Grundlæggende overvejelser og iagttagelser

Efter evalueringsgruppens opfattelse er det en værdi i sig selv at universiteterne i Danmark har forskellige profiler der giver potentielle studerende mulighed for at vælge mellem forskellige må-der at stumå-dere på. Det er en fordel for de studiesøgende, og det kan antages at have en positiv effekt på den samlede søgning til universiteterne. Samtidig kan forekomsten af forskellige institu-tionsprofiler bidrage til en frugtbar diskussion om mulige måder at tilrettelægge universitetsud-dannelser på.

Evalueringsgruppen er opmærksom på de særlige forhold som knytter sig til en evaluering af ba-sisuddannelser der på den ene side er selvstændige og afgrænsede forløb, men som på den anden side også er en del af større uddannelsesforløb og derfor ikke kan opfattes som egentlige uddan-nelser.

Evalueringen fokuserer på uddannelserne som det eller de første år af en universitetsuddannelse.

Evalueringen tager udgangspunkt i uddannelsernes egne målsætninger der analyseres med hen-blik på deres indbyrdes sammenhæng og deres konsekvenser. Vurderinger baseres på iagttagelser vedrørende graden af målopfyldelse, herunder i hvilket omfang målsætningerne efterleves på uddannelserne, mens anbefalingerne formuleres inden for de rammer der gælder for universitets-uddannelser i Danmark.

Det er i denne forbindelse vigtigt at understrege at basisuddannelserne fremviser et meget varieret billede. Omfanget og karakteren af de udfordringer der møder den enkelte uddannelse, er således meget forskellige hvilket tydeligt vil fremgå af de uddannelsesspecifikke kapitler.

Grundlæggende dilemmaer og afvejninger

Evalueringsgruppen har identificeret forskellige dilemmaer som udgangspunkt for analyserne af uddannelsernes målsætninger og tilrettelæggelse. Dilemmaerne skal opfattes som ”trade offs”

hvor en given afvejning altid vil indebære såvel gevinster og fordele som tab og ulemper. Endvide-re gælder at dilemmaerne er indbyrdes sammenhængende således at de enkelte afvejninger ikke bør foretages uafhængigt af hinanden. Det er derfor vigtigt for en uddannelse at finde de indbyr-des sammenhængende afvejninger som bedst harmonerer med uddannelsens overordnede formål og prioriteringer.

Evalueringsgruppen har fokuseret på følgende fem dilemmaer:

• Afvejningen mellem at være et selvstændigt forløb på den ene side og en indledende del af en samlet uddannelse på den anden side. Denne afvejning er givetvis den mest overordnede. Hvis uddannelsen betoner de selvstændige mål, risikerer sammenhængen med overbygningsuddannel-serne at blive sat over styr. Hvis uddannelsen omvendt styrker graden af målretning i forhold til overbygningsuddannelserne, bliver det vanskeligere at realisere de målsætninger som konstituerer basisuddannelserne som selvstændige og sammenhængende forløb.

• Afvejningen mellem enkeltfaglighed - forstået som enkeltdisciplinær træning og overbliksviden - på den ene side og tværfaglig problemorientering på den anden side. Hvis enkeltfagligheden prio-riteres, svækkes mulighederne for at træne de studerendes evner til at indsamle og analysere vi-den på tværs af fagene. En prioritering af vi-den tværfaglige problemorientering risikerer omvendt at føre til fagligt usammenhængende og ufuldstændige uddannelsesforløb.

• Afvejningen mellem obligatoriske og valgfrie elementer må anskues i tæt sammenhæng med afvejningerne ovenfor og nedenfor. En øgning af mængden af obligatoriske faglige elementer vil sikre en fælles ballast på overbygningsuddannelserne. Men det kan begrænse mulighederne for en gennemført problemorientering, og det kan antages at have negative konsekvenser for de studerendes motivation og ansvarlighed for deres egen uddannelse.

• Afvejningen og sammenhængen mellem kursus- og projektdele. En prioritering af en af studie-formerne risikerer at begrænse mulighederne for den anden; den konkrete tilrettelæggelse og

afvejning bør derfor sikre at studieformerne ikke fremstår som konkurrerende aktiviteter, men derimod som gensidigt supplerende og sammenhængende studieformer.

• Afvejningen mellem individ og gruppe i de benyttede arbejds- og prøveformer. En prioritering af individuelle elementer i studiet kan formindske de positive effekter af gruppeorienteringen både socialt og fagligt. En prioritering af gruppeorienteringen vil til gengæld begrænse den enkelte studerendes muligheder for at blive prøvet af og blive trænet i at arbejde på egen hånd, og det vil formindske gennemsigtigheden med hensyn til kvalifikationerne hos den enkelte færdiguddanne-de.

Det vil fremgå af de efterfølgende analyser at uddannelserne ikke altid har foretaget afvejninger som er i indbyrdes overensstemmelse, eller som er forankret i lige høj grad blandt uddannelsernes forskellige aktører. Frem for alt har nogle uddannelser ikke foretaget den nødvendige præcisering og prioritering af deres egne målsætninger - og har følgelig heller ikke indrettet den konkrete tilrettelæggelse af uddannelsen i overensstemmelse hermed, jf. de uddannelsesspecifikke kapitler.

Evalueringsgruppen vurderer at dette – i hvert fald delvist – må antages at hænge sammen med den selvforståelse og kultur som findes på RUC og AAU.

Selvforståelser og organisationskulturer

Både RUC og AAU er kendetegnet af en stærk organisationskultur hvor man først og fremmest ser sig selv som ”moderne” universiteter. For begge institutioner har de pædagogiske metoder i al-mindelighed og projektarbejdsformen og basisuddannelserne i særdeleshed været centrale ele-menter i identiteten. Ud over disse fællestræk er der imidlertid også klare forskelle mellem institu-tionerne som de selv i høj grad er opmærksomme på.

På RUC har man især lagt vægt på at opfatte sig som et alternativ til de traditionelle universiteter, mens man på AAU ikke pr. definition har set ”det at være anderledes” som en del af identiteten.

På AAU har man til gengæld lagt vægt på at definere sig som et universitet med et særligt regio-nalt ansvar.

De forskellige betoninger kan i vid udstrækning forklares med henvisning til institutionernes geo-grafiske placering og deraf følgende forskellige konkurrencesituation. Det er karakteristisk at de forskellige identitetsopfattelser også slår igennem i profileringen over for de uddannelsessøgende.

Ifølge brugerundersøgelserne angiver 43% af de studerende at institutionens beliggenhed tæt ved deres bopæl har haft stor betydning for deres valg af AAU, mens det kun er omkring 10% af de studerende på RUC der fremhæver samme motiv for deres valg. Til gengæld er der væsentlig flere RUC-studerende end AAU-studerende som angiver at de har valgt uddannelsessted på grund af

tværfagligheden og de særlige arbejdsformer. Dette har givetvis betydning for de forventninger de studerende møder med, og det bliver dermed et selvforstærkende element i institutionskulturerne.

Evalueringsgruppen vurderer at en stærk kultur og en tydelig identitet er vigtige led i profileringen og udviklingen af et universitet. En stærk kultur kan imidlertid også være en barriere for fornyelse, ikke mindst hvis centrale elementer i identiteten stadig er de samme som dengang institutionerne blev oprettet i begyndelsen af 70´erne i en given historisk situation. Evalueringsgruppen har i den-ne sammenhæng bemærket at de overordden-nede formål og principielle begrundelser bag

basisuddannelserne praktisk taget er uændrede gennem årene til trods for at uddannelsernes konkrete studieordninger er ændret flere gange, og til trods for at de studerende i dag må antages at være anderledes end i 70´erne.

Det bekræfter indtrykket af at basisuddannelserne og de interne diskussioner om dem blev institu-tionaliseret forholdsvis tidligt i institutionernes liv, og at deres formål ikke længere reflekteres i hverdagen i tilstrækkelig grad på alle uddannelser. I dag fremstår uddannelserne som pragmatiske - men også som i varierende grad sammenhængende og overvejede - tilpasninger til skiftende interne og eksterne krav. I den forbindelse er det værd at notere sig at uddannelsestænkningen i samfundet og arbejdsformerne i organisationer og virksomheder har ændret sig siden begyndel-sen af 1970’erne. Eksempelvis har man på mange andre institutioner taget en række af de ele-menter der kendetegner basisuddannelserne, til sig og videreudviklet dem på forskellig vis. På baggrund af disse udviklinger inden for og uden for basisuddannelserne anbefaler evaluerings-gruppen at de overordnede målsætninger for basisuddannelserne gentænkes og prioriteres forfra som udgangspunkt for arbejdet med en eventuel rekonstruktion af uddannelserne i forlængelse af de anbefalinger der fremgår af de uddannelsesspecifikke kapitler.

Humanioras særstilling

Evalueringsgruppen har bemærket at det tilsyneladende er vanskeligere at tilrettelægge basisud-dannelser inden for humaniora end inden for de andre hovedområder. På AAU har man fravalgt en basisuddannelse inden for humaniora, og på RUC har den humanistiske basisuddannelse tyde-ligvis svært ved at fastlægge uddannelsens indhold og mål tilstrækkeligt præcist.

Evalueringsgruppen vurderer at særstillingen for humaniora skyldes at humaniora har vanskeligere ved at definere og præcisere sine kernekompetencer og sin faglighed – fx som udgangspunkt for tværfaglighed eller som udgangspunkt for en diskussion af faglig progression.