da ogsaa sin SmerteLuft i nogle voldsomme, øresønderrivendeBrøl. Den hele Forestilling med Bosko undlod ikke at gjøre et uhyggeligt Indtryk paa Publikum.
Ellersvar, som sagt, Forestillingen fuldtud fortrinlig,og vikan kunanbefale Beboerne i Esbjergi fuldt Maal at benytte Lejligheden til atse virkeliggode Cirkusforestillinger.14
Blandt ældre cirkusfolkhed detsig, at Otto Glauert varen hård negl.Engang har jeg også setdet påtryk i et fagligt tidsskrift:
Der er taltom, at den gamleGlauertvar forfærdelig hård, og deter vel nok rigtigt, for sådan var cirkusfolk i deres opdragelses- og træningsmetoder dengang.15
Mere konkret: Glauertvarbrutal overforbåde dyr og mennesker, og samtidig varhan utrolig glad for de våde varer. Disse egenskaber var næsten de dårligst tænkeligehos en cirkusdirektør. Gennem årenevoldte deikke alene ham selv, men også omgivelser og bekendte, der gerne ville hjælpe ham, mange ærgrelser og ubehageligheder.
I retfærdighedens navn skal det siges, at Glauerts træningsmetode, jeg foretrækker at kalde det dressur,dengangvardeneneste kendte blandt cirkusfolk.
Teorien var, at dyretsnatur,psykeogvilje,skulle knækkes for at resultatetkunne blive godt. Det skete efter dressørens primitive opfattelse bedst og hurtigst ved hjælp afprygl og anden smertende vold. I princippet brugte de nøjagtigsamme metodeoverfor deres egne børn, der ikke levede op tilde krav, forældrene stillede.
Med den viden vi i dag haromdyre-ogbørnepsykologi, erdet naturligvis letat være både forarget og fordømmende. Her må vi blot huske på, at netop disse videnskaber er af forholdsvis ny dato og slet ikke udforsket endnu. Endvidere at i hvert fald vold overfor børn, fysisk og psykisk, stadig er et anerkendt op dragelsesmiddel i visse kredse.
Derimod er smertende vold i dyredressur stort setblevet erstattet med det såkaldte belønningsprincip, hvor dyrettrinvis belønnes med godbidder op gennem dressuren. Mendelspraktiseres metoden formentlig ikke 100% overalt, og delser princippetindført, fordi det ved koldberegning har vist sig at være den økonomisk bedste fremgangsmåde.
Den danskedyrevæmslov forbyder, atsåkaldt vilde dyr optræderi cirkus, og dyreværnsfolk har også modstræbende anerkendt, at belønningsprincippet i dressurer det mest benyttede. Manskulle derfor tro, at alt er såre godt.
Men, hævder dyreværnsfolk, så harvi stadig allede såkaldttammedyr, specielt smådyrsompapegøjer, duer, grise,geder,hunde,og hvad der ellers kanværetale om. Afpladshensyn tilbringerdisse dyr næsten hele deres usle liv i enecellei snævre bure. Døgnets 24 timer er som regel kun afbrudt af generende
trans-Den 30. apnl 1 951 vi Ile elefanten Jupiter fra Cirkus Robert Daniels slukke sin tørst iTeglkjærsåen ved Skive. Elefanten tog sig ikke i agt fordet sumpede terrainog befandt sig lidt efter ude i den dybe å. Den kunne ikke komme op ved egen hjælp, og forst efter to timers forlob fik Falcks kranvogn den op på det torre. Her fik den omgående en hjertestyrkningaf si nejer - bestående af to flasker snaps og en hel liter rom. Af dyrlægen fik den et par indsprøjtninger. Jupiter overlevede ! Falckstationsleder Mads Pedersen. Skive.
portrumlen, korte hektiske træningsprogrammer og aftenens krævende fore
stilling.
Hertil er at sige, atfremstillingen er nogenlundekorrekt.Genereltset er detikke en ønskværdig tilværelse atvære optrædende dyreartist i etcirkus.
Nu tilbage til Otto Glauerts epokei året 1889. Den langefremstilling forklarer, menundskylderikke,hans dressurmetode over for børnogdyr.Degavnokheller ikke de bedste resultater på længere sigt. Gennem årene skete der i hvert fald mærkelige ting i hans cirkus.
I begyndelsen af juni lå han i Slagelse:
Cirkus GlauertsElefant, derfra sit sidste Logipaa Bredegade maatte flyttes til et Teltpaa Markedspladsen,foretogNatten til igaar enlilleUdflugt til største Forskrækkelse for deærede Medskabninger, den beærede med sit Besøg.
Kl. 4 omMorgenen brød den først Teltetitu, hvorefter den marcherede over 17
Ridehuspladsen og ned ad Slotsgade, paa denne Tur aflæggende en Visit i EjendommenNr. 83,hvor den vækkedeHusets Beboere, deri Hujog Hast kom paaBenene;enkelte styrtede i deresForskrækkelseop paa Loftetforat være saa
langtfjærnede fra Uhyret som muligt.
De patrouillerendePolitibetjente bleveopmærksommepaa den ubehagelige Fredsforstyrrer, og de fik hurtig tilkaldt nogle Artister fra Cirkus, der ihøjst luftige Kostumer gjorde Jagtpaa Elefanten,som saa omsider blev bragt til Ro og i sikker Forvaring paany.16
Determærkeligtsom elefanten harført sig frem idanskcirkushistorie. Det er ikke fordi jeg specielt har kastet mig over elefanthistorier, men kreaturet har åbenbart alene ved sin fremtoning og adfærd givetstof til en del krøniker.
1 1960 besøgte jeg den ca.70-årige Alex S ander iKøbenhavn foratpumpe ham for cirkusstof.I samtalens løb spurgte han: Ved du, at der er enbro i Maribo,der hedder Elefantbroen ? - Nej, den harjegaldrig hørt om, sagde jeg. Også fortalte han en historie, han i sin tid havde hørthos Cirkus Miehe:
DengamleGlauert vartysker, oghan havde et meget stort cirkus med blandt andet nogetsåaldeles uhørt somenelefant. Den hed Bosko, ogengang stod den tøjret i en trælade indei Maribo til stor fornøjelse forbyensborgere.Den stodved et vindue og kunne svinge snabelen udenfor.
En middagsstund fikden besøg af et par murersvende, der lagde sig i græsset udenfor, ogda de lidt efter åbnede deres madpakker, delte de broderligt deres drammed elefanten. Derakte den flasken medenstorsnaps i og morede sig over denmåde, elefanten klaredeopgaven på. Denvar nemligikkecirkuselefant for ingenting. Den tog flasken i snabelen,hævede denhøjt tilvejrsoghældte, uden at spilde endråbe, indholdet nedi halsen. Det såså morsomt ud,at murersvendene vejret gennem snabelen, der stak oven overvandet.
Der gik straks bud til cirkusdirektør Glauert, der sadoppe påen nærliggende beværtning og vederkvægede sin altid store tørst. Han komstyrtendetil med en ordentligbrandert på. Glauert tog et overblik over situationen og fikpå eneller anden uforklarlig måde halet Bosko op på engen. Her gennemtævede han elefanten medsin stok. Så lagde både han ogBosko sig ned i græsset og sov
18
Cirkus Otto Glauerts elefantbro i Maribo var projekteret for færdsel af fodgængere og cyklister - og ikkeforelefanter. Ingen ved. hvornårbroen blevanlagt. men den eksisterede til omkring 1 968,dåden blev afløst af en rigtig vejbro over åen. Landinspektør Christian Dyekjær, Maribo, har ved denne tegning fra 1930 leveret det afgørende bevis for broens eksistens. CHS.
brandert ud. Og sidst på eftermiddagen såfolk dem kommegående fredeligt op modcirkus.
Siden den dagkom broen altså tilat hedde Elefantbroen i folkemunde.17 Historien er jogodnok. Men var detløgnoglatin-eller varder realiteter bag ? Hvad skulle man tro ?
Et brev medforespørgselombroen til Lolland-Falsters Stiftsmuseum i Maribo forblev ubesvaret. En telefonopringningtil Stiftsbiblioteket i Mariboresulterede straks i en efterlysningi den lokale presse.
Niavislæsere meldte sig til biblioteketmed mundtlige ogskriftligeoplysninger og en landinspektøri byen sendte en arbejdstegning tilombygning af Elefantbroen, dateret 1930. Avisen Ny Dagbragtetilog med et fotografi af den idylliskebro.
Summa summarum: Elefantbroenvar engammel gangbro af træ, der gik over åen parallelt medjernbanelinien ved Bjørnsmose,et engareal mellem Vestergade 19
ogbanen, hvor omrejsende cirkus lagde sig i ældre tid. Broen hed simpelt hen Elefantbroen. Den eksisterede til ca. 1968, da den brede asfalteredeBrovej blev anlagtog ført over åen.
Circus Otto Glauertbesøgte Maribofra den 23. tilden28. juni 1889 med 40 personer, 30heste samt en dresseret elefant og gav:
Forestillinger i den højere Ridekunst, Hestedressur, Skoleridt, Ballet, Gym
nastik, Clowm-Entreem.m., i det dertil opførte store, vandtætteTeltpaa Engen ved Søro.
Billetpriserne: 1stePladsKr. 1,50, 2denPladsKr. 1,00, 3die Plads Kr.0,50.
Børn under 10 Aar: 1ste Plads Kr. 0, 75, 2den Plads Kr. 0,50.
Nærmere af Plakater. Med Agtelse Otto Glauert, Direkteur.18
PåSuhrsvejlå et hotel, der hedSøro. Detblev ogsådrevetsom restaurationmed udskænkning af stærke drikke, og det var formentligther, at OttoGlauert forsøgte atdæmpe sin tørst. Søro havdebagfacade ned mod Bjørnsmose, hvor han havde opført sit store, vandtætte telt, som der stod i annoncen.
Som kuriosum kan det fortælles, at Hotel Søro senere fiknavneforandring til HotelDana. Det har stadig til huse i Suhrsgade, der tidligere varbrolagt. Nu erder asfalteret oven påden gamle stenbelægning. Fjerner man asfalten ud forHotel Dana, vil man stadig kunne læse ordet Søro, lagt med lyse chaussésten i den mørkere brolægning. Ja, jeg kan godt se, at det ikke har ret meget med cirkushistorie at gøre, men det var jo dog alligevel her, at Otto Glauert sadog hyggede sig i 1889, mens den hidtil anonyme gangbro blev navngivet Elefant
broen.
Circus Glauert giveri Morgen Aften sin sidste Forestilling heri Byen. Hr.
DirekteurGlauert har dogikke saa faadygtige Artister, ogflere godt dresserede Heste,forikkeattaleomElefanten, deri Gaar Eftermiddags optraadtefor første Gang.
Hvorfor den kommer saa sent frem, forstaar vi ikke; thiden kan nok være bekjendt at lade sig se, daden hargaaetgodt i SkoleogkansineSagergodt.18
Alt passer somfod i hose. Det eneste, der mangler, er en samtidig version af elefanthistorienidenlokale presse. Den blev avislæserne desværre snydt for,men nu erden reddet forlæsereaf denne krønike.
20
Plejesønnen Oscar Glauert.
der havde den reelleste hensigt at vise publikum for
beredelserne til jockeyridt
et. Hans kinder blussede af iver. Men hans hest var et rent asen, egensindig og u- folsom for Oscars krabask.
Sydhimmerlands Museum.
Hobro.
Glauert tilbragte det meste af sommeren 1889 på Lolland-Falster. På tilbagevejen til Sjælland gæstede han i begyndelsen afaugust måned Nykøbing Falster:
Forestillingen var noget smaat besøgt, uagtet ProgrammetdenneAften var meget righoldigt og Priserne betydelig nedsatte. Vi tror dog at gætte Grunden til, hvorfor Publikum holder sig bortefra Cirkus.
Vi har en Gang tidligere gjort Hr. Glauert opmærksom paa, hvor lidet passende deter under Forestillingen ogaltsaa i PublikumsPaasynatbenytte Pisken,somhangør, ogvi tror endnuen Gang at maatteføle osopfordrede til at mindeherom.
21
CirkusGlauert kan, som viligeledes tidligere har bemærket, præstere noget virkeligt godt og seværdigt, ogvi spørger derfor atter: Hvorfor daikke gøre det ?
VeddaarligeForestillinger vil Hr. Glauert hverken her i Byen eller andre Steder høste noget Udbytteaf sine Besøg.19
Det vil naturligvis føre for vidt at registrere alt, hvadGlauert komudfor i årenes løb, men det skalligenoteres,at hanstelt blæste omkuld på havnepladsen iÅrhus sommeren 1890 meden deraffølgende økonomisk ørefigen.20
Den følgende vinter i januar og februar1891 lavede Glauert indendørscirkusi Horsens med den faste stab af artister:
Cirkus Danmarkbegyndte i Aftessine Forestillinger her i Byen i Hejmdals Salfor et udmærket godt besat Hus, og dettalrige Publikum gjenhilste Familien Schmådicke og Dassie med livligt Bifald og mange Fremkaldelser.
Lille Oskar Glauert havde den reelleste Hensigt til at vise Publikum Forberedelserne tilJockey ridtet, og hans Kinder blussede afIver for hans Kunst;
menhans Hest var etrent Asen, egensindig og ufølsomfor Oskars Krabask.
Desudenpræsenterede Selskabet Frk. Mary Glauerti graciøseStillinger til Hest; men hendes Hest manglede ogsaa noget i sin Opdragelse, ogman fik derfor ikke alt det at se, som Programmet lovede.
Hr. Glauertfremførte 2 udmærket dresserede Heste, af hvilke især Torden skjoldgjorde et udmærket Changement paa Bagbenene.
Cirkus er hyggelig, lun og godt oplystbaade paaGulvogBalkon.Paa Gulvet kan Publikum, somved Varietéforestillinger, tage Pladsved Borde og, om man synes, faa en Gjenstandfra HejmdalsRestavration. Opvartereer i det Øjemed til Stede, og naar de ikke glemmer deres Opgave af lutter Begejstring over Forestillingen, saa vil Publikum med Lethed kunnefaa sin Trang i saa Henseende tilfredsstillet.21
Justitsminister Knud Thestrup, hvis far var dyrlæge i Præstø, står for den følgendehistorie. Tidspunktet ligger lidt uklart, men efterhvad Knud Thestrup har meddelt mig, må det have været i begyndelsen af 1890’erne, 1893 eller 1894:
Far var en ivrig og dygtig rytter.Daderengang ihans unge dage komet cirkus til Præstø og far var blevet tilkaldt tilen syg hest, aftaltehan meddirektøren, Glauert, at han i stedet forhonorar skulle have nogle timer iskoleridning.
Det fikhan oglovedeGlauert at optræde med, hvad han havde lært,densidste aften cirkus var i byen. Glauert lod så, hvadfar ikke havde regnetmed, den stedlige trommeslager bekendtgøre ved trommeslagning i byen, at dyrlæge Thestrup om aftenen gav opvisningi skoleridning på araberhingsten Mustafa.
Far redså skoleridning. Hvorgodtdetvar, vedjeg ikke, men detblev iden lille snerpede provinsby en frygtelig skandale. Farmor var ved at tage sin død af
22
skam derover, og familiens gamle venner rystede på hovedet ad far.
I denfølgende sommerrevy blev der sunget et vers om skandalen:
I Cirkus Glauert kan man sig kvæge,
Far selv morede sig overbegivenheden, ognogle år senere, dahan var blevet forlovetmed mor, og farmor tilligemed far ogmor var inviteretop til mors kusine og bedste veninde, Elisabeth, gift med købmand Sofus E. Hansen, badfar Elisabeth om at spille og synge verset, hvad hun gjorde meddet resultat, at farmor rejste sig og gik hjem og aldrig meresatte sine ben hos Hansens.22
Foråret 1894 fik den 22-årige københavnske reckakrobat Anton Hersleb (1872-1964) engagement hos OttoGlauert. Detgik sådan til:
Enkollegaog jeg havde om vinteren indstuderet etrecknummer og havde fået det sådan nogenlunde sat på benene. Men vi villeikketage udmeddet påde
Den 5. april 1894 kunne man i Grenaa Avis læse følgende annonce:
Cirkus Otto Glauert paa Dyrskuepladsen i Grenaa. Sidste store Tak- og Afskeds-Beneficeforestilling fordeto Sødskende Frk. Mary og OskarGlauert, som optræde i deres bedste Numre.
For første Gang. RomerskBrydekampimellemStationskarl C.Nielsen heraf Byen og Direktør Otto Glauert om en Præmie af 50Kr.
Reglerne for Brydekampen ere følgende:
1) De Optrædende give hinanden venskabelig Haanden og love, hvorledes end Udfaldetbliver, ikke at efterlade noget Had.
2) Angrebet maa kun ske med flade Hænder ogikke under Bæltestedet, ej heller med begge Hænder om Halsen. Benspænding og Angriben i Haaret er ikke tilladt, derimod Undertag: dog maa Modstanderen ikke skubbes over Barrieren.
23
Reckakrobaten Anton Hersleb (1872-1964) fotograferet som ca. 70-årig grundlægger og redaktor af det internationale artistblad Echo, der eksisterede fra 1939 til 1974 og udkom i 395 numre. Anton Hersleb har desuden som pensionist i Echo fra nr. 234 til nr. 249. august 1961 til november 1962. skrevet om Cirkus- bygningen fra 1886 til 1961 og om Cirkus Varité fra 1886 til 1916. CHS.
3) Falder nogen af de BrydendepaaMavenellerRyggenog ikke bliver holdt med begge Skuldre mod Jorden, saaledes at Publikum kan se det, har den Faldneikke tabt.
4) Kampen vareri 5 Minuter; bliver den uafgjort, kan den efter gjensidig Overenskomstfortsættes en anden Aften.23
Reckakrobaten Anton Hersleb fortsætter beretningen:
Glauert havdeetpar frihedshesteog etparskoleheste, og jeg måsige, at de ikkevari den bedstefoderstand. Mendavikomud på landet, så komde sig ogfik efterhånden den rigtige hestefacon.
Vi rejstefra by til by, og når forestillingerne ikke gikså godt, arrangerede Glauert, der varatlet og bryder, en brydekamp med en mandfra byen. Der blev altidudlovet en høj pristil den vindende, ogselvfølgelig var det altid Glauert.
Men han havde en fejl. Han kunnegodt lide det danske øl, ogdetkunnehan ikke rigtig tåle. Så mangegange endte det med, athan kom op atskændespå kroen. Og det var ikke heldigt.
Han ville så gerne tilSilkeborgogansøgte skriftligt omdet, men politimeste
ren ville ikkegive ham tilladelse.Så bad Glauert endag mig om at sætte mig op på en hest og ride til Silkeborg for at tale medborgmesteren. Måske kunne jeg overtale ham.
Jeg satte mig altså op på hingsten Tordenskjold. Det varen skolehest, ogpå vejen tilSilkeborg optrådtehan i allemulige gangarter hen ad landevejen. Så kom vi til en stor mark, ogudepå denne mark stod en hoppe. Pludselig drejede
Tordenskjold tilhøjre og satte overgrøften. Han slog bagbenenei vejret, og jeg lavede en smuk saltomortale hen over hovedet på ham og satte mig derefter ganske pænt i græsset.
Men Tordenskjold gik videre. Han skullejo hen og se tilhoppen. Han blev hurtigt forelsket i hende, og så holdt debryllup. Derefterdrejedehan om igenog komganske langsomt travende hen tilmig. Jegfik ham over grøften ogind på landevejen, og sådankom vi omsider til Silkeborg.
Borgmesteren varmeget imødekommende ogsagde: Ja, min kære unge mand.
Alleandre cirkus, men Otto Glauert. Nej, ikkeså gerne.
Af hvilken grund, hr. borgmester ?
Ja, hanhar lavet spektakler. Han kan ikketåleretmeget. Og vivil ikke have, at det gentager sig.
Jeg forsøgte medalle mine gode talegaver, men dervaringenbarmhjertighed.
Så jeg måtte ride tilbage til cirkus med uforrettet sag.
Blandt andetkom vi også etpargange til marked. Det førstested, det var egentlig ikkeetmarked, det varfesten ved Fredericia, hvor man fejrede dagenfor Fredericia-slaget. Festenblevholdtuden forbyen. Og så blev der sagt: Nuskal vi først rigtig til at arbejde.
Næste dag skulle vi møde kl. 10 i cirkus. Den førsteforestilling begyndte alleredekl. 11, og så arbejdede vi uafbrudt fra kl. 11 formiddagtil kl. 11aften.
Vi kom ikke udenfor. Vi blev i cirkus og blev beværtet på det bedste af fru Glauert og datteren Mary. De kom med kajfe, smørrebrød ogalt muligt.
Der var bygget enstor parade ved indgangen, ogviskulleud pådenne parade førhver forestilling og vise os i kostumer. Glauert holdt tale til publikum og fortalte, hvordygtige vi allesammen var, og hvad det var for et stort interna tionalt cirkus, der var kommet til Fredericia. Folk strømmede ind, og det gik godt, tilklokken varhenad 12.
Så ligemedengang, så hørtevi en mand, derlavede etvældigtspektakel. Han var meget højrøstet og samledeen masse folkomsig. Og han havde kun et ganske lille telt. Hvem kunne det være andre end Professor Labri.
Ved sidenaf oslå etandet cirkus. Manden hed Møller.Det var ikke så stort
Senerekom vi til Sankt Knuds marked. Der gentog det sig med de mange forestillinger. Og til Svendborg marked. Men efter den tid spillede vi privat.12
Cirkus Glauert havdeen del år fast vinterkvarteri Grenå. Fra midten af 9O’erne
Cirkus Glauert havdeen del år fast vinterkvarteri Grenå. Fra midten af 9O’erne