• Ingen resultater fundet

Netværksfamilietilbuddet i en kommune – en anonymiseret case

Denne casebeskrivelse er baseret på interview med medarbejdere og mel-lemledere i de fire deltagende kommuner samt interview med civile aktører, der har samarbejdet med kommunerne. Beskrivelsen tager udgangspunkt i oplevelser og erfaringer hos interviewpersonerne. Alle udsagn er anonymise-ret, og casen indeholder udvalgte pointer fra alle involverede kommuner og civile aktører.

På et af kommunens væresteder ligger en stak gamle brochurer om det Net-værksfamilietilbud, som kommunen tidligere har været involveret i. Heidi, der arbejder som støtteperson på værestedet, lægger mærke til brochurerne og synes, at idéen med netværksfamilier lyder rigtig god. Hun tænker ved sig selv, at hvis muligheden nogensinde skulle vise sig igen, vil hun gerne medvirke til, at de mennesker, hun møder i sit arbejde, kan få sig en netværksfamilie.

Da nogle ledere i kommunen senere melder ud, at kommunen har ansøgt og fået bevilling til at være med i et nyt netværksfamilieprojekt, er det derfor helt naturligt for Heidi at melde sig på banen. Hun bliver udpeget som koordinator på projektet, og derudover tilknyttes en konsulent, Bente. Heidi og Bente får hver tildelt fem arbejdstimer ugentligt på projektet. Bente bliver projektleder og får tildelt de administrative opgaver, mens Heidi skal tage sig af kontakten med målgruppen af psykisk sårbare personer og de familier, der ønsker at være netværksfamilier. De får besked om, at der er et mål om 50 etablerede netværksfamilieforløb i kommunen i løbet af den treårige projektperiode.

Bente og Heidi regner med, at rigtig mange mennesker vil være interesserede i at være med - den gode idé vil vel nærmest sælge sig selv, tænker de. Imid-lertid viser det sig hurtigt IKKE at være tilfældet! Der sker ingen automatisk tilstrømning af hverken psykisk sårbare personer eller familier, der vil være netværksfamilier.

33 Socialstyrelsen - viden til gavn Heidi og Bente konstaterer, at de må bruge en stor del af arbejdstimerne på at markedsføre tilbuddet. De holder ugentlige møder om, hvad de kan gøre for at skaffe deltagere, og de taler med deres ledere om det. De får også sparring på arbejdsgruppemøderne, hvor de mødes med medarbejdere fra de andre projektkommuner og Region Midtjyllands projektkoordinator.

Af deres ledelse og på arbejdsgruppemøderne bliver Heidi og Bente opfordret til at arbejde på at finde samarbejdspartnere, der kan hjælpe med at drive projektet frem. På arbejdsgruppemøderne får de også hjælp til at lave et net-værkskort, der skal vise relevante personer, foreninger og virksomheder, som muligvis vil være gode at kontakte med henblik på samarbejde.

Heidi og Bente kontakter lokalafdelingen af en stor frivillig forening. De har ikke på forhånd en klar idé om, hvilken form for samarbejde de søger. De tænker, at det kan de finde ud af sammen med foreningen. I første omgang bliver de mødt med interesse fra repræsentanterne fra foreningen, men efter få samtaler bliver forbindelsen afbrudt. Bente og Heidi fornemmer, at det hænger sammen med et skifte i foreningens bemanding, og at de nye kræf-ter, der er trådt til, ikke har overskud til eller ikke er interesserede i at gå ind i projektet. Ved et kommunalt arrangement om frivillighed falder Heidi i snak med formanden for en anden frivillig forening inden for det psykiatriske om-råde. De finder ud af, at Netværksfamilietilbuddet har meget til fælles med de værdier og aktiviteter, som foreningen står for. Derfor aftaler de fremover at mødes for at udveksle erfaringer, og formanden mener, at der nok kan findes nye frivillige til Netværksfamilietilbuddet blandt foreningens medlemmer. De taler også om, at det kunne være godt at lave nogle fælles arrangementer, for eksempel en foredragsaften om et tema inden for psykiatri.

Heidi og Bente beslutter også at lede efter virksomheder, som måske kan hjælpe med at skaffe frivillige. De har hørt om en lokal erhvervskvinde, der er socialt engageret, og de tænker, at hun måske vil hjælpe. De skriver til kvinden, som svarer positivt tilbage. Heidi og Bente skriver en reklamemail om Net-værksfamilietilbuddet, som erhvervskvinden sender ud til sine medarbejdere,

34 Artikel 2: Netværksfamilietilbuddet

og de får lov til at lægge brochurer i virksomhedens lokaler. Det resulterer dog ikke i, at nogen melder sig som netværksfamilier.

Heidi og Bente er efterhånden frustrerede over, at deres bestræbelser ikke bæ-rer nævneværdig frugt: Meget få såvel psykisk sårbare som frivillige familier har meldt sig. De snakker om, hvad de ellers kan gøre. Selvom de begge er lidt ubekvemme ved rollen som sælgere, går de på gaden ved flere lokale arrange-menter, for at dele brochurer ud og fortælle om projektet. Fx har de en stand på det lokale torvemarked. De indrykker også annoncer i den lokale ugeavis og afholder informationsmøder. Ved et tilfælde får Heidi og Bente kontakt med en medarbejder i kommunen, som står for kommunens facebookprofil, og hun hjælper dem i gang med at bruge Facebook til markedsføring af Netværksfa-milietilbuddet. Der kommer hurtigt mange delinger og likes.

Nu sker der noget: Både borgere og familier begynder at melde sig, selvom det stadig langt fra er i de oprindeligt forventede mængder. Heidi gør meget ud af at lære borgerne og familierne at kende, så hun kan matche nogen, der passer godt sammen praktisk og interessemæssigt. Derudover bruger hun en del tid på at holde kontakten til de personer og familier, der er matchet, og på at fastholde kontakten til dem, der venter på det rette match. Til gengæld fylder kontakten til virksomheder og frivillige foreninger ikke ret meget.

Et godt stykke inde i den treårige projektperiode iværksætter kommunen en spare- og ressourceoptimeringsrunde. Bente bliver opsagt, og Heidi oplever, at hun nu i praksis er alene om opgaverne i Netværksfamilietilbuddet, selvom en leder formelt er tilknyttet. Kort før projektperiodens udløb besluttes det på ledelsesniveau, at kommunen ikke skal køre videre med Netværksfamilietil-buddet efter projektets afslutning – og Heidi giver sig til at arbejde på at finde en løsning på, hvordan de 10 matchede par af psykisk sårbare personer og frivillige familier fremover håndteres administrativt og ved behov for støtte og vejledning.

35 Socialstyrelsen - viden til gavn