Kapitel 5: Voksenuddannelse og virksomhedsintern læring i overenskomsterne
5.1. Overenskomstbeskrivelse
Virksomhedsintern læring eller uddannelse
Overenskomsterne indeholder ikke nogen behandling af virksomhedsintern læring eller uddannelse. Begrebet optræder kun i forbindelse med reglerne for voksenlærlinge. Her fokuseres der ikke på selve uddannelsen, men udelukkende på spørgsmålet om, hvilken aflønning, arbejdsvilkår og rettigheder voksenlærlingene skal have under deres uddannelsesforløb.
Enkelte af overenskomstuddragene henviser til et uddannelsesprotokollat eller fundatser til en uddannelsesfond. Det er muligt, at disse fundatser og protokollater indeholder en redegørelse for mulighederne for at give tilskud til virksomhedsintern læring/uddannelse.
Formaliseret eller institutionaliseret uddannelse
15 af de 16 overenskomster forholder sig til spørgsmålet om formaliseret uddannelse.
Terminologien varierer en del i de forskellige overenskomster. Nogle af overenskomsterne anvender begrebet efter- og videreuddannelse, mens andre anvender begrebet uddannelse eller voksenuddannelse. Det er umiddelbart vanskeligt at afgøre, hvorvidt de terminologiske forskelligheder er et udtryk for indholdsmæssige forskelle, eller om det blot er et spørgsmål om formuleringer. Da overenskomster er dokumenter, der kan og ofte bliver gjort til genstand for juridisk tolkning, vil de formuleringsmæssige forskelle måske kunne få en selvstændig betydning i en eventuel efterfølgende fagretlig behandling af uddannelsesspørgsmål.
I de analyserede overenskomster anvendes en terminologi, hvor der sondres mellem
• virksomhedsrelevant uddannelse
• virksomhedsforanlediget uddannelse
• ønsket uddannelse
De tre begreber har ikke samme indhold i de forskellige overenskomster, hvorfor terminologien skal anvendes forsigtigt.
Tabel 3
Struktur/
uddannel-sestyper
Virksomhedsrelevant ud-dannelse
Virksomhedsforanlediget uddannelse
Ønsket uddannelse
Overens- komstom-råder*)
Overenskomst mellem:
2) AHTS og SiD
3) Entreprenørforeningen og SiD
4) DA, DH & S og HK 5) AHTS og KAD 6) DI og CO-Industri 7) DI og Grafisk Forbund
- mediegruppen 8) Tekstil- og beklædnings
industrien og DBTF (textil)
9) Tekstil- og beklædnings industrien og DBTF (beklædning)
10) Danisco og CO-Industri 11) HO-RE-FA og NNF
Bager /møllerbranchen 12) DH & S og NNF
Slag-tere og delikatesse-assistenter
Overenskomst mellem:
2) AHTS og SiD
3) Entreprenørforeningen og SiD
4) DA, DH & S og HK 5) AHTS og KAD 6) DI og CO-Industri 7) DI og Grafisk Forbund
- mediegruppen 8) Tekstil- og
beklædnings-industrien og DBTF (textil)
9) Tekstil- og beklædnings-industrien og DBTF (beklædning)
14) Byggeriets Arbejdsgi-vere og Snedker- og Tømrerforbundet i Danmark
Overenskomst mellem:
2) AHTS og SiD
3)Entreprenørforeningen og SiD
4) DA, DH & S og HK 5) AHTS og KAD 6) DI og CO-Industri
8) Tekstil- og beklædnings-industrien og DBTF (textil)
9) Tekstil- og beklædnings-industrien og DBTF
(beklædning)
11) HO-RE-FA og NNF Bager /møllerbranchen 12) DH & S og NNF Slag-tere og delikatesseassi-stenter
Antal overens-komster
11 9 9
Antal dæk-kede med-lemmer
Ca. 555.000 Ca. 575.000 Ca. 535.000
*) Nummereringen refererer til listen over overenskomster, side 3 og 4, i bilagsrapporten.
Som det fremgår af tabel 3, indeholder 12 af de i alt 16 overenskomstuddrag et eller flere af de tre uddannelsesbegreber. 11 af de 16 overenskomster indeholder virksomhedsrelevant uddannelse, mens 9 ud af de 16 overenskomster omfatter virksomhedsforanlediget uddannelse og ønsket uddannelse.
Således er der fire overenskomster, der ikke anvender nogle af de begreber, som indgår i terminologien. Disse overenskomstområder er:
1) Finansministeriet og Statsansattes Kartel 13) HO-RE-FA og RBF
15) ELFO og Dansk EL-Forbund
16) Kommunernes Landsforening og SiD
Forbehold
Terminologiens begreber dækker ikke over nøjagtig det samme inden for de forskellige overenskomstområder. Virksomhedsrelevant uddannelse betyder, at de af overenskomsten dækkede medarbejdere kan oparbejde ret til at deltage i uddannelsesforløb af en fastlagt varighed, som er relevant for virksomheden. Virksomhedsforanlediget uddannelse betyder kun, at virksomheden kan sende medarbejderne på uddannelsesforløb, hvor virksomhederne mindst udreder forskellen mellem uddannelsesgodtgørelsen og den normale løn - dog maksimalt kr.
90,00 pr. time. Ønsket uddannelse dækker over, at medarbejderne kan opnå frihed til at deltage i uddannelsesforløb, såfremt det kan ske under hensyntagen til virksomhedens forhold.
For at illustrere de ganske store forskelle, som kan rummes inden for begreberne, kan det nævnes, at kravet for at opnå ret til virksomhedsrelevant uddannelse varierer fra 6-9 måneders beskæftigelse i virksomheden, og varigheden af den virksomhedsrelevante uddannelse, som med-arbejderne opnår ret til, varierer mellem 1-2 uger. På samme måde dækker virksomheds-foranlediget uddannelse i nogle overenskomster over, at medarbejderne skal have forskellen mellem uddannelsesgodtgørelsen og deres normale løn dækket (dvs medarbejderne oppebærer normal løn), mens det i andre tilfælde kun dækker over, at medarbejderne modtager almindelig uddannelsesgodtgørelse plus forskellen op til kr. 90,00 kr pr. time. Begreberne dækker altså over ganske store forskelle, som potentielt kan tænkes at have stor betydning for den enkelte medarbejders motivation til at indgå aktivt i uddannelsesforløb.
Tabel 4 og tabel 5 illustrerer overenskomsternes forskelligheder. Tabellerne belyser uddannelsesbegreberne virksomhedsrelevant uddannelse og virksomhedsforanlediget uddannelse på væsentlige dimensioner/variable:
Tabel 4 Overenskomsternes indhold af virksomhedsforanlediget uddannelse fordelt på løn i uddannelsesperioden.
Tabel 5 Overenskomsternes indhold af virksomhedsrelevant uddannelse fordelt på optjenings-kriterier og uddannelsesvarighed.
Det er ikke nødvendigt at udarbejde en tabel til at belyse uddannelsesbegrebet ønsket uddannelse, fordi der ikke knytter sig optjeningskriterier eller fast varighed til ønsket uddannelse.
Ønsket uddannelse sker for medarbejderens egen regning, såvel hvad angår udgifter til uddannelse som tabt arbejdsfortjeneste. Arbejdsgiverens eneste forpligtelse er at give medarbejderen fri, når det kan ske under hensyntagen til produktionen. Arbejdsgiverens forpligtelse i forbindelse med ønsket uddannelse er derfor også begrænset.
Da overenskomster kan gøres til genstand for juridisk tolkning, vil små terminologiske forskelle principielt kunne få en selvstændig betydning, uanset at de ikke oprindeligt måtte være tiltænkt en sådan fra parternes side. Det ligger imidlertid uden for denne opgaves genstandsfelt at tilvejebringe en juridisk vurdering af, hvilke terminologiske forskelligheder, der måske kan få en selvstændig betydning ved en senere fagretlig behandling.
Med henblik på at give en konkret illustration af de terminologiske forskelle, der optræder i overenskomsterne kan det f.eks. nævnes, at nogle overenskomster benytter udtrykket '1-2 uge' til at fastlægge omfanget af retten til virksomhedsrelevant uddannelse. Andre overenskomster anvender udtrykket 'indtil 2 uger'. Hvorvidt denne formuleringsmæssige forskel har nogen reel betydning kan vi ikke vurdere. Men forskellen er der.
Tabel 4
Overenskomsternes indhold af virksomhedsforanlediget uddannelse fordelt på lønforskelligheder i uddannelsesperioden
Løn Normal løn
- dog maksimalt kr 90 pr. time3
Normal løn
Overenskomst-område
2) AHTS og SID 5) AHTS og KAD 8) Tekstil-og
beklædningsindustrien og DBTF 4
9) Tekstil-og
beklædningsindustrien og DBTF
3) Entreprenør foreningen og SID
4) DA, DH & S og HK 6) DI og CO-Industri 7) DI og Grafisk forbund
-Mediegruppen
14) Byggeriets Arbejdsgivere og Snedker-og Tømrerforbundet
Antal
overenskomstom-råder
4 5
Antal dækkede medlemmer
Ca 45.000 Ca 530.000
Anmærkning: Sondringen mellem normal løn og normal løn - dog maksimalt kr. 90,00 pr. time, opfanger ikke alle de lønforskelle, der er i overenskomsterne i forbindelse med virksomhedsforanlediget uddannelse.
3 I nogle overenskomster fremgår det eksplicit, at arbejdsgiveren udover de kr. 90 pr. time også skal dække pensionsforpligtelser og feriepenge under virksomhedsforanlediget uddannelse. I andre overenskomster nævnes dette ikke eksplicit.
4 Der er en beklædnings- og en tekstiloverenskomst indgået mellem de samme parter.
Det skyldes, at tabel 3 udelukkende indeholder de overenskomster, der indeholder virksomhedsforanlediget uddannelse. 7 ud af de 16 overenskomster indeholder ikke bestemmelser vedrørende lønforhold under virksomhedsforanlediget uddannelse.
Spørgsmålet er, hvordan dette skal tolkes. At en overenskomst ikke indeholder bestemmelser vedrørende virksomhedsforanlediget uddannelse, betyder vel ikke nødvendigvis, at der ikke bliver afholdt virksomhedsforanledigede uddannelsesforløb inden for disse overenskomstområder. Arbejdsgiverens ledelsesret omfatter vel retten til at sende medarbejderne på uddannelse, såfremt han/hun måtte ønske det.
Hermed aktualiseres spørgsmålet om fastsættelsen af aflønningsforhold for LO-medlemmer, der arbejder inden for et overenskomstområde, som ikke indeholder bestemmelser vedrørende aflønningsforhold ved deltagelse i virksomhedsforanledigede uddannelsesforløb. Da overenskomstbeskrivelsen udelukkende indeholder overenskomster indgået på forbundsniveau, er det muligt, at spørgsmålet er overladt til lokale forhandlinger. Spørgsmålet kan imidlertid ikke afklares her.
Tabel 5
Overenskomstområdernes indhold af virksomhedsrelevant uddannelse fordelt på optjeningskriterier og uddannelsesvarighed
Optjeningskriterier Uddannel
ses-varighed
6 mdrs uafbrudt beskæftigelse
9 mdrs beskæftigelse 9 mdrs uafbrudt beskæftigelse
Antal dækkede medlemmer 1 uge 4) DH & S og HK 11) HO-RE-FA og
NNF Bager/møller-branchen
155.000
1-2 uger 3)
Entreprenørfor-eningen og SID
30.000
2 uger 6) DI og
CO-Industri 10) Danisco og
CO-Industri 12) DH & S og NNF
slagtere og delikatesse-assistenter
2) AHTS og SID 5) AHTS og KAD 7) DI og Grafisk
Forbund -Mediegruppen 8) Tekstil-og
beklæd-ningsindustrien og DBTF 9) Tekstil-og
beklæd-ningsindustrien og DBTF5
370.000
Antal dækkede
medlem-150.000 350.000 55.000 555.000
5 Jf. Note til forrige tabel.
Overenskomstområdernes indhold af virksomhedsrelevant uddannelse fordelt på optjeningskriterier og uddannelsesvarighed
mer
Note: Summen 555.000 anført i nederste højre hjørne angiver det samlede antal LO medlemmer ud af overenskomst-beskrivelsens 755.000 medlemmer, hvis overenskomster indeholder virksomhedsrelevant uddannelse.