Digitaliseret af | Digitised by

Digitaliseret af | Digitised by

Forfatter(e) | Author(s): Bastholm, Hans.

Titel | Title: Theoretisk og practisk Anviisning til

Fattigvæsnets hensigtsmæssige Bestyrelse i Danmark uden for Hovedstaden saavel i Kjøbstæderne som paa Landet.

Udgivet år og sted | Publication time and place: Slagelse : Peter Magnus, 1817 Fysiske størrelse | Physical extent: X, 346, [10] s., 1 falset tav.

DK

Materialet er fri af ophavsret. Du kan kopiere, ændre, distribuere eller fremføre værket, også til kommercielle formål, uden at bede om tilladelse.

Husk altid at kreditere ophavsmanden.

UK

The work is free of copyright. You can copy, change, distribute or present the work, even for commercial purposes, without asking for permission. Always remember to credit the author.

v k l X 0 ^ I 6 k l _ I 6 k 6 I 6 I _ I 0 1 ' k X VH 1.-2.8 34 I 4° '

1 1 Z4 1 4 0^697 1

Z W f f

W M y .

' M - " M '

< - U /

> x -- - - -> ' -?-.?. L>-.- ' 7-? - >

W M .

- -''-M ^tz!.-.

-z-M . - - ? .M ..-4 -4 .., F-^'7,-.v -. .7., . : '.^-.:-.>1 x

K M 4.4 . . - ' ^ ^

l U 4 4 4 4 7 ' - 7 '

O 4" 44M O M ' M M P

4 4 . - - M M H

7 - ! >

- V 4 4

4 ; "

. - . - ^ ^ W K U 4 4 W § K ^ ^ 4 4 ^.4 - 4 . - ' - - . . . . -

' . - - - . . - ! 4 M l z 7 ! , , . W « ! 7 ' -

^ ' 'X > ..,' ^_^ ^ - , _. V ' - l _{E ...}^ . <!^ r >-

- 4 W /

. - 4 4 '. '

>'l

W M U X

> . ^ r . ^ .!

> -

. .' ' . 7 ^ ^

' ' 2^{- 4 4}

< ?-.

r

, . ^ 4 r i. .>. -. .-

- -.'4 .- <

?

. 7^...-,

l - M >'

' -- > " M

i.' -' -

7 - - - -

. ' . M M

^ ^ ^ .

' M ' 4 ^ 4 4 x K 4 M '- ^ 4 - -

' 4

'-- 4 .. ><

' ' L > 4 4E ^ - ..

M- - 7 ^ 1.

^ -- --. . 7 « > -*

.'i' "'X..

^ '>- - .'

< ' -

M M " 4 ? " ' ' ' ^ '

: . - . .- :-

'!4

E 4>7i^7>44' . " z 4 4' 4'-

^ >.

^ '

i ^ ',

>'-/>

- M « X .

.> 4^

l ^

M i « ! ' - : - ' ' "

s .L i > s > v V ^ , W

. . . . , ^ - r.i » ' '.-

7<

'V ^ ^ ^ '

4 P i ^ W

X,.' «' > ^ -... - ''> >

^ ^ t Z I W

c h M .

' - ' . ' L

-"74.^

/ ' ' 4 4 ^ 4 ^ '. ? / ),- . . 1

- ./ ^ - <

' < -

- , ,'

^ !' ' /

-! ^1 M '

' r . -

^ .4

^ '^s.'s^'?-' '' ' . . . ,

' . v - ^ - ,. - . .' ^ -. ^.§- . . . ..' i - , ' , ' . .

.' 4 '7 ^ '..'^ ''' '"-'. ^ ^ '- ^ ^ ^ '' ' ' '' ' '

i, ..

/ 1 .

- W W ^ -

7- - ^ «i/x

' »' 7 ,

: . <

>' ^ -' -. < ^ »>.'' 't.I'. ' - o >

. -. v . ^ 'x-/ ^ » E. . . , , ' , >,».!! .. .. >

^ >. - .' . . . . . . . .- . . . .

. 4 / 4

^ v ^ 4'^

- . - . ? ' . . V*

^

M '

'. > '-

4 ^{^ . 4}

4

U '4 . /7 . . ... ^ ^ .4 ,

. . . .. ' M . ^ 4 . " 4 4 4 4 > / ? ^ 4 '

^ . E r . < 4 . - c h L - 4 ' 4 - ^ 4 . / N ' ' '

'- 4--'..

' " > / 4 /44-.- 4-^ ^ s .^-.r '"" M

» E d r

44 ^

M M 444M s W

»'... .i«-....: » »'.

- , . 4 ^ -

>. 8 i 4 M 4 ^

M - M M '

< .. - <r

M'«/. 4 .4.4-...IW4-'EK4 .

» G ^ . . . . 0 ^ 4 4 ' ' ' . ^

M 47..?^ -

1

. . , . . ..^>.

44 - ^

5 -

-'.4^{. ,}

4 4 4 . 4f' ^ -

^ 4^ 7447'-' .4>n 4 K'^

W 4 4 K 5 4

' . " M M 4 . . ' . - . / M M ? 4 - ' ^ 4 ^. -- - , ' .

. ^ ^

. »-

. '> -. ! . 4 ' 4"^ ^

r 4

W M ^

4-4ak.4

/ - 4 4 . L - ^ . ^

' 7 4 4 > . . > - - > . . . 4 4 4 -44 . -. ' 4

. W ? '

M - .' 4 ? -

. . M W

N U L

4'5. M M W L . M - X F ' ' . '.

'>HWWWWF>tr^L^ "4-4

M H M U U ^ ' 4 4 ^ '

/

, . ' >,

4

.'4,' - > 4 ..^ ^ -'

' - 4 ' ' < 4 4

4r.

'!. 4 ' ^

^ .4 4 .4 4 ,4 ^ ^ -

v

- M 4 ° . 4 v / 4 -

^ M W . 44.'^W4 7^": ^44.-.74>

4 ^ W M

^ ' ' ' ' ' -s . . ,.

H

4. .

.4M 4

' 4 7 4 4 ^

4 / B

' » i ->:>4"

' ' " M m - ' . ^ ' D W W U ^ t ' ^ - 'i,/?.-

- M ^ ' ' 4 4 K W D M M M M " M W - - 4 W ^ ' v " ' " ^

M M .M M r ? >ELH«M!8WLEUW's.A?:DWM>'^.... 7ck'i>

' Hr4E c h M 44. 4" ^-

4 .--'

' - . .'.

'. ,7.-^44 ^ 4 , 4 , - 4 . - 4 4 - - / 4 M.

4 M -45--'

-7 >>

4 7

. ?- >

^'1 A H ^ 4 . . W < W ) -5-<>74../.,. -- --.V 4 M 74..M '

W W . ^ ^ § M ^ M H W 44'v4'^4^ M M M O -- M

^ 4

. .4

.... ..., .7

.'.u. I .

E - .

''4 4 ,

-X ' '

. 4 M 4 ^

." - < r L-/L r>'

-". ^ ' " M 4 4

.,. > ... ^ , ,, .,

A r -

4- r .. 7x

.4 L

i - N 4 K ' 4 M

- " 5 4 . 4 ^ 4 4 ^ . 4 < X 1

4.^.4 ^ M , .

>-7 4 - . . .;

^ -- '!'-i '

M M

V ^ ^ F E M W ^ ^ . - L l M ^ '' 44. >-4. , - . , . . , . -. . . . . , . . .„. . . ,- ^

L4

,.,> ... j - >.

44!A'7^

MM^E?!L»-EL»rMAM«k V - "'S>

... ... ... - s M ^ E - - . -«« " ->'". ? -7 < 4 - M H M < - ,-?. ^ 7^>.,.. .

' M M

> ' -

W M M

M ^ H W

- 7 7 .

> . ! / - 7 ^ 7 E - -i" 4 -- <.,

M .7 . . .

. 'i ^ 4 ^ 4 ' > 4 . .

. , >

'-i 7- ^ 4

>-. 4 M

-»? <

§ 4»

M ' -

-1

>-

M M «

K M W S §4 -x,.- K .

' - - M L -

4 E

M M S '

A

>4

>

-. >.

-4

M M M ' "

A W

< - 5 "

. M. '

- ri^'4 - -444

^ 4 ,-.^'

. _- -< _/k - . >_x

x ...-! . 4

»' >

»>- -.'°- «. X x 4 4 4 M :Z

M

4 ;...-.L

TEL

W M M M W

IL- 1 ^{'^ '} 7^{^^^ V}

^4'44M

'^4 . . t ^

.

Theoretisk og practisk AnviiSuing

til

-L

/

r

Danmark uden for Hovedstaden

s a a v e l i K s s b s t o e d e r n e s o m p a a L a n d e t ,

a f

2)

H a n s B a s L h o l m ,

Ridder as Dannebrogen og Sogneprcest til S t . Peders Kirke i S lagelse.

.'.'E

. ' S l a g e l s e , 1 8 1 7 .

Trykt bos P e t e r M a g n u s , K ongl. privil. Bogtrykker.

- f- i

'

^ ° t-'

X

^ '

« /

,

^ > -^-d ^_{- " . . . . -E} ^{x »}

< '

--

D e D a n s k e s K o n g e -

S i t F o l k s F a d e r o g V e l g i o r e r

h e l l i g e s d e t t e S k r i f t

<

X

/

«

>

>

i

-5'>-

«

a l l e r u n d e r d a n i g s t

a f

F o r f a t t e r e

>-

>

«»

»

l»

l.

>

1

>.!

k

?

»,

i- r

» --

>

»?

X

<

F o r r a L c.

X

siger i sin S k i l d r i n g af H c n r i c h den Ldes- R e g i e r i n g : I d en n e K o n g e s T i d bleve n o g le Love u d g i v n e a n g a a e n d e T i g g e r e og L a n d s t r y g e r e ; een a f de F o r a n s t a l t n i n g e r a f en R e g i e r i n g , som M e n n e s k e l i g h e d e n a n b e f a l e r en v e l g i o r e n d e L o v g iv e r p a a det eftertrykkeligste, som ved det fsrste D iekast s y n e s a t vcere m e g e t let a t b e r i g t i g e , m e n dog er een a f de v a n s k e lig s te , n a a r den s ta l sav led es b r i n g e s i O r d e n , a t H e n s i g t e n k a n o p n a a e s og I n d u s t r i e n ikke s ta l lide d e r u n d e r .

D i s s e O r d ere lig e s a a v ig ti g e som s a n d e ; fa a e D e e l e a f S t a t s b e s t y r e l s e n fo rtien e i den G r a d R e g i e r i n g e n s O p m æ r k s o m h e d , som F a t t i g v o e s n e t ; fo rd i d e n n e a f alle er meest g r u n d e t i den K ic e rlig h e d , vi skylde vore M e d m e n n e s t c r , og fordi den staaer i den nsieste F o r b i n d e l s e m ed B o r g e r s a m f u n d e t s H e n s i g t , som er alle d e ts M e d l e m m e r s V e l b e f i n d e n d e . M e n i n g e n D e e l a f S t a t s b e ­ styrelsen er h i d i n t i l m i n d r e b r a g t til F u l d k o m m e n h e d end d e n n e , som E r f a r i n ­ g en noesten f r a alle L a n d e lcerer os. H v a d kan vel A a r s a g e n v cere'til d e n n e U f u l d k o m m e n h e d , ved et a f det m en n esk elig e L i v s vigtigste A n l i g g e n d e r ?

A t F a t t i g v c e s n e t s h en sig ts m æ s s ig e B e s ty re lse m e d f s r e r V a n s k e l i g h e d e r ,

^ er u n c e g t e l i g t ; m e n h v ilk en G r e e n a f S t a t s b e s t y r e l s e n h a r ikke disse a t be- kicempe? N e t t e n s P l e i e , F o r s v a r s v c r s n e t , V e i v c e s n e t o. s. v . , hvor store A n ­ s t r e n g e l s e r og O p o f r e ls e r udkrceve de ikke, for a t b r i n g e s i den t i l b s r l i g e O r d e n ? K a n m a n tvivle p a a , n a a r m a n havde a n v e n d t s a m m e v e d h o ld e n d e F l i d og M s i e i de cultiverede S t a t e r p a a at bestyre F a t t i g v o e s n e t , som p a a de s v r i g e D e e l e a f S t a t s b e s t y r e l s e n , a l jo dette v a r b r a g t til en lig es a a stor F u l d k o m ­ m e n h e d ?

M e n dette h a r ikke vceret T i l f o e l d e t , og d e r g iv e s steere A a r s a g e r h v o r f o r - det ikke h a r vceret det. F s r s t h a r m a n ikke a l t i d f s l t det levende n o k , a tl d e t h a r

vceret S t a t s b e s t y r e l s e n s P l i g t a t a n t a g e sig de F a t t i g e s F o r s s r g e l s e ; eller i det m in d ste ikke f s l t det i den fulde U d s t r æ k n i n g ; m a n h a r staaer i den F o r m e e - n i n g , a t den kunde og b u rd e a f h o ld e s ved den p r i v a t e G o d g i s r e n h e d . D e t v a r fs rs t n a a r m a n h a r ved T i g g e r i e t s O v e r h a a n d t a g e l s e b e m æ rk e t, a t det ikke skeete og n a a r dette b e g y n d te a t falde b e s v æ rlig t, a t R e g i e r i n g e r n e b la n d e d e sig i n d

i

S a g e n , og ssg te a t trceffe F o r a n s t a l t n i n g e r til F a t t i g d o m m e n s A fhielpclse.

M e n f o r d e t meeste blev det dog kun e tF li k v c e r k ; m a n gjorde n o g e t ved S a g e n , m e n overvejede ikke, hvilke G rc e n d s e r m a n b u rd e scrtte s ig , ved a t lade d e t O f f e n t l i g e a n t a g e sig de F a t t i g e s F o r s s r g e l s e ; udtcenkte sig ikke et p l a n m æ s s i g t S y s t e m for a t afhielpe N s d e n i B o r g e r s a m f u n d e t fra G r u n d e n a f ; og m a n v edblev a t staae i den F o r m e e n i n g , a t den dog for det meeste kunde o v e r la d e s til den p r i v a t e G o d g i s r e n h e d s A fhielpclse.

E n a n d e n A a r s a g til F a t t i g v c e s n e t s saa a l m i n d e l i g e U f u ld k o m m e n h e d e r, a t den er i sig selv en saa u b e h a g e l ig B estyrelse, som in g e n kan have Lyst til a t give sig a f med for en l a n g T i d ; d a den just a n g a a e r den laveste og for det meeste i physisk og m o ralsk H e n s e e n d e f o rd æ rv e d e D e e l a f B o r g e r s a m f u n d e t . A t opoffre sin T i d o g sine Krcefter p a a d e n n e D e e l a f S t a t s b e s t y r e l s e n , er derfore een a f de storste P l i g t - O p o f f r c l s e r , som kan g iv e s .

M e n h v a d der f o r n e m m e l i g er A a r s a g til a t d e n n e D e e l a f S t a t s b e ­ styrelsen er e n d n u ikke b r a g t til n o g e n F u l d k o m m e n h e d ; er dog d e t t e , a t m a n stedse, fordi F a t t i g v c e s n e t ikke er n o g e n i n d b r i n g e n d e m e n b lo t en bekostelig F o r v a l t n i n g s G r e e n / ikke h a r tccnkt p a a a t g i s r e den til en scrrskildt og l o n n e t A d m i n i s t r a t i o n i S t a t e n ; m e n b lo t h a r f o r b u n d e t den med a n d r e G r e n e as S t a t s b e s t y r e l s e n , og g i o r t de ved den f o r e f a ld n e F o r r e t n i n g e r til en b o r g e r l ig T y n g d e , eller til en B i e f o r r e t n i n g for E m b e d s m a n d . H a v d e F a t t i g v c e s n e t sin scerskildte A d m i n i s t a ti o n i S t r t e n , ligesom P o s t o a e s n e t , saa v ild e det ikke

vcere b r a g t til en m i n d r e F u l d k o m m e n h e d ; F a t t i g v c e s n e t trcenger saa m e g e t m ere til a t have en scerskildt B e s t y r e l s e , som dets h en s ig ts m æ s s ig e F o r v a l t n i n g ndkrcever en F o r e e n i n g a f fleere K u n d s k a b e r , f. E r . i Z n d u s t r i e o c e s n e t , O e k o n o -

m i e n , P o l i t i e v c r s n e t og M e d i c i n e n , som m a n ikke kan forv en te a t sinde for- eenede hos M e d l e m m e r n e a f de o v r i g e F o r v a l t n i n g s G e e e n e i S t a t e n . M a n h a r G r u n d til a t t r o e , a t n a a r F a t t i g v c e s n e t blev h e n s i g t s m æ s s i g t f o r v a l t e t .

f a a vilde det blive s a a m e g e t m i n d r e bekosteligt for S t a t e n , a t det ikke vilde falde b y r d e f u l d t a t tilv e je b rin g e O m k o s t n i n g e r n e p a a d e t s A d m i n i s t r a t i o n . F o r - f la g til a t skaffe l s n n c d e B e s ty re r e ved Ki.sbstcedernes F a t t i g v c e s n e r , forekomme , i selve S k r i f t e t .

S o m en B i e a a r s a g t il a t F a t t l g v c e s n e t s B e s ty re lse er ikke b r a g t videre end det e n d n u e r , kan vel ogsaa r e g n e s , a t m a n h i d i n d t i l h a r m a n g l e t en f u l d ­ s tæ n d ig F a t t i g - F o r s o r g e l f e s L c r r e , u d a r b e j d e t a f en e r f a r e n M a n d . ( J u f i l t s - r a a d B o e r e n s tilstod i P e n i a for 1 8 1 1 , N o . i , a t den v a r det v i g t i g s t e , r n d n n

ikke p a a b e g y n d t e Hovedvoerk i F a t t i g v c r s n e t s L i t t e r a t u r ) . M a n h a r B s g e r n v?

F

o m F a t t i g v c e s n e t ; m e n k un f a a a f M c e n d , som besidde praktisk I n d s i g t . M a a t t e dette Vcerk k u n n e b ie d ra g e n o g e t til a t afhielpe d e n n e M a n g e l .

E n s a a d a n F o r f o r g e l s e s - L « r e er en saa m e g e t storre F o r n ø d e n h e d , f o m de E m b e d s m a n d , til h v is O m s o r g F a t t i g v c r s n e t s B e s ty re lse er o v e r d r a g e t , t i l ­ troede d ere s P o s t e r , u d e n i A l m i n d e l i g h e d a t besidde den m ind ste I n d s i g t i, eller s u n d e G r u n d s æ t n i n g e r om det F a g , som de skulle bestyre. M a n lrerer p a a de offentlige U n d e r v i i s n i n g s - A n s t a l t e r m a n g f o l d i g e T i n g , som m a n a l d e l e s ikke k an komme til a t g i s r e n o g e t B r u g a f sit heele Liv i g i c n n e m ; og m a n r m d e r v i i s e s ikke i de T i n g , som meest k o m m e til a t h ore til vor B i r k e k r e d s . H v a d F a t t i g v c e s n e t a n g a a e r , saa i n d b i l d e r m a n s ig , a t den su n d e F o r n u f t k an u d e n f o r e g a a e n d e D a n n e l s e , let lcrre h v o rle d e s m a n skal bestyre d e t ; og d o g

loercr E r f a r i n g e n hvor forkeert det i A l m i n d e l i g h e d g a n e r til med F a t t i g v e r s n e t s B e s t y r e l s e ; m e n det er a l t i d et stort V a n h e l d , n a a r m a n h o ld er d et f s r a t vsere l e t , som er v a n s k e li g t .

. D e t er u n c e g t e l i g t , a t d er er g i o r t et stort S k r i d t i D a n m a r k tii F a t t i g - voesnets F o r b e d r i n g , og a t m a n her i L a n d e t er i dette S t y k k e k o m m e t m e g e t vid ere e n d i de steeste a n d r e ; i m i d l e r t i d ere de g ie ld e n d e R e g l e m e n t e r e n d n u k u n p ro v iso risk e, og m a n g l e den sidste H a a n d til d ere s F u l d e n d e l s e . I d e t te S k r i f t ere de kritisk g ien n em g craed e og postviis b e d s m t e , med den A a b e n h i e r - tig b ed og F r i m o d i g h e d , som d e t u n d e r den oplyste D a n s k e R e g r e r m g er d m

v e lm e e n e n d e S t a t s b o r g e r t i l l a d t a t y ttre .

V e d F a t t i g v c e s n e t h er i S l a g e l s e , er g io rt et F o r s o g p a a , a t bygge et D i s t r i c t s F a ttig v o e s e n s B e s ty re ls e p a a gienn em tcenk te og faste G r u n d s æ t n i n g e r , og a t hceve det fre m til en n o g e n l u n d e F u l d k o m m e n h e d . D e t vilde vcere en forstilt B e s k e d e n h e d , o m d e n n e B o g s F o r f a t t e r vilde, fortie a t have h a v t en H o v e d - A n d e e l d e r i , eller f r a g a a e , a t det a t t r a a e d e M a a l er saa t e m m e l i g b lev en o p fy ld t. M e n det vilde vcere u t a k n e m m e l i g t og u s k i o n s o m t , ikke tillige a t b e k ie n d e , a t H s . Excellence H r . G e h e i m e - C o n f e r e n t s r a a d v. S t e m a n n , h a r vcrret en H o v e d - A a r s a g t i l , a t dette .G o d e er u d r e t t e t , som den M a n d d er h a r sat d en n e n y t t i g e B esty relse i G a n g , og v e d lig e h o ld t den deri. B e s k e ­ den hed selv forbyder f o r r e s t e n , a t tilfs ie n o g e t videre til d e n n e M a n d s B e r o m - m e ls e , h v is F o r tj e n e s t e r a f S t a t e n ere saa a l m i n d e l i g erkiendtc.

F o r f a t t e r e n a f d e n n e B o g m a a e b c k ie n d e , a t det er g a a e t h a m , som M o e n g d e n as E m b e d s m a n d e n e , a t h a n kom til a t bestyre F a t t i g v c e s n e t u d e n a t have n o g e n I n d s i g t d e r i , og u d e n a t besidde n o g e n E r f a r i n g o m h v a d d er­

ved k u n d e f o r e f a l d e ; m e n h a n h a r n u i 14 A a r u n d e r m a n g c h a a n d e F o r a n d r i n g e r a f O m s t æ n d i g h e d e r n e , h a v t en .riig Leiligh ed til a t i n d s a m l e d e n n e ; h a n h a r a l t i d o m h y g g e l ig t o p t e g n e t sine I a g t t a g e l s e r , og h a n h a r bcsircebt sig for p a a E r f a r i n g e n s S k u l d r e a t hceve sig til I n d s i g t om F a t t i g v c e s n e t s T h c v r i e .

H e r i v il m a n tillige sinde N o g l e n til a t forklare sig det e f te r f s l g e n d e V c e r k s O p r i n d e l s e og B e s k a f f e n h e d ; det er en T h c o r i e af F a t t i g v c e s n e t s B e ­ s ty r e l s e , som er f r e m g a n g e n a f E r f a r i n g e r og F o r s a g ; derfore bcerer den over­

a l t P r c e g e t a f sin O p r i n d e l s e ; derfore de m a n g e E r f a r i n g s - B e m æ r k n i n g e r ; derfor de m a n g e detaillerede B i c l a g . V i l D u skrive B s g e r om praktiske T i n g , h o r e r jeg uskadelig E r f a r i n g e n t i l r a a b e m i g , saa t a l ikke i a l m i n d e li g e Ud­

tryk o m h v o rle d e s en T i n g bor vcere beskaffen, m e n v iis i det specielle h v o rle d e s den k an u d f o r e s . ,

M e n hvilken V c e rd h a r d e n n e B o g som et philosophisk S y s t e m , og som en F a ttig v o e s e n s T h e o r i e ? Tcenkende Loeser, det m a a e blive D i n S a g a t be- d e m m e , dog vil D u vist ikke m isk ien d e to E g e n s k a b e r ved d e n ; forst ar den er et a l d e l e s conseqvent S y s t e m , der er eenig med sig selv om sin G r u n d s æ t n i n g , og fo rfo lg er den med F a s t h e d ; og for det a n d e t , a t det er et menneskekicrrligt

S y s t e m , der vil o p r ig tig og f r a G r u n d e n k o m m e M e n n e s k e l i v e t s N s d t i l H i e U p , og ikke l a d e r sig n s i e med a t overstryge den med en b l e n d e n d e og bcdcekkcnde F a r v e .

D e r i m o d t o r d e n n e B o g i n g e n l u n d e g i s r e F o r d r i n g p a a , a t b e t r a g t e s som n o g e t e g e n tl ig t lcerd Voerk i sit F a g . D e r h o r e r saa m e g e t til a t fo rtie n e dette N a v n . E n B o g , som f o r u d e n a t vcere thcoretisk o g s a a tillige vil vcere praktisk, h a r s a a m e g e t a t b ru g e sin P l a d s til, a t . d e n m a a e forsage p a a Lcerdom.

D e s u d e n kan F o r f a t t e r e n ikke fortie den B e k i e n d e l s e , a t h a n ikke scetter m eg en . P r i i s p a a det meeste, h v a d der er skrevet om F a t t i g v c e s n e t ; da det meeste d e r a f er u d g a a e t fra S t u d e e r s t u e n , og ikke fra L iv ets B e s k u e ls e . F o r en M a n d fe m h a r skaffet sig praktiske Blikke p a a M e n n e s k e - L i v e t , som h a r levet i T r a n g e n s K r e d s , og for d e n s virkelige Afhielpelse kofter det en s a n d O v e r v i n d e l s e , a t loese de sleeste B o g e r om F a t t i g v c r s n c t . D e t ertikke g a a e t F o r f a t t e r e n a n d e r l e d e s ved a t leese de to nyeste S k r i f t e r i d e n n e M a t e r i e , C o n f e r e n t s r a a d L a w c e l z e s

o g S e c r e t a i r T r y d e s ; u a g t e t al m u e l i g H o i a g t e l s e for d i s s e M c e n d s C h a r a c t e e r og Loerdom, h a r det dog vceret h a m en sand A a n d s . Q v a l a t lcrse d eres B o g e r til E n d e , som det a l t i d er, n a a r m a n h o r e r Folk a t tale eller skrive em T i n g , hvo r­

o m de ikke besidde n o g e n beskuende K u n d s k a b , saa at hvad de sige ikke p a s s e r til h vo rledes det virkeligt seer u d her i M e n n e s k e - L i v e t . D e n 4 2 5 tz. a f P r o ­ fessor O l u f s e n s G r u n d t r a e k a f den praktiske S t a t s - O c c o n o m i e h o re r i en udmoerket G r a d u n d e r d en n e N u b r i k . D estoincere er P e n i a b e n y t t e t - i d e n n e B o g ; dette S k r i f t er af en neesten u u d t s m m e l i g praktisk B r u g b a r h c d ; eg e n ­ h ver B e s t y r e r a f et F a ttig v c e s e n bor t i l r a a d e s , at a n f l a f f e sig det. D e t s U d ­ g iv e r, den afdode I u s t i t s r a a d B o e r e n s , v a r cn M a n d af stor E r f a r i n g , og a f e n ubegrcendset V e l v i ll ie og V i r k s o m h e d , det m a n g l e d e h a m a l l c n e , at h a n ved fin V ir k s o m h e d ikke hav de v a l g t sig ct fast S y s t e m for vcdl o l d c n t e a t sotg'e.

H v a d ncrrvoer.cnde B o g m a n g l e r i Lcrrdom og littcrerriffc E f t e r r e t n i n g e r , k u n d e s u p p le r e s i et a n d e t S k r i f t ; det-,ev m ig b c k i c n d t , a t den koist fo rtie n te P a s t o r M e d e n i A a l b o r g - h a r s a m l e t - m e g e t - t i l et s a a d a n t ; jeg o p fo rd rer h a m herved offentlig t i l , - ikke a t tilb a g e h o ld e for P u b l i k u m , disse sine l i t t e r a t

riskc S k a t t e . F o r f a t t e r e n til ncrrvecrende Voerk, l a d e r det n u komme u d i V e r -

' ' . ' - ' ' '

den og v r s v e sin S k i c b n e ! S p o r g e r m a n h a m o m hvad h an selv d o m m e r om

d e t ? saa tils ta a e r h a n : a t h a n h o ld er det for meget n y t t i g t og b r u g b a r t , og at s a a re m eg et godt kunde u d r e t t e s til den lidende M e n n e s k e h e d s T a r v , n a a r m a n vilde solge det. S p s r g e r m a n h a m d e r i m o d om h a n t r o e r a t det vil biedrage m e g e t til a t g i s r e F a t t i g v c e s n e t s Bestyrelse f u l d k o m m e n ? saa bekiender h a n lige- s a a o p r i g t i g : a t h a n ikke tro e r d e t ? O m o g s aa d e n n e B o g i n d e h o l d t recn S a n d ­ h e d , saa vilde den dog ikke troenge i g i e n n e m a l l e v e g n e ; thi m a n g e M e n n e s k e r give sig ikke T i d t i l , a t u n d e r s s g e h v a d der er S a n d h e d ; m a n g e a f h o ld e s a f a ll e h a a n d e T i l b o i e l i g h e d e r s I n d f l y d e l s e , f r a a t erkiende det for S a n d h e d , som i G r u n d e n er d e t ; og m a n g e m a n g l e den n s d v e n d i g e S e l v - O v e r v i n d e l s e og K r a f t for a t soette det i V c e r k , som de en d o g have u n d e r s s g t og erkiendt for a t voere S a n d h e d . L a d det vcere u a f g i o r t om denne T r o e u d s p r i n g e r a f et m e l a n - cholff eller a f et i E r f a r i n g e n p r o v c t B l i k p a a M e n n e s k e - N a t u r e n ; m e n h v a d d e n s K ilde saa e r , s a a h a r den f o r u d e n a n d r e tilstedende O m s t c r n d i g h c d e r , oz f o r u d e n visse m e d f s d te E g e n s k a b e r i - F o r f a t t e r e n s E h a r a k t e c r , b ie d r a g e t til a t

g i s r e d e n n e B o g til et s a n d t P l i g t - A r b e i d e .

D a F o r f a t t e r e n selv er F o rlc e g g e r a f sin D o g , saa kunde det synes a t a n d r e B e v æ g g r u n d e have f o r b u n d e t sig med P l i g t f ø l e l s e n for at udgive d et;' det er s a n d t det h a r der o g s a a ; m e n h a n forsikkrer p a a ) C r e kun u n d e r o r d n e d e ; h a n t i l s t a a e r , a t det v a r cedlere blot a t virke for d et O f f e n t l i g e , u d e n a t tag e n o g e n H e n s y n p a a egen F o r d e e l ; m e n f f u ld e det vcere en F e i l , a t t r a g t e efter t i m e ­

lige F o rd e e le af sin F l i d ? m a a ff c e de i dette T i l f a l d e kunde vcere fo rtje n te .

E n d n u et P a r O r d for d e m , som ville g i s r e ct s a n d t B r u g a f d e n n e B o g . F o r l a n g ikke a t B e s ty re ls e n efter den l a g t e P l a n skal sirax blive fu ld k o m ­ m e n , der skal D v else og G r e b p a a a t b e h a n d l e den. — F o r d s m ikke P l a n e n fordi den ikke a l t i d f a a e r et h eldigt U d f a l d ; det kan ligge i t e m p o r a i r e eller til- fceldige O m s t æ n d i g h e d e r , som k u n n e g a a e over eller o v e rv in d es . — V e n t ende­

l ig ikke, a t en Bestyrelse som i n d e h o ld e r en F o r e e n i n g a f F o r s s r g e l s e s og a n d r e o ffentlig e I n d r e t n i n g e r , skal blive i S t a n d - t i l a t n a a e den F u l d t o n m e n h e d , som en o ffentlig I n d r e t n i n g kan o p n a a e , der k u n er helliget til et enkelt F o r -

m a a l !

Slagelse, den i6de Zuni 1817.

r' -

i" 5 1

i-

»

V B a s t h o l m .

H

F s r s t e K a p i t e l .

.

' D m . F a t t i g v c e s e n e t s N o d v e n d Lg h e d.

»

Almindelige Betragtni nger om Fattigdoms Oprindelse.

h v i l k e t tcenkende og skionsomt M e n n e ff e kan ncegte: A t denne V e r d e n , som vi bebos, er herligt i n d r e t t e t , dannet med u n d erfu ld V iisd o m og G o d h e d ? a t der er i den paa mangfoldige cg beundringsværdige M a a d e r serget for at vedligeholde de levende S k a b n i n g e r s T i lv æ r e ls e , 's o m bebos d e n , og for a t giore dem denne deres T i l v æ ­ relse behagelig; ethvert dybt B l i k , vi kaste ind i det S k a b t e s I n d r e t n i n g , a a b e n b a rc r os de kiendeligste S p o r a f det usynlige Voesens V iisd o m og G o d h e d , som er A arsag til alt og har indrettet alt.

' ^

M e n uagtet alt det mangfoldige Gode og S k i o n n e , som st'ndes.i denne V e r ­ d e n ; u ag tet a! den O m s o r g , som er anvendt paa at formeere de levende S k a b n i n ­ gers A n t a l oz at giore Livet behageligt for d e m ; saa hviiler dog tillige en tilsyneladende Ufuldkommenhed over det S k a b t e , Gloederne ere vel overveiende, men de ere dog blandede med Lidelser; der er saaledes sorget for de levende S k a b n i n g e r s Underholdning,

i , '

m m denne Forssrgelse er dog ikke altid tilstrcrkk-iig; de levende S k a b n i n g e r ere ikke stedse lykkelige; m a n kan ikke forklare sig dette O n d e . scm forekommer os at vcere indblandet imellem det G o d e ; denne tilsyneladende Ufuldkommenhed i V e r d e n s I n d ­ r e t n i n g , scm synes at ligge i S t r i d med den d y v e V iis d o m og den omhyggelige F o r ­ sorg, som ellers viiser sig i saa mangfoldige Decle a f S k a b n i n g e n ; suden deraf: a t J o r d e n s fornuftige Beboere staae paa deres forste U dvik ling s-T rin i det mindste fom fornuftige S k a b n i n g e r , og ar Besværligheder og M o d s t a n d , N o d og Lidelser c r e n s d - vcndige M i d l e r til deres frie og aandelige E v n e r s Udvikling; og at derfor den heele legemlige V erd en er indrettet med Hensyn til a t vcere en Boepeel for saadanne f o r n u f ­ tige Voesner, hvis Aandskrcester her forst skulle vcrkkes, og som skulle sves i at betiene sig af.deres Tcenkekraft yg deres Friehed.

D e t er k la rt, a t J o r d e n er til for de levende S k a b n i n g e r s S k y l d , som beboe - . . den; m e n d e t M d e vcere en utilgivelig E g o i s m e , n a a r vi vilde antage, at dem var a l­

leene til for M e n n e s k e t s ; at tiene til en Boepcrl og formodentlig ogsaa til et Udvik­

l i n g s - S t e d for Liv og Folelse under hvilken F o r m de faa forekomme, paa hvilket T r i n de saa staae, er denne V erd en s Bestemmelse. — M e n ikke allene skalJo rd en tiene til en Boepcrl for de levende S k a b n in g e r '; d>n skal ogsaa indeholde M id le r n e til deres Erneering, thi det er en Lov for de levende S k a b n i n g e r : at de legemlige O r g a n e r , som ere bragte i den ncermcste Forbindelse med de intellektuelle K rcsster, maae ved­

ligeholdes ved en Tilflydelft a f legemlige D e e l e , da de idelig lide paa Zem ,er»

: ^ - . . . ^ ^ »

A f g a n g s en n a tu r lig ' F s k g e ' a f , a t det Legemliges D crftn bestaaer i en uophorlig S a m m e n s æ t n i n g og O p l o s n i n g ligesom det A an de'ig es r en fortsat Udvik­

ling cg Tiltagelse. M e n ville vr i delte S ty k k e forsi indstranke vore B e tr a g tn in g e r til de ufornuftige levende S k a b n i n g e r , hvor beundringsvcrrdigtm aae vi da ikke tilstaae, at der er sorget for deres legemlige O r g a n e r s Vedligeholdelse, eller for deres Erncrrincp;

utallige ere de fvrMcllrge S l a g s N æ r i n g s m i d l e r , som J o r d e n f r e m b r in g e r ; uhyre rr deres M ceng de; frapperende er den Konst, hvormed enhver levende S k a b n i n g er blevcn forsynet med sin fornodne Underholdning og er blcven giort beqvem til ar be- mcegtige sig d e n ; et rigeligt B o r d er bcokket for deLevendes M ang foldigh ed, og G r a n d - skeren bliver uvis om han meest ffal beundre den Vusd-cm eller den G o d h e d , fom

har sorget for denne J o r d s utallige Beboere.

M e y u ag tet disse mangfoldige vlise og ve!doedicc.FoEistakt«Lnger, hvorved

der er s e rg e t,fo r de levende og u fo rn u ftig s S k a b m u g e r s U n d erh o ld n in g , saa sioder- dog den Tcenkende just her paa cn tilsyneladende Usuldkomruenhed, som i d e t mind:

ste saalcrnge, indtil han fortseetter sine B c tra g tn ir,g er videre, kan forvirre h a n s Blikke.

N a t u r e n er indretter med tydeligt Hensyn paa at skaffe de levende S k a b n i n g e r deres fornsdne E r n o c r in g : denne er ofte bragt Til Veie i stor O v e rflo d ig h ed , cn rigelig og behagelig Nydelse finder S t e d ; men undertiden er det ikke Tilfscldet; M a n g e l e n h ar ogsaa sine P erio der', i hvilke den hersker; n a a r den ublide A a r s tid indstuder sig;

naac Misvcext indtrcffcr; n a a r de levende S k a b n in g e r formere sig alt for stcerkt, eller n a a r deres legemlige O r g a n e r svcokkes ved A ld erd o m m en s K o m m e , saa lide de N s d , og Livets Behagelighed ophorer for d e m ; den I n d r e t n i n g er vel t r u f f e t , a t den ene S k a b n i n g er bestemt til at fortcrre den a n d e n , hvorved ogsaa det Ondss for­

mindskes, men dog ikke hoeves; T r a n g er altsaa en a f denne J o r d s væsentlige onde T i n g , som allerede hyppig forekommer i de u fo rn u ftig e S k a b n i n g e r s R ig e.

D a Mennesket med sit Legeme horer til den dyriske V e r d e n , saa er det ikke

»nindre udsat end D y r e n e for undertiden a t lide M a n g e l ; ogsaa det lider u n d er den haarde A a r s t i d ; ogsaa ved de N a t u r e n s F r e m b r in g e ls e r , som tiene det til NcerinZ, kan Misvcext indtreffe; ogsaa det-s A n t a l kan tiltage i et for stcerkt Forhold til de M id le r , som ere forhaanden til at afhjelpc dets F o r n o d e n h e d e r ; og det er ikke mindre e.nd D y r e t under kastet, a t blive sat ud a f S t a n d til at erhverve sin U n d e rh o ld n in g ; enten ved indtreffende S y g d o m m e , eller ved et eller andet U h e ld , eller ved A ld er­

dom m ens Ncerrnclse. J a Mennesket er endog a f focskiellige Aarsager i en horere G r a d end D y r e n e udsat for at lids N o d ; det er i en meget lcengere Tid B a r n , end som D y r e t , og derved uskikket til at forsorgs sig selv; D y r e t fodcs med sin B e k læ d ­ ning eller faaer den efterhaanden som en G a v e af N a t u r e n , Mennesket derimod kom­

mer nogent til V e r d e n , og maae siden selv forskaffe sig de fornodne Klceder; n a a r ' den . haarde A a r s t i d kommer, saa falder enten D y r e t . i en D v a l e , eller det drager bort til andre E g n e , eller del d o e r ; Mennesket derimod m a a r holde det ud i dem E g n , hvori det har sin Boepcel, og skaffe sig M i d l e r til at kioempe imod densUbeha- gelighed; endelig trcenger D y r e t ikke til andet end til sin Fode, Mennesket derimod har mangehaande Bekvemmeligheder f o r n s d e n r , hvoraf en D e e l ere a f den N a t u r , at det maae gisre Menneskevennen o n d t , dersom noget Menneske skulde savne d em ; Wd^lig gives der i det menneskelige Liv saa mange Omstændigheder, som kunne indtreffe, og bave Enkeltes T r a n g t i l F o l g e ; U v e i r , J l d t v a a d e og O v ersv sm m else kan komme

4

p a a ; enkelte NcermgSvrie kunne standse; uheldige Tilsoelde kunne indtreffe, som kunne styrte et Menneske i N s d og Elendighed.

D e t er altsaa rrpaatvlvleligt, at Mennesket er meget mere udsat for at lide M a n g e ! end D y r e t ; men det har igien i sin F o r n u f t et M idd el til at bekicempe dette O n d e , som D y r e t savner; det har ikke n o d ig t som dette, blot at tage til Takke med de F r e m b r i n g e l s e r , som N a t u r e n frievillig frembryder ; det staaer i dets M a g t ved mangfoldige konsiigs M i d l e r at foroge deres M a s s e og forcrdle d e m ; det er i S t a n d tik ved at bruge sin E f te rta n k e at forskaffe sig utallige Veqvemmeligheder i Livet, a t forebygge T a b cg U h e ld , eller at formindske deres V i r k n i n g , n a a r de indtreffe.

Stedse cr Mennesket udsat for M a n g e l ; m e n det er glccdeligt at b e tr a g te , hvorle- ledes Mennesket focmaaer ved sin F o r n u f t , deels at forekomme dette Onde og deelS igien at befrie sig og andre d e r f r a , n a a r det til en Tid ikke kan loeugere u n d g a a e s ; m a n maae nsdvendig ved at studere dette P a r l h i e a f det menneskelige Liv, ledes paa den B e t r a g t n i n g , s t den M a n g e l , som Menneskene ere udsatte for-under deres O p ­ hold paa J o r d e n , er ligesom ethvert physisk O n de et M idd el i Albestyrerens H a a n d til a t udvikle deres A a n d s k ra ft og danne deres Charakteer.

N a a r m a n derfore med Velbehag b e t r a g t e r , hvorledes Menneskene ved at be- tiene sig af deres F o r n u f t , formaae at undgaae etter overvinde det O n d e , som de ere udsatte for, og de F a r e r som tru e dem her i Livet; og hvorledes d e , n a a r m a n sil tage soerdeles H ensyn paa den M a n g e l paa Underholdning og paa Livets B e k v e m ­ meligheder, fom de ere underkastede, ere i S t a n d til ved F o r n u f t e n s B r u g at scette sig i S ik k e rh e d ; n a a r m a n seer dem ved at dyrke J o r d e n med Ovcrloeg, at forskaffe sig Underholdning i O v e r f l s d i g h e d : ved allehaande Vindskibeligheds F o ran sta ltn in g e r s t aabne sig nye N c e rin g s k ild e r; a t forebygge M a n g e l i de uheldige Tider ved at op­

lægge F o r r a a d i de gode, eller a t afhielpe den ved at tage sin Tilflug t til at drive H a n d e l med lykkeligere E g n e. Endelig n a a r m a n b etrag ter, hvorledes Menneskene form aae ved viise og menneskekierlige offentlige F o ran s ta ltn in g e r a t lindre eller a!

hceve den M a n g e l , som enkelte af det borgerlige S a m f u n d s M e d le m m e r kan blive underkastede, saa maae frydefulde ForhaaLninger vcrkkes i v o r e H i e r t e r , og m a n faaer grundet Anledning til den F o r m o d n i n g , a t n a a r Menneskets A a n d troeder over i en hoicre T i l s t a n d , hvori dens E v n e r hceve sig ti! en storre F u ld k o m m e n h e d , end som

her paa Jo rd eir k a n ' have S r e d , >saa m a se T r a n g ligesaavel som de - v r ig e onde T i n ^ , der hsce ril denne V e rd en , efterhaanden a f t a g e , eller aldeles ophore.

M e n saalcrnge vi Mennesker v an d re i denne V e r d e n s lavere E g n e , vist T r a n g e n blive et O n d e , som aldrig ganske vil forlade os, der vil altid blive nogle troen-' gende M enn esk er: F a ttig d o m vil have S t e d / i alle L a n d e , den vil aftage eller til- t a g e , men aldrig ganske ophore; E r f a r i n g e n lcerer, a t i de Lande, hvor den storste R i g d o m hersker, forefindes oste den dybeste F a ttig d o m ved dens S i d e . H v o r m a y kommer hen i V e r d e n , vil m a n trefst.p aa M e n n e s k e r , som m a n er beforet til a t r r - klcrre for a t vcere f a t t i g e ; - hvad enten de saa ved deres egen D a a r lig h e d e r eller La>

ster, eller ved uheldige Omstændigheder, hvori de selv ere uskyldige, ere blevne nod- lidende. Legems- e ll e r A a n d s - S v a g h e d eller modende Uheld vil voere de uforrindelige Kilder til F a t t i g d o m , g og den vil enten vise sig i M a n g e l p aa E v n e eller i M a n g e l p aa Leilighed for Menneskene til a t erhverve sig det F o r n s d n e ; m en a f J o r d e n ladet"

den sig ikke u d f le tte , og det vil blive et vedvarende og vanskeligt P r o b l e m for M e n ­ neske fornuften at oplofe, hvorledes den skal bekiKMpeS og formindskes.

/

v

§» §»

F a t t i g d o m m e n s H i s t o r i e

Lcerer allerede B e t r a g t n i n g e n over den menneskelige N a t u r s Beskaffenhed og over M e n n e f f e t s S t i l l i n g her i V e r d e n , ar F a t ti g d o m er en uadskillelig Ufuldkommenhed ved Menneske S a m f u n d e t , og a t saavel M enneskets N a t u r , som ogsaa Livets O m ­ stændigheder fsre det med sig; a t der stedse vi! gives M e n n e s k e r , som ere udsatte for a t lide M a n g e l paa Livets fscste N sd vend ig hed er, eller paa det- almindelige B e q v e m - - m rlig h ed er, og at der saaledes altid vil vcere Fattige t i l ; saa bekroeftes denne B e ­ t r a g t n i n g ikke mindre a f E r f a r i n g e n ; saa langt som m a n gaaer tilbage i T i d e n , saa vidt som m a n udkaster sine Blikke over J o r d e n , vil m a n finde, a t T r a n g e n h ar h av t

S t e d blandt Menneskene, og at utallige h ar lidt under dette O n d e .

D e t vilde vcere en sand Fortieneste a f Videnskaberne, n a a r en M a n d , dcr besad grundige historiske I n d s i g t e r , vilde paatag« sig a t udarbejde F a t ti g d o m m e n s Histo­

r i e , saa at m a n deraf kunde l « r e , hvorledes den har tiltaget og aftaget paa J o r d e n ,

hvilke dens fornemste Kilder har voeret; og hvilke M id le r m a n har betient sig af for at formindske den. E t saadant Vocrk vilde afgive en saare underholdende og lcereriF Lcesning, og M a te r ia lie r n e dertil m a a tte deels smaalig samles af de forfficllige histo­

riske K ilder, og deels fornemmelig hentes a f et g r u n d i g t . S t u d i u m a f de forskiellige diation ers Love. E t saodant Vcerk savnes e n d n u , og er een a f de mange udyrkede P l e t t e r i Videnskabernes M a r k e r ; ikke heller er det rimeligt at denne S t e c n g r u n h , vil faasnart blive optaget til D y rk n in g .

Uagtet jeg har givet dette Kapitel den O v e r s k r i f t : " F a ttig d o m m e n s Histo­

r i e , " saa er det dog ingenlunde m in Hensigt her at opfylde dette H u l i vores Bog«

v e r d e n , hverken vilde mine E v n e r eller min Tid., eller dette S k r i f t s Bestemmelse tillade det; m in Hensigt er allene her ar meddele et Udtog a f nogle skarpsindige B e ­

m æ r k n i n g e r , F a t t i g d o m m e n s Historie a n g a a e n d e , som den beromte G a r v e har.

blandt flere andre Tilloeg tilfo-iet sin Oversættelse a f *) M a c f a r l a n s B o g om F a t - , tigdom ; Tilloeg, som er mere vcrrd end S k r i f t e t selv. D a de fleste a f denne B o g s Lcekere vist ikke kiende M a c f a r l a n s V c e r k , ' og det dog er loercri.gt.at kaste etBlik-:

ind i denne M a t e r i e , saa har jeg her tilladt mig dette P l a g i a t .

A t F a ttig d o m altid h ar havt S t e d b lan d t M en n esk en e, lcerec Historien os saalan gi som den g a a e r tilbage med sine E f te rr e tn in g e r . - G a r v e an s o re r os B e t l e ­

ren J r u s t i l E x c m p e l , om hvilken der tales i Odysseens attende B o g ; men en endnu oeld're og udførligere Kilde til at faae Kundskab om F a ttig d o m s Tilvcerelse blandt-' Menneskene i de oeldsie T ider, m a n kiender, er ben.oeldste historiske B o g og Lovsam­

lin g , som vi besidde; nemlig de mosaiske S k r i f t e r ; M o s e s , denne bcromte Lovgiver for det jsdiske F o l k , har givet flere Love t i l de F a ttig e s B e d s te , hvorom Mr'chaelis handler udforlig i den 142 og 142 Z. a f b e n rste D e e l a f sm mosaiske R e t , den-an-..- ske Udgave.

D o r r S F o r f a t t e r opstiller den S c e t n i n g , a t ligesom et Folk tiltager i K u l t u r oa derved voxer i R ig d o m paa dette Livs gode T in g og Bcqvem m eligheder, faaledes

* ) J o h a n M a c f a r l a n , Untersuchungen uber die A r m u t b . U u s dem Englischcn v.

E h ris tia n G a r v e . 'Leipzig 1785-' Svo. S i d e - 18 til 4 8 . '

'tilta g e r SZsaa F a ttig d o m hos det; denne S c e t n i n g er kun rigtig ! r»^Henseender;

-den ene- at store R igdom m e og en h o i G r a d a f Soedernes Forstillelse, ofte vcekke de 'menneskelige Begiccrlighedrr i en hor G r a d , - og har en stor Lastvcerdighed til F o l g e ;

»g n a a r Lasterne tage O v e r h a a n d , n a a r Ladhed, Lediggang, Udsvcrvelser og V p p ig - ched gribe o m sig, saa blive enkelte Mennesker derved nedstyrtede i den dybeste E l e n ­

dighed; n a a r det n u kommer t i l , at Regieringen er ubekymret derv ed , ikke arbeider Lastvcecdigheden imod, eller bestrceber sig f o r a t formindste dens ssrgelige V irk n in g e r, saa r r det en unndgaaelig. F o l g e , at i S t a t e r , hvor C u l t u r og V elstand blomstrer, maae den stsrste F a ttig d o m sindes ved S i d e n a f den stsrste Overstodighed. D e n anden A a r s a g , hvorfor F a ttig d o m sindes i den stsrste G r a d i de rigeste L a n d e , er fordi den der lettest bemoerkes; de M en n esk er, som m a n i det cultiverede Land kalder F a t t i g e og beklager som M e n n e s k e r , der h ar den storste F o r d r i n g paa vores M e d l i ­

denhed, ere dog for det meeste i en langt bedre F o r f a t n i n g end saa mange Mennesker, som opholde sig i en cultiveret T i ls t a n d , , og som m a n ikke pleier a t betragte som F at*

lig e ; de bce i lave og simple H y t t e r , men som dog ere ulige bedre end saam an g e V i l d e s , hvor N e g n og S n e e trcenge ind fra alle S i d e r og som ere opfyldte a f sn qvcelende R o g ; deres Kleeder ere grove og d aarlige; men dog meget tienligere til a t -bedcekke deres. Legeme, end de M a t t e r , hvormed'de forfrosne Pescheroehs forgioeves ssge at. vcrrne deres halvuogne Legeme mod K u l d e n ; -deres F s d e kan vcere knap og u s m a g e n d e , men de har dog ikke n s d i g , som saa mange V i l d e , at gribe til a t crde M enn estekiod eller siuge Fidtsteen for a t stille deres H u n g e r . M e n i det cultiverede og rige Land er F a ttig d o m m e n mere afstikkende; m a n bemoerker f o r s t , at m a n ,'borr i H y t t e n , n a a r Palladset staaer ved dens S i d e ; den F attig e fsler der sin N s d

dybere. Menneskevenner have stsrre Medlidenhed med h am .

' D e t er visr u r i g t i g t , n a a r m a n vilde p aa s ta a e, a t Menneskene-ikke-kiende tlk F a t t i g d o m , saalcrnge de leve i den vilde og raac T i l s t a n d ; men at de forst.blive be- kiendte med dette O n d e , n a a r de troede ind i den cultiverede; i h u n Tilstand ere egent- ligen alle f a tt ig e , den almindelige N o d stiger undertiden overmande hoit og h ar de -skrækkeligste F s l g e r ; men den bemoerkes der i Almindeuged m i n d r e , alle deeltage i det samme O r t t e , desuden ere de ogsaa mere hcerdede til a t taale d e t ; men den sin­

dige T a n k e r kan vist ikke prise den »cultiverede T ilstand, som at have i dette S ty k k e .noget F o r tr i n for hen cultiverede.

I deA »kultiverede T ilstan d finder m a n at Menneskene behandle de trængende Z n d iv id u er i deres S a m f u n d p aa en gandste forstiellig M a a d e , negle foragte deres

G a m l e , andre bcere O m so rg og eErbodighed for d e m ; nogle overlade deres S y g e ubarmhjertige« tild e re s egen S k ieb n e, andre pleie dem med sm hedsfuld Kierlighed; alt som de ere a f en forstiellig G e m y t s Bestaffenhcd, eller som visse G r u n d s æ t n i n g e r har saaet I n d p a s hos d e m , eller som deres udvortes K a a r ere forstiellige.

M a n vilde a ltf a a vistnok giore den kultiverede S t a n d Uret, n a a r m a n vil­

de p aa s ta a e, a t den i Almindelighed frembragde en storre Fattigd om blandt M e n n e - stene end den ucultiverede: den F a ttig d o m , som har S t e d i dens S k i o d , kan falde meere i D in en e end som d e n , der h ar S t e d i den u c u ltiv e re d e , s og foles dybere;

den kan ved at vcekke de menneskelige B egi«rlig hed er vcere en Kilde til megen E l e n ­ dighed; uren aldrig bliver N o d e n saa almindelig og saa frygtelig i denne S t a n d som i hiin, og dcn har langt fleere M i d l e r . i fin M a g t til a t forebygge og formindste den;

allene n a a r N e g ie r in g e n , til hvilken m a n i den kultiverede S t a r r d overdrager O m ­ sorgen for at befordre B o r g e r s a m f u n d e t s D e l og for at formindste dets Lidelser, er lige­

gyldig ved Overdaadighedens S t i g e n , Lasternes Tilvcert og T r a n g e n s Udbredelse, saa kan F a ttig d o m gribe om sig blandt et Folk og dens F o lg e r blive sorgclige. — D e t er kun i saadanne kultiverede Lande at F a ttig d o m m e n tager O v e r h a a n d , hvor R e ­ gieringen ikke er kultiveres

G a r v e inddeler forresten F a ttig d o m m e n s Historie r fem P e r io d e r , eller rettere a n t a g e r , a t fem forstiellige Omsteendighedcr har havt en H o ved-Indflydelse p a s

dens S k ieb ne,

I O ld tid e n , siger h an , beincerker m a n to characterististe Egenstaber ved F a t ­ tigdommen : m a n finder a t S l a v e r i e t , som dengang v a r almindelig udbredet, v a r i hiin et Tilflugtssted for' F a t t i g d o m m e n , og m a n finder at Fattigd om m en fornem m e­

l i g havde opslaget sit Soede i de store republikanske S t e d e r , som i Hune D a g e havde H e rre d o m m e t paa J o rd e n ,- og hvis talrige Borgere enten foragtede eller manglede Lejlighed til ar erncere sig ved H a a n d - Arbejde.

S l a v e s t a n d e n , som i Hune D a g e fornemmelig hentede sin R e k r u te r in g fr«

- K rigen ved de overvundne F i e n d e r , fik ogsaa Tilveext ved m a n g e Folkeslags Fattig-

dom, hvilke solgte til rige Landes Beboere deres B o t n , naac be felv Manglede E v n e tir a to p f s d e d c m 7 Landene paa den k au k a s tffe Jc rd tu n g c , Afrika og sclvIn 'oicn *) minde vS om, at dette Tilflugtssted for F a ttig d o m m e n er endnu ikke c p h e r t ; men o g s a a C i e ld styrtede de Voxne i S l a v e r i e t ; mange P e r s o n e r , som ikke kunde redde sig af dens S v c r l g , evergave sig som Livegne til deres Creditorer. M e i n e r s har samlet Beviser for denne P a a s t a n d * * ) . Ligeledes er det moerkeligt, hvorledes F a ttig d o m m e n f o r n e m ­ melig tog P l a d s i den gamle V erd en s store, rige og mcegtige republikanske S tc e d e r, som havde H e r r e d o m m e t paa J o r d e n ; dens B o r g e r e , som efter den frie S t a t s - F o r f a t n i n g havde S t a t e n s R o e r i H cen d crn e, vare enten for stolte t i l , eller havde formeget .Hovedet opfyldt af politiske I d e e r , til at kunde sinde sig i, ved roelige borgerlige S y s ­

l e r a t skaffe sig selv og sin Familie den fornodne U n d e r h o ld n in g ; den som det meeste a f -D agen skulde hore paa offentlige Talere', eller overvccre offentlige F o rh a n d lin g e r, k u n ­

de ikke faae T i d til at arbcide h iem m e; da m a n desuden brugte S l a v e r til at forret­

te borgerlige H a a n d t e r i n g e r , saa bleve disfe betragtede med F o rag t, selv manglede de vel ogsaa af samme Aarsag ofte Leilighed til ved disse a t kunde forriene sig sin U n d e r ­ holdning. — M e n da disse republikanske B o r g e r e raadede for S t a t e n s Bestyrelse, saa m aatte da Tiden s M a g t h a v e r e , for at kunde faae Folket paa sin S i d e , og vinde dets B le fa ld , ode S t a t e n s S k a t t e paa at skaffe dets B o r g e r e Underholdning og F o r n s ie l s e r ; deraf opstod den kostbareste F attigforssrg else, som h ar havt S t e d paa J o r d e n ; Perikles sdslede med A th en s S k a t t e paa det uforsvarligste, for at skaffe de-nS A lm u e Fode og Fornoielse, og i den romerske R ep u b lik s sidste D a g e steege de offentli­

ge Uddeelinger til de utreeligste Uderligheder; dette Fatligvoesens S y s t e m giorde, at disse Republikers Undergang blev til en Delgierning for Meneskeflcegten.

M e g e t skarpsindige ere j G a r v e s B e m æ r k n in g e r om den and en H o v e d - O m « M n d i g h e d , som har havt Indflydelse paa Menneskenes Delfoerd, nemlig P e n g e n e s I n d f s r e l s c . — D a m a n finder a t M e ta lle r n e har i crldgamle T id er vcrret brugte til almindeligt gieldende T egn for at repræsentere E jen d o m m en s V cerd , saa giel- de disse B e m æ r k n in g e r saavel for den gamle som for den nye Histories Mennesker.

— P e n g e siger h a n , er et M id d e l til pludselig at berige M enn esk en e; de circulere

* ) J e v n f s r V a h l s Erdbeschreibung von Ostindien. 2 B . S i d e 6 g .

* * ) M e i n e r s G r u n d r i t z der Geschichte der Menschheit. 2den E d i t . 1 7 9 3 . S i d e

2 2 8 - 2 9 . - -