1 8 0 9 , S i d e i r - i r .
F o r r e t n i n g e r n e ; dette er ogsaa een af de A a r f a g e r , som gror en Fattigcommkssio«
saa n o d v e n d ig , da Eenhed i Fatrigvcesnets Bestyrelse forresten ee en Hovedsag.
M e n jeg vil hertil fole: at Fattigfkat b liv e r , som det ovenfor er s a g t , et Hoved«
middel til at holde enkelte P e r s o n e r til at opfylde visse as deres P l i g t e r , om ikke p aa en directe, saa dog paa en indirecte M a a d e ; da Menneskenes E g e n n y tte er saa stor og saa let forleder dem til at ville skuppe paa det Offentlige de P l i g t e r s Opfyldelse, som efter N a t u r e n s O r d e n burde paaligge dem selv. S a a s n a r t der er en F o rso r- gelscs - I n d r e t n i n g i S t a t e n , saa vil m a n st-rax sinde, at mange P e r s o n e r , som sidde i gode O m s tæ n d ig h e d e r, ingen B e t æ n k n i n g gisre sig ved at slaae H a a n d e n a f deres syge Tienestefolk, deres fattige P a a r o r e n d e , og selv af deres ucegte B s r n oz
overlade det O f f e n t l ig e , at tage sig a f d e m ; men ved Ansættelsen til Fattigfkat sin
des en passende Udvei til at skaffe det Offentlige en billig Skadesløsholdelse. Ved at giennemgaae denne M a t e r i e fortiener tillige en g ru n d e t B e m æ r k n i n g a f P e n i a s Ud
g i v e r * ) a t a n f s r e s : nemlig a t det er ubilligt at giore Beholdninger frugtbringende og a t udscette F attig cassen s Overskud paa R e n t e ved ethvert Fattigvcesen, hvor F a t - tigffat er i n d f o r t , da m a n ikke bor paalcegge den ncervcerende S lc rg r B y r d e r for a t lette dem for E f t e r s l æ g t e n ; men at m a n derimod bor betiene sig af Overskuddet til at formindske F a ttig f f a tte n for det fslgende A a r . ~ D e n n e Regel bor m a n vistnok fslge, u ndtagen i saadanne Tilfcelde, hvor Fattigvcesnet ved een eller anden O m stæ n d ig h ed , ved en overflodig Tilstrommelse a f een eller anden uvis I n d t c e g t , men som der ikke er nogen S a n d s y n lig h e d for a t v e d v a r e , for et enkelt A a r seer sine Pengesager betydeligt forbedrede; og tillige F a t ti g f f a tt e n i sig selv ikke er trykkende, og der end
og er G r u n d til at fo rm o d e , at m a n i Tiden kan blive nedsaget til at forhoie d e n ; da m a n ikke heller bor besvcere E fte rs læ g ten for at lette B y r d e n for den ncervcerende G e n e r a t io n . M a n lcese en Afhandling i P e n i a 1 8 1 2 , N o . 2Z, P a g . Z 5 Z - 6 0 , om
G a v e r s Henlceggelse til et F o n d . »
Otzsaa b o r ved denne Leilighed bemcerkes: a t ved ethvert Fattigvcesen, hvor Fattigfkat er i n d f o r t , bor m a n ikke lcengere opfordre nogen til at lade sig a n t e g n e , for at erlcegge godvittige G a v e r til Fattigvcesnet, eftersom denne O p f o r d r in g virkelig indeholder en Urimelighed, da det er det samme, som a t anmode den Enkelte af D i
-strittete B eboer til at boere B y r d e n for de s y n g e ; thi dersom Enkelte vilde lade sig bevcegc a f e n saadan O p fo rd rin g til at viisc sig feerdeles gavmilde, saa havde det kun den V i r k n i n g , at Fattigvcesnels B esty rere m a a tt e nedscette Paalccgzcne paa F a t t i o - DistrictetS evrige E o n t r i b u e n t e r e ; ogsaa bliver en saadan O p f o r d r i n g , som E r s i n ringen lcerer d e t , gandste u n y ttig og oversiodig, hvor F a ttig s ta t er i n d f o r t ; thi alle indsee s t r a x , at de ved Generositet ikke gavne F a t t i g - C assen, m en blot forstaano deres Medborgere for at bcere B y r d e r n e og m a n vil derfore finde, a t selv de retsin
digste M ennesker, og som ere fuldkomne villige til a t betale hvad der paalcrgges dem, scette sig ved en saadan O p fo rd rin g altid overmande l a v t , og overlade det til F a ttig - voesnetS Bestyrere at anscette dem hsiere. M a n kunde allene sige: at det dog er til N y t t e , inden m a n anscetter til F a t t i g s t a t , at s p o rg e , hvad enhver vil godvillig a n tegne sig f o r ; fordi m a n dog kunde giore sig H a a b om, a t de retsindige b la n d t et D i - stricts Beboere vilde cerligen angive hvad de kunde taa le at b e t a le , i Forhold til de
res J n d tc e g te r, og derved lette den faa vanskelige Arrfoetning for et Fattigvcesens B e s ty rere ; men denne Hensigt vil sikkert aldrig o p n a a e s , fordi enhver vil stedse frygte for at anscette sig selv for hoit i Forhold tik sine M e d b o r g e r e , og da den enkelte B o r g e r hverken kan overstue Fattigvoesnets Forno denh eder eller alle Contrlibucntec- nes Forhold til den udkrcevede S u m m a og derefter afpasse sin frievillige Ansættelse.
E n honet tcenkende M a n d kan desuden s a r l i g t opgive for F attigvcesnets B e s t y r e r e , hvor store h a n s J n d tc e g te r ere og hvorledes h a n s F o r m u e s T ilstan d er beskaffen og overlade det til deres O m d o m m e at anscette ham til F a r ti g s t a t i et passende Forhold med h a n s M e d b o r g e r e . J e g rurener derfor at den Z4,tz. a f R eg lem en tet for K is b - stcedernes Fattigvcesen a f 10 J u u i i i F o z , hvortil svarer den z8 tz. a f R e g le m en te t for Landets Fattigvcesen bor udgaae som uhensigtsmsessig. V ilde en F a ttig c o m m is - si'on efter dens Bestemmelse indlade sig i F o rh a n d lin g med enhver C o n tr ib u e n t om h a n s Vesvceringer over det B i e d r a g , som h a n er a n s a t f o r , saa vilde det blive et uendeligt Arbeide; og n a a r kun enhver er ester den f o d e n d e tz. berettiget til at in d give fin Klage til D ire k tio n e n , n a a r han anfecr sig for at voere betydeligt fo ru rettet, saa er han sikker mod vilkaarlige Bestemmelser frm F a ttig v o e sn ets F o r e s a t t e ; be O p ly s n in g e r , fom ere fornodne for at forfatte A n s oetn in gen , b o r indhentes inden F o r retningen fo re tag e s, og de O p l y s n i n g e r , som siden ester kunne erho ld es, bor be- moerkes og benyttes ved den fslgende Anscrtnings F o r r e t n i n g ; ellers kommer m a n a l d r i g ' til E nde med en saadan i sig selv vanskelig og vidtlsftig F o r r e t n i n g . S l u t n i n g e n af tzen synes a t »Lise, ctt m a n ikke n r i e har sverteenkt den vcrsentlige
F s r f l i e l , ssm finder S t e d imellem et Fattigvoesens Bestyrelse, hver de F a t t i g e for
sornes ved Hielp a f frivillige G a v e r , eg imellem d e n , hvor de forsorges ved Hielp a f F a t t i g s t a t ; de bor ikke sammenblandes med hinanden og m a n m aae enten erkloere sig for allene at felge det eene eller det andet a f disse S y s te m e r .
I hvor afgisrende end n u de G r u n d e e r e , som tale for Nsdvendigheden a f a t ^aalcegge F a ttig s ta t, hvor m a n vil have FattigvceSnet tilborlig organiseret, saa har m a n dog bestrsebt sig for at gisre alle muelige I n d v e n d i n g e r derimod og det er endnrr lan g t f r a , at m a n i alle kultiverede S t a t e r h ar overbeviist sig om dens N odvendiz- h ed , og h ar tordet dristet sig til at indfors den. Tvivlene derimod ere drevne saa- v i d t , at det gottingste Videnstabers Selskab endog giorde det i i g o i til F o r m a a l for en egen P r i i s - O p g a v e : om det v a r ra a d e lig t, " a t indfore en almindelig Fattigskat i S t e d e t for de frievillige Collecter " der indkom i 1802 6 S k r i f t e r til B esv arelse;
men hvo raf S o cietetet ikke fandt nogen voerdig til at erkiende P r i s e n ; det heder om dem i gortingische gelehrte Anzeigen, det 192 S t k . i A a r g a n g c n for 1 8 0 2 : at af F o r f a t t e r n e ere nogle for og andre imod F a t ti g s ta tl e n , alle under forstiellige B e s te m m e ls e r; men at alle ere eenige i at de frievillige Collecter ikke er tilstrcrkkelige; det synes at'vcere R e s u l t a t e t a f deres R a i s o n n e m e n t , a t m a n stal ssge at undgaae F a t - t i g s t a t t e n , n a a r det er nogenledes m u e l ig t; a t m a n , n a a r m a n alligevel vil indfore d e n , ikke veed noget M id d el til ar g isre den billig og retfoerdig og at afvende derved a lt det O n d e , som fslg er med enhver F o r m u e s ta t. I n g e n af F o r f a t t e r n e , heder - det videre, synes at veere tilstrcekkelig bekiendt med de skadelige F s l g e r , som F a t - tigstatten har i E n g l a n d , hvor m a n saameget klager over denne S k a t , og dog maae tistaae Urimeligheden a f igien a t ophcrve d e n , ja endog blot a t formindste den. — D e t er klart h e r a f , at det med alle disse Besvarelser hverken er hngget eller stukket, og at der ikke er kommet noget solidt ud af det hele,Priis - S p s r g s - m a a ls Fremsoettelse, som det overalt gaaer her i V e r d e n , n a a r Menneskeforstan
den tager sig p aa at vilde oplose praktiske O p g a v e r , uden i Forveien a t have paa E r f a r i n g e n s B a n e skaffet sig et bestuende B lik p aa det menneskelige Livs Forhold.
D e t er ellers ty d elig t, a t den meeste A n g e s t , som m a n har faaet for F a t - tig ffattens J n d f o r e l s e , er kommet fra F a t t i g v c e s n e t s ^ J n d r e t n i n g i E n g l a n d , hvor F a t t i g s t a t l e n har yveret i n d fo r t siden D r o n n i n g Elisabeths T i d , og hvor hiin er saa forkeer;, som det vrl er r u m l i g t , og fem er eet af de fleers Exemvler p a a .
— 3i —
sk det ikke altid gaser bedst til i de L a n d e , hvor Folket bryster sig meesi a f sin F r k
-tz
hed. D e t er ellers et ssrgelrgt B e v u s p aa Menneskeforstandens s v a g h e d , ar m a n ved s t udlede P c iu c ip e r a s E r f a r i n g e r , ikke fo rm a n er a t g i s r e F o r f f i c l p a a en afgiort E r f a r i n g s - S o e t n i n g , og p aa en D e L u c t i o n , som blot gru nd er sig p aa en absolut M i s b r u g .
D a Fattigfkarten h ar i E n g l a n d givet Anledning til saamegen M i s b r u g , fas er det ikke a t und re o v e r , - a t M a l t h u s , som ikke t r o e r , a t kunde nok bede R e g e ringerne at boere O m so rg f o r , «t der ikke blive for mange Mennesker til i S t a t e n , ivrer imod F a t t r g f f a t t e n , som et M id d el til a t befordre dette skrækkelige O n d e , og h an veed ikke at fsreflaae noget bedre M i d d e l , hvor m a n engang har baaret sig saa galt ad a t indfore F a t t i g f f a t , end a t fastscette ved Lovbud et M a x i m u m , hvorover Fattigskatten ikke maae stige. *) M e n selv den sindige og beromte M a c f a r l a n , om hvilken det er dog min O v e r b e v i s n i n g : " a t han aldeles ikke skuer klart ind i F a t - ligvcrsnets T h e o r i e " lader sig forlede a f de M i s b r u g , som har S t e d i E n g l a n d , til at erkloere sig mod F a ttig s k a tte n ; han har et h eeltC apitel om denne M a t e r i e * * ) ; han tils ta a e r, a t de frievillige G a v e r ere utilstrækkelige; h a n erkiendcr, at F a t t i g , skatten er i sig selv reifcerdig; men han forfcerdes over de M i s b r u g , som h ar S t e d med den i E n g l a n d , hvor den er saa hoi og trykkende. I oeldre T i d e r , siger h a n , kiendte m a n ingen anden M a a d e a t hielpe de F attige p a a , uden ved ar uddeele A l m isser ; ved dcn herskende Religiøsitet blev Godgiorenheden indskierpet. Legaternes A n t a l til de Trcengende ferniseredes i M i d d e l a ld e r e n , der tillige v ar O v e rtro e n s D a g e ; esterhaanden passerede der m a n g e M i s b r u g med Anvendelsen a f disse Lega
t e r ; en stor D eel a f dem bleve igien inddragne ester R e fo rm a tio n e n s I n d f o r s e l ; m a n
/
faae sig derfore nodsaget til at ssge at indsamle frievillige G a v e r , og da disse stedse bleve mere utilstrækkelige, saa blev Fattigskatten i n d f o r t i E n g l a n d , hvis E xem psl viser dens Farlighed. I . S k o t l a n d har m a n derimod hidindtil hiulpet sig med frie
villige G a v e r s I n d s a m l i n g e r , og de har stedse voeret tilstrækkelige. H a n a n fo re r tillige de G r u n d e , som Lord H o m e h ar opstillet imod Z n d fo relsen s f F a ttig s k a tte n ,
*) S e e ' e n E x t w c t i P c rn a i 8 v 8 > S i d e 376^
* * ) H a n s V cerk, S i d e 1 5 0 - 8y»
FL
»g som ikke bestaae i andet end de almindelige og ovenfor besvarede I n d v e n d i n g e r mod Fattig«ecsnet selv, som s. E r - at derved befordres D ovenskab; ar derved svcekkcs Sparsom m elighed i det H a a b ar m a n dcg altid kan blive hiulpet i N o d e n ; at F o r a l d r e , B s r n og P a a r o r e n d e ville vcrlte deres B y r d e r fra sig paa det Offent-
lige; at den private Godgiorenhcd svcvkkes; at Pengene blive siet anvendte; at m a n derved forledes til at lcegge Vanskeligheder i Bcien for trcrngende P e rso n e r til at nedscette sig i et D i s t r i c t , af F r y g t for at det i Tid skal falde det til B y r d e ? o. s.
v . ; alle disse I n d v e n d i n g e r kunne affcerdiges gandske kort, foruden det, fom ovenfor er svaret d c r p a a , med de O r d : N a a r Fattigvcesnet bliver bestyrer efter rigtige G r u n d s æ t n i n g e r ; n a a r Underststtelfe til alle E lasfcr af Trængende bringes i F o r b i n delse med A rb eid e; n a a r alle Fattige underkastes en vis Disciplin i Henseende til deres F o r h o l d ; n a a r Negicringen har et vaaget Oie over hvorledes Folkets Vel sti
ger og f a ld e r , og sorger for at aflede, paa en hensigtsmæssig M a a d e , den T r a n g i et L a n d , som af een eller anden Aarsag tager overordentlig til i det hele L a n d , eller p aa et enkelt S t e d d e r a f ; og endelig, n a a r Fattigskatten hceves paa en fornuftig M a a d e , faa kan dens I n d f o r e l s e aldrig have farlige F o lg er. O g vilde m an forkaste en I n d r e t n i n g i S t a t e n , som a f de væsentligste A arfager er siensynlig nsdv'cndig, for de M i s b r u g s S k y l d , som kan giores med den. Hvilkcn I n d r e t n i n g , maae m a n s p o r g e , skal m a n da lade bestaae i en S t a t ?
M e n dette maae m a n tilstaae, a t det er n s d v e n d i g t , at der serges for at F a t ti g s ta tt e n bliver fordcelt efter Billighed og med O verloeg, saa at den ikke stal blive et M idd el i deres H c e n d e r, hvis Kald det er a t ansattte til F a t t i g s t a t , til at undertrykke deres Medborgere. I m i d l e r t i d hvorfor stal m a n evngstes mere for For- deelingen a f denne S k a t , end som a f ethvert andet offentligt P aalcrg . N a a r de, som stal a n s a tte til F a ttig s ta t ikke ere for f a a , og n a a r de udgiore en F o re e n in g , deels af hver S t a t s E m b e d s m a n d og deels af dets meeff agtede B e b o e r e , saa kan det ikke vcere at befrygte, at der stal passere store U ordener; deres Mcengde og A n seelse liene til at forebygge d e t, og i al Fald kan jo d e n , sbm anseer sig for f o r n æ r m e t , tage sin Tilflug t til Fattigvoesnets O v e r - D v r i g h e d .
D e t bliver desrmgtet gavnligt a t overtsenke
dr
R e g l e r , hvorefter derbsr
»nsoettes til F a t t i g s t a t .
* ) P e n ia i s Udgiver erkloerer sig i bemeldte A fh and ling med megen Fore imod ethvert andet P a a lc e g , end hvorved der tages Hensyn p aa de C o ntrib ueren des I n d t æ g t e r ; han m e n e r , at de P r o c e n t e r , som m a n paaleegger at skulle svares deraf til Fattlgvces.net, bor forhores i en stigende P r o p o r t i o n efter I n d t æ g t e r n e s S t o r r e l s e ; - at de bor blive dobbelte fer d e n , som har over 2 0 0 0 N d l r . o m A a r e t , tredobbelt for d en , som har over 6 o o o R d l r . 0. s. v . , og at P r o c e n te n skulde paa nye bereg
nes for h v e r t ,tilkommende A a r a f det sercgaaendes I n d t c e g t e r ; ligeledes at ingen J n d v a a n e r i D i s t c i t t e t , ssm kan a n ta g e s at ha.ve nogen I n d t o e g t , bor roere frie for at betale sin P r o c e n t . — A lt dette er vist meget r i g t i g t , paa det noer, at ( e f ter min M e n i n g ) enkelte Undtagelser for Anscettclse bor finde S t e d , som f. Ep. i
de Tilfcelde, hvor enkelte J n d v a a n e r e paatage sig B y r d e n a f at forsorge enkelte T rcen g cn d e, som de rrden at m a n kunde ncegte dem d e t, gierne kunde paavcelte F a t - tigvcesneL; kan det voere t i l l a d t , som ovenfor er a n t a g e t , at tage ved Ansoetningerr H ensyn paa enkelte P e r s o n e r s Malhon-ettitet i at paavoelte det Offentlige B y r d e r , som de selv burde boere, saa er det vistnok ikke mindre P l i g t , at skaane de Resindigc f o r a t bidrage til F a ttig v c e s n e t, som frievilligen skaane det f o r e n B y r d e , som det ikke kunde undflaae sig for at paatage sig.
V ed at ansoette til Fattigskat h a r m a n aktsaa blot nodig a t opskrive alle B e boernes N a v n e i D is tr i c t e t, at forfatte derved en B e r e g n in g over hvad deres I n d - tcegter rimeligen i Forhold til deres nodvendige Udgivter maae anslaaes for a t beisbe . sig t i l ; at summere derpaa det hele s a m m e n , o g a t bestemme hvor stor en P r o c e n t
der stal betales deraf med H ensyn til Fattigvoesnets Fornodenhcder. S p s r g s m a a - lct bliver allcne: Hvorledes faaer m an at vide hvormeget enhvers Jnd to eg ter virkelig . udg io re? A t komme til fuldkommen sikker Kundskab d e r o m , er n u vel ikke m u e lig ;
men i ethvert D is trict kiender dog den eene B ebo er nogenlunde den andens F o r f a t n i n g , isoer i de smaae Kiobstoeder og paa L a n d e t; vanskeligere bliver det derimod i Hovedstaden a t'fs re ta g e sig-en saadan T a x a t i o n ; da J n d v a a n e r n e i de store S rc rd e r
ere mere fremmede for h v e r a n d r e ; imidlertid m aae jo saadanne T a x atio n e r foretages ' i Henseende til Erlceggelsen a f andre P a lo e g , og kan altsaa ogsaa foretages i H e n seende til Fattigskatten. D e s u d e n kan m a n j o , som ovenfor er o m t a l t , forandre
Optegnelsen a f hvad enhver B e b o e r vil tegne sig for i godvilligt- G a v e r til en hsftig A n m o d n in g om a t enhver vil opgive oerligen sine J n d t e e g t e r , La han saa stal Nive taxeret i cl passende Forhold til sine ovrige M ed b o rg ere; i det mindste ved en D e e l a f dem vil m a n erholde den rigtige O p l y s n i n g derom.
D a Fatligskatten bliver udenfor Hovedstaden efter Reglementet a f 10 I 'u n i b I8c>6, §. Z i , ansat af F a ttig c o m m is s to n , saa kunne Fatrigforstanderne, hvilke ere M e d l e m m e r af s a m m e , baade som I n d v a a n e r e i V y c n cg tillige som d r , der ved at indkrccve F altigsi'attcn, faae Leilighed til ar komme i hver M a n d s H u u s , meddele temmelig paalidelige O p ly s n in g e r til at taxcre I n d v a a n e r n e , overeensstemmende nied S a n d h e d , til Fattigfkats S v a r e l s c . E n tolv A a r s E r f a r i n g i denne S a g har loert m i g , at de M i s g r e b , hvori Fattigcommissionen i denne Henseende har giorr sig .skyldig, har ikke voeret betydelige; og at de K l a g e r , som ere blevne forte over ubil
lig Anseettelse, har vccret overmaade faa. K u n n a a r Fatligskatten ved uheldige O m : stceudigheders Sam m ensto delse bliver trykkende, maae m a n iagttage en udmærket Forsigtighed ved dens Ansættelse.
I m e d e n s m a n i andre Lande opsertter P r i r s - S p o r g s m a a k , om F a ttig f la t bor indfores eller ikke; og imedens m a n vedbliver i E n g l a n d at beholde den som et g a m melt L o v b u d , forbundet med den meeft forkeerte Anvendelse d era f, har D a n m a r k s oplyste Regiering befalet dens J n d f o r e l s e i R ig et i de n u gieldendc R e g le m en te r for Fattigvcesnet i Kiobstcederne og paa Landet; allene r Hovedstaden, hvor S a g e n sy
n es at have siers Vanskeligheder, har Fattigskattcns J n d f o r e l f e vcrret u d s a t , uagtet den var grundet i F o ro rd n in g en a f 9 M a r t i n 1 7 9 2 , 6 E a p . tz.9; men i A a r c t i g n er^Fattigskatten ogfaa ved Kongebud bleven indfort i K i s b e n h a v n ; *) Grundvolde sr altsaa lagt i hele D a n n e m a r k til at indrette Fattigvoesnet paa den rigtige M a n d s
§> 3*
F a t t i g v o e f e n s - D i s t r i k t e r n e b e r k o m m e h i n a n d e n t i l H i e l p . Uagtet det blev antaget som en G r u n d s æ t n i n g , ved de i iste §. a f dette
Ca-^ .
pile! anstillede U n d s rs sg els er: a t de F attige ikke bor fcrssrgcs a f S t a t e n s C a s se ; men
8Z
2t ethvert D i f t r i c t bor forssrge sine Treengende; saa rre de G r u n d e , som tale fer denne sidste G r u n d s æ t n i n g , dog ikke saa aldeles a f g i s r e n d e , saa a t de, som tale for den forste, cre derved blcven fuldkomment hcevedsI den I n d v e n d i n g bliver desuagtet u besvaret: " at ved Landets J n d d e e lin g i Fattigv.crscns->Districter, vil enkelte E g n e eg
D istricter, som af een eller anden A a rs ag h ar en stor M æ n g d e treengende M ennesker f o r s s r g e , blive uslmindeligen besvKrede fremfor andre. "
D e t synes d e r f c r e , som a t m a n ogsaa her ligesom overalt bor ssge at g a s en M iddelvei, og at en S l a g s Forbindelse a f begge G r u n d s æ t n i n g e r kunde voere a t t i l r a a d e , saa at en almindelig Understottelses I n d r e t n i n g for flere Fatligvcesens D i stricter kunde scrttes i Foreening med den scerskildte Underststtelse, som ethvert F a t -tigveosens D istrict er pligtig at meddele de det tilhorende Trcengende; dette F o rfla g h a r allerede i forrige T id e r ikke v a r e t ubekiendt, og m a n finder det hos M a c f a r - l a n ; *) det er comist at see denne S k r i b e n t yttre saamegen Betænkelighed ved en
P l a n , som D a n m a r k s viise R eg ierin g har u d f o r t med saamegen Held.
Allerede F o r o r d n i n g e n a f 2 4 S e p t e m b e r 1 7 0 8 , bestemmer i den i z § , at der skal oprettes en Casse i hvert H e r r e d , hvortil hver fuld G a a r d skulde give 4 tz.
hver halv G a a r d 2 hver B o e l - eller H u u s m a n d 1 tz., hver Ticnestekarl, som nyder fuld L s n , 2 s i., og halv L o n , 1 tz., og hver P r o p r i e t a i r noget raisonabclt.
I m i d l e r t i d v ar denne Easses Bestemmelse ikke a t komme de trcengende S o g n e til H i e l p , men at skaffe O m lo b e re bort af H e r r e d e t ; den 10 tz. i samme F o r o r d n in g fastscrtter derim od: at n a a r i et lider S o g n sindes flere F a t t i g e , end som S o g n e f s l - ket kan u n d erh o ld e , saa skal de-asstgneres paa et andet storre S o g n , fom ikke har saam ange B e tle r e . " E n U dvci, som dog hverken kan blive tilstrækkelig eller i a n dre Henseender kan forticne a t a n b e f a l e s ; men den 5 tz. i Reskriptet a f 5 F e b r u a r 1 7 5 4 bestemmer, at der ikke skal voere specielle S o g n e f a t t i a c a s s e r ; men blot en a l
mindelig H e rre d s fattig ca s se , som stal veere til fcelleds Fordeel for hele H e r r e d e t , og komme de meest Troengende S o g n e deri til H i e l p ; og dcn 8de Artikel i Reskriptet a f 6 November 1 73 9 bestemmer: " a t den ecne Herredscasse stal komme den anden til H i e l p , n a a r der sindes D i s t r i c t e r , hvor fast ingen F o rm uend e cre. "
*) 383-4'
D e n n e F o r a n s t a lt n i n g v a r vel en Begyndelse til a t afhielpe enkelte D'istric- te r s T r a n g , men v a r ikke heller m e r e , og den v ar i sig selv utilstrækkelig. M o d F o ran sta ltn in g e n a f R e f f r i p t e t as 5 F e b ru a r i / Z 4 kan indvendes: a t T r a n g e n kan ligesaa let tilvoxe stoerkt i et heelt H e r r e d , som i et enkelt S o g n ; og mod Reskriptet a f 6 N o vem b er 1 7 3 9 : ak de uundgaaelige D i s p u t e r og Modstrcvbelser, som vilde opkomme imellem de forskicllige H erredscassers Bestyrere, vilde forhindre en hensigts
mæssig Opfyldelse a f dets P a a b u d . .
D e t er fsrst ved R e g le m e n te t a f 10 J u n i i i g o Z for Fattigvoesnet paa L an d e t , at m a n har u dfun det den rigtige Udvei s o r a t komme de enkelte uformuende F a t t i g - Districter til H i c t p , og at m a n i denne S a g har hcevet sig paa et hoiere S t a n d p u n c t . D e t t e R e g le m e n t byder i tz. 9 , at i visse a f de forrige §tzer. a n fo rte overordentlige Tilfcelde, bor A m t e t s foreenede Fattigdistricter komme et enkelt District til H i e l p , og i §. 1 0 : a t hele A m t e t bor komme det Sognedistrict til H i e l p , som ved overordentlige O m stæ nd ig hed er, eller in d tru fn e Uheld, for en Tid m aatte blive
*
sat ud af S t a n d til ar forserge dets egne F a t t i g e ; og det fastsetter dertil det p a s seligste M id d e l ved i den V I I I Artikel tz. 4 7 - 5 0 , at anordne en A m tsfattig casses O p r e t t e l s e , om hvis I n d t c e g t e r , Regnskabsvæsen og noermere Bestemmelse bemeldte tz. 9 kunde e f te r ly s e s ; en ypperlig I n d r e t n i n g , som er et sandt Fremskridt til det B e d r e , som Fattigvcesnets O r g a n is a tio n har giort her i L a n d e t, og som foruden den G a v n , som den kan g isre ved a t komme enkelte trcengende D istricter til H i e l p , kan tillige blive et M id d e l til at tilvejebringe de fornodne F o n d s, for at kunde ivoerk- soette een eller anden nyttig I n d r e t n i n g , for at bringe Fattigvcesnets Bestyrelse ved Landdistrikterne i A m t e t til en storre F u ld k o m m en h ed , som f. Ex. A m t s - S y g e h u ses og T v a n g s h u s e s Oprettelse. S a a l e d e s er der da sorget for, at komme enkelte F a t - tigdistrictec paa Landet til H i e l p , som i Henseende til de F attiges Forsørgelse kunde vcere udmcerket besvoerede fremfor a n d r e ; men for Kiobstoedcrncs Fattigvcefen m a n g ler et saadant T i l s t o d , u ag tet enkelte Kiobstccdcr kunde ligesaa vel som enkelte Land- distxicter vcere lan gt mere bebyrdede med F attige, end som a n d re ; n a a r de enten ved S o e f a r t e n s S p c e r r i n g , ved H a n d e le n s F o r a n d r i n g , ved S t a n d s n i n g i Ncerings- vetene, ved trykkende I n d k v a r t e r i n g e r , eller paa andre M a a d e r komme i F o r f a l d , og iraar F a ttig d o m tager O v e r h a a n d blandt deres Beboere. D e t heder'"! Eancellie- S k riv els en a f 22 D e c e m b e r 1 8 0 4 : " D a Kisbstcedernes og Landets Fattigvcefen i alle Henseender ere adskildte fra h i n a n d e n , og da Kisbstcederne intet biedrage til
A m t s F a ttig k a s s e n , saa kunne Kiobstcederne ikke heller i de Tilfalde-, som Reglen mentet as 5 I u l i i i A o z , §. 5 cg 6 , o m t a l e r , "tillægges nogen Hielp til. A m t e t s E a s s e ; hvorimod det sindes t i l l i g t , at de Landbeboere, der m a a tte veere henlagre under KisbstccdcrncS K irke, frietage- for at bicdrage til A m t s F a t t i g k a s s e n , cg at d et, som de hidtil have erlagt til s a m m e , i F re m tid e n t i l s i d e r Fattigcassen i den K i s b s t a d , hvortil d e , som S o g n e f o l k - hcnhore. " D e t er m u e l i g t , at denne R e solution er foranlediget ved en Forestilling, som Slagelse Fatligcommission indgav den 2 i J u n i ! 1 80 4 om a t Kisbstcrdernes Fattigvccsen kunde i visse Tilfa'lde faae Hielp af A m t s Fattigcassen. D e t glor Mig o n d t , at R esolutionen udfaldt b enæ g
tende; thi den E r s t a t n i n g , som Kiobstcedcrnes Fattigcasse har erholdct ved at blive de P e n g e tilla g tc , som tilforn bleve betalte a f de Landbebocre, som hore til dcreS D i s t r i c t , og som siden tilfaldt A m t s F a i r i g c a s s e n , er ubetydelig, eg gierne m a a tte Kiobftcederncs Beboere betale noget aarlig til A m t s F attig cassen , fer at deres F a ttig - vcesen kunde sinde Understottelfe hos den ved paakommende Uheld. Kiobsteedernes og L an d ets Fattigveesner cre ikke mere adflildts fra h i n a n d e n , end som de enkelte F a t - tigdistricter paa Landet ere adflildte fra hinanden i n d b y r d e s , uden for saav id t, ar Kiobftcodernes Fattigveesner sortere u n d e r A m t m a n d e n og B isk o p p en , og Landets under A m tsd irectio n cn ; men denne Forsiiel synes ikke at vcrxe stor nok til at udelukke Kiobsteedernes FattigvKsen fra Asststence af A m t e t s Fattigcasse ved paakewmende Uheld. A m t m a n d e n er desuden M e d l e m af begge Fattigvcesners D ir e e t io n e r .
J e g vi< overlade del til d e m , som har storre I n d s i g t i S ta ts b e s ty re lse « end je g , at overveie det F o r f l a g : om det ikke v ar til G a v n , at der blev samlet et. eget Fond for hele S t a t e n , for deraf a t ' k o m m e enkelte E g n e til H i e l p , som a f een eller anden A arsag kunde blive overordentlig f o r a r m e d e , og hvorved selv den H i e l p , som A m t s Fattigcassen kunde .yde, ikke kunde blive tilstrcekkelig.