T i l O v e r d a a d i g h e d , b etragtet som en Kilde til F a t t i g d o m , kan maaflee en
delig S p i ll e sy g e n h e n r e g n e s , da den i det mindste ofte er deels en Folge a f Overdaadighed, og deels en A a r f a g til d en ; denne fordærvelige Tilbeielighed, som ved sin almindelige Udbredelse i vore D a g e blandt de mere cultiverede Classer er et ligesaa virksomt M idd el til at udbrede A a n d s F a t t i g d o m , som at den ofte er det t i l ' a t foraarsage den timelige. D e t er en sand Skicndsel for vores T idsalder, a t see M e n n e sker, som dog vil ansees for at besidde F o r s t a n d s - D a n n e l s e , ikke a t t<xnke paa a n den M o e r f f a b ved deres S a m m e n k o m s t e r , end paa at fordrive sig Tiden med at fpille;
og n a a r dette Forlystelses M id d el tager O v e r h a a n d blandt et F o l k , saa fvoekkes der
ved al den Fliid, som m a n ellers vilde anvende p aa at underholde hinanden ved for
nuftige S a m t a l e r , og de selskabelige T a l e n te r blive ikke u d d a n n e d e ; ikke at tale om a t Spillesygen h ar for det Meeste skadelige V irk n in g e r paa Menneskets H i e r t S , d«
m a n i Almindelighed spiller for at v i n d e , og m a n altsaa kommer i den F o r f a t n i n g Herved, a t m a n enten skal g iers sig Fordele paa a n d re s B e k o s tn in g , eller skal forle
des til a t m is u n d e andre deres Fordele. M e n n a a r Spillesygen bliver almindelig iblandt de lavere C l a s s e r , som i de ncerveerende T i d e r , som ere de skadelige F o lg er e n d n u lan g t s t s r r e ; det er t u n g t at see A l m u e s m a n d e n at soge sin Delfcerds Tilvccxt paa en and en Vei end paa F l i d e n s , og a t hore den simple B o r g e r sige, at han kan .fortiene mere i een D a g ved Kortspil end i en heel Uge p aa sitVcerksted; ingen Last udbreder F a t ti g d o m m e n saa h urtig blandt de lavere C la s s e r s o m 'S p ille s y g e n ; ingen -saa skadelige F o lg e r for det O ffen tlig e; og flere E r e m p l e r svceve mig f o r O in e n e p a a hele F a m ilie r , som allene a f den A arsag ere blevne til en B y r d e for Fattigvcesnet.
D e r kan derfor ikke bruges kraftige M i d l e r nok fra R e g ie rin g e n s S i d e , for enten at forekomme eller standse denne faa skadelige Tilbsielighed. — E n tredie L ast, som er en almindelig Kilde til F a ttig d o m er L s s a g t i g h e d ved de mange ucegte B o r n s F o d s e l , som-Forceldrene enten ikke ere strengt nsk forpligtede til at forsorg s, i det mindste ikke paa F a d ere n s S i d e ; eller som de for det meeste ikke see sig i S t a n d til a t forssrge, fordi de leve ikke i nogen huuslig S t i l l i n g , og ikke ere i nsgen N serin g sv ei, som kan vcere tilstrækkelig ril en F am ilies Underholdning. N a a r m a n bliver bekiendt
med sin T idsald ers S e r b e r , n a a r m a n seer, hvorledes Lssagtrghed tager O v s r h a a n d iblandt Landets I n d v a a n e r e ; hvorledes al Undseelse taber sig imeLem O^vindekisnnet, og hvorledes F r u e n t i m r e a f A lm u estan dcn nu kunne gandste ligegyldig tale o m , at de ere besvangrede, eller at de cre M o d r e til u e e g t e B o r n ; n a a r m a n seer, hvorledes de ucrgte B s r n s A n t a l idelig tilvoxer, og n a a r m a n , som B esty rer as et Fartigvcr- sen saa ofte er nodsaget til at antage sig s a a d a n n e F r u e n t i m r e s og B o r n s Forssrgclfc, saa har m a n G r u n d til at stielve for F r e m t i d e n , og at berragte den herskende Li
derlighed, som en Hovedkilde til ethvert Fattigvoesens N u i n ; det er n a t u r l i g t , -at dette S l a g s Treengendes Forssrgelse m a a falde et F a t t i g v a s c n scerdeles bcsveerlig, da M o d r e n e formedelst de S y g d o m m e , som fslge med F o d s c le n , og den T id , som deres speede B s r n s Pleie m e d t a g e r , ikke i lang Tid kunne ved deres Arbejde giore Fattigvcesnct nogen N y t t e , og da B o c n e n e maae blive syv til otte A a r g a m l e , i n den det Offentlige kan begynde at have noget G a v n a f dem.
M e n det er lettere, at beskrive og klage over dette O n d e , end a t angive virk- somme M i d l e r imod det; m an flap nemmest ud af S a g e n , n a a r m a n med M a l t h u s * ) -vilde a n tag e, at Fattigvoesnet skulde flet ikke bekymre sig om de ucegte B s r n s Fsrsorgelse, men at Let skulde overlade den gandske til p rivate Folks G o d g i s - renhed. H a n bygger denne sin M e e n in g paa, a t et besvangret F r u e n t i m m e r ingen R e t har til at forlange offentlig Understottelse, og at m a n ved at forunde den, kun befordrer L s s a g t i g h e d e n ; i det sidste h ar han vel R e t , men vist nok ikke i det f o r ste.. E t h v e r t nodlidende Menneske har upaatvivlelig R e t til at forlange Understels telse af S t a t e n , n a a r den noegtes dem a f private F o lk ; har det forseet sig / saa kan det fortiene at straffes, men det bor hielpes; og er S t a t e n forpligtettilikke a t flane H a a n d e n af den lastværdige M o d e r , saa kan den endnu m in d re fritages for at a n tage sig det nyefodte og uskyldige B a r n ; hvorledes kan det nogensinde bestaae med den H u m a n i t e t , som bor vcere en oplyst S t a t s væsentlige E g e n s k a b , a t lade et be
svangret F r u e n t i m m e r crepere i en Afkrog uden Fode og uden P l e i e ; eller a t lade et nyefsdt B a r n omkomme a f M a n g e l , eller at tvinge dets M o d e r til selv at for
korte dets D a g e , fordi det ikke er blevet avlet i et lovligt V g t e s t a b ; m a n fristes ril- nt f p o r g e , hvor M a l t h u s Forstand og H ierte har vceret h e n n e , da han ned skrev denne P a a s t a n d ?, derimod har vistnok. M a l t h u s .ganske R e t , n a a r han
* ) P e n i a i L o 8 , S i d e z 8 o .
6
siger 2) , a t det kan ikke hielpe, for ar forhindre de skadelige V irk n in g e r for der O f - ferUlige a f L o s a g tig h e d e n , a t m a n vil tvinge B a r n e f a d e r e n N! at cegre det F r u e n t i m m e r , som han har besvangret; thi ikke at tale o m , a t det oste bliver vanskeligt
»t sinde ha-m, a t Ler ligesaa ofte bliver vanskeligt at overbevise ham om sin S k y l d i ar h an kan veere g i f t , eller ar h a n kan havr besvangret flere paa een g an g ; a t h a n svr det meeste ikke er i den F o r f a t n i n g , at h an -kan forsorgs en F a m i li e ; saa blive dog M r d saadanne tv u n g n e W g te f la b e r hoist ulykkelige og en Fordærvelse for den h u u s- lrge vg offentlige Lyksalighed. M e n ligesaalidet, som det kan hielpe, f o r a t afvcerge Le skadelige F o lg c r a f Losagtigheden for det O f f e n t l ig e , a t m a n vil tvinge B a r n e f a deren til at cegte det F r u e n t i m m e r , som han har b esvan gret; ligesaalidet vil det for det meeste kunde hielpe, at paalcegge ham a t betale et aarligt B i r d r a g til det a f ham avlede ucegte B a r n s O p f e d n i n g ; et f a a d a n t B i e d r a g m a a tte vcere temmelig anseeligt;
n a a r det ret fluide giore nogen N y t t e ; de-fleste saadanne P e rs o n e r ere ikke i den F o r fa tn in g , at de kunde betale d e t ; og dette Paalceg vil ikkun forlede dem til at fragaae deres B r o d e , eller t i l , ved a t skifte deres O pholdssted, at giore det vanskeligt for vedkommende civile Embedsmoend eller Fattigvcesens Bestyrere at inddrive d e t ; ns-»
set gavne vel saadanne P a a l c e g , men ikke ret meget og ikke almindeligt.
M a n har i de nyere T id e r tro et a t kunde hceve Lesagtighedens ssrgelige Fsk- ger ved F s d s e l s s t i f t e l s e r s O p r e t t e l s e ; hvem kan ogfaa miskiende deres sode V irk n in g e r, men m a n maac ikke heller overses deres fladelige * * ) . A t en saadan Fodsels - S tiftelse, som den saa fortreffeligt indrettede i K i o b e n h a v n , er af den stor-
ste G avnlighed, betragtet som en L c e te -A n s ta lt for Fodselshielperne og G io rd em od re, - rller som en beqvem Leilighed til at fode for gifte F r u e n t i m m e r , hvilke m angle den
i. deres eget H i c m , kan ingen paatvivke; men om deres Gavnkighed er storre end dels Skadelighed for det O ffentlig e, n a a r den b e t r a g l c s , som et Tilflugtssted for de ugivte F r u e n t i m m e r , er ikke saa let afgiort. A t det besvangrede F r u e n ti m m e r kan Ler finde en Hielp i fin N o d og el S k i u l for sin Forseelse, afholder vel m angen en ulykkelig M o d e r f r a at leegge H a a u d p aa sit B a r n s L i v ; ogfaa synes det cedel, som
*) P e n i a 2 t z o y . S i d e 4 1 ,
*.*), M a n lcese herom herom Caliisins physifl medicinfle B e t r a g t n i n g e r e r e r K i o b m - h a v n , 2den D e e l , S i d e - 4 7 6 - 9 2 og 6 L 2 - 6 .
Caklisen siger, a t M o d r e n e kunde tilbagegive? uoefficemmede tit B o r g e r s a m f u n d e t : m e n i Henseende til det sidste, saa er det ct S p o r g s m a a l , om de bor vcere ubeskicem- m ede? om Lasten ikke for tiener sin S t r a f ? og om det kan vcere r i g l i g t , a t S t a b e n letter Lasternes Udsvelse? eg i Henseende til det forste e rF o rd c c le n vist nok kun til- s»neladende; ved vore T id ers lemfceld'ge F r c m g a n g s m a a d e mod besvangrede F r u e n t i m m e r e , forebygges vist nok B a rn e fo d s e l i D o l g s m a a l ; men meget hyppig"var vist ikke heller denne Forbrydelse i forrige T id e r , og n u omkomme der lan g t flere B o r n , ved det at Fodsclsstiftelser og vor T id s a ld e rs Lemfoeldighed mod Besvangrede har saame.
get foroget de-ucegte B o r n s A n t a l . Callisen beklager, at dette idelig tilvover * ) ; i 1 7 8 8 fodtes kun 5 4 2 ucegte B o r n paa Fodselsstistelsen, i 1 80 6 derimod Z z i ; han tilstaaer selv * * ) , a t S t i f t e l s e n befordrer Uscrdeligheden, han erkiender * * * ) : ar offentlig O m so rg for forladte V o r n aldrig erstatter denne o m m e O m s o r g , fom ved N a t u r d r r f t e n er nedlagt hos B o r n e n e s egne M o d r e ; a tD o d e lig h e d e n er siorst im el
lem ucrgte B o r n , og at Pleiestiftelsen sindec stedse mere Vanskelighed ved a t faae dem u d s a t t e , formedelst deres vovende A n t a l . H v a d vindes da derfore i denne Henseende ved disse saa beromte S t i f t e l s e r ? enkelte M odre's og B o r N s Liv frelses, m en mangfoldige siers ucegte B o c n s Fodsel og deres ynkelige D s d fo ranlediget der
ved ; Fodsels - S t i f t e l s e r for ucegte B o r n ere derfore de sande Plantesiceder for B a r n e m o r d , hvor ypperligt at deres I n d r e t n i n g end kan vcere; og de give Anledning til Uscedelighedens Tilveext. F o r u d e n disse skadelige V i r k n i n g e r , fom Fodselsstistel- ser for ucegte B o r n hav e, saa hceve de ikke heller Losagtighedcns. skadelige V i r k n i n ger for det O f f e n t l ig e ; den B y r d e for S t a t e n , a t skulde paa Forceldrenes Vegne op
fodr de ucegte B s r n , bliver derved ikke lettet, men tvertimod f o r m e r e t; thi om endog Fodselsstiftelserne besidde egne F o n d s til at hielpe m ang e B e s v a n g r e d e , saa vil dog disses A n t a l s n a rt tiltage s a a m e g e t, at hine vil blive utilstrækkelige, og a t m a n - He besvangrede F r u e n t i m m e r , som dertil forgiceves har sat sin T i l l i d , maae falde Fattigvcesenet til B y r d e . Losaglighedens Tilvcrxt og de ucegte B s r n s stedsss vovende A n t a l er derfore en sand truende F a r e for ethvert Fattigvcesen.
______________ /
* ) S i d e 4 3 2 .
* * ) S i d e 4 9 r . " '
* * * ) S i d e 6 6 2 - 6 , m a n lcese ogsaa P e n i a for 1 8 0 8 , S i d e 3 1 4 - 1 7 , og J u n g e , den nordsicellandske A l m u e s C h a r a k t e r , 3 3 2 - 6 .
J e g foler mig derfor everbeviist cm , at S t a t c n s V e l f c e r d udkrcever d e t , ar m a n ikke betragter LosagtigheL leengere mcd Ligegyldighed, men at m a n heri vender tilbage til F o r fa d r e n e s strcengere Tcenkemaade *). Losagtighcd er en L asi, cg den bor ikke mrdgaae sin S t r a f ; Faderen bor saavidt muligr tilpligtes ved et klcrkrelig; B i e d r a g
«t serge for sit ucrgte B a r n s U n d e r h o ld n in g , og M o d e r e n , hvem hun saa er, straf
fes med Beskieemmelse; finder m a n en offentlig Irette s æ tte ls e i Kirken at veere er upassende M idd el d e rtil, saa lader sig vel et andet udtcenke, men falder den B e svangrede endog det Offentlige til Last, saa b s r dette vel modtage hende, pleie hende og for
sorgs hendes B a r n ; men hun bor vcere pligtig til at arbeide forFattigvcesnet saalcrnge, u n d t i l dets Udlcrg paa hendes V a rn e fs d s e l og hendes B a r n s O p f e d n in g er blevet det er
s t a t t e t ; cg bliver et virkeligt F a ttig le m b e s v a n g re t, saa bor det straffes med at ind
s a t t e s i en vis Tid i det noermesie T v a n g s h u u s . J e g vil bede, at de Mcend. som h ar denne D e e l af S ta ts b e s ty re ls e n under sine H c e n d c r, ikke ville ovcrsee disse B e m æ r k n i n g e r ; det er ikke H ie rte ts H a a r d h e d , ikke moralsk R ig o r is m e , som bevcrger mig til a t giore dette F o r f l a g ; men E r f a r i n g og et noie Vekiendtskab med dette voxende
O n d e ; m a n vil dog engang blive n s d t til at anvende alvorlige M id le r imod det.
E n and-m skadelig Folge for Fattigvcescnet af Lssagtigheden er den veneriske S m i t t e s Udbredelse, og den absoluts F a t t i g d o m , hvori de saakaldte l s s e F r u e n t i m mere nedsynke; men uden for de store S tced er vil disses A n t a l ikke blive stort, n a a r m a n har et nogenlunde godt P o l i t i e , og dette er altsaa et scerfkildt O n d e ,- som Ho- vedstceder og andre store Stced.ers F->Utigvcrsen har at trcekkes m e d ; derimod ere de veneriske P a t i e n t e r s Helbredelse en flem B y r d e for mange Fatti'gvcesner; og det vcerfle er herved at, ved denne skadelige Felge a fL s sag tig h ed en ,. er ikke at tcenke paa
a t anvende noget S tr a f f e m id d c l mod de S k y l d i g e , uden Let som S y g d o m m e n selv m e d f o r e r ; da de ellers vilde kun blive derved endnu mere bevcrgede til ar skiulk deres V a n h e l d , som de desuden ere a ltfo r villige ti! at g i o r e , hvorved det O n d e bliver endnu f a r l i g e r e ; tvertim od, Fartigvcesnet maae ikke spare noget, for at faae saadanne
* ) N a a r derfore P e t e r Z a r , som Stoeh lin fortceller om ham i sine A n e k d o te ri D r e i e r s danske Dverscettelse, S i d e 2 5 7 , tog ved at passere igienuem en B o n detyr en besvangret P i g e s P a r t h i e , som de andre P i g e r viiste F o r a g t f o r , saa
glemte han vist i dette Dieblik sine P l i g t e r som R e g e n t , og lod sine TilboieUg- heder lobe a f med sin F o r n u f t . Scedelighed imellem et Folk er et kostbart G o de , den tabes let og vindes langsomt tilbage.
M e n n e s k e r helbredede, i h o r c t u n g endog denne Udgift ru au c falde d e t , vg i hvor ubehageligt det end e r , a t skulde paaleegge et D i s tr i k t s Beboere P e n g e b ie d r a g , fer derved a t ffulde hielpe de Lastvcerdige. '
Er?onu er der en Last tilb a g e , som h ar F a ttig d o m t k l F o l g e , . og som fortjene?
vores Opmcerksomhed, n e m l i g : D r u k k e n f f a b ; den er overnra-ade stoerk udbredt ibland!
de lavere Classer, og frembringer de sorgekigsie V i r k n i n g e r ; ethvert Fattigveesen vil finde, at et stort A n t a l a f de P e r s o n e r , som det h ar a t forsorgs, ere allene a f benns A arsag btevne trcengende, og at m ange F am ilier ere blevne ruinerede ved H u u s f c u derens eller H u u s m o d e r e n s Drikfcestdighed. D e n n e Last h a r i A l m i u d e l i g h e d s t n G r u n d i een af solgende ftre A a r f a g e r ; i V a n e tit a t fore et udsvævende og uordentlig Lev
net fra de y n g e r e A a r a f ; i Lediggang, fom ofte i den simple S t a n d er en F s lg e a f V e l s t a n d ; i S o r g over modende U h e ld , og iscer over Ubehageligheder i den huuslige S t i l l i n g ; og endelig, som jeg f o r m o d e r , ogsaa i legemlige D isp o sitio n er. I n g e n Last er vanskeligere at arbeide i m o d , end som D r u k k e n s k a b e n ; Lovene fo rm a a e nce- sten intet imod d e n * ) . Religionen og Scedelseren ikke meget m e r e ; ved U n g d o m m e n s Undcrviisning m aae der tages H ensyn paa «t forebygge ben saavidt som mueligt.
H v o r Drukkenffab indfinder sig i en sicerk G r a d , og f o r å r s a g e r F a t t i g d o m , kan det aldrig hielpe, at F a n i g v a ' s n e t vil sogc at u n d crs ts tte de P e r s o n e r , som af den A arsag begynde at blive troengende; alt det som der anvendes paa d e m , er for det meeste ganske spildt; det maae hellere lade dem blive saa aldeles trre n g e n d e ,, at de!
maae ganske forsorgs d e m , og kan underkaste dem sine T v a n g s l o v e , da det saa best fo rm a a e r nogenlunde at standse denne ellers saa utcemmelige og fordærvelige Tilboie-
lighed; men herom mere siden. " - .
§. 4«
D e t er en N s d v e n d i g h e d , at S t a t e n a n t a g e r s i g F a t t i g d o m m e n s A f h i e l p e l s e .
N a a r m a n ved de foregaaende B e t r a g t n i n g e r h a r overbeviist sig o m , at R o d
* ) N a a r jeg siger at Lovene ikke formaae noget imod D r u k k e n f f a b , saa m a a jeg dog tils ta a e , at jeg herved tager mere Hensyn p aa, hvad de virkeligen udrette, end paa, hvad d e'kunne u drette derimod. D e t er u p aatv iv lrlig t, at Lovene k u n de gaae meget strcengt til Vcerks mod den D ru k k en ffab , som viser sig offentlig-, og mange M i d l e r lade sig udtoenke, som de kunde betiene sig a f , for at f o rfs l- ze den paa dr S t e d e r , Hvor den bliver hemmelige?, udovet.
og M a n g e l er et væsentligt O n d e ved denne V e r d e n , som vi bebor; a t den i S æ r deleshed er cn Ufuldkom m enhed, som vedhoenger den menneskelige N a t u r ; a t F a t tigdom altid har fundet S t e d i det borgerlige S a m f u n d ; a t den aldrig vil lade sig ganske adskille d e r f r a , og at den har saavel i den menneskelige N a t u r / som i det menneskelige Livs I n d r e t n i n g e r m angchaande forstiellige Kilder, hvoraf den u dsprin g e r ; saa er det ingen T v iv l p a a , at det bliver stedse et af de vcesemlige F o r m a a l for M enneskets F o r n u f t , at bestrcebe sig for, drels at forebygge og deels ar formindske dette O n d e . O g da det ikke allrne cr M enneskets P l i g t at bruge sin F o r n u f t , for at afhielpe sine egne Lidelser; men det ogsaa horer til dets Forcedling, at tage sig a f a n d r e s ; saa bor det vist nok gisre sig det til et F o r m a a l , baade at overveje, hvor
ledes den F a ttig e kan hielpes, og tillige a t bestrcebe sig for, virkelig at hielpe ham.
M e n er det en P l i g t for det enkelte Menneske i S t a t e n a t biedrage til a t formindske fine Medmenneskers N o d , og al afhielpe deres T r a n g , saa bliver det vist n o k , iscer et H o v ed fo rm aal fok S t a t s b e s t y r e l s e n , at have et vaagent D ie med tze« F a t t i g d o m , som har S t e d i B o r g e r s a m f u n d e t , og at boere O m sorg saavel for V elstandens T ilv c e r t, som f o r , at saavidt fom m u e l i g t , i n t e t Menneske i S t a t e n skal vcere udsat for a t lide den absoluts M a n g e l . D a det borgerlige S a m f u n d er oprettet, da Negieringer ers blevne i n d f o r t s , ikke allene for a t befordre det fælleds V e l , men ogsaa for at formindske de foelleds Lidelser; saa kan det ikke vcere nogen T vivl u n d e r
kastet, a t det jo er Negieringens P l i g t , i enhver S t a t , som skal have N a v « a f at vcere velbestyret, at trceffe F o r a n s ta ltn in g e r for a t formindske F a t t i g d o m m e n , og for at komme de Nodlidende a f B o r g e r s a m f u n d e t s M e d l e m m e r til Hielp.
D e n M a a d e , hvorpaa S t a t e n kan formindste F a ttig d o m m e n s Onde^
er d o b b e lt, n e m lig , deels ved saavidt som mueligt a t forebygge d e n , og deels ved a t komme den til H i e l p , hvor den ikke lader sig forebygge. Fat«
rigdommen forebygges v e d , saavidt som m ueligt, a t efterspore og tilstoppe dens K i l d e r ; den foregaaende §. h ar givet forstiellige V in k o v e r , hvad der er i de«
Henseende a t tage Hensyn p aa, og det tienligste M idd el dertil vilde uden T v iv l vcere, som allerede er o m t a l t , a t R e g ie rm g e n lod sig indgive aarlige eller halvaacige I n d beretninger * ) fra enhver E g n s civile og gejstlige Embedsmcend om V elstand en s
* ) P e n i « S i d e r z o - r , sindes en lille P r - v e p aa en saadan R a p p o r t »f
V isto p B u g g e i T ro n d h ie m . ' *
O
T ilb agegan g e^er Lllvoext, og om Svedernes T ilstan d iblandt de forstiellige C la s -ser a f Landets I n d v a a n e r e ; a f hvilke I n d b e r e t n i n g e r et almindeligt B l i k kunde sammendrages over et heelt Folks lykkelige F o r f a t n i n g ; den vcerdigste E i e n s ta n d , hvorpaa en Regiering kan henvende sin Opmærksomhed. M e n hvor F a ttig d o m m e n ikke kan forebygges, der b s r R egieringen komme den til chmlp, hvilket kan fkee p a a en dobbelt M a a d e ; enten ved umiddelbart at boere O m s o rg for, ar de Mennesker
-blive forsorgede, som ikke ere i S t a n d til ved deres Arbeide a t sortiens sig den for- risdne Underholdning Nemlig, B s r n , de G a m l e og de S y g e ; a t sige for saavidt deres Forsorgelse ikke paaligger andre P e r s o n e r og som dertil bor f o r p li g t e s ; eller ved a t serge f o r , at de P e rso n e r forskaffes A rb e id e , som enten slet ikke kunne erholde A r - heide, eller i det mindste ikke det fornodne til deres U n d erh o ld n in g * ).
D e n n e Forpligtelse, som hviler paa R egierin gen i enhver velindrettet, oplyst
»g ester h u m a n e G r u n d s æ t n i n g e r bestyret S t a t , a t boere O m s o r g for de Trcengerches F o rs o rg e ls e , som ikke kunne arbeide, og for a t skaffe de F a ttig e A rb eid e, som ikke kunne erholde det, godtgior F a t t i g v c e s e n e t s N o d v e n d i g h e d i S t a t e n , eller Nsdvendigheden a f saadanne I n d r e t n i n g e r i S t a t e n , hvor enhver N o d lid sn d e kan finde T ilflu g t, og hvor enhver, som m an g ler Arbeide, kan blive det anviist. O g om m a n vil endog antage det for problematisk, hvorvidt det er S t a t e n s P l i g t at kom
me den synkende Velstand til H iekp, saa kan det dog ,ikks> voere nogen T v iv l u n d erk a s t e t , at den bor boere K m s o rg f o r , at den absolute N e d bliver afhjulpet, og at i.n-M a n vil maaskee holde det for a t voere u f o r n o d e n t , a t der i D a n m a r k boeres O m s o rg fra R egieringens S i d e , at ingen stal mangle Arbeide; eftersom her r Landet har vceret saa stor M a n g e l paa arbejdende Hoender; men m a n maae betoenke, ar dette var allene en F s lg e af K rig en , som besticestigede en saa stor Moengde a f de meest a rb e id s fo r e M e n n e s k e r , og n s d t e J n d v a a n e r n e til at betje
ne sig a f endog de S v a g e ste s Kroester; men da ved Fred en s K o m m e en stor D e e l af den kraftfulde Ungdom vendte tilbage t i l Fredens S y s l e r , og Landets F o l- kemoenghe efterhaanden tilv o x e r, iscer ved Udparcelleringens Forogelse; saa vil Len T i d k om m e, at m a n vil sorsmaae de S v a g e r e s H a a n d f ii d , og at her vil mangle Fortjeneste for d e m ; det bliver altsaa vigtigt a t S t a t e n i Lide tager H e n s y n p a a , ar have M i d l e r i H c r n d e r n e , til a t afhielpe deres T r a n g ; og dobbelt vigtigt bliver det fon en S t a t , som hverken h a r store Colonier eller mange F abriker. — O g saa maae m a n betoenke, a t om der ikke i-Almindelighed m an g ler Arbeid- i en S t a r , saa kan dog et M e n n e s k e , for en T id lide M a n , gel derpaa.
*
tst M e n n e fte i S t a t e n bor voere udsat for at lide uundgaaelig M a n g e l , eller at blive vcesentlig ulykkelig * ) .
H a r jeg opstillet det som en afgjort G r u n d s æ tn in g sor enhver velindrettet S t a t s Bestyrelse, at det cr nodvendigt, at der er Fattigvoesner til i S t a t e n , saa m a a m a n dog ikke t r o e , at denne G r u n d s æ t n i n g er a f alle bleven antaget for at voere saa aldeeles afgiorr; den har m a a t t e t prove sine A n g re b ligesaavel som enhver anden S a n d h e d , hvortil den menneskelige F o r n u f t har bekiendt sig; I n d v e n d i n g e r n e deri, mod har voeret mange og ofte blendende, selv i de nyeste Tider ere de blevne- gientag- ne med foroget S t y r k e . D e n ocgte S a n d h e d e n s V e n glceder sig over intet mere, end at gaae I n d v e n d i n g e r i M o d e , hvormed h a n s O v e r b e v i s n i n g bliver a n g r e b e t ; finder han sin O v e r b e v i s n i n g falsk, saa er han gllch ved at voere kommet til Erkien- delse d e r o m ; og foler han sig i S t a n d til at giendrive de g io rte s In d v e n d in g e r, saa bliver h an s aam eg et meere fast i sin O v e r b e v i s n i n g . — J e g har saaledes provet de I n d v e n d i n g e r , som m a n har frem bragt imod Fattigvoesnernes N s d v e n d ig h e d ;
det er m in P l i g t ffer a t fremstille dem. . '
>
N a a r m a n h ar sat sig for at overveie de J n v e n d i n g e r , som kan giores mod en S a g a f V i g ti g h e d , saa bor m a n ogsaa tage H ensyn paa de mindst betydelige;
til disse horer den I n d v e n d i n g , som giores mod Fattigvecsnets Nsdvendighed af den Lastvoerdighed, som i Almindelighed ledsager F a t t i g d o m m e n , n a a r m«ln siger at de F attige ere for det meeste hsist usoedelige M ennesker, og at de derfore ikke bor hielpes, a f det Offentlige. V e l er det n u en S a n d h e d , at de F attiges Characteer er for det meeste ikke at rose, og det a f en dobbelt A a r s a g ; forst fordr Laster ere den almindeligste Aarsag til a t de fleeste Mennesker blive fattige-, og for det andet fordi F a t t i g d o m m e n - s e l v er en Kilde til moralsk Fordoervelse, deels fordi N s d og T r a n g forleder Menneskene t il Uredelighed, B e d r a g e n e og allehaande uscedelige H a n d l i n g e r , og endelig fordi M o d tag elsen af.Almisse baade avler indbyrdes M i s u n
delse ( D e s i o d u s O ^ e r a e t D i e s v. 2 6 ) og H a d imellem den F attige selv; og
*) D e t fortieyer herved a t l c e s e s - I u s t i t s r a a d Boerens S ty k k e i P e n i a r 8 r 6 S i d e 2 2 0 - 3 2 , om hvad et S t e d s Fattigveesen bor giore for at indfkrcenke S e l v - / m ord, — E t deiligt S t y k k e ,
som
a lt hvad derkom
fra^ denne udmoerkedeP e n . - .
l ^
-4
forbindes let med Utaknemmrlighed mod de P e r s o n e r , som e n ten fficenke dem A l misse eller uddele den til dem, eftersom den Trcengcndc synes stedse atthave G r u n d til at fordre en stsrre Undcrststtclse. M e n det vilde med alt dette virre den storste U f o r n u f t , at vilde paastaae: at S t a t e n ikke bor bekymre sig o m , at hielpe de F a t tige, fordi de F a ttig e ere slette M e n n e sk er; thi fo rs i, ere ikke alle F attige siette M e n n e s k e r , ogsaa blandt dem gives'godmodige, ordentlige, redelige og stræbsomme M e n n e sk er; og m in E r f a r i n g har leert m i g , undertiden at boere mere Agtelse for
en-»
kclte A lm iss e le m m e r, end for m angen cn rig M a n d i al sin G l a n d s ; og for det a n d et, om de endog ere lasivcerdige M e n n e s k e r , saa bor vel den Lastværdige straffes for sine Laster; men intet Menneske i S t a t e n bor lide absolut N o d , ikke M o r d e r e n , som sidder vaa Livet, og end mindre det M c M i c f f e , som er nedsiunket i F a t t i g d o m ; og endelig kan Fattigvcesnet selv, n a a r det er tilbo rlig t, i n d r e t te t , blive et M id d el til a t forbedre de F a ttig e s E h a r a c t t e r , til a t toemme deres grovere Laster og til at voenne dem til Flid og en ordentlig Levemaade. E n behagelig E r f a r i n g har lcert mig, hvormegct der kan i denne Henseende g a v n e s , n a a r etFattigvcesen e r , som det bor voere. N a a r m a n dcrfore gier den I n d v e n d i n g mod Fattigvcefenets N sd v e n d ig - h ed , at saadanne I n d r e t n i n g e r i S t a t e n alleens tiene til at fode en Flok liderlige og siette M e n n e sk er, saa troeffer den kun saadanne ufuldkomne F a ttig v o e s n e r , hvor de F a ttig e s Forsorgelse besiaaer blot i ugentlige Uddelinger a f P e n g e . A l m i s s e r , oz hvor m a n hverken kiender til S y g e s tu e r eller N a t u r a l - F o r s o r g e l s e . e l l e r A r b e jd s a n s t a l t , eller til a t holde de Fattige under en fornuftig H u u s t u g t ; og selv saadanne - ufuldkomne Fattigvcesner ere bedre end flet i n t e t , da de dog kunne tiene til at frelse
den enkelte Ulykkelige for den absolute M a n g e l . * *)
A f ikke storre Betydenhed er den anden I n v e n d i n g , som m a n frem fo rer mod Fattigvcefenets N o d v e n d ig h e d : " a t det i Almindelighed bliver flet b e s ty re t." B e skyldningen er vel ikke u g r u n d e t , n a a r m a n veed, hvorledes det gaa'er til med F a t - tizvcesenets Bestyrelse paa mange S t e d e r i det L a n d , m a n lever i , og n a a r m a n er bekiendt med de B e s v æ r i n g e r , som fores derover fra andre Lande, saa maae m a n vist nok istemme den K l a g e , at Fattigvcesnet ikke overalt bestyres, som det b o r , fa m a n kan endog tilsoie:- a t kun paa meget faa S t e d e r bliver.denne Bestyrelse bragt til
---
---* ) O m dette S ty k k e fortjener a t efterlyses hvad M a l t h u s siger, 2 Th- 1 8 6 - 9 0 , om de Laster^ som folge af F a t t i g d o m m e n , og G a r v e til M a c f a r l a n , S i d e 9 8- i o s , om de F a ttig e s E h a r a c t e e r ; en fortreffelig B e t r a g t n i n g . ,