Kognitionsteoretisk kritik af
4. Placering af Assmanns teori i en kumulativ udviklingsramme
4. Placering af Assmanns teori i en kumulativ udviklingsramme
I det følgende vil jeg under inddragelse af Donalds teorier foreslå, at fortolkningen som institutionaliseringen af den tekstuelle generhvervelse tilbyder sig som en alternativ overleveringsstrategi til den rituelle med overgangen fra mundtlig til skriftlig kultur. Ved at anlægge en sådan optik mener jeg, at man kan undgå Assmanns digitale aspekt og teleologi.
4.1 Merlin Donalds teori om menneskets kognitive udvikling
I sin bog A Mind so Rare (2001) opstiller Donald menneskets kognitive udvikling. Med udgangspunkt i en opfattelse af mennesket som en ’hybrid mind’7 (Donald 2001, 12) ligner Donalds forståelse af menneskets natur den, som Assmann gør gældende. Donald ser menneskets kognitive udvikling som værende funderet i dens hybride natur, og han peger på tre overordnede led i udviklingen – udviklingen af den mimetiske, dernæst den mytiske og endelig den teoretiske kognitive kompetence (ib., 260). Jeg skitserer i det følgende kendetegnene for hver af de tre. Da Donald skriver inden for en kognitionsteoretisk kontekst, anser jeg det endvidere for nødvendigt at pege på, hvilken relevans de respektive udviklingstrin får i en religionsforskningsmæssig sammenhæng generelt og for min behandling af Assmanns teori specifikt.
4.1.a Den mimetiske kompetence
Den mimetiske kompetence udvikledes hos de første menneskeaber. Den består i en evne til bevidst at kontrollere egne handlinger, så imitation af andre og kommunikation af egne intentioner muliggøres. I vores sammenhæng er det relevant at bemærke, at den mimetiske sfære er kropssprogets, følelsernes og ritualets sfære8 (ib., 263).
4.1.b Den mytiske kompetence
Den mytiske kompetence udvikledes hos homo sapiens. Den omfatter en evne til at kommunikere sprogligt (ib., 274.). I vores sammenhæng er det relevant, at mennesket med denne kompetence kan konstruere og mundtligt overlevere helligtekstens semantiske og narrative strukturer.
7 Som et ” ’hybrid’ product of biologi and culture… The human mind cannot come into existence on its own”
(Donald 2001, xiii).
8 Med accentueringen af ritualet som vigtig komponent placerer jeg mig på linje med Hans Jørgen Lundager
Jensens Merlin Donald‐læsning (Jensen 2005, 41).
4.1.c Den teoretiske kompetence
Den teoretiske kompetence opstod for ca. 5000 år siden, hvor mennesket begyndte at eksternalisere hukommelse ved brug af forskellige symbolske teknikker – eksempelvis skrift. Eksternaliseringen gjorde det lettere at op‐ og udbygge tankesæt, hvilket muliggjorde udviklingen af fx matematiske teorier og teologiske systemer. For vores undersøgelse bliver det særligt interessant, at helligteksten nu kan overleveres skriftligt. Desuden er det med denne kompetence, at fortolkningen af helligteksten bliver mulig.
Det afgørende for Donalds teori er, at udviklingen er kumulativ ‐ hvert nyt udviklingstrin indeholder de foregående. Endvidere er det en pointe hos Donald, at de foregående kompetencer underlægger sig den sidst tilkomne. Denne pointe kan vendes om ved at udtrykke det således, at det netop er de myter, der formår at aktivere det mimetiske lag i ritualet, der overleveres, eller, at det netop er de teologier, som formår at dominere de herskende myter og forholde sig til den rituelle dimension, der overlever.
Desuden understreger Donald i sin opstilling af det kumulative udviklingsskema, at han forstår udviklingen som en bevægelse fra simpel til kompleks. Han ekspliciterer, at han ikke tænker teleologisk; den teoretiske kompetence er ikke bedre end den mytiske og mimetiske, den er blot mere kompleks.
I det følgende vil jeg applicere Donalds kumulative tilgang på Assmanns teori, for at komme sidstnævntes digitale og teleologiske strenge til livs.
4.2 Korrelation mellem Assmanns og Donalds teorier?
Jeg ser en overensstemmelse i præmisserne for Donald og Assmanns teorier; individet er for dem begge samtidig biologisk determineret og afhængigt af kulturelt input for at blive ’rigtigt menneske’. Men hvor Assmann fokuserer på kulturen og de institutionelle forhold, der må gøre sig gældende for at det kulturelle indhold overleveres, fokuserer Donald på individet og de kognitive mekanismer, der ligger til grund for den kulturelle udvikling. Hos Assmann er perspektivet oppefra og ned. Hos Donald er det nedefra og op. Derfor melder sig spørgsmålet: Er Assmanns teori om institutionaliseringsmekanismerne for den udvidede kontekst i mundtlige og skriftlige kulturer inkommensurabel med Donalds teori om menneskets kognitive udvikling?
For at besvare dette spørgsmål vil jeg endnu engang gribe til forståelsen af Assmanns kulturtyper som idealtyper. Jeg har i afsnit 3.2 argumenteret for, at de ikke skal forstås som diakront afgrænsede enheder men snarere som polerne på en akse. Dette kræver imidlertid en præcisering; aksen opstår først med udviklingen af en skriftlig kultur. Hvis Assmanns kulturtyper skal forstås som idealtyper, lægger han altså selv kimen til en kumulativ forståelse af udviklingen, hvorfor en sammentænkning med Donalds teori muliggøres.
4.2.a Mimetiske og teoretiske overleveringsstrategier
Hvis man på den ene side opfatter selve formuleringen af helligteksten ‐ konstruktionen af en narrativ struktur og et semantisk indhold ‐ som produktet af den mytiske kompetence, vil Assmanns mundtlige kulturtype på den anden side benytte en mimetisk strategi (ritualet) i overleveringen af den. Dette kan ses som konsekvensen af mekanismerne bag den kumulative udvikling, der indebærer, at produkterne af de senest tilkomne kompetencer (her myten/helligteksten) må aktivere og dominere de foregående (her den rituelle repetition) for at overleve (blive husket).
Konstruktionen af helligteksten kræver i den skriftlige kulturtype dels en mytisk kompetence (narrativ/semantisk forståelse) og dels en teoretisk (skrivefærdigheder).
Overleveringen af helligteksten baserer sig ifølge Assmann på en teoretisk kompetence (fortolkningen). Her er det imidlertid vigtigt at holde fast i kulturtypernes idealkarakter og konsekvenserne af den kumulative udvikling. Hvis man accepterer den kumulative udviklingsramme, bliver det tydeligt, at den ’skriftkulturelle’ overlevering af helligteksten opstår som et nyt lag blandt andre. Ritualet elimineres ikke som overlevering af helligteksten, idet fortolkningen indtræder; der er nu blot etableret to forskellige overleveringsstrategier (se tabel 4.1).
Ifølge Marianne Schleicher viser det sig, at den mimetiske eller artefaktiske omgang med helligteksten er den dominerende også i skriftkulturer. Dette skyldes, at den hermeneutiske omgang, der baserer sig på en teoretiske kompetence, er ”en udpræget elitær, akademisk tilgang”
(Schleicher 2006, 82). Assmann ville i sin digitale og teleologiske tænkning sandsynligvis være uenig i en påstand om, at den rituelle tilgang til helligteksten fortsætter med at dominere
Mimetisk Teoretisk kompetence
Hellig‐tekst
Rituel/
artefaktisk
Model 4.1 Overleveringsstrategier i skriftkulturer
Mytisk kompetence
Refleksiv/
hermeneutisk
(Skriftlig kultur) (Mundtlig
institutionaliseringen af den tekstuelle generhvervelse, selv efter fortolkningen indtræder som alternativ. Det var imidlertid netop det teleologiske og digitale element, jeg ville befri Assmanns teori for.
5. Konklusion
I det foregående har jeg med afsæt i en skematisering af Assmanns teori om kulturel hukommelse fokuseret på dennes forståelse af helligtekstoverleveringens udvikling i overgangen fra mundtlig til skriftlig kultur. Jeg mener at have vist, at der i Assmanns fremstilling findes dels digitale, dels teleologiske elementer. For at komme disse elementer til livs har jeg afprøvet Donalds kumulative udviklingsforståelse på Assmanns materiale.
Skønt Donalds udgangspunkt i individets kognitive kompetencer, som mekanismen bag den kulturelle udvikling, står i kontrast til Assmanns forståelse af de kulturelle og hellige teksters overlevering som resultatet af institutionelle forhold, har jeg fundet teorierne forenelige.
Begrundelsen herfor har jeg fundet i Assmanns anvendelse af begreberne mundtlig og skriftlig kultur som idealtyper.
I overførslen af den kumulative ramme til Assmanns teori har jeg vist, at man med den skriftlige kulturs indtræden kan opfatte ritualet, der baserer sig på den mimetiske kompetence, og fortolkningen, der baserer sig på den teoretiske kompetence, som alternative overleveringsstrategier. I et opgør med det elitære moment, der følger med Assmanns teleologi, tilslutter jeg mig Marianne Schleicher i pointeringen af den rituelle overleveringstilgang som den dominerende selv i skriftkulturer.
Jeg anser forståelsen af omgangene med helligtekster som et underbelyst felt åbent for empiriske undersøgelser. Jeg mener i den forbindelse, at Assmanns forståelse af forholdet mellem de to overleveringstyper i en kumulativ ramme – som det er blevet præsenteret i denne opgave ‐ kunne være et teoretisk udgangspunkt for sådanne undersøgelser.
6. Litteraturliste
Assmann, Jan
2000 Religion und Kulturelles Gedächnis, Verlag C.H. Beck, München
2006 Religion and Cultural Memory, Standford University Press
Donald, Merlin
2004 A Mind So Rare, W.W. Norton & Company, New York
Graham, William A.
1989 ”Scripture as Spoken Word”, i Levering (red.),
Rethinking Scripture – Essays from a Comparative Perspective, SUNY Press, Albany
Jensen, Hans Jørgen L.
2005 “Moses og Bodysnatchernes invasion (Durkheim, kognition og
Deuteronomium)”Collegium Biblicum – Kanon og kanonicitet, København
Jensen, Jeppe Sinding
2003 ”Pascal Boyer: Den ganske historie om al religion (nogensinde)”, i Religionsvidenskabeligt Tidsskrift 43, Århus
Rappaport, Roy A.
1979 ”The Obvious Aspects of Ritual”, in: id., Ecology, Meaning, and Religion, North Atlantic Books, Richmond
Schleicher, Marianne
2006 “Religiøs reception og transformation af Salmernes Bog i jødisk tradition”, i Ejrnæs (red.), Collegium Biblicum – Bibelens Reception, København
Opslagsværker Lübcke, Poul
1983 Politikens filosofileksikon, Politikens Forlag, København
Skirbekk, G. og Niels Gilje
1995 Filosofiens historie bd 1, Nordiske Forlag, København