• Ingen resultater fundet

Respekt og fælles forståelse – det bæredygtige samarbejde

Af: Rambøll Management Consulting

Rambøll Management Consultings (herefter Rambøll) evaluering af de otte involverede projekter under 15M-puljen viser blandt andet, at den fælles opstart med en indledende dialog, hvor roller og fordeling af økonomiske ressourcer afklares, er et vigtigt element i etableringen af et bæredygtigt offentlig-privat-samarbejde (OPS) eller offentligt-privat-partnerskab (OPP)2, der understøtter en forebyggende indsats over for mennesker med psykiske vanskeligheder. Herudover drives et bæredygtigt samarbejde især gennem klar kommunikation undervejs samt af en faglig forståelse parterne imellem.

Socialstyrelsen udmeldte i 2013 en pulje, der havde til hensigt at udvikle forebyggende indsatser til mennesker med psykiske vanskeligheder gennem

2 Opdraget til puljen er at indgå private-samarbejder (OPS) og/eller offentlig-private-partnerskaber(OPP). Der henvises til Socialstyrelsens vejledning til ansøgning til puljen i definitionen af et partnerskab: ”Et partnerskab er en struktureret, gensidigt forpligtende og dialogbaseret samarbejdsform mellem organisationer fra forskellige sektorer, der ved at kombinere deres ressourcer og kompetencer arbejder sammen for at løse konkrete problemer, udvikle processer og/eller nye aktiviteter. Et partnerskab skal i denne sammenhæng som minimum bestå af en frivillig organisation/ privat aktør og en kommunal organisation og skal formaliseres vha. en kontrakt, hvoraf mål, aktiviteter, opgave- og ansvarsfor-deling, principper og spilleregler for samarbejdet mellem parterne er beskrevet og defineret. Kontrakten skal forholde sig til både den støttede projektperiode og tiden efter”.

Puljen har derfor rummet projekter, der havde karakter af partnerskaber og projekter, der havde karakter af samarbejde og som dermed har bygget på mere uformelle relationer såsom netværksdannelse. De otte involverede projekter har udviklet vidt forskellige organiseringer, som har mere eller mindre karakter af at være partnerskaber, men vi har ikke præcise angivelser af, om projekterne har defineret sig selv som hhv. det ene eller andet. Vi anvender derfor ”samarbejde” som den overordnede betegnelse på tværs af projekterne.

52 Artikel 3: Respekt og fælles forståelse

samarbejder mellem det offentlige, det private og civilsamfundet (15M-pul-jen). 12 projekter3 fik tilskud til at udvikle og afprøve indsatser gennem part-nerskaber og samarbejder, og Rambøll har i perioden 2013-2016 evalueret puljen på vegne af Socialstyrelsen.

Evalueringen har bestået af a) en evaluering med fokus på indsatsernes påvirkning af borgernes hverdagsliv i forhold til recovery og netværk4, b) en evaluering med fokus på, hvordan parterne organisatorisk har indrettet sig for at skabe et godt samarbejdsmiljø, samt c) en økonomisk analyse af, hvad det koster at etablere og bevare et partnerskab.

I forbindelse med evalueringen er der foretaget 21 kvalitative interview med deltagerne i de otte projekter samt gennemført en løbende indsamling af data om de opgaver og ressourcer, som projekterne har anvendt under projektpe-rioden5.

Denne artikel samler op på de erfaringer, som deltagerne i de involverede pro-jekter har gjort sig, og peger på en række forslag og opmærksomhedspunkter i forhold etablering af et godt samarbejde eller partnerskab6.

3 I alt 12 projekter fik tilskud fra 15M-puljen. Ét af projekterne indgik ikke i effekt- og økonomimålingen (CFK), mens tre projekter udgik af puljen undervejs i projektperioden.

4 Den del, der vedrører indsatsernes påvirkninger på borgernes hverdagsliv, behandles i Rambølls andet bidrag til antologien.

5 Det viste sig undervejs ikke at være meningsfuldt at indsamle økonomiske oplysninger om timeforbrug i relation til de enkelte forløb for såkaldte ”typer af borgere”. Både fordi projekterne ikke fandt det muligt at angive det præcise timeantal brugt i den konkrete implementering af indsatsen i relation til en ”type af borger”, men også fordi det ikke var muligt at foretage meningsfulde analyser af sammenhængen mellem timeforbrug og typer af borgere, der modtog indsatserne. For en mere udførlig beskrivelse af det metodiske grundlag for evalueringen, se bilag til antologien.

6 Der har ikke i projektperioden været defineret en præcis definition af, hvad et partnerskab og et samarbejde er. De fleste projekter har benævnt sig selv som samarbejder. Et enkelt projekt giver udtryk for, at det har været betydningsfuldt for dem at definere sig selv som et partnerskab, da det har givet en større grad af forpligtelse hos parterne. Se fodnote side 51 for definitionen af et partnerskab.

53 Socialstyrelsen - viden til gavn Tabel 1: Oversigt over de otte evaluerede projekter

Nr. Aktører i partner-skabet/samarbejdet

Formål med projektet

1 Faaborg-Midtfyn Kom-mune, Bedre Psykiatri og SIND

Formålet var at ledsage borgere med psykiske lidelser til fritidsinteresser af enhver art af en frivillig følgeven for at opnå en højere grad af tilknytning til lokalsamfundet. Derudover at etablere netværksgrupper for borgerne, hvor de kunne få rådgivning og sparring i forhold til deres psykiske lidelser.

2 Aarhus Kommune, Frivil-ligcenter Aarhus, ANTV, Center for digital Pædago-gik og SIND

Formålet var at ledsage borgere med psyki-ske lidelser til fritidsinteresser af en frivillig følgeven. Med støtte fra en fritidskoordinator i den kommunale bostøtte, Frivilligcenter Aarhus og en digital platform var hensigten at give borgeren personlig afklaring, overblik over muligheder og kontakt med en følgeven.

3 Psykiatrifonden og Socialpsykiatrien i Vejle Kommune

Formålet var at afprøve peer-to-peer-metode og øge muligheden for inklusion af unge med en psykisk lidelse gennem en mentor med brugererfaring. Metoden indebærer, at en bru-ger, der har haft en psykisk lidelse eller stadig har en psykisk lidelse, men har lært at mestre denne, støtter en bruger, der aktuelt har en psykisk lidelse.

Konkret bestod aktiviteterne for brugerne af et recoveryforløb, hvor peer og bruger lavede aktiviteter sammen, og hvor en uddannet peer underviste en bruger i emner om sygdom og mestring. Aktiviteterne kunne være fritids-, idræts-, hverdags- eller uddannelsesaktivite-ter efuddannelsesaktivite-ter brugerens valg. Aktiviteuddannelsesaktivite-terne skulle foregå i en kontekst blandt borgere uden psykiske lidelser.

54 Artikel 3: Respekt og fælles forståelse Nr. Aktører i

partner-skabet/samarbejdet

Formål med projektet

4 SIND Hillerød/Allerød, Hillerød Kommunes Center for Udvikling og Støtte (CUS), Foreningen Den Boligsociale Fond og Kon-sulentkompagniet Aps

Formålet var at udvikle en onlineplatform, hvor psykisk sårbare unge kan få online coaching og læse blogindlæg fra andre unge, der har ople-vet noget lignende. Projektet ønskede at give unge, som er i gang med en recoveryproces, viden og mulighed for at benytte de ressourcer og erfaringer, de har erfaret i forbindelse med deres sygdom, til vækst og gavn for dem selv og for andre unge, som kæmper med psykisk sårbarhed, gennem coaching og netværksska-belse.

5 Esbjerg Kommune og Marselisborg – samt med UC Syddanmark, Net-op – Landsforeningen til styrkelse af sindsliden-des netværk og Kirkens Korshær

Formålet var tredelt: 1) styrkelse af ressour-cestærke studerende til at opspore psykisk sårbare medstuderende*, 2) netværksfamilier overfor borgere, der modtager § 108-tilbud og 3) understøttelse af borgere, der modtager

§ 103-tilbud, som frivillige.

*) Det ene af de tre projekter (1) har ikke været en del af evalueringen fra start, mens det andet (2) udgik af evalueringen undervejs.

55 Socialstyrelsen - viden til gavn Nr. Aktører i

partner-skabet/samarbejdet

Formål med projektet

6 LivaRehab og Københavns Kommune

Formålet var at støtte og inkludere udsatte kvinder med prostitutionsskader i lokalsam-fundet gennem rehabiliterende aktiviteter, foretaget af blandt andet frivillige. Gennem virksomhedsrettede aktiviteter, værksteds- og kreativt arbejde, uddannelsesvejledning, be-handling og tilknytning til det lokale samfund via diverse foreninger, blev der arbejdet på, at kvinderne igen kunne opleve sig selv som en vigtig del af det øvrige samfund - opleve at blive værdsat og anerkendt som samfunds-borgere med ressourcer. I samarbejde med LivaRehabs frivillige kræfter blev der etableret kursusaktiviteter og netværkscaféer, som skulle støtte kvinderne til at genfinde deres stærke og skjulte ressourcer.

7 SIND-Gladsaxe og Glad-saxe Kommunes Psykoso-ciale Område

Formålet var at støtte borgere med psykiske vanskeligheder til at deltage i livssammenhæn-ge livssammenhæn-gennem frivillilivssammenhæn-ge recovery-mentorer med brugererfaring, samt understøtte etableringen af et netværk og aktivere det lokale civilsam-fund. Projektet tilbød besøgsvenordning, recoveryorienterede aktiviteter, ledsagelse, samvær og introduktion til lokalsamfundets vifte af aktiviteter for at understøtte et aktivt medborgerskab.

56 Artikel 3: Respekt og fælles forståelse Nr. Aktører i

partner-skabet/samarbejdet

Formål med projektet

8 Fredericia Kommune, Fri-villigcentret, Kulturcaféen, Røde Kors, Gnisten, Social – og Sundhedsskolen,

Formålet var at matche borgere med psykiske vanskeligheder med frivillige med bruge-rerfaring, som understøttede, at borgerne i højere grad deltog i det omkringliggende civilsamfund. Projektet tog afsæt i en såkaldt

”håndholdt” indsats ved at præsentere bor-gere med psykiske lidelser for lokalområdets muligheder (de frivillige organisationers tilbud, uddannelsessteder, fritidstilbud og praktik- og jobmuligheder).

Som nedenstående figur illustrerer, er artiklen bygget op om erfaringer inden for de fire faser, som de otte involverede projekter har været igennem:

Figur 1

Fase 1) incitamenter handler om de forventninger, der driver offentlige og private aktører samt civilsamfundet til at etablere et samarbejde, 2) etable-ring handler om samarbejdets opstart og organiseetable-ring i den indledende fase, 3) drift er centreret om de erfaringer, projekterne har gjort sig i takt med, at indsatsen blev udført overfor målgruppen, mens 4) forankring drejer sig om implementeringen af projektets indsatser i den eksisterende praksis og at fastholde samarbejdet omkring indsatserne.

INCITAMENTER ETABLERING DRIFT FORANKRING

RECOVERY

INKLUSION

57 Socialstyrelsen - viden til gavn

1. Incitamenter – forestilling om merværdi for borgere og egen organisation

De private og offentlige aktører fra de otte projekter, som er interviewet i forbindelse med evalueringen, fremhæver især to centrale incitamenter for at have ansøgt om midler til at etablere de lokale samarbejder. Det ene er, at borgerne får hjælp til at blive inkluderet i lokalsamfundet, og det andet er, at samarbejdet kan skabe merværdi for egen organisation. Begge udfoldes i de to følgende afsnit.