Vi har haft god nytte af at gennemføre livsstilsvejleder-kurser, der støtter kernemedarbejdere i at oprette egne sundhedsfremmende kurser og individuelle samtaler omkring sundhed og sundhedsvaner. Der er vægt på læring gennem oplevelser, inddragelse og reflekteren-de og handlingsorienterereflekteren-de øvelser.
mellem teorimodulerne skal deltagerne arbejde med at træne og implementere de nye sundhedspædagogi-ske kompetencer.
På livsstilsvejlederkurserne bør man sætte fokus på:
• Sundhedssamtaler individuelt og i gruppe
• Gruppedannelse, gruppedynamik og gruppens ressourcer
• Livsstilsvejlederens personlige kompetencer
• Didaktik og planlægning af undervisningsforløb
• Læring (kropslig, kognitiv, følelsesmæssig, praktisk og social)
• Sundhedspædagogik til sårbare
• Forandringsprocesser
• Evaluering undervejs, til slut og som læring til at bringe videre
• Fastholdelse af deltagelse
• Etiske spørgsmål i forbindelse med livsstilsvejledning
• Kompetenceudvikling.
Man kan med fordel gennemføre kurserne på tværs af tilbud, kommuner og fagligheder, så der er mulighed for netværksdannelse og vidensdeling. Det kan give indblik i og kontakt til andre sektorer, større samarbejde på tværs af sektorer og til udveksling af kompetencer og erfaringer.
For at styrke implementeringsarbejdet er det vigtigt, at flere medarbejdere fra samme arbejdsplads følges ad.
Samtidig er det afgørende, at ledelsen giver tid og res-sourcer til udvikling og etablering af livsstilsvejledning.
kurset styrker faglighed
Min største gevinst fra dette forløb er, at jeg er kommet ud som en stærkere ergoterapeut.
Jeg har lært en masse om mig selv og om,
Del 1: Tips og tricks til sundhedsindsatser i socialpsykiatrien
TipS og TRickS til gennemførelse af livsstilsvejlederkurser
• Undervis ud fra livsstilscaféens materiale, som er udviklet i samarbejde med psykiatrien i projek-tet Forebyggelse af multisygdom.
Læs mere her: www.multisygdom.rm.dk
• Undervis i, at metoden tilpasses den kontekst, den skal foregå i, og de mennesker, som skal udsættes for metoden.
• Brug den viden og erfaring, der er i gruppen.
• Læg ikke kun vægt på teori, men også på prak-tisk træning gennem eksempler og øvelser.
• Tænk alle tre læringskomponenter – viden, færdigheder og væren – ind i kursusforløbet.
• Hav god tid til refleksion og diskussioner på kurset.
• Hav god tid til at planlægge livsstilsforløb på kurset ud fra temaerne, der er undervist i.
• Brug kompetente undervisere.
• Deltag evt. på livsstilsvejlederkurser, som udbydes i Region Midtjylland. Tilmelding fore-går via hjemmesiden: www.rm.plan2learn.dk.
Søg på Livsstilsvejlederkurser I kan se mere i kursusfolderen i bilag 5.
Sørg for professionel refleksion eller supervision
Succesfuld livsstilsvejledning handler også om at kunne rumme egne og andres følelser i processen.
Kendskab til egne følelser og reaktioner er vigtig, da livsstilsvejlederen vil blive påvirket af deltagernes følel-ser og kan komme til at tage disse på sig. Er vejlederen overtaget af den andens følelser, bliver det vanskeligt at vejlede og støtte ordentligt. Det anbefales derfor at sikre, at der er mulighed for professionel refleksion eller supervision med henblik på at blive bedre til at skelne mellem egne og andres følelser. Refleksion og
supervi-sion kan hjælpe den enkelte livsstilsvejleder til at finde en autentisk måde at omsætte både faglige metoder og menneskelig forståelse på.
TipS og TRickS til professionel refleksion eller supervision
• Skab et refleksionsrum.
• Tag en pause fra opgaveløsningen, og gør plads til refleksionen.
• Aftal kollegial støtte til faglig og personlig udvikling.
• Aftal formålet med supervisionen.
• Vær et positivt forbillede gennem en lyttende, ikke-dømmende og ressourcefremmende stil.
• Udveksl tanker, forståelsesmåder og personlige refleksioner, og brug hinanden i søgen efter afklaring eller løsning.
• Overvej, hvilket supervisionsniveau der er brug for: individuel, kollegial – intern eller ekstern supervision.
livsstilsvejledning fra teori til praksis
Start med at undersøge behov og ønsker for etablering af livsstilsvejledning både blandt borgerne, kollegerne og ledelsen. Spørg til borgernes ønsker om livsstilsvej-ledning individuelt eller i grupper. Hør, om ledelsen og kollegaerne vil bakke op om eventuelle tiltag og foran-dringer hos borgeren. Undersøg, om livsstilsvejlednin-gen er en del af organisationens mål og strategier.
Det anbefales at afsætte tid til en grundig planlæg-ning af livsstilsvejledplanlæg-ning. I kan med fordel overveje vejledningens formål, deltagerforudsætninger, rammer, indhold, metode og vurdering. Se en uddybende beskri-velse i bilag 6.
Sundere rammer og valg i socialpsykiatrien - et inspirationskatalog
TipS og TRickS til planlægning af livs-stilsvejledning
• Læs mere om planlægning i Livsstilscaféens metodebog: www.multisygdom.rm.dk Bevar tålmodighed, motivation og udholdenhed
At være livsstilsvejleder er at se, følge og være involve-ret i mange forskellige typer af forandringer. Både de succesfulde, de mindre succesfulde og de udfordren-de. At være livsstilsvejleder indebærer derfor, at man ofte er vidne til skiftende motivation, tilbagefald og håbløshed hos de vejledte. Alt sammen er naturlige dele af forandringsprocessen. Mange skal igennem forandringsprocessen adskillige gange, før de når et en-deligt mål. Som vejleder er kunsten at blive ved med at bevare motivationen, udholdenheden og håbet på den andens vegne, når denne selv har tabt håbet og moti-vationen, eller ressourcerne er reduceret. Der er ingen tvivl om, at deltagerens motivation og udholdenhed er vigtig, men det er lige så vigtigt, at også livsstilsvejlede-ren er parat, motiveret og udholdende.
TipS og TRickS til at bevare tålmodighed, motivation og udholdenhed
• Hvad kan I selv gøre for at bevare troen og tilliden til borgerens forandring?
• Hvilket tempo tillægger I den succesfulde foran-dring? Er det det eneste rigtige tempo?
• Hvordan er jeres egen udholdenhed? Fysisk, psykisk og mentalt?
• Hvordan har I det selv med tilbagefald?
• Undgå både at overreagere og at negligere ved tilbagefald – giv støtte til læring.
• Reflekter over tålmodighed, motivation og udholdenhed ved supervisionen.
Det her er tre måder at lave kompetenceudvikling og implementering på. Der er mange andre. Tænk over, hvilke muligheder der er for at gennemføre kompetence- udvikling på tværs af sundheds- og psykiatriområdet.
Del 1: Tips og tricks til sundhedsindsatser i socialpsykiatrien
Der er mange opgaver knyttet til forandringsprocesser.
Det er en god idé at være tydelig omkring hvilke opga-ver henholdsvis lederen, medarbejderne og borgerne påtager sig, og hvad det indebærer.