10 Den naturvidenskabelige basisuddannelse på RUC
10.4.2 Bredde og fordybelse
• udviklingen af og strukturen i konkrete naturvidenskabelige områder og teorier
• eksperimenter og deres betydning i naturvidenskaberne
• naturvidenskabelige modeller, deres struktur, udvikling og anvendelse
• matematikkens anvendelse i naturvidenskaben
• eksempler på anvendelse i naturvidenskaberne
• historiske, samfundsmæssige, pædagogiske og/eller erkendelsesteoretiske perspektiver på naturvi-denskaberne og deres anvendelse
Sammenfattende kan det siges at basisuddannelsen på den ene side har elementer af en traditio-nel naturvidenskabelig faglighed med vægt på naturvidenskabelig teori og metode, herunder eks-perimentets rolle. På den anden side indgår også en faglighed der belyser naturvidenskaben fra andre perspektiver med særlig vægt på det anvendelsesorienterede, det samfundsmæssige, det filosofiske/videnskabsteoretiske og det formidlingsmæssige.
Repræsentanter fra Tek-Sam og geografi der optager studerende både fra den naturvidenskabeli-ge og fra den samfundsvidenskabelinaturvidenskabeli-ge basisuddannelse, gav udtryk for at der har været en ten-dens gennem de senere år til at de studerende på de respektive basisuddannelser bliver kraftigere indskolet henholdsvis i en naturvidenskabelig og en samfundsvidenskabelig tænkemåde. Også på baggrund heraf anbefaler panelet at uddannelsen styrker vejledningen i semesterbindingen på tredje semester (refleksion over naturvidenskab som kulturelt og samfundsmæssigt fænomen), jf.
afsnit 10.3.1.
10.4.2 Bredde og fordybelse
Projektarbejdet sikrer på den ene side at de studerende får lejlighed til at fordybe sig i bestemte problemstillinger, mens kursusudbuddet på den anden side rummer en bred vifte af kurser med relativt få bindinger.
Selvevalueringsgruppen anfører i denne forbindelse at det ikke kan garanteres at alle studerende opnår en stor faglig bredde. Der er således risiko for at de studerende vælger meget spredte
pro-jekter og kurser og derved kommer til at mangle sammenhæng og progression i uddannelsen, eller at de omvendt vælger at specialisere sig meget tidligt ved at foretage meget fokuserede pro-jekt- og kursusvalg. Selvevalueringsgruppen fremhæver dog at de studerende dog sjældent vælger på en sådan måde at de havner i en af de nævnte yderligheder.
På mødet med underviserne blev det eksemplariske princip i projektarbejdet fremhævet som afgø-rende for at give det en generel karakter. Et centralt træk ved det eksemplariske princip i læringen er at de studerende får forståelse for at de metoder de anvender i et projekt, har en generel karak-ter, dvs. at der er en metode-transfer. Det kan tilføjes at uddannelsens semesterbindinger også kan ses som et krav om et eksemplarisk princip inden for forskellige områder eller perspektiver.
På mødet med underviserne fremgik at de studerende ikke altid inddrager det eksemplariske af sig selv, og mødet med de studerende gav indtryk af at der er forskel fra vejleder til vejleder med hensyn til den vægt han eller hun lægger på en aktiv inddragelse af den eksemplariske dimension.
Der har være gennemført forsøg med konferencer i hvert hus hvor grupperne skulle fremdrage det almene og generelle fra deres projekter. På denne måde kan de studerende også få indsigt i det eksemplariske i andre projekter.
Vurderinger og anbefalinger
Det faglige panel finder at det er vigtigt at de studerende tilegner sig generelle kompetencer gen-nem projektarbejdet, især fordi projektarbejdet udgør en så betydelig del af uddannelsen. Dermed deler det faglige panel uddannelsens vurdering at det eksemplariske er en afgørende faktor. På den baggrund understreger panelet behovet for at uddannelsen intensiverer og systematiserer bestræbelserne for at sikre det eksemplariske i projektarbejdet.
10.4.3 Internationalisering
Der er ingen målsætning på den naturvidenskabelige basisuddannelse om en særlig international dimension. Naturvidenskab er i sig selv international, og meget af den litteratur der anvendes i kurser og projekter er fremmedsproget. For at understøtte senere udlandsophold vil de studerende fra 2001 få en udskrift af deres studiejournal på engelsk. Studieophold i udlandet under basisud-dannelsen vurderes af studienævnet at være for tidligt.
Det faglige panel deler uddannelsens vurdering at udlandsophold og en mere udfoldet inddragelse af den internationale dimension bedst henlægges til overbygningen.
10.5 Sammenhæng med overbygningsuddannelser
En overvejende del af de studerende vælger at læse begge deres overbygningsfag inden for det naturvidenskabelige område selvom de ifølge overgangsreglerne kun skal læse mindst ét fag inden for dette område, jf. afsnit 10.5.2.
Det ses af tabellen at en forholdsvis stor del vælger at læse et af biologifagene. Det kan tilføjes at kommunikation er det eneste fag uden for den naturvidenskabelige fagkreds som er valgt af flere end 50 studerende fra den naturvidenskabelige basisuddannelse.
Figur 11
Studerendes valg af overbygningsfag i perioden 1995-99, fordelt efter påbegyndelsesår på overbygningen
1995 1996 1997 1998 1999 i alt
Biologi 68 46 31 48 51 244
Tek-Sam (enkeltfag) 21 33 22 7 16 99
Kommunikation 32 18 17 11 11 89
Geografi 24 21 15 17 10 87
Kemi 18 20 13 16 12 79
Datalogi 11 9 17 17 20 74
Fysik 11 18 7 17 9 62
Matematik 13 11 5 15 15 59
Filosofi 13 10 4 6 5 38
Psykologi 21 9 2 1 33
I alt top 10 163 138 98 99 100 598
Andre uddannelsesvalg 34 27 14 11 13 99
Top 10 - i procent af alle valg 86%
Note: Ved påbegyndelsesår forstås det studieår der begynder det pågældende kalenderår 10.5.1 Uddannelsens længde
I selvevalueringsrapporten anføres at basisuddannelsens længde er blevet diskuteret fra RUC´s oprettelse i 1972, men at diskussionen de senere år er forsvundet fra dagsordenen på det naturvi-denskabelige område. Denne opfattelse kom også til udtryk under besøget på uddannelsen, og i brugerundersøgelsen bekræftes billedet i nogen grad i forhold til underviserne hvor to tredjedele finder at længden er passende, mens en tredjedel mener at den er for lang. De studerende og
dimittenderne er noget mere utilfredse med længden. Knap halvdelen finder således at uddannel-sen er for lang, mens den resterende halvdel finder længden pasuddannel-sende.
Det er som tidligere nævnt panelets opfattelse at den naturvidenskabelige basisuddannelse på RUC overordnet og generelt set opfylder målsætningerne. På den baggrund ser panelet ingen grund til at anbefale ændringer af længden idet en ændring af længden vil betyde at uddannelsen på afgørende vis vil få vanskeligt ved at leve op til sin målsætning om at give de studerende en bred faglighed. Omvendt må en lang basisuddannelse svarende til to femtedele af en kandidatud-dannelse indebære at udkandidatud-dannelsen har et særligt ansvar for at sikre sammenhæng og faglig pro-gression i hele uddannelsesforløbet.
10.5.2 Overgangsregler
Den studerende skal som nævnt vælge mindst ét af sine overbygningsfag inden for det naturvi-denskabelige område. Det betyder at en studerende der har bestået den naturvinaturvi-denskabelige ba-sisuddannelse, skal vælge mindst ét af følgende fag:
• biologi (som miljøbiologi, molekylærbiologi eller biologi med henblik på gymnasiet)
• datalogi
• fysik
• matematik
• kemi
• geografi
• Tek-Sam
Geografi og Tek-Sam (dvs. den teknologisk-samfundsvidenskabelige planlæggeruddannelse) ind-går også i den faggruppe som hører til den samfundsvidenskabelige basisuddannelse. Alle de nævnte fag læses enten i et eller to semestre hvis det/de skal indgå henholdsvis i en tofags- eller en etfags-bacheloruddannelse. Eller i 1½ år hvis de skal indgå i en tofags-kandidatuddannelse.
Tek-Sam kan dog også læses i tre år og således føre til en etfags-kandidatuddannelse.
Ud over kravet om mindst ét overbygningsfag inden for den naturvidenskabelige faggruppe er der et system af såkaldte normalforudsætninger. Normalforudsætningerne er fastsat i overbygnings-uddannelsernes studieordninger som godkendes i konsistorium. Normalforudsætningerne skal fungere som vejledning for de studerende i forhold til det niveau der forventes på overbygningen.
Men med den nye uddannelsesbekendtgørelse der trådte i kraft i 1996, blev det obligatorisk for de studerende at opfylde normalforudsætningskravet i det fag – eller i mindst det ene af de to fag
- han eller hun vælger inden for det naturvidenskabelige hovedområde. Der er betydelig forskel på omfanget af normalforudsætninger som opstilles af de forskellige overbygningsfag. Under besø-get på uddannelsen gav underviserne udtryk for at det forskellige antal normalforudsætninger er udtryk for forskellige grader af specialisering.
Brugerundersøgelsen viser at der er en relativt stor spredning i undervisernes vurdering af normal-forudsætningskravene. Omkring halvdelen vurderer at kravene er passende, mens 25% mener at de er for begrænsede og en lidt mindre andel (20%) finder at de er for omfattende. 40% af de studerende mener at de krav til normalforudsætninger der blev stillet i forbindelse med påbegyn-delsen af overbygningen, er relevante eller meget relevante, mens 44% synes at kravene til nor-malforudsætninger er mindre relevante eller slet ikke relevante.
Vurderinger og anbefalinger
Det faglige panel anerkender at der kan være forskellige forhold på overbygningsuddannelserne der kan betinge forskellige krav til omfanget af normalforudsætningskrav. Fagpanelet vurderer imidlertid at de eksisterende forskelle i antallet af normalforudsætningskrav umiddelbart fore-kommer meget omfattende. For en samlet vurdering af normalforudsætningssystemet som findes på alle basisuddannelser på RUC, henvises i øvrigt til afsnit 5.2.1.