E n a f de vigtigste F o ran staltn in g er fra R egierin gens S i d e til at formindske F a t t i g d o m , er at forekomme, a t den n aaer den hsieste G r a d , ved at gribe de F a m i lier i Tide und er A r m e n e , hvis Velfcerd begynder a t synke, men denne F o r a n s t a lt ,
* ) M a n lcese G a r v e , S i d e 5 0 , i — 8 8 - 9 0 .
* * ) G a r v e , S i d e 4 4 5 og 128 - 36.
* * * ) L e v n f s r P e n i a N o . 1 3 , 1810.
n m g er tillige as alle d e, som fra R egierin gens S i d e kan tresses imod Fattigdom - m e n s O n d e , den vanskeligste a t ivcerkscrtte med den formodus Forsigtighed og Klog
skab. N a a r jeg ^ det K a p ite l, somjhandler om de F a ttig e s Forsorgelse, kommer til a t tale om, hvorledes Fattigvcesnct skal tage sig a f de saakaldte H u u s a r m e , vil jeg faae en Anledning til at indlade mig dybere i denne M a t e r i e ; her vil jeg allene fore- iobigen tillade m i g , at bemcerke folgende.
N a a r en Fam ilies Vclfccrd gaaer t il b a g e , og den ncermer sig til F a t t i g d o m , faa kan det reise sig a f en dobbelt A a r s a g ; enten er den selv S k y l d deri ved sin D o venskab, Uforsigtighed og Overdaadighed; eller det h ar sin G r u n d i uheldige udv or
tes O m stæ nd ig hed er, hvori den selv er uskyldig. I det fsrste Tilfoelde kan det noe-- sten aldrig hielpe, at m a n kommer saadanne F am ilier t i l H i e l p , enten med L a a n ,
eller F o rsk u d ; E r f a r i n g e n vil lcere, at de ncesten aldrig blive kloge a f deres S k a d e ; men at de kun misbruge og paa en flet M a a d e anvende den H i e l p , som m a n f o r u n der d e m , og a t de P e n g e , m a n anvender d e r p a a , ere t a b t e , uden at deres U nder
gang derved forhindres; b e t e r derfore bedre, a t S t a t e n overlader saadanne M e n nesker til deres egen S k i e b n e , og lader dem synke ned til den T i l s t a n d , at F a ttig - vcesnet maae tage sig a f d e m , og behandle dem efter sine G r u n d s æ t n i n g e r , eller at overlade det til private V e l g i o r e r e , a t giore F o rsag p a a , om de staae til at redde;
eg det eneste, som der fra S t a t e n s S i d e kan giores, for at afvende saadanne F a m i liers R u i n , er, ved viise Love a t lcegge saamange H in d rin g e r i V e i e n , som mueligt,
for Overdaadigheds Udbredelse iblandt de lavere Classer a f Landets J n d v a a n e r e . E n anden S a g er det med de F a m ilie r , hvis Velfcerd synker uden deres egen B r o d s ; ved dem synes det rigtigt n o k , a t v a r e hsist g a v n lig , dersom det Offentlige kunde tage sig a f dem i T i d c , inden de blive'aldeles fattige; og, ved at forunde dem en tcm p o ra ir U n d ersto ttelse, ved at give dem F o r f l u d , eller ved a t afkiobe dem deres Arbeide, at redde dem fra U n d e r g a n g , eller endog a t bringe dem tilbage paa Vel- foerdens B a n e .
N a a r m a n sporger o m . hvad A a r s a g e n kan vcere t i l , at en Families V e l stand taber sig, uden dens egen S k y l d , saa kommer det enten a f , at S y g d o m m e og and re Uheld r a m m e d e n ; eller a t formange P e rs o n e r bemcegtige sig den samme Nceringsvei, saa a t den eene gaaer den anden i V e i e n ; eller endelig, a t de Arbeider, hvorved en Familie ernoerer sig, ikke sinde den samme Afscetning, som tilforn. A t
f o r l a n g e , a t der fra det Offentliges S i d e stal tages H en sy n paa hvert enkelt T il- serlde, hvori det gaaer tilbage for en F a m ilie, er virkelig fvrmeget fordret, J e g har viist, at lastværdige Fam ilier ikke bor hielpes, og det er saare vansteligt a t bestem
m e , om den F a m i l i e , som begynder at bliv? trcengende, er selv S k y l d i sine Kerac Forverrrelse eller ikke; ogsaa bor enhver Familie og ethverf enkelt M e n n e k? hielpe sig.
selv saalconge de k a n , og S e l v - Virksomheden flappes ved for tidlig at komme frem med H i c l p e n ; videre bor der ogsaa levnes P l a d s for den private V e l g i o r e n h s d ; og endelig kan S t a t e n fole sig beroliget, n a a r den kun ikke h ar M a n g e l paa F o r a n staltninger til at as'hielve denne yderste N o d / H v o r denne indfinder sig ; en anden S a g
er det derimod, n a a r Fattigd om begynder a t yttre sig hos en heel S t a n d s eller en heel E g n s J n d v a a n e r e ; her maae den ikke undgaae Negieringens O p.ncerksom hsd, og i et saadant Tilfeelde er det vistnok rig tig t, at den i Tide griber den synkende Vel- fcerd under A r m e n e ; f. E x . dersom den kommer a f , at et almindeligt Uheld treffer en E g u , a t den-da ved G a v e r eller Laan paa billige V ilk aar ssger at hielpe drn igien paa Fode; har det.'sin G r u n d i, a t for mange P e rso n e r troenge sig ind i. en vis N æ r i n g s v e j , da ved at lcegge H in d rin g er for at ikke flere optages deri, og ved at lette deres Udgang d e r a f , hvis ikke denne Ulempe kan jevne sig selv, f. Ex. n a a r i en lille S t a d fsr mange smaae Handlende sertte sig n ed , og den eene tager B r o d e t a f M u n d e n paa den anden; reiser det sig a f , , at Afsætningen i en vis Nceringsver standser ved M o d e n s F o r a n d r i n g e r , eller ved H a n d e le n s Omskiftninger og politiske C o n j u n c t u r e r ; da ved at lede I n d v a a n e r n e s Fliio hen paa meere indbringende N æ ringsveje, eller ved gode Love at lette A fsæ tningen, eller ved at give Forskud og ved a t afkiobe P r o d u c t e r n e indtil Omstændighederne forandre sig. — Fo raarsag es ende
lig-denne almindelige Tilbagegang i Velfcerd v e d d e t , a t e n E g n pludselig berovcs sin soedvanlige Underholdnings K i l d e , f. Ex. ved et milrtairisk Eorpses ForlX ggclse, et Universitets Forflyttelse o. s. v . , da ved at boere O m s o rg f o r , a t en nye I n d l o g s - K i l d e aabnes for d e n , eller ved at drage en D e e l a f dens J n d v a a n e r e hen til
^ '
saadanne E g n e , hvor de bedre kan forskaffe sig deres Underholdning.
D e t er iscex r de L a n d e , hvor Fabrikveescn og H a n d e l ere r F l o r , og I n d i a n e r n e s Delfoerd meest er underkastet en pludselig F o r a n d r i n g , at Regieringcn b s r have A f - og Tiltagclsen i Folkets Velfcerd idelig for V i n e n e ; m en i ethvert L a n d , endog i d e, hvor J o r d b r u g e t , den sikkreste af alle N æ r i n g s v e j e , u d g i s r den fornemste Underholdningskilde, b s r R egierin gen stedse vcere n nd rerettet om denne
saa vigtige S a g , og lade sig meddele E f te rr e tn in g e r derom fra hver E g n s Embeds-, rnoend, eller andre paalidelige P e r s o n e r ; M a n g e l paa denne'Opmoerksombed kan be
f r a g t e s som en Ufuldkommenhed ved S t a t s b e s t y r e l s e n , der med Foie kan regnes b lan d t A a rs ag e rn e til F a ttig d o m m e n s Tilvoext i S t a t e n .
S a a vigtig, som jeg end derfor anseer denne Opmærksomhed at vcrre f r a R e - N e g ie r in g e n s S i d e , saa lidet kan jeg derimod tiltrcrde G a r v e s M e e n i n a , * ) som holder det for rigtigt, at m a n fra det egentlige Fattigvcesens S i d e kommer saadanne F a m i lier eller enkelte P e r s o n e r til H i e l p , hvis Velfcerd begynder at synke. D e t skulde allene voere i enkelte Tilfcrlde, i hvilke N egieringen ved L a a n , Forskud eller G a v e r vilde-komme en vis E g n , f. E x . efter en I l d e b r a n d eller et Uheld, etter en vis Elasse a f J n d v a a n e r e til H i e l p , og vilde betiene sig af Fattigvoesenets Bestyreres Locale, K u n d sk ab er, til at udeele sine B i d r a g ; men at giore Fattigvoesnet til en fortsat U ndersto ttelfes-Fo ranstaltning for den synkende V e l s t a n d , vilde vist ikke vcere at t i l r a a d e ; ikke allene vilde A dm inistrationen d e r a f , der i sig selv kan vcrre byrde--- fuld uok, n a a r den skal vcere, som den b o r , blive ualmindelig besvceret dermed'; men
det vilde ogsaa lettelig foranledige de allerstorste M i s b r u g ; de samme Aarsager som b o r , enkelte overordentlige Tilfcrlde u n d t a g n e , afholde R e g i e r i n g e n ' f r a at antage sig den enkelte F a m i l i e , hvis Velfoerd gaaer t i l b a g e , bor ogsaa afholde Fattigvces- net d erfra;- o g i Henseende til almindelige V a n h e l d , saa ligge disse uden for det§
Competence. E f t e r G a r v e s R a a d , at lade Fattigv crsnets Bestyrere troede i F o r bindelse >med udvalgte P e r s o n e r a f enhver Ncrringsveis og S t a n d s Corporation for a t undersoge den aftagende Velstand blandt Distriktets B e b o e r e , og forebygge F a t tigdommen i Tide , vilde formeere F o r re tn in g e rn e til det Uendelige, og dog ingen
lunde voere tilstrækkelig til at hindre de skadelige Zolger af denne F o r a n s t a l t n i n g ; ,^nan^ vilde ligefuldt blive forledet til a t understotte Overdaadighed og Ladhed, og , I n d v 'a a n e r n e vilde ikke mindre blive afholdte derved fra at bruge deres Forstand og Kroester, for at hielpe sig selv, m e n soette deres Tillid til det O ffentlige; kort s a g t, hvad enkelte F a m ilie r s og P e r s o n e r s Velfcerds Aftagelse a n g a a e r , vil al E rfa rin g , og alle Forsog sn art lcere, a t der gives ingen anden Udvci, end at lade dem paa egen H a a n d kiccmpe deres K a m p igiennem , nnd til de enten redde sig, eller bljve
» »
* ) M a n loese, om denne M a te r ie , G a r v e , S id e 1 3 6 - 5 6 .
reent fattige, eller a t m a n m aae overlade dem til den private G o d g i s r e n h e d ; ethvert M id d el, m a n r i l anvende fra det Offentliges S i d e , for a t frelse dem, vil kun have sieere skadelige end gavnlige F o lg e r
D e r i m o d gives der et ypperligt M i d d e l i S t a t e n til at komme den synkende Velstand til H i e l p , og s o m , efterat dets Gavnligbed er n u godtgjort, ogfaa burde voere almindelig in d f o r t, nemlig A s s i s t e n c e h u u s e n e . I n t e t kan veere rig tig e re , end, a t ethvert Menneske b o r , n a a r han begynder a t troenge, hielpe sig selv saalcenge h an k a n , inden han falder det Offentlige til B y r d e . N a a r han veed, a t det er h a n s P l i g t og a t han ikke kan vente sig offentlig Understottelse, forend h a n s N o d bliver meget sto r, saa a t han tillige tvinges til at underkaste si'g de Betingelsen, u n d er hvilke Fattigvoesnet vil rcekke ham H i e lp e n ; saa soger han i Almindelighed i de gode T i d e r at oploegge sig noget, hvorved han kan hielpe sig i de uheldige; dette som han kan oploegge sig, bestaaer ikke altid i P e n g e , som han kan lcegge hen og udsoctte; m en fornemmelig i at foroge sin B o e og formeere sine E j e n
d o m m e ; disse bar han da a t tage til, n a a r Uheld og T r a n g indfinde sig; m en det vil da deels falde ham vanskeligt at faae disse E jend om m e realiserede, og decks vil det ofte voere ham t u n g t ganske at stille sig ved d e m , n a a r h an s Uheld kun er forbiegaaende; hvor v ig tig t er det derfore ikke for ham , a t kunde paa en billig M a a d e og uden Aagerie og Udsuelse forvandle dem for en kort Tid til P e n g e ; dette viiser Assistencehuusenes store G a v n l i g h e d ; offentlige F o r a n s t a l t n i n g e r , som ere for vidt- loftjge til a t lade sig forbinde med den almindelige Fattigvoesens B esty relse, og som heller ikke troenge dertil, da de kunne selv underholde sin egen Bestyrelse. — Holsteen h ar sex s a a d a n n e * ) , hvorfore gives der kun een a f disse ypperlige Hielpekilder for den synkende Velstand i D a n n e m a r k ? — D e r s e m disse B e t r a g t n i n g e r , som jeg hidindtil h a r anstillet, tiene til at vise, a t F a ttig d o m iblandt et Folk kan have sin G r u n d i M a n g ler ved S t a t s b e s t y r e l s e n , eller at det i det mindste kan tilskrives dennes Ufuldkom- m enhed, at dette O n d e ikke bliver formindsket; saa t o r m a n maastee gaae endnu et S k r i d t videre, og fremkomme med den P a a s t a n d : at en Regiering kan umiddelbart blive A arsagen til en h s i G r a d a f F a ttig d o m hos et Folk, ved at g isre et u rig tig t Anlccg a f S tatsbesty relsen i det heele, og ved at lede Folket ved sine F o r a n s t a l t n i n ger hen til et falskt og stadeligt F o r m a a l . — Fleere S k r i b e n t e r s have giort den B e
-§
* ) J e v n f s r T h a a r u p s S ta tis tik 2den Udgave S i d e 6 i s « i z .
S
>,
V
moerkning, a t e tL a n d s a lt for store ErAtur kan blive en A arsag til F a ttig d o m , og a t m a n seer ds fleeste F attig e og den menneskelige N o d i sin frygteligste Skikkelse i de meest velhavende og blomstrende Lande. — D e t er allerede o m t a l t , hvorledes et
t
Lands E u l t u r og R ig d o m kan blive en Kilde til F a ttig d o m a f forstiellige A a r s a g e r ; saaledes ved det at Menneskene samle sig i de store Stcedcr i et alt for stort A n t a l ; ved det at Overdaadighed og derved alle A rte r af Lastvoerdighed udbrede sig; og ved det, at der kommer en stor M æ n g d e a f P e n g e i O m l o b , som ofte forleder Menneskene ril fordærvelige S p e k u l a t i o n e r ; men alle disse skadelige Fo lg er a f R i g d o m m e n s Til- tagelse kan dog ved allehaande F o ran staltn in g er fra N e g ie rin g rn s S i d e fo rw in d s te s ; derimod bliver den umiddelbar S k y l d i et Folks F a t t i g d o m , n a a r den soger a t drive rt Folks Velstand for vidt og til en G r a d , som overstiger Landets naturlig e Kreefter;
saalsenge e n j Regiering ikke driver et Lands I n d u s t r i e videre end i Forhold til Landets Fornodenheder og dets E v n e til at fode sine Beboere, saa kan saadanne B e stræbelser ikkun have fordeelagtige F o l g e r ; men gaaer den videre deri, scettes A g e r dyrkningen til b a g e , eller drives J-ndustrien vg H an delen s a a v id t, a t Landet ikke korrigere fo rm aaer a t fode den Mcengde a f Mennesker, som dermed beskicestiges, el
ler at den ikke kan selv opbruge hvad de frem brin ge; saa at S t a t e n maae stole paa andre Landes P r o d u c t i o n for at underholde sine M e d l e m m e r og paa deres T r a n g Al at bruge drts Konstflids P r o d u c t e r for at skaffe sine Arbeidere Afsætning, og For- tieneste; saa udscettec den Landet for den storste F a r e ; det kan til en Trd tilvere- Lrinae den storste Velstand og Overstodighed; men saasnart Omstændighederne forandre Tg ved Krigens Begivenheder eller andre F o r a n d r i n g e r , saa kan ogsaa et Folk paa
eng ang blive nedstyrtet fra den hoieste F lo r til den storste Fattigd om og Elendighed;
ikke a i tale om, st enhver N e g i e r i n g , der driver konstmcrssig I n d u s t r i e i V e i r e t paa d'en private H u u s s iid s Bekostning, og som ved at drivs en c lt for udbredt S o e - f a r t og H an d el, og ved at fore hyppige Krige til dens Beskiennelse, giver Anledning ril a t E n k ers og Faderloses A n t a l formeereS, og derved foraarsager megen F attig d o m i S t a t e n . — S a a l e d e s er intet farligere for en S t a t , end at drive et Folks C u lc u r
sg Velstand ud over Landets n atu rlig e Krsefter, og at stole paa andre Landes P r o - -duciion af Levnetsmidler til at fode dets J n d v a a n e r e og paa deres T r a n g til disses KonstsiidS Frembringelser. — P a a denne Afvei er E n g l a n d fsr ncervcerende Tider k o m m e t; den har bragt sin I n d u s t r i e , sin H an d el og sin Folkemeengde til en ufor- holdsmKssig S t o r r s l s e mod sit Lands naturlig e Krorfte-r; de politiske Omstændigheder kunne forandre sig ; og det vil da sse sin Undergang for D i n e n e ; og da det kan ikke
gcrae tilbage uben a t fee pludselig en almindelig F attig d o m udbrede sig blandt dets I n d - v a a n e r e ; saa vil det soge a t vove det pderste at ssette E u r o p a i F l a m m e r for at for
hale eller om mueligt forebygge sin truende S kiebne.
z ) D e n tredie Hovedkilde til F a t ti g d o m v a r endelig den, som h a r sin G r u n d
< den menneskelige C h a ra c te rs S v a g h e d i Almindelighed, og de d eraf udspringende D a a rlig h e d e r og Laster. I n g e n Folclse paatroenger sig det tcrnkende Menneske meeceved at fortsoette sin V a n d r i n g kgiennem Livet, end Folelsen a f den menneskelige S v a g h e d ; vel finder m a n meget stort, oedelt og ffiont hos M e n n e f f e n e ; men billige wgsaa overmaade mange og store S v a g h e d e r , utallige forfflellige Lidenskaber, u rig tig e Begierligheder og L a s te r; de findes oste p a a den forunderligste M a a d e a t staae ved S i d e n af de bedste Egenskaber og de plette saa o sted e ellers meestagtvcecdige Characte- r e r ; ingen Folelst berettiger os s a a r n ^ e t til et g ru n d e t H a a b o m , a t vi ere bestem
te til en bedre Tilstand, end t i l d e n , hvori vi her i Livet befinde o s , som denne F o - lelse a f den menneskelige Ufuldkommenhed, som saa oste g i s r os Livet saa b ittert, og saa levende vcekker Lcengselen hos os efter en bedre V e r d e n .
M e n Forestillingen om den S v a g h e d og Ufuldkommenhed, som findes hos M e n neskene, vcekker ikke all.ene M is f o rn s ie ls e n hos o s , men vi maae tillige erkiende, at
den er-en Kilde til desteste menneskelige Lidelser; vare alle Mennesker fornuftige og gode, hvorlidet O n d t ville der da ikke findes i V e r d e n ? isser maae m a n tilstaae, a t F a t t i g dom fornemmelig h ar sin G r u n d d eri, og at den i de allersieeste Tilfcelde er M e n n e skenes egen S k y l d ; ved alle F a t ti g v c e s m r vil m a n finde, n a a r m a n anstiller Under-
sogelse over'de P e r s o n e r s L e v n e t, som Fattigvcesnet maae u nderholde; a t D a a r - ligheder og Laster ere langt oftere A arfagerne t i l d e r e s N e d end Uheld; og det er vist nok en uncegtelig S a n d h e d , a t den F a ttig d o m , som hersker i et Land, er lan g t meere grundet i dets J n d v a a n e r e s stilfulde V a n d e l end i deres Talrighed og M a n g e l p a a E v n e hos Landet til a t kunde ernoere dem.
B l a n d t de menneskelige Ufuldkommenheder, som give Anledning til F a t t i g d o m , maae fornemmelig saaledes regnes Dovenskab, en Fcil, som ex meget a l m i n delig blandt M e n n e ffe n e , og som er S k y l d i, a t saamange M e n e n f f e r blive trcengen- de p a a deres gamle og svagelige D a g e , fordi de i deres unge dg sunde D a g e ikke har f o r t et strcebfomt V a n d e l . Livets E r f a r i n g viiser os idelig D o ven sk abens skadeligt
V i r k n i n g e r , m a n seer f. Ex. io Fam ilier leve ved S i d e n a f h i n a n d e n ; de ere i samme F o r f a t n i n g , og betiene sig a f samme N c rrin g s v ei; og den eenes K a a r ere dog la n g t bedre end den a n d e n s , alleene fordi den er meere strcebsom; det er behageligt
<>t see, hvorledes enkelte Mennesker kunne flaae sig godt igiennem, u a g te t alle dk U held, som omgive d e m , og de Vanskeligheder som forfolge d e m , og hvorledes de vide a t betiene sig a f ethvert M id d e l og enhver passende Leilighed til at forskaffe sig sin U n derholdning; imedens andre lade de bedste Lejligheder gaae. ubenyttede hen og f o r a r m e s , uagtet alt det Tilstod, de faae, og alt det Held, som ledsager dem i L ivet;
henne E r f a r i n g maae giore enhver fornuftig Fattigvcesens B estyrer forsigtig ved at hielpe de, som udgive sig for at trcenge, og bc-vcege ham til altid at soge at forbindx Arbeide med de F a t t i g e s Forsorgelse. -7- A'arsagen ti-l Menneskenes D o v e n sta b er decls oprindelige og ligger g ru n d e t i deres legemlige D ispo sition ; thi ligesom m a n finder nogle M e n n e s k e r, som a f N a t u r e n ere meget driftige og aldrig kunne vcere irvirksomme, saaledes finder m a n igien a n d r e , som besidde et n a t u r l i g t P h l e g m a , ere seendroegtige, i alle deres Bevcegelser, ethvert Arbeide falder dem besvserligt og in tet er dem kicerere end Roelighed; men fornemmelig har den sin G r u n d i en flet O p d ra g e ls e ; de Mennesker som i Ungdom men staae u n d er en streng T u g t og holdes ved en skrap Opdragelse til at veers- virksomme, beholde gierne denne D ristighed ved sig saaloeage de leve; derfore er det saa v i g t i g t , a t der fra R e g ie rin g e n s S i de giores a lt mueligt for at holde Ungdom men til Flid, og at afholde den fra dvn ister i Kiobstcederne saa almindelige Lediggang. D o g findes D ovenstab isccr hos de M e n n e s k e r , som begynde a t blive fa ttig e ; thi n a a r et M e n n e s te lever i en S l a g s V elstand, saa foler han i Almindelighed cn D r i f t hos sig til at forbedre sin K a a r , formeers si,,eEjendomme og staffe sig E v n e til at leve b ed re; men n a a r d e t'fs rs t be
gynder at gaae tilbage for M en n esk en e, og de mcerke at de f o r a r m e s , saa er det sieldent at de fole K r a f t nok hos sig ved en foxdobblet Flid at hielpe sig ud a f deres N s d ; men saa lade de for det meeste M o d e t synke, overgive sig til en stedse storre Ladhed, og bevccgcs forst ved den yderste N o d til at foretage sig noget Arbeide.
M a n sinder derfore, a t alle de P e r s o n e r , som har havt med et Fattigvcesens B e s ty relse a t gisre, klage over den D o v e n s ta b , som sindes hos de F attige, og betragte den- Ne L ast, som en af de fornemste Kilder til F a ttig d o m * ) ; m en det er ellers n a t u r
-li^t, a t de let lade sig deraf forlede til at overdrive deres Beskrivelse over den m enne
skelige Dov-enstab i A lm ind elig hed ; da de bar en saa hyppig Leilighed til a t betragte denne Egenffab hos de Mennesker, som de har meeft at gisre m e d ; eftersom det er just de dovneste M e n n e f f e r , som efterhaanden blive til en B y r d e for F a t t i a - vcesnerne.
M e n Dovenskab er vist ikke den reneste menneskelige Last, fom har F a t t i g dom til F s l g e ; der gives ogsaa en a n d e n , som bringer Menneskene i en lige saa stor N s d , og som i vores Tidsalder og i D a n n e m a r k h ar tiltaget i seer-deles hor G r a d , og har den stsrste Elendighed blandt Landets I n d v a a n e r e til F s l g e ; denne Last er O v e r d a a d i g h e d , en sand moralsk Epidemie i vore T id e r, som ingen fornuftige Fo-.
restillinger og ingen offentlig N s d synes at kunde standse.
1
. D e n almindelige M a a d r , hvorpaa Overdaadighed y ttre r sig hos et F o lk , er i Tilbsielighed t i l V e l le v n e t; den h ar vel ligesom al L u xu s sine gode F o lg e r for et Land, da den anspor^r dets V e b o e r e , til Virksomhed og vcekker deres O p f in d e l
ses A a n d ; kunde ogsaa denne Tilbsielighed nogenlunde holdes inden for F o r n u f t e n s G r c e n d s e r , saa kunde den ikke have andet en- gavnlige D i r k n i n g e r ; men vist nok er d e t , at n a a r den overstiger disse Grcendser, eg n a a r den griber alt formeget omkring sig blandt de lavere Classer, som saa let kan blive Tilfceldct og saameget er blevet det i mit F s d e l a n d , saa kan den ikke andet end drage de sergelrgstr F o lg e r efter sig, og
blive een af de sikkcrste Veie til at befolke P e n i a s Rige.
' *
D e n n e Tilbsielighed til Vellevnet viiser sig paa to M a a d e r ; deles som m a n - .siger i Lyst til at leve godt inden egne D o r r e , og drels i den A t t r a a e at vilde
^tractere andre, og derved tilfredsstille sin F o rfæ n g e lig h e d ; begge disse P t t r i n g e r a f denne Tilbsielighed ere lige fordærvelige, m e n den ssrste or den almindeligste hos A l
m u esm and en , og er et a f det S l a g s moralske U k r u d , som stedse udbreder sig videre.
H v e r t u n g t er det ikke a t s e e : a t Kaffcdrikken fortrcenger hos saamange en ordentlig og sund M i d d a g s s p i s e ; a t Kisbsteedmanden og selv B o n d e n scrtter meere P r i i s paa den udenlandste V i i n end paa- det ind^nkandffe-Dl, at han faaer S m a g paa de fremmede R is e n g r y n , og agter dem hoiere end Landets B y g g r y n o, s. v.
dengang han v ar ubekiendt med disse fremmede N æ r i n g s m i d l e r , faa vare h a n s
« —
eget Lands h a m ligesaa kioerkomne, fom hiiue n u ere ham ;'han er ikke blevet meere lykkelig ved sit B y t t e ; men han skader den S t a t , hvis Undersaat han e r , ved at foroge
dens I m p o r t e r ; og han stader sig selv ved ofte at bortsdsle al sin Fortjeneste, h voraf h an burde giemme en Deel til den uvisse F re m tid , og til at forbedre sin F o r f a t n i n g , og ved a t bringe sig paa F a t t i g d o m m e n s R a n d , allene for a t tilfredsstille sin lcekkre G a n e s F o rd rin g er. M a c f a r l a n * ) i sin a n f o r t e B o g gior den grundede Vemoerkning, a t T ienernes Classe isser bidrager til at udbrede H a n g til Vellevnet iblandt A l m u e n kil hvilken de ofte vende tilbage, .ester at de forst ere blevne bckiendte med O verdaa- dighed i de F o r m u e n d e s H u u s e ; det er ogsaa een af d e A a rfa g e r, hvorfor Overdaadig- heden lettest udbredes blant A lm u e n i de store S t a d e r , hvor T ien ern es Classe er talrigst«
A f denne A a rs a g , ligesom ofte a f fleere, bor Regieringen soge at forebygge, a t denne Classe a f Undersaattere ikke bliver for t a l r i g ; m a n veed hvorvidt M i s b r u g e n med a t holde for mange B e tie n tere er steget i visse Lande, som i S p a n i e n , P o r t u g a l og i N e a p e l. D e n n e M a a d e a t bekisempe Tilboielighedeu til Vellevnet p a a , saa at den ikke formeget udbredes blandt A l m u e n , er vel den seneste, som R egieringen kan a n v e n d e , n a a r den vil dertil betiene sig a f Love; thi forresten lcerer E r f a r i n g e n , at alle Lovbud imod Vellevnet have saa godt som ingen V i r k n i n g ; da de M i s b r u g , som heri begaaes, sinde S t e d i et Folks private Boeliger, hvor de offentlige A u cto riteters Blikke ikke^ kunne n aae, og de viife sig ikke offentligt. — D e t t e O n d e m aa ssges a t holdes inden sine rette G r a n d s e r ved S k o l e u n d e r v i s n i n g e n og ved F o r m a n i n g e r fra Religionens og S a d e l a r e n s offentlige Talestole; dersom det kun er at haabe at den forste lader sig bringe til nogen F u ld k o m m e n h ed , og dersom det kun ikke alt fo r
meget horer til T id s a ld e re n s A a n d , a t Folket gandste tillukker sine D c e n for de sidste, ^
M e n foruden a t Overdaadightd y ttrer sig i V e l l e v n e t , saa v is e r den sig og- -saa i> en yppig Klædedragt, det er een a f vor T id sald ers ssrgelige E r f a r in g e r at fee, hvorledes de simple E la ss e r stedse meere i denne D a a r li g h e d efterabe de H o i e r e , og hvorledes Landets J n d v a a n e r e ' idelig meere afvige fra deres F o r f a d r e s Tarvelighed
! dette S t y k k e ; denne Overdaadighed er en aabenbar Kilde til R u i n for mange F a m ilie r , og den h ar overmaade stadelige Fo lg er for et L a n d , n a a r den griber vidt