Optag og studieforløb

Optaget af nye studerende var nogenlunde konstant omkring 350 i årene 1995-98. I 1999 opret-tedes et nyt førsteårshus hvilket indebar at optaget kunne stige til 437.

Kvindernes andel af optaget ligger typisk omkring 70%, og der er en tendens til at de unge ansø-gere under 21 år fylder stadig mindre (25% i år 2000). Alle der optages gennem kvote 1, har et gennemsnit der mindst ækvivalerer garantikvotienten på 8,9 (HAB) og 8,6 (HIB); optaget via kvote 2 udgjorde 20% i år 2000. I selvevalueringsrapporten vurderes at den forholdsvis høje gennem-snitsalder blandt de nyoptagne er en fordel. De ”ældre” studerende har et bredt erfaringsgrund-lag og en modenhed som erfaringsmæssigt har vist sig at være en styrke i gruppearbejdet og ved humanistiske studier hvor strukturen og rammerne ikke er meget entydige eller klare.

En meget stor del af de studerende som begynder på den humanistiske basisuddannelse, gennem-fører uddannelsen inden for to år. Gennemførselsprocenten inden for normeret tid for optaget i årene 1994-98 ligger tæt på 80; for de enkelte årgange ligger variationen mellem 72% og 83%.

Der eksisterer ikke systematiske undersøgelser af årsagerne til frafaldet, men selvevalueringsgrup-pen antager at frafaldet især skyldes at nogle studerende finder ud af at projektarbejdsformen ikke passer dem, eventuelt på baggrund af oplevede gruppekonflikter. Det er også muligt at sproginteresserede ikke finder at deres særlige interesser bliver tilgodeset i tilstrækkeligt omfang, eller at nogle studerende har fået mulighed for at komme ind på en anden uddannelse som ikke havde plads til dem i første omgang.

Vurderinger og anbefalinger

Det faglige panel vurderer at der er tale om høje gennemførelsesprocenter. Det anbefales ikke desto mindre at uddannelsen undersøger årsagerne til frafaldet, herunder undersøger om frafaldet

er udtryk for at vejledningen og introduktionen til potentielle og nye studerende ikke tilstrækkelig tydeligt informerer om de særlige krav arbejdsformerne på RUC stiller.

8.6.2 Sammensætning af undervisere

Basisuddannelsen råder ikke over et fast lærerkorps. Gennem den interne bevillingsfordeling af-sætter konsistorium hvert år ressourcer til basisuddannelsen fra de forskellige institutter. Dernæst forhandler studienævnet for basisuddannelsen og de forskellige overbygningsinstitutter om den konkrete allokering og bemandingsplan for basis. Lærerallokeringen ligger således i stort omfang uden for basisuddannelsens eget regi. Under besøgsmøderne blev det nævnt at allokeringen til basis i nogle tilfælde mere afspejler institutternes fordeling af ledige ressourcer end kompetence-behovene på basisuddannelsen med den konsekvens at husene ikke får en rimelig sammensæt-ning af vejlederkompetencer.

Principielt skal en lærer allokeres til basisuddannelsen for to år ad gangen, og den samlede be-mandingsplan for det kommende akademiske år skal være klar 1. marts. Ingen af disse forudsæt-ninger opfyldes i praksis. Det betyder for det første at det bliver vanskeligt at fastholde en kontinu-itet i de enkelte huse således at ”meget skal opfindes forfra hvert år” idet der ikke sker en til-strækkelig vidensopsamling og vidensoverføring. Og det betyder for det andet at basislærergrup-pens interne planlægning forud for en ny årgangs studiestart bliver vanskeliggjort. Ofte er toårs-rammen udarbejdet af huskoordinatoren alene; dermed kommer den til at mangle den fornødne forankring i husets samlede undervisergruppe. Disse planlægnings- og kontinuitetsproblemer på basisuddannelsen tilspidses af det store antal deltidsundervisere.

I årene fra 1997-99 har i alt 125 personer undervist på den humanistiske basisuddannelse. Heraf har to tredjedele været fuldtidsansatte ved et institut på RUC. Opgjort pr. år har der typisk været ca. 80 vejledere på uddannelsen. Langt størsteparten – omkring 90% - af disse personer har imid-lertid kun været deltidsbeskæftigede med undervisning på basis; omregnet svarer de 80 personer til godt 30 fuldtidsbeskæftigede. Det kan tilføjes at en underviser der er fuldtidsallokeret til basis, i praksis ofte vil fungere som deltidsunderviser idet der er risiko for at han eller hun vil være alloke-ret til flere huse ad gangen af hensyn til ønsket om en rimelig fordeling af bestemte vejlederkom-petencer.

Det store antal deltidsundervisere på basis – først og fremmest i form af fastansatte der fungerer som deltidsundervisere i forhold til basis - kan indebære at kontakten mellem studerende og un-dervisere bliver mindre tæt end den ellers kunne have været ligesom det medfører at den enkelte underviser skal deltage i flere møder og forholde sig til flere studentergrupper og flere lærergrup-per.

Antallet af deltidsundervisere kan også opfattes som en fordel set ud fra mange underviseres – og uddannelsens – ønske om at bevare et tæt samarbejde mellem basis og overbygning. Det forhold at mange lærere underviser begge steder, bidrager naturligvis hertil ligesom det betyder at de studerende på basis har rimelige muligheder for at møde undervisere og vejledere som er aktive deltagere i et forskningsmiljø. Men det må anses som en klar ulempe at mange af de fastansatte undervisere primært benytter deres kontorer på overbygningsinstitutterne. Ofte vil underviseren ikke være i basishuset til daglig, men blot komme ”på besøg” når han eller hun skal til møde eller skal vejlede eller undervise.

I selvevalueringsrapporten anføres at undervisning og vejledning på basis af mange fastansatte opleves som en marginal aktivitet der bevidsthedsmæssigt og fysisk foregår adskilt fra kerneaktivi-teterne på institutterne og overbygningen. Det nævnes at denne opfattelse af underviserne ikke mindst er udbredt blandt studerende. Vurderingen bekræftes imidlertid ikke af brugerundersøgel-serne for så vidt angår vejledningen. Kun omkring en tiendedel af de studerende mener fx at vej-lederne taget under ét er uengagerede eller uforberedte.

Faglige og pædagogiske kvalifikationer

Rekrutteringen af fastansatte til RUC sker i udstrakt grad på et fagligt grundlag efter samme prin-cipper som på de andre universiteter i Danmark. De pædagogiske kvalifikationer til at undervise og vejlede må de til gengæld typisk tilegne sig ”i marken”.

Ikke mindst for nye RUC-lærere beskrives behovene for kvalificering inden for det pædagogiske område som meget store. Den vigtigste introduktion til RUC og til undervisning og vejledning er den der foregår uformelt på gangen eller i frokostpausen. Hertil kommer at mange lærere er usik-re over for centrale elementer i basisuddannelsen, fx evalueringsformerne og dimensionerne, lige-som de fleste mangler redskaber til at håndtere eller hjælpe de studerende i gruppedannelsen og i gruppeprocessen. Det er karakteristisk at næsten to femtedele af de studerende ifølge brugerun-dersøgelsen er utilfredse eller meget utilfredse med vejledningen i relation til gruppearbejdspro-cessen.

Siden 1993 har der været afsat et enkelt årsværk inden for RUCs samlede bevillingsfordeling til pædagogisk kvalificering af adjunkter i tilknytning til indførelsen af ændrede krav til adjunktforlø-bet. Disse adjunktkurser der både drejer sig om vejledning og kursusundervisning, kan også søges af andre undervisere, men det er praktisk taget ikke sket for så vidt angår lektorer og professorer.

Der er således tale om et generelt uddannelsesefterslæb i henseende til den pædagogiske kvalifi-cering blandt underviserne såvel blandt fastansatte som eksterne lærere.

Vurderinger og anbefalinger

Det faglige panel anbefaler at universitetets ledelse sikrer en bedre proces omkring allokeringen af undervisere til basis med det formål at styrke kontinuiteten på basisuddannelsen. Fagpanelet an-befaler endvidere at universitetets ledelse hurtigt tager initiativ til at styrke niveauet for den pæda-gogiske kvalificering blandt underviserne. Det gælder ikke mindst med hensyn til forudsætninger-ne for at kunforudsætninger-ne vejlede med et klart projektmetodisk og gruppepsykologisk perspektiv.

8.7 Uddannelsens rammer