studienævnet og huset. Hvor størstedelen af det ledelsesmæssige og administrative ansvar for uddannelsen formelt er placeret hos studienævnet (herunder studielederen, en studen-ter-studiekonsulent der udfører diverse administrative opgaver, og studienævnssekretæren), er en del konkrete opgaver uddelegeret til huskoordinatorer i de otte huse. Hvervet som huskoordinato-rer beklædes af undervisere, typisk for en kort periode ad gangen. Der er udbredt tilfredshed med selve arbejdsdelingen, men der vurderes at være meget lidt tid til at løse de administrative opga-ver.

Opsamling og overførelse af viden og erfaringer er et kardinalpunkt i ledelses- og organisations-strukturen. I den forbindelse udgør den hyppige udskiftning af studieledere et stort problem, ikke mindst i lyset af de begrænsede administrative ressourcer. I gennemsnit har der været udskiftning på posten en gang om året siden 1986.

Selvevalueringsrapporten peger på et behov for at sikre en større kontinuitet på såvel studieleder-posten som i studienævnet, i undervisergruppen og blandt huskoordinatorerne.

Vurdering og anbefalinger

Manglende kontinuitet i centrale ledende og koordinerende funktioner udgør en del af forklarin-gen på tendensen til løbende at justere aspekter af uddannelsen der her og nu giver anledning til problemer - i stedet for at undersøge om problemerne er udtryk for inkonsistenser i uddannelsens mål eller måden hvorpå målene søges realiseret. Det faglige panel anbefaler derfor at kontinuite-ten i centrale ledende og koordinerende funktioner styrkes.

10 Den naturvidenskabelige