Fagligt indhold, niveau og progression

6.4.1 Fagligt indhold

Ud over det samfundsvidenskabelige filosofikum omfatter basisuddannelsen fagområderne socio-logi, organisationsteori og indføring i historisk metode, politosocio-logi, økonomi, jura samt statistik og informatik. Dertil kommer to projektenhedstemaer (arbejds- og levevilkår i Danmark og økono-misk, politisk, social og historisk udvikling).

Det samfundsvidenskabelige filosofikum fremstår som en vigtig identitetsskabende faktor for ba-sisuddannelsen. Det er det største kursus på basisuddannelsen og er kendetegnet ved en pro-blemorienteret, tværfaglig tilgang. Kurset er delt i to; en videnskabsteoretisk del som tillige inde-holder forskellige metodetilgange, samt en samfundsfilosofisk del.

Af selvevalueringen fremgår det at uddannelsens indhold ikke direkte knytter an til bestemte forskningsfelter. Forskningstilknytningen består dels i at underviserne også forsker, dels i at de studerende opfordres til at tage kontakt til de ansatte som forsker inden for områder der er rele-vante for det enkelte projekt.

Under besøget bad det faglige panel de studerende om at nævne hvilke elementer på basisud-dannelsen de havde haft størst udbytte af. Kun nogle få pegede på et egentligt fagligt element, nemlig det samfundsvidenskabelige filosofikum. En stor gruppe fremhævede i stedet projektarbej-det i grupper som projektarbej-det element de havde haft størst udbytte af. De studerende lagde vægt på at projektarbejdet både var udviklende i sig selv, og at det er et godt middel til at tilegne sig et speci-fikt fagligt stof.

I brugerundersøgelsen har de studerende vurderet udbyttet af uddannelsens forskellige hoved-fagsområder set i relation til de krav der stilles på overbygningsuddannelsen. Det er markant at gruppen af studerende der vurderer at have fået et lavt udbytte af de forskellige hovedfagsområ-der, er større end gruppen der vurderer at have fået et stort udbytte. 81% vurderer således at have haft et lille udbytte af statistik og informatik, mens 66% mener at have haft lille udbytte af økonomi. Eventuelle sammenhænge mellem vurderingen og den overbygningsuddannelse de studerende er indskrevet på, fremgår ikke af undersøgelsen.

Dokumentationsmaterialet efterlader det indtryk at internationalisering betragtet som undervis-ningsdimension fylder meget lidt i uddannelsen.

Censorformandskabet har over for panelet understreget at basisuddannelserne på såvel RUC som AAU er præget af en særlig form for faglighed. I disciplinfaglig forstand vurderer censorerne basis-studerende fra begge institutioner som mindre gode. Til gengæld beskrives de basis-studerende som fagligt kreative i bearbejdningen af metoder, teorier og kildehåndtering ligesom censorerne mener at de skriver gode projekter. Derimod er det censorernes opfattelse at de ikke altid formår at være kritiske over for egne opstillede hypoteser.

Det faglige indhold på uddannelsen skal ses i forhold til hvilke uddannelser og job de studerende senere går ud i. Det fremgår af afsnit 6.6.1 at over halvdelen af de studerende går videre til en overbygningsuddannelse i administration/samfundsfag eller HA-erhvervsøkonomi. Brugerundersø-gelsen viser at 78% af dimittenderne fra uddannelsen har eller har haft beskæftigelse i det offent-lige, heraf 42% i en kommunal organisation, mens 25% har eller har haft job i det private.

Vurdering og anbefalinger

Fagpanelet finder at det vil være relevant for uddannelsen at undersøge de studerendes vurderin-ger af udbyttet af de enkelte fagområder nærmere.

Det er fagpanelets opfattelse at internationalisering bør indgå som undervisningsdimension på en samfundsvidenskabelig basisuddannelse. Som led i præciseringen af basisuddannelsens indhold

bør det derfor overvejes hvordan uddannelsen konkret kan forstærke dette fokus, fx i projektte-maerne eller i kursusindholdet.

6.4.2 Fagligt niveau og progression

I selvevalueringen understreges det at videnskab på basisuddannelsen opfattes som tværviden-skab, og at problemorienteringen vurderes som vigtigere end traditionel faglighed. I stedet for at give en vurdering af det faglige niveau på uddannelsen har selvevalueringsgruppen derfor valgt at formulere og besvare følgende spørgsmål:

• hvordan det tværvidenskabelige niveau behandles

• hvorledes det metodiske niveau sikres

• hvordan forskellige ”faglige” begrebssystemer indlæres

• hvorledes det sikres at studerende har kendskab til områder af verdenen og tilværelsen

• hvorledes de lærer at se tilværelsen fra forskellige synsvinkler.

Besøget efterlod det indtryk at undervisernes forventninger til omfang og karakter af arbejdsind-satsen hos de studerende ikke er tydelige for de studerende. Hovedparten af de studerende der udtalte sig på besøget, mente dog at det faglige niveau er relativt lavt og arbejdsbyrden tilsvaren-de lille. I brugeruntilsvaren-dersøgelserne erklærer 46% af tilsvaren-de stutilsvaren-derentilsvaren-de sig utilfredse med tilsvaren-det faglige niveau i kurserne, mens kun 21% er tilfredse og 26% hverken er tilfredse eller utilfredse. Der er en klar tendens til at mandlige studerende er mere utilfredse end kvindelige studerende.

De studerendes vurdering af det faglige niveau kan sættes i relation til hvor meget tid de har brugt på basisuddannelsen, og hvordan de vurderer arbejdsbyrden. Af brugerundersøgelsen fremgår det at 37% oplyser at have brugt 1-25 timer på studiet om ugen i gennemsnit, mens 39% oplyser at have brugt 26-40 timer om ugen.15% har brugt mere end 40 timer. Halvdelen af de studerende vurderer at arbejdsbyrden er for lille, mens næsten lige så mange finder den passende.

Underviserne ved besøget mente at det faglige niveau på uddannelsen er passende. De nævnte dog et behov for større opmærksomhed på selvstudier blandt de studerende. I brugerundersøgel-serne giver knap en tredjedel af undervibrugerundersøgel-serne imidlertid udtryk for at det faglige niveau er util-fredsstillende set i relation til at det udgør det første år af en specifik universitetsuddannelse. En anden tredjedel mener at det faglige niveau i nogen grad er tilfredsstillende.

Censorformandskabet for de samfundsvidenskabelige uddannelser gav udtryk for at det faglige niveau målt ved afslutningen af basisuddannelsen generelt er tilfredsstillende, men med stor

spredning mellem de enkelte studerende. Censorernes vurdering skal ses i relation til de særlige faglige krav om problemorientering og tværfaglighed som stilles på basisuddannelserne.

Vurderinger og anbefalinger

Det faglige panel vurderer at der for en betydelig gruppe studerendes vedkommende er tale om en lille arbejdsindsats. I forlængelse heraf anbefaler panelet at der sker en præcisering og eventu-elt en øgning af kravene/forventningerne til de studerende, herunder en betoning af at selvstudier udgør en væsentlig del af såvel kursus- som projektdelene i studiet.