GRUNDSMAGENES PÅVIRKNING
FØDEvaRESTYRELSEnS 10 nYE koSTRÅD
De 10 nye kostråd indeholder gode anvisninger på, hvordan man bedst tilgodeser kroppens behov. Nogle har ikke problemer med at indtage passende energi, men mange vil gerne tabe sig. Det kan ske ved at følge kostrådene:
Læs mere på
Læs mere om, hvordan du kan leve lidt sundere med de officielle kostråd på
www.altomkost.dk
Læs mere på www.altomkost.dk
Spis frugt og mange grønsager
Spis 6 om dagen – det svarer til ca. 600 g grønsager og frugt. Mindst halvdelen skal være grønsager.
100 g grønsager eller frugt svarer til en stor gulerod eller et æble.
Vælg især de grove grønsager som fx løg, ærter, blomkål, broccoli, rodfrugter
Spis fisk mindst 2 gange om ugen som hovedret og flere gange om ugen
som pålæg.
I alt skal du gerne have 350 g fisk om ugen.
Heraf ca 200 g fed fisk som fx laks, ørred, makrel og sild.
Læs mere på www.altomkost.dk
fuldkornVælg
Spis mindst 75 g fuldkorn om dagen. Fuldkorn finder du i mad, der er lavet af kornprodukter, og hvor hele kornet er taget med.
75 g fuldkorn svarer fx til 2 dl havregryn og en skive fuldkornsrugbrød.
Vælg fuldkorn først – det er nemt, hvis du går efter Fuldkornsmærket,
Vælg kød og kødprodukter med maks. 10 % fedt.
Spis højst 500 g tilberedt kød om ugen fra okse, kalv, lam eller svin. Det svarer til 2-3 middage
om ugen og lidt kødpålæg.
Vælg fjerkræ, fisk, æg, grønsager eller bælgfrugter de øvrige
dage og som pålæg.
Xxxxxxxxxxxxx Del 2: Hvordan man arbejder med sundhedsindsatser i praksis
Ældre, kronisk syge og personer med behov for vægtøgning må tage andre hensyn. Mennesker, der er småtspi-sende eller har et højt energibehov, skal således:
• spise mejeriprodukter og ost med højt fedtindhold og bruge smør, fløde og mayonnaise
• spise meget kød og pålæg
• spise mange små måltider
• drikke kalorieholdige drikke mellem måltiderne
• spise frugt og grønt i små mængder
• spise is og chokolade.
TaLLERkEnFoRDELingEn
Tallerkenmodellen/”Y-tallerkenen” er en huskeregel for, hvordan et måltid sammensættes for at få en god fordeling for alle raske voksne og ved alle dagens måltider (fig. 1):
1/5 kød, fjerkræ, æg, fisk, ost og fedtstof 2/5 brød, kartofler, ris eller pasta 2/5 grøntsager, rodfrugter og frugt.
Ønskes vægttab, anvendes tallerkenmodellen i figur 2:
1/2 grøntsager, rodfrugter og frugt 1/4 brød, kartofler, ris eller pasta 1/4 kød, fisk, æg eller bælgfrugter.
ANTAL MÅLTIDER
Beboere, der er med i kostordningen, tilbydes fem daglige måltider, tre store og to mindre. Er beboeren småtspisende, er det hensigtsmæssigt med flere måltider for at sikre, at energibehovet dækkes. Også for dem, der ikke skal tage på, er det godt med flere måltider, da det giver en stabil mæthedsfornemmelse og derved mindre trang til overspisning.
kULHYDRaT
En stor gruppe af fødevarer indeholder kulhydrat, men der er stor forskel på egenskaberne af de forskellige typer.
Sukker optages f.eks. hurtigt og giver meget lidt mæthedsfornemmelse, men mange kalorier, mens kostfibre giver meget mæthed, men optages langsomt eller slet ikke og giver få eller ingen kalorier.
Normalvægtige eller overvægtige personer med ønske om vægttab anbefales en fiberholdig kost med opmærk-somhed på dækning af proteinbehov.
Undervægtige personer og personer med anoreksi anbefales ikke store mængder kostfibre, da kostfibre gør mål-tiderne voluminøse i forhold til energiindholdet. Her skal spares på brød og grøntsager, som erstattes af fedt- og proteinholdige fødevarer. Dog kan anorektikerne have brug for fibre ved forstoppelse.
Figur 1 Figur 2
Kartofler, ris,
Sundere rammer og valg i socialpsykiatrien - et inspirationskatalog Sundere rammer og valg i socialpsykiatrien - et inspirationskatalog
Sønderparkens praksis:
Grove brødtyper, fuldkornspasta o.l. Sparer på sukkeret og den søde smag i det daglige, undtagen til beboere med behov for ernæringsterapi. Til måltiderne stilles vand på spisebordene og sukkerfri saft på køkkenbordet. På den måde bliver det lettere at vælge vand i stedet for saft.
Beboere med behov for vægtøgning tilbydes sukkersødet saft.
Til hvert måltid gives mulighed for at vælge et fiberrigt og sukkerfattigt alternativ, f.eks. salat/ grøntsager, rugbrød og frugt.
FEDT
Mættede fedtsyrer: Findes i dyrisk fedt, smør, kokosolie og palmeolie. Tåler opvarmning.
Monoumættede fedtsyrer: Findes i oliven- og rapsolie og i mindre mængde i sesam- og jordnøddeolie. Er en væsentlig bestanddel af de flydende margariner. Tåler opvarmning, og stegning i disse olietyper anbefales.
Flerumættede fedtsyrer: Findes i tidsel-, vindruekerne-, solsikke-, soja-, majs- og hørfrøolie. Tåler ikke opvarm-ning eller lys.
Umættede fedtsyrer indeholder de essentielle fedtsyrer, som er livsvigtige for cellerne i vores krop. De holder cellemembraner og blodårer elastiske, sikrer optagelse af næringsstoffer og udskillelse af affaldsstoffer:
omega-3: Findes i fed fisk (sild, makrel, laks, ørred) og grønne grøntsager (fx ærter, bønner, broccoli).
omega-6: Findes i tidsel-, vindruekerne-, solsikke-, majs- og hørfrøolie.
omega-9: Findes specielt i oliven- og rapsolie.
Nogle undersøgelser tyder på, at mennesker med skizofreni har en øget omsætning af fedtsyrer i cellerne, hvorfor de har brug for at indtage især mere omega-3.
Fedtet i maden har stor betydning for, hvor højt energiindtaget er: 1 g fedt indeholder 38 kJ (9 kcal), mens 1 g protein eller 1 g kulhydrat kun indeholder 17 kJ (4 kcal). Ved at spise fedt får man altså dobbelt så stor en mængde energi (kJ/kcal) som ved at spise protein eller kulhydrat.
Hvis f.eks. anbefalingen om ½ liter mælkeprodukt dagligt følges, får man følgende energiindtag ved de forskellige mælketyper:
Skummetmælk: 2,5 g fedt = 95 kJ (22,5 kcal) Sødmælk: 17,5 g fedt = 665kJ (157,5kcal) piskefløde: 190 g fedt = 7.220kJ (1.710kcal)
Det er altså af stor betydning, hvad der vælges, afhængigt af om der er tale om en person, der skal tabe sig, en der skal tage på, eller en der skal bevare normalvægten. Det samme gælder mængden af fedtstof på brød.
Xxxxxxxxxxxxx Del 2: Hvordan man arbejder med sundhedsindsatser i praksis
pRoTEin
anbefaling til sikring af proteinbalance:
Raske voksne: omkring 0,75 g protein pr. kg kropsvægt dagligt.
Ældre og kronisk syge: min. 1,0 g protein pr. kg kropsvægt dagligt.
Almindelig dansk kost sikrer en normaltspisende person nok protein.
Sønderparkens praksis:
Beboerne tilbydes gode proteinkilder til hvert måltid: kød, ost eller mælkeprodukter. Proteinindtag udregnes kun, hvis beboeren har stort eller hurtigt vægttab, spiser sparsomt af proteinholdige produkter, har anden sygdom eller der af andre årsager er mistanke om, at beboeren spiser under 0,75 g pr. kg legemsvægt dagligt. Udregning foretages af diætist.
BRainFooD
Hjernen er det første af vore organer til at gøre nytte af den mad, vi indtager. Hjernen har brug for en lang række vitaminer, mineraler og fedtstoffer for at fungere optimalt.
De råvarer, som går under betegnelsen brainfood, er f.eks.: fed fisk, lever, tomat, hvidløg, kylling, uraffineret rørsuk-ker, grøn the, mørk chokolade, citrusfrugter, kiwi, blåbær, nødder, mandler, æg, kartofler, asparges, broccoli, linser, avocado og rødbeder.
Disse fødevarer indgår i forvejen som en naturlig del af maden på Sønderparken. Dog er nogle af kvalitetsstan-darderne udarbejdet specifikt med henblik på at sikre, at der tilbydes f.eks. nødder, mandler, frugt, grønt og fisk dagligt.
Sundere rammer og valg i socialpsykiatrien - et inspirationskatalog Sundere rammer og valg i socialpsykiatrien - et inspirationskatalog
koSTTiLSkUD
vitaminer og mineraler: Tilskud anbefales.
Fiskeolie: Tilskud anbefales, da det for nogle kan være vanskeligt at indtage den anbefalede mængde fisk gennem den almindelige kost. Læs evt. afsnittet om fedt.
Fiskeolie har stor betydning for hjerte, led og for hjernens funktion.
Sønderparkens praksis:
Behov for kosttilskud vurderes individuelt. For personer med behov for kosttilskud, som enten på grund af deres diagnose eller stofmisbrug ikke prioriterer at købe dette, indgår det i tilbuddet fra Sønderparken. Det samme gælder, hvis en beboer skal have speciel kost.
De hyppigst forekommende produkter ses på næste side:
Xxxxxxxxxxxxx Del 2: Hvordan man arbejder med sundhedsindsatser i praksis
produkt virkning Receptpligtig Dosering andet
Fiskeolie Højt indhold af essentielle fedtsyrer, som smidiggør cellemembraner.
Det øger transport af næringsstoffer, bl.a. signalstofferne i hjernen og affaldsstoffer.
Kan have gavnlig effekt på ledsmer-ter.
Nej, men kon-takt altid læge inden opstart.
Se pakken.
Stor forskel på dosering af de enkelte præpa-rater.
Behov kan dækkes via kosten, hvis der spises tilstrækkeligt med fed fisk (300 g/uge).
Anbefalingerne om fiskeolie følger Sundhedsstyrelsens.
Multivitamin Dækker evt. mangel på vitaminer/
mineraler ved ensartet kost.
Nej, men kon-takt altid læge inden opstart.
Behov kan dækkes via kosten. Ved ensidig kost, sparsom spisning o.l. kan det være vanskeligt.
Vitamin D Fremmer optagelse af calcium fra tarmen og indbygning i knogler og tænder. Influerer positivt på immun-systemet.
Nej, men kon-takt altid læge inden opstart.
Se pakken. Behov kan dækkes via kosten. Ved ensidig kost, sparsom spisning o.l. kan det være vanskeligt.
Tilskuds-drikke
Afhængig af type. Eksempler er Nutricia og Complan.
Øget behov ifm. anti-østrogen- behandling.
Nej, men kon-takt altid læge inden opstart.
Se pakken. Indtages ikke ½ l mælke-produkt dagligt, anbefales tilskud.
Jern Medvirker til dannelsen af røde blod-legemer. Gives ved jernmangel OBS! En bivirkning er obstipation.
Vigtigt med blodprøve for at konstatere jern-mangel, da det kan give gener at tage. Kontakt altid læge.
Se pakken – der er stor forskel på præpara-terne.
Optages bedst med C-vitamin. Kalk hæmmer jernoptaget. Tages derfor bedst mellem måltider.
Loppefrø-skaller (Husk eller Syloflor)
Virker osmotisk i mave og tarm for normal tømningshastighed. Mod-virker obstipation og diarre. Samme virkning som movicol.
Nej, men kon-takt altid lægen inden opstart.
Se pakken. Pulver eller kapsler. Pulver gives f.eks. på yoghurt eller i vand. Kapsler tages med anden medicin. Drik rigeligt bagefter.
Sundere rammer og valg i socialpsykiatrien - et inspirationskatalog
Sundere rammer og valg i socialpsykiatrien - et inspirationskatalog
vÆgT
I gruppen af personer med psykiske lidelser ses em høj grad af overvægt. Dette skyldes bl.a. livsstilsfaktorer og bivirkninger fra medicin.
Normalvægt svarer til et BMI mellem 18,5 – 24,9 kg/m2. Sønderparkens praksis:
Alle beboere tilbydes vejning i forbindelse med sundhedstjek. Hvis en beboer ønsker det, eller det vurderes nødven-digt, foretages regelmæssige vejninger. Dokumenteres på bostedet.
Mennesker, der lider af en spiseforstyrrelse, vejes hos egen læge.
Over- og undervægtige tilbydes samtaler med en diætist. For beboere, der lider af anoreksi og andre spiseforstyrrel-ser, er disse samtaler obligatoriske.
Xxxxxxxxxxxxx
Del 2: Hvordan man arbejder med sundhedsindsatser i praksis
TipS og iDÉER
Eksempler på brainfood til mellemmåltider:
- Ristet rugbrød m. friskost naturel og blåbærsyltetøj - Grøn the
- Sojamandler eller almindelige mandler - Saltede cashewnødder
- Trifli med kiwi, yoghurt og kokos: kiwi, grape, græsk yoghurt 0,1%, uraffineret rørsukker, tørrede kokosflager eller kokosmel serveret i små glas.
Gør favoritopskrifterne mere sunde:
Bagt kartoffel med smør
Brug en dressing af magert mælkeprodukt, f.eks. fromage frais, fromage blanc, ylette, ymer eller cheasy friskost naturel i stedet for smør.
Tilberedning i pande eller gryde
Højst 1-2 tsk. fedtstof pr. person. Tilsæt evt. væde i form af vand, tomatjuice, eddike eller sojasauce, hvis det har tendens til at brænde på.
Fedtstof i gærdej Udelades – brug højst 1-2 tsk. olie.
Fedtstof i mørdej Madtærter: 1 dl hvedemel, 1 dl grahamsmel, 40 g smør/margarine eller ½ dl A38.
Desserttærter: 200 g hvedemel, 1 æg, 30 g smør og eventuelt lidt vand og lidt sukker.
Kød og fjerkræ Synligt fedt fjernes inden tilberedning i sammenkogte retter. Erstat eventuel noget af kødet med grøntsager. Husk, at dobbelt så mange grøntsager som kød er passende i et måltid.
Bacon Brug backbacon (engelsk bacon), røget skinke eller kalkunbacon.
Piskefløde i sovs/
suppe
Brug fløde 13 % eller en blanding af en del mælk og en del fløde/creme fine.
Creme fraiche Brug creme fraich 5-9 % eller Gaio, græsk yoghurt, skyr, ylette eller afdryppet A38.
Fetaost Vælg den fedtfattige, eller brug en mindre mængde ved at smuldre osten.
Remoulade Pickles blendet med kvark, fromage frais eller blanc, evt. lidt sukker.
Sovs Mager opbagt: 1 spsk. margarine, 3 spsk. mel, 3 dl væske.
Mager jævnet: 2 ½ spsk. mel og 4 dl væske ELLER 1 spsk. Maizena og 3 dl væske røres sammen til en jævning.
Flødekartofler 1 l letmælk røres med 3 spsk. Maizena ELLER 1 l letmælk og 2 æg piskes sammen.
Creme fraiche i varm mad
Surmælksprodukt rørt med lidt Maizena – må ikke koge efter tilsætning af Maizena.
Grøntsager i sammen- kogte retter
Brug mange slags og større mængder. Husk, at dobbelt så mange grøntsager som kød er passende i et måltid.
Stegte grøntsager Højst 1-2 tsk. fedtstof pr. person. Tilsæt evt. væde i form af vand, tomatjuice, eddike eller sojasauce, hvis det har tendens til at brænde på.
Skriv selv flere tips på.
Sundere rammer og valg i socialpsykiatrien - et inspirationskatalog
Midtpunktet og Alpedalen har videreudviklet kost- politikken:
• Der er fokus på nøglehulsmærkede produkter.
• Der er indført 1 portion grød eller skyr med müsli og grovbrød (fuldkorn og fiberrige produkter) med ost til morgenmad. Der tilbydes også altid grønt eller frugt til morgenmaden. Pris kr. 10 pr. portion.
• Der er indført flere grøntsager som tilbehør til den varme ret ved middagstid.
• Maden potionsanrettes med kød, grønt og basismad og betaling pr. portion, man spiser. En portion koster 30 kr.
Køkkenassistenten er ansvarlig for indkøb og for at sikre, at det foregår i overensstemmelse med kost- politikken.
Brugerrådet, bestående af fem brugere, en medarbej-derrepræsentant og lederen, har været involveret i drøftelser og beslutning om at ændre kostpolitikken.
Alle brugere er løbende blevet orienteret om udvik-lingsarbejdet gennem månedlige fællesmøder.
Hvad er målet med kostpolitikken?
Målet er:
• at bringe mere sundhed ind i brugernes liv
• at øge bevidstheden om, hvordan sundere mad kan laves og serveres
• at øge bevidstheden omkring, hvad sundhed også kan være.
Hvilke resultater er opnået?
Kostpolitikken har bidraget til, at grød og grøntsager er blevet en integreret del af hverdagen. Derudover vælger brugerne i højere grad det grove brød frem for det mindre grove.
Der er stor opmærksomhed på den sunde mad blandt brugerne og ofte efterspørgsel på mere konkret viden om fedtfattige produkter o.l.
Der er etableret et gruppeforløb under temaet: ”Hvor-dan kan vi have det godt med os selv?” Her er der både fokus på fysisk aktivitet og bevægelse, sund mad og nærvær.
Hvor er kostpolitikken udviklet og implementeret?
Midtpunktet og Alpedalen er et aktivitets- og være-stedstilbud efter Serviceloven § 104, som henvender sig til borgere med betydelig nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne eller med særlige sociale problemer.
Hvor kan man få mere information?
Yderligere information kan fås ved henvendelse til:
Aktivitetsmedarbejder Randi Knappe, rak@syddjurs.dk Aktivitetsmedarbejder Steen Rasmussen, sra@syddjurs.dk