det paaligge at forsorgs et Lands Trcengende? skal Byrden paalcegges hele Landeti Almindelighed, og altsaa Statens Casse, rllex hver Egn i S«rdeleshed, saa »t den sial forsorgs de den tilhsrende Fattige?
^ »
-
-For den forste Grundsætning kunde fslgende to Betvagtninger synes at tale:
, ) at da man gaaer ud fra den Grundscetning: at det er Statens P lig t, at drage
Dmsorg for Fattigdommens Ashielpelse, saa kunde det vgsaa synes, «t tilkomme
den at udrede de P e n g e s u m m e r , som de F a ttig e s Forssrgelse kunde kofte; A t n a a r m a n vilde paalocgge hver E g n - at forsorgs sine F a t t i g e , saa m a a tt e det blive en n a t u r l i g F s l g e d era f, ar nogle E g n e , i hvilke T r a n g e n v ar ftor, m a a t t e blive over- m aade besvserede, imedens B p r d e n blev neppe mcerkelig for andre.
M e n for den anden G r u n d s æ t n i n g : " a t hver E g n bor forsorgs-sine F a t t i g e, " lade sig endnu la n g t mere gyldige G r u n d e a n f o r e : i ) F o r f t denne: at lige
som det er n a t u r l i g t , a t det paaligger enhver H u u s f a d c r og enhver F a m i l i e , at for- sorge sine T ilh oren de og S l æ g t n i n g e , saaledes bor ogsaa ethvert storre B o r g e r , S a m f u n d forsorgs de det tilhorende Trcengende. 2) M e n forn em m elig , a t de som h a r Fattigvoesnets Bestyrelse i enhver E g n und er H cend erne, ville med la n g t storre S p a rs o m m e lig h e d og Forsigtighed boere Om sorg for de F attiges F o r s s r g e ls e , n a a r de selv stal have at g is re med a t staffe de P e n g e tilveie, som de F a ttig e s Forssrgelse koster, og disse stal hoeves a f den E g n , som de boe i , end n a a r S t a t e n s Easse skulde udrede det; og n a a r Fattigvoesnets Bestyrere a f egen E r f a r i n g vide hvor
van-s
skeligt det ofte-falder a t staffe de fornodne Hielpemidler tilveie til de Troengendes Un- derstottelse, og derved komme til Kundskab om hvor farlig F a ttig d o m er for det O f
fe n tlig e , og hvor let de F a ttig e s Forsorgelse kan blive hoist byrdefuld for S t a t e n s I n d v a a n e r e , saa ville de sinde sig faamegct mere tilstyndede til, saavel a t efterspore
F a t t i g d o m m e n s K i l d e r , som til at soge at ^standse dens Udbredelse.
M a n har derfor ogsaa antaget d e t , s o m e n fu n d a m e n ta l Grundsoetping ved Fattigvoesnets O r g a n i s a t i o n , og har fastsat det ved Lovbud, at enhver E g n stal for
sorgs sine F a t t i g e , og da det er ubestemt hvor stor en S tr c e k n in g der stal regnes til en E g n , saa har det givet A nled ning til Landets J n d d e e lin g i Fattigvcesens Distric- ter. D e n n e J n d d e e l i n g i D is tricte r er passende bleven i del Hele rettet efter Landets J n d d e e l i n g i S o g n e . ; da S o g n e , Jn d d e e lin g cn allerede bevirker en mere speciel F o r bindelse imellem de Landes I n d v a a n e r e , som boe s a m m e n , og tillige en Afsondring a f disse .mindre S a m f u n d , fra det hele B o r g e r - S a m f u n d s M a s s e ; og da desuden ethvert S o g n har sin scerstildts geistlige E m b e d s m a n d , hvis S t i l l i n g i S t a t e n vg h v i s S t a n d s N a t u r f s r e r det ncermest med s ig , at h an stal vccre de Fattiges F o r sorger. R e g le m e n te t for Fattigvcesnet paa Landet a f 10 J u n i i 1 8 0 3 , i .', §« 1 , bestemmer saaledes: " a t saam ange Hoved - eller Anexsogne, s o m e r e fo reen ed eu n - b e r - e t Proestekald, stal u dg isre tilsammen et S o g n e d i s t r i c t ; " i den i s t e - §. a f
7S
R e g le m e n te t for Fattl'qvcesriet iK is b s ta d e n a f s a m m e D a t u m fastscetteS, " a t enhver Aisbstad stal ikkun udgiore eet Fattigvcesens D istrikt (de fleece S o g n e , som d m
kan bestaae a f , foreeneS a l t s a a , hvad Fattigvcesnet a n g a a e r , med h in a n d e n ) de ^ Landbeboere, som h s r e ti! Krsbftsedernes Kirker, hsre ogsaa til Fattigvcesens D is tric- ! Let; men de Anncxsogne, som ere foceenede med Kiobstadens S o g n e k a l d , blive F a t -
tigvcesens Districter for sig. " Lovbudet er meget v e lg is r e n d e , det letter B estyre!- . ^ sen for E m b e d s m a n d e n e , b rin g er Eenhed ind i Bestyrelsen a f Kisbstadens F a t t i g - ^ voesen, og gier det m u e l i z t , at bringe den til en storre Fuldkommenhed. V ed H o
vedstadens Fattigvcesen har m a n seet sig befoiet til endnu meere at afvige fra den R e g e l , at rette D istriktern es Udstroekning efter S o g n e n e s ; i Folge den 5 tz. af
P l a n e n a f 1 I u l i i 1 7 9 9 , C ap . i , er Kiobenhavn inddeelt i 12 Hoved FattigvoesenS , , , D i s t r i c t e r , som ikke ere rettede efter S o g n e n e . I Hovedstaden staae I n d b y g g e r ,
— I
ne ikke i nogen seerdeles Forbindelse med h i n a n d e n , fer saavidt de boe i det samme S e g n , og Fattigvcesnets Bestyrelse er for v i d t l s f t i g , S o g n e p r æ s te r n e s ovrige F o r retninger fer mange til a t det kunne blive disse fortrinlizen p a a l a g t , a t boere O m s
sorg for de F a t t i g e - Forsørgelse.
I
2.
Paa hvilken Maade Omkostningerne ved de Fattiges For
sørgelse skal udredes af ethvert Fattigvcesens District. !
D e t t e S p s r z s m a a l er begribelige« det forste m a n maae g isre sig, saasnart >
det er bleven fastsat, hvorledes de F a t t i g e s Forssrgelse stal fordeles p as Landet- ' i I n d v a a n e r e ; det maae fyldestgørende besvares, inden det kan hielpe a t bestioeftige ^
sig alvorligt med at bsere O m so rg for de F a ttig e s F o rss rg e ls e ; m a n maae vide, hvor i m a n stal tage det f r a , som den nsdvendig vil koste, inden m a n kan begynde paa a t >
foranstalte den. > ^
i D e t er ikke m in H e n s i g t , her a t giennemgaae de fsrstiellige S l a g s J n d t c r g -
S e r, som et Fattigvoesen kan h a v e , og som enten ere en F s lg e a f private P e r s o n e r - ^ V e l g i s r e n h e d , eller a f enkelte Lo vb ud , hvorved R e g le rin g e n har toenkt paa a t kom- ! me Fattigvcesnet til H i e l p , f. E x . faste E i e n d o m m e , J o r d e r , udestaaende C a p ita - !
1
KO
74
ler, T a v l e og B o s s e p e n g e , M u l c t e r , Afgivter ved A uctioner og deslige, det vil desuden koengere hen blive en passende Lejlighed til at omtale dem, n a a r jeg kommer til det C a p i t e l , som handler om Fattigvcesnets Regnskabsvæsen; alle disse I n d t æ g te r ere.desuden deels uvisse og decks ogsaa for det w.cesce utilstrækkelige til at afhiel- pe alle Fattigvcesnets F o rn ø d e n h e d e r; m a n har ved at forskaffe d e m , ikke havt F a t tigvcesnets hele T r a n g for V i n e n e ; men m a n har derved allene som s a g t , sogt at komme Fattigvecsnet til Hiclp,, .og S p o r g s m a a l e t staaer altid tilbage at besvare:
H v o r a f skal cl F a t t i g v a s e n s , D i s t r i k t forffaffe sig M id le r til at forsorgs sine T r a n - z e n d e, n a a r de E i e n d o m m e , som det besidder, og de uvisse I n d t o e g t e r , s o m e s te r Lovene ere det tilla g te , blive utilstrækkelige, u ag tet al anv en d t Oekcnomie ?
D e t er k l a r t , at dertil gives kun to Udveie; det M a n g le n d e m aae enten til- iteiebringes ved a t indsamle godvillige G a v e r af D is tr ic te ts B e b o e r e , eller ved a t paalcegge dem een til Fattigvcesnets T r a n g svarende, og efter B ebo ernes F o r m u e - T ilstan d proportioneret A f g i v ! , som m a n almindelig kalder Fattigskat. I n g e n , fom h a r,e t klart Begreb om Fattigvcesnets N ø d v e n d ig h e d , og om hvad et F a t ti g - vsesen bor veere, vil tage i B e te e n k n in g , at erklcere sig for den sidste Udver.
D e t kan vel ikke ncegtes, a t der kan gives de E g n e i V e r d e n , hvor T r a n gen kan vccre saa liden, og p a a den anden S i d e Velstanden saa stor og B eboernes S i n d e l a g saameget stemt for V e lg io ren h ed , enten ved Religissitst eller ved O p l y s n i n g , saa at de F attiges Forsorgelse kan blive tilstrækkelig tilvejebragt alleue ved zodvillige G a v e r , uden at m a n har n sd ig at kage sin T ilstugt t i l P a a l c r g ; det er saaledes bekiendt, at steere milde S t i f t e l s e r i Englaird allene subsistere ved frievillige
»
B i e d r a g , og a t de endog ere r en blomstrende Tilstand. M a c s a r l a n * ) siger, at i H o lla n d bleve de F attige fo r d u m tilstrækkelig fo rso rg ed e, blot ved Collectcr, uden a t m a n nogensinde havde nodig a t paaloegge nogen Fattigskat. I m i d l e r t i d ere alle saadanne E r f a r i n g e r altid blot Undtagelser, hvoraf der ikke lader sig danne nogen almindelig R e g e l . D e godvillige G a v e r ville i de steeste T i l f a l d e blive utilstrcekkc- lige, altid ubillige og uvisse, og derfore ogsaa stedse en usikker og falsk G r u n d v o ld til opfors et g ru n d e t F o r s s r g e ls e s - S y s te m p a a for et Lands Trcengende. E r f a r i n g e n
b ar loert m i g , og den vil noesten o veralt loere alle, som b ar med Fattigvoesnets B e styrelse at giore: at de godvillize G a v e r vil blive utilstrækkelige til a t afhielpe F a t tigvoesnets T r a n g .
J e g kan ikke afholde mig f r a , her ved a t afskrive et moerkeligt S t e d a f P e - n i a : * ) " E n h v e r B e t l e r er neppe heller v a n d r e n d e for det kiebenhavnske P u b l i k u m . M a n ''beregne de S u m m e r dets Forlystelser m e d t a g e , og soette Hovedsum m en ved ved S i d e n af d e t, som gives fer at afhielpe offentlig T r a n g , og S c e tn in g e n er da berigtiget. Hele Collecten fsr Kiekcnhavn er ikke mere end imellem 16 og 1 7 0 0 0 R d l r . ; altsaa cver 2 0 0 0 R d l r . mindre end en Uge i H uusleietiden kan koste F a ttig - vcesnet; og i hiin S u m er endda indbefattet de ikke ubetydelige S m a a e s u m m e r , som gives af de kongelige B e t i e n t e r e , der desuden betale ^ pr. C t. a f deres G a g e . D e r gives utallige B o r g e r e , som enten ere rige eller sidde i betydelig N c e r i n g s d r i f t , og betale intet eller lidet til F a ttig v ce s n c t; hvor nsdvendig er da ikke for disse godt Folk, Ansoetning til F a t t i g s k a t ? " A t H r . J u s t i r s r a a d B a r e n s Klage ikke er u g r u n d e t , har han tilfulde g o d tg jo rt, ved i P e n i a for 1 8 0 8 * * ) at meddele Q v a r t a l « Lister paa Collecterne i det femte Forstanderfkab a f K i e b e n h a v n s ssrste Hoveddistrict;
m a n seer deraf, hvoraf jam m e rlig m a n g e ' a f et D i s tr i c t s Beboere biedrage til F a t
-s
tigvoosnet, n a a r det er overladt til deres egen frie V i l li e , og det er ogsaa n a t u r l i g t , ' at det ikke kan voere a n d e rle d e s ; thi hvorm ange gierrige og egennyttige Mennesker gives der ikke? hvorm ange krympe sig ikke ved at give kloekkeligt, a f F ry g t foc.at de skal derved skal komme til a t boere B y r d e n fs r a n d r e ? hvor stort er ikke se M e n neskers A n t a l s som aldrig ret har tcenkt over Fattigvoesnets N ø d v e n d ig h e d , og' hvorledes det er enhver god B o r g e r s P l i g t , a t biedrage til de T r æ n g e n d e s F o r s ø r g e l
se; og endelig ligger det i Menneskets N a t u r , at det ikke sinder nsgen ret F srno ielse i at give de G a v e r , som det ikke selv kan u d d ele , see hvorledes de blive anv end te oz derfor modtage de Troengendes Taksigelse. M a n g e toenke vel o g s aa, m o n de F a t tige faae noget godt a f det , som vi give? M a n seer derfore ogsaa til stor S k a d e for
Fattigvoesnets B esty relse, endog paa de S t o e d r r , hvor Fattigvoesnet er godt indret
t e t , ja selv hvor B o r g e r n e i det hele fole sig derom overbeviste, a t m ang foldige, >