Når de kommunale medarbejdere taler om, hvem de har søgt samarbejde med, er det ikke de netværkskort, som de hver især har lavet, for at få et syste-matisk overblik over potentielle samarbejdspartnere, der fylder. De nævner, at de i starten brugte netværkskortene som inspiration til at finde ud af, hvem de skulle kontakte, og som inspiration til at tænke alle muligheder for kon-takter igennem. Men ikke desto mindre er det dominerende i medarbejdernes fortællinger, at de i deres søgen efter samarbejdspartnere oftest har valgt at kontakte virksomheder og foreninger, de i forvejen havde en relation til. Med-arbejderne giver udtryk for, at det har været nemt og rart at tage kontakt til nogen, de kendte i forvejen. Udover trygheden, kan en fordel ved at gøre brug af de allerede etablerede relationer have været større mulighed for hurtig og positiv respons. På den måde kan det have været en fordel for Netværksfami-lietilbuddet, at medarbejderne har trukket på deres personlige relationer, fordi det har betydet samarbejdspartnere, der var tilbøjelige til at være positivt indstillede fra starten. Omvendt kan denne tilgang også have været sårbar, især i forhold til udskiftning af medarbejdere. Desuden kan tilgangen have betydet, at potentielle samarbejdspartnere ikke er blevet kontaktet, blot fordi de ikke har haft en personlig relation til medarbejderne. Alt i alt tegner der sig det billede, at Netværksfamilietilbuddet i høj grad har været personbåret, så enkeltpersoner har drevet projektet ved hjælp af deres faglige og personlige interesser, kompetencer og netværk.
Diskussion
I Danmark har der det seneste årti vist sig en stærkt stigende politisk og for-valtningsmæssig interesse for at finde måder, hvorpå der i det civile samfund
42 Artikel 2: Netværksfamilietilbuddet
kan aktiveres ressourcer til at opretholde og videreudvikle velfærdssamfundet.
Dette har medvirket til, at at mange danske kommuner i dag har officielle po-litikker og igangsat praktiske tiltag i forhold til involvering af civilsamfundets aktører. Det gælder også de kommuner, der har deltaget i Netværksfamilietil-buddet.
Det er værd at diskutere, hvordan generelle og heraf affødte kommuna-le strategier vedrørende involvering af civilsamfundets aktører i kommuna-levering af velfærdsydelser, udmønter sig i den kommunale socialpsykiatriske hverdag.
Netværksfamilietilbuddet udgør et eksempel på, hvad der kan ske, når intenti-onerne om involvering, samarbejde og partnerskaber med frivilligheden søges omsat til praksis.
Undersøgelsen af Netværksfamilietilbuddet viser, at de kommunale medar-bejdere såvel som de civile aktører involveret i Netværksfamilietilbuddet har oplevet, at idéen om et samarbejde er god, og de har været positivt indstillet i forhold til at samarbejde. Ligeledes har der været enighed om, at samarbejde kan give synergi og være en gevinst for begge.
Imidlertid er det i Netværksfamilietilbuddet på nuværende tidspunkt kun lykkes at etablere ganske få samarbejder mellem det offentlige og aktører i civilsamfundet. De aktører i civilsamfundet, det er lykkes bedst at få sam-arbejde med, er foreninger relateret til psykiatrien, mens samsam-arbejde med aktører uden tilknytning til psykiatrien er forsøgt i langt mindre grad og med mindre succes.
Men hvorfor er etableringen af samarbejde med aktører i civilsamfundet forbundet med så store udfordringer for kommunerne? Samlet set peger den kvalitative undersøgelse på, at forhold på flere niveauer i kommunerne har betydning:
I forhold til at etablere samarbejder i et projekt som Netværksfamilietilbud-det viste Netværksfamilietilbud-det sig afgørende, at der er en tydelig politisk og ledelsesmæssig
43 Socialstyrelsen - viden til gavn opbakning, så medarbejderne ikke er i tvivl om retning og mål for samarbej-det. Samtidig må ledelsen udstikke en rollefordeling samt udvise forståelse for og anerkendelse af, at opgaven er udfordrende både i indhold og proces samt anderledes i forhold til den typiske opgave for den socialpsykiatriske med-arbejder. Dette indebærer, at der eventuelt afsættes ressourcer til kompe-tenceudvikling af medarbejderne og løbende sparring. Det vil være en fordel, hvis opgaven med at udvikle samarbejder ikke udelukkende er placeret hos en enkelt medarbejder, da der er behov for vedvarende sparring og opbakning.
På medarbejderniveau peger undersøgelsen på, at en central faktor i forhold til at få etableret samarbejde har været, at medarbejderne har oplevet sig fagligt og personligt udfordrede. At etablere kontakt til de frivillige aktører er blevet oplevet som et markedsføringsarbejde, og denne opgavetype har ligget medarbejderne fjernt. Arbejdet med at lave netværkskort er generelt blevet opfattet som meningsfyldt og nyttigt, men intentionen med kortene er i ringe grad blevet omsat til praksis. Årsagen hertil er, at medarbejderne har oplevet det som lettere og mere bekvemt at tage kontakt til personlige netværk. Her har de følt sig på sikker grund samtidig med, at oplevelsen har været, at der her var større chance for positiv og hurtig respons.
Der er således klare årsager til, at medarbejderne har kontaktet personer, de i forvejen havde en relation til. Imidlertid er denne personbårne metode sårbar, ikke mindst i organisationer med hyppige medarbejderskift, sådan som det har været tilfældet i projektet. Desuden indebærer metoden risici for, at poten-tielle ressourcer i lokalsamfundet ikke udnyttes. Samlet tyder undersøgelsen på, at den mest givende søgning efter samarbejdsrelationer, er at kombinere en personlig og en systematisk tilgang.
Et andet forhold med betydning for arbejdet med at etablere partnerskaber i civilsamfundet er usikkerheden i forhold til de langsigtede planer for samar-bejdet samt målene med at etablere samarbejder med aktører i civilsamfun-det. Således har der på medarbejderniveau været et udækket behov for klar retning på og utvetydige mål med samarbejdet, som kunne kommunikeres
44 Artikel 2: Netværksfamilietilbuddet
til potentielle samarbejdspartnere, samt klarhed over formål med og konkret indhold i samarbejdet. Mangel på retning, mål og konditioner ser ud til at have afstedkommet mindre lyst til og mindre engagement i ovennævnte markeds-føringsopgave.
Ud over de interne udfordringer på ledelses- og medarbejderniveau, må kommunerne forholde sig til, at virksomheder og frivillige foreninger har vist sig ikke altid og ikke ubetinget at være parate til at engagere sig i samarbejdet omkring projekter som Netværksfamilietilbuddet. Det har vist sig nødvendigt, at de kommunale medarbejdere er opmærksomme på og agerer i forhold til de værdier, interesser og relationer, som driver frivillighed. Således tegner sig det billede, at kommunernes samarbejde med aktører i civilsamfundet fordrer vedvarende opmærksomhed, vedligeholdelse og pleje.
Nedenstående skema oplister forhold, der på baggrund af ovenstående tegner til at kunne fremme samarbejdsprojekter mellem kommuner og aktører i civilsamfundet.
45 Socialstyrelsen - viden til gavn
Forhold, der kan fremme samarbejde mellem kommuner og aktører i civilsamfundet
Forhold relateret til ledelsesniveau Forhold relateret til medarbejderniveau
ʊ At der udstikkes entydige mål ʊ At der laves en klar rollefordeling ʊ At der udvises forståelse for og
anerkendelse af, at opgaven er udfordrende og anderledes ʊ At der afsættes ressourcer til
nødvendig kompetenceudvikling af medarbejderne
ʊ At det sikres, at opgaven ikke ligger hos en enkelt medarbejder, og at medarbejderne løbende modtager sparring
ʊ At der sikres systematik i arbejds-gangene
ʊ At kontakter i lokalsamfundet og på de sociale medier benyttes
ʊ At det sikres at personbårne initia-tiver forankres i organisationen ʊ At der vedvarende er
opmærksom-hed på, at etablerede samarbejds-partner kræver opmærksomhed og tid
ʊ At der udvises gåpåmod, hittepå-somhed og vedholdenhed i forhold til at få kontakt til civile aktører
Konklusion
I Netværksfamilietilbuddet har det på tværs af kommunerne været en væ-sentlig erfaring, at aktører i civilsamfundet ikke bare har stået parate til at indgå i samarbejde om tilbuddet, og at kommunerne samtidig har oplevet interne udfordringer, som yderligere har vanskeliggjort samarbejder udadtil.
Erfaringerne fra projektet tyder på, at det at etablere og vedligeholde samar-bejde kræver ledelsesmæssig styring og opbakning såvel som medarsamar-bejderes iderigdom, systematik og vedholdenhed, samt at det er nødvendigt at inve-stere tid og andre ressourcer i at opdyrke og pleje samarbejdsrelationer.
Net-46 Artikel 2: Netværksfamilietilbuddet
værksfamilietilbuddet kan ses som et eksempel på samarbejder om socialpsy-kiatriske projekter mellem kommuner og aktører i civilsamfundet, og dermed er intentionen, at casebeskrivelsen og erfaringer fra projektet kan anvendes af andre, som vil etablere samarbejde mellem kommune og civilsamfund.
47 Socialstyrelsen - viden til gavn
DEL 2
51 Socialstyrelsen - viden til gavn