©erveb (Tal btggcKunftncre i ©ag ftrøbe fialcbeé at con-tentere t>e.perter£il|Tucu, at enbver fanb fige:
Snben priifer lettet
ølutmn^n bliver et extra løftet g?a^^piL
NB. ©ct tiener til gunfiig (Efterretning, atalle Billetter nu bliverugplbige;hvorfor ingen Billet bliver ubgiven eller (nwbtagen; men enhver betaler fin ©labd veb ©øren efter fæbvanlig Taxt.
NB.3 ©ag er ben allerfibfte ®ang.
V"1 1 ■■■ 11 ij i i ■■ i■■ ■—y
6tue^labfcn er paa SXaatftnen. (Eenljver ©trfon betaler pan benførfte Q3labé aØrt,paa førfie Gallerie i ørt, og paa anbet Gallerie »6 ©tilling. SScgpnbtlfcn (Teerpræcife Klotten halv 5.
Efter at kineserne havde udspillet det mundtligt overleverede pantomimerepertoire - der har nok ikke været meget kineser i dem - gled selskabet igen tilbage til akrobatikken som det væsentlige. Besøget i Trondheim sluttede med et udvidet program til benefice for byens fattige. 38 cm x 34 cm. Statsarkivet i Trondheim.
Hvadvil man gjøre ham ? Ja, Man kan nægte ham Tilladelse at slive i den eller hiin Kjøbstad, men Man kanikke nægte hamat reise videre; han vandrer altsaa, besøger undervejs til næsteKjøbstad enhverBondebye, ethvert endog eenligt Sted, hvor Man nolens volens maa giveham Noget atslive,
Paa denne Maadegjennemkrydses heleLandet fra Endetil anden, og ved illusoriskAnvendelse af eenLov hjemler MansaaledesLandstrygeriet paa den ækleste Maade, og tilsidesætte de Love,der ere givne for at dæmme imoddenne Landeplage.20
I september 1841 fik Frederik Wilhelm Hoffmannen prokurator til at sende endnu en skrivelse til kongen. Den gengivesher i sin fulde længde som eksempel på den tids ansøgninger. Den tegner samtidiget billede afdenlillefamilieiKarlebo:
176
Fra min tidligste Barndom, saaledes paaen Tid, dajeg intet Begrebhavde om hvadder var mig tjenligt at lære foratfinde fremtidigtErhverv, men maatte lyde hvad min Fader bød, er jeg bleven oplært i Udførelse af equilibriske og gymnastiske med fleere Konster og Legemsøvelser af min Fader, forrige Konstberider Hoffmann,der veleiblot derved tilsigtede i migat finde fornøden Assistance, isæri hans ældre Dage, menvistnok ogsaa, ved atføre mig frem ad denneBane,meentdet gotmod mig, eftersomhan sandsynligviis hartroet at jeg derved ville kunde findetilstrækkeligt Erhverv, idet han erfarede at jeg havde godeAnlægog snart indsamlede endeelFærdighed i Udførelse afslige Konster.
Jeg assisterede som Følge heraf i en Række af Aar min Fader som Konstberider, og saavel herved som ved Udførelse af ovennævnte Konstfærdig- hedbidrog til Erhvervelseafde dagligeFornødenhederfor en talrigFamilie, der kom mine Forældre saamegetmeretilFordeel,som jeg vardenældste blandt de fleere deres Børn.
I Løbet af den Tid da min Fader ogjeg ved forenet Anstrengelse vandt PublicumsTilfredshed, saaledes fandt et anstændigt Udkomme, ægtede jeg den Pige, enhonet Mands Datterjeg havde skjænket Haand ogHjerte, ogmed hvem jeg har sammenavlet 5 Børn, der alle leve og alle ere uopdragne, ja desidste
endog i den spæde Alder;og min Stilling som Mand ogFaderudkræverderfor langt flere Fornødenheder end forhen, dem jeg troermig istand tilat tilveie- bringe, naar jegkun maatte forundes Ret til at ernære mig og Familie i detFag, hvori jeg er oplært; men forTidenog siden minFadersDød harjeg ofte maattet føleSavnetaf deFornødenheder, som dertil minFamilieudfordres, fordi jeg
ikke har været istand til at etablere anden Næringsvei.
Jeg er nemligikkeoplært i andet endde ovennævnte Konster, ogligesom jeg saaledes ikke har anden Erhvervskildesaaledeser jeg nu, som i en Alder af35 Aarog uskikket til atunderkastemignogen Lære i et andet Fag,følgelig med mine mange smaa uopdragne Børn udsat for den største Elendighed, naar det ikke maatte være mig tilladt at ernære mig ved den mangeaarige tilvante Levevei, og jeg føler mig derfor opfordret til at nærmemigDeres Majestæt, med allerunderdanigste Bøn om atdet allernaadigst maatte vorde mig tilladt overalt i Kongeriget Danmark at forevise mechaniske, equilibriske og gymnastiske Konster.
I det jeg saaledesallerunderdanigst bønfalder om en kongelig Naade,som er eneste Middel, hvorvedjeg med Familie, deriblandt min 60-aarige gamle Moder, der høiligen behøve min Hjælp, kan finde tilstrækkelig Erhverv og reddes fra den sørgeligeFremtid der truer os, nærer jeg det visse Haab at Deres Majestæt, der har uddeelt saa mange landsfaderlige Velgjerninger, ved
navnli-gen at aabne Erhvervskilderfor mangfoldige af Statens Undersaatter, ogsaa vil tildele mig som enaflandets Børnenlignende Naade; ogtørjegsaa megetmeere herom gjøremig Haab, som jeg ermig bevidstat jeg i de30Aar jeg haropholdt mig paa dansk Grund, og hvorforjeg vover atnævne mig som en af Landets Børn, aldrig har gjort mig uværdig til mine Medmenneskers Agtelse og navnligen til ingen Tidgivet Øvrighederne Anledningtil Utilfredshed med mit Forhold.
Fremdelesvover jeg at støtte Haabet omDeres Majestæts Naade derpaa, at min yngre Broder, Carl Hoffmann i en længere Tid har væretforundt en Bevilling liig den jeg ansøger og min Søsterligeledes ermeddeelt en særskilt Bevilling, ogskaljegeiundlade hertil atføie, at ligesaa lidet somjeg fortidig har søgt at oplære de ældste af mine Børn idet Fag, hvortil jeg efterminFaders Villie har opofret mig, ligesaa lidetskal dette tilnogen Tid blive Tilfældet enten mod dem eller de yngre, hvorimod jeg stedse, saasnart de ere bievne og blive skolepligtige,har sørget og skal sørge forderes stadige Skolegang, og bestræbe mig for, efter Erhvervelse afde fornødne Religions- og øvrige Skolekundskaber, atanbringedem i nyttigere Lærefag end dethvortil jeg desværre har maattet opofre mig.
Jeg siger desværre !thi uden at vorde tildeelt den herved ansøgte kongelige Naade, ermin stilling, som en talrigFamilies Forsørger, skrækkelig, og jeg gyser ved Tanken om at jeg med Familie skal falde det Offentlige til Byrde, skjøndt jeg harden bedsteVillie tilved redeligt Erhverv at undgaae dette, ogkan undgaae det naar Deres Majestæts Naade i den omhandlede Henseende maatte vordemig forundt, og denne er det at jeghervedgjentagendeallerunderdanigst ansøger og forventer. AllerunderdanigstF. W. Hoffmann.21
KongChristian den Ottendevistesig dennegang nådig,og Frederik Wilhelm Hoffmannfikenbevilling. Men med den udtrykkelige betingelse, at han ved sine mechaniske, equilibriske oggymnastiske Konster ingen uconfirmerede Børn maa afbenytte ellerføremed sigpaa sine Rejser.22
Blækket var næppe tørt i den kongelige bevilling før Frederik Vilhelm Hoffmannmed Kone Amalie Nicolineog4 Børndrog ud på farten.231 maj måned komhan til Odense:
Medkongelig allernaadigst Tilladelse vil Undertegnede medSelskab have den Ære Torsdagen den 12. Mai at give en stor Ascension-Stigningpaa tvende ved Siden af hinanden spændte Liner, der udføres, saavel med som uden Balanceerstang, af Hr. Wedin ogJfr. Magito, samt flere gymnastiske Øvelser.
DetNærmere vil blive bekjendtgjort ved Plakater. F. W. Hoffmann.24 Plakaten oplyste, at forestillingen fandt sted påOdense storeTorv ved Set.
178
En hollandsk tårnlinedanser. Christian Roatff.ca. 1 788).foretog iflg. Nystrom II i 1 826en rejse til flere danske provinsbyer, hvor han besteg kirketårnet ved hjælp af stramt udspændte liner. Den 20.
december 1826 foregik det - som billedet viser - i Århus, hvor der var spændt en line nede fra Store Torvopover rådhuset til et vindue et stykke oppe i domkirkens tårn. Da hånden 6. juni 1 827 foretogen lignende ascension fra Rosenborg eksercerplads i København op til slotstårnet, gik det galt. Linen brast, og Roat styrtede til jorden fra ca. 15 meters højde. Han døde få timer senere. Farvelagt pennetegning, 24,5 cm x 18,5 cm Købstadsmuseet Den gamle By, Århus.
Knuds kirke. Den akrobatiske betegnelse: Ascension, er afledt af latin, hvor grundformen ascendo har noget at gøre med at stige op. Enten i direkte eller overført betydning. Det benyttes nu mest i slægtsforskning, hvor man taler om slægtskab i op- ellernedstigende linie.24Men her tørdet nok siges at have væreti direkte betydning. Fordisciplinenbestod i at balancereop og nedad en line, der var spændt ud fra et hustag til et glamhul højt oppe i domkirkens tårn.
Manskulle egentlig tro,at ensådan begivenhed ien ellers stilleprovinsby kunne have inspireret lokalavisen til at skrive lidt omforestillingen, mens den stodpå.
Det varikketilfældet:
Hr. F. IV. Hoffmann, som medsit Selskabher har givetfiremeget godt besøg te Forestillinger, endtedisse i Tirsdags med en Ballons Opstigelse.Demange afvexlende Productioneraf gymnastisk-plastiskeØvelser, saavelsomdenudfør teAscensions-Stigning, blev af Tilskuerne optaget medBifald. Selskabet agter sigherfra til Jylland.25
En måneds tidsenere kom selskabet til Århus, hvor forestillingen også blev afvikletpå det store torv
- - - med mange nye og betydelige Forandringer, som endes med en Ascension, hvorvedJfr. Magito og Hr. Vedin gaae op som Pillegrimme og komme ned igjen somAmor og Psyche.26
Her var lokalavisen vågenfordøgnets begivenheder og omtalte forestillingerne ---som, dadeudførtespaaoffentligtTorv,havde betydeligt Tilløb, og vandt Mængdens Bifald. Uagtet Ascensionen, især da den udføres afsaa ganskeunge Mennesker, neppekan seesuden Ængstelighed, erdendogupaatvivleligdet, der meestinteresserer Størstedelen af Publicum.26
Det er yderst sjældent, at en sådan beretning kan krydres med en samtidig øjenvidneskildring. Det lader siggøre her. En lokal tilskuer, Rasmus Nielsen, fortæller:
Et tykt Toug fastgjordes i et afGlamhullerne paa Domkirketaarnet, førtes høit over Raadhustaget til enMast, som blev reistpaadet Store Torv, ikkelangt fra Borgporten. Linedandseren foretog da en Vandringfra denne Mast ad
Touget op iDomkirketaarnet og tilbage igjen. Det varinteressant nok at se, og Torvet var ved den Leilighed ogsaafuldtaf Tilskuere, der i stor Spændingfulgte Manden paa hans farligeFærd.Hans Navn varVedin.En dygtig Mand i sit Fag var han. Paa VeienoptilTaarnetforetog han forskjellige Evolutioner,stodpaa Hovedet o.s.v., alt med størsteSikkerhed. En Gang varede detnoget længe inden Linedandseren viste sig og Folk blev utaalmodige. Pludselig erklærede en-Bonde,som stodblandtTilskuerne, athan meget godt kunde gaa paaLinen op til Taarnet. Da Folkloe oggjorde Nar ad ham, kravlede han op paa Masten, greb Balancerstangenog gik ud. IBegyndelsen lod han,somhan var bange, men saa satte han sig ned og begyndteat knappe sine Klæder op. Lidt efter dalede Frakke, Vest,Benklæderog Hat ned, og saa stod han der i Tricot ogFløiel. Det varLinedandseren selv, som havde spillet den Comedie.27
Året efter kom FrederikWilhelm Hoffmann igen til Århus for
at give Enstor brillant Forestilling, hvoriDhrr. Benoit, Busholm og Hesse, athletiskeogeqvilibristiskeKunstnerefraPh. Pettolettis nye Theater iKjøben- havn, ville udføre mange forbausende Kunststykker. Det Nærmere erfares af Placaterne. Forestillingen begynderKl. 6^2. Skuepladsen erpaa Prinds Ferdi-nands-Pladsen iRiis-Skov.28
180
SKeb fgf. affcrnaabigft Sittabelfe
toil bet ^rebafltn ben 27be 3)«. (faafremt S3ciret tiKaber bet) flee
en flot 3fcenfton WpfHgntng) frå ©folegaarben til fyerwrenbe 6t. Hlortenø ^trhtaarn.
fcenftonen fleet præcife .fit 6 om ©fternubbagen. SM Nærmere er«
fared af bc ubfommenbe ^Jlacater.
£. YD. ^offmann.
<3“
9laar næfte goreftiUing give«, oil itibc blioe beJjenbtgjort.Annonce fra Randers Amts Avis den 25. juni 1 845.
Avisen refererede ikke forestillingen som sådan,men beskrev at publikumstil
strømningenhavde været usædvanligefter århusianske forhold:
Det Hoffmannske Selskab havde igaar Eftermiddags trukket enoverordentlig MængdeMennesker ud til Riis-Skov, saadetpaa Veienhjemad havde megen Liighed meden kjøbenhavnsk Dyrehavsaften.29
Sidst på året måtte selskabet af gode grunde søgeindendørs og leje lokaler,hvor detkom frem. Idecember 1843 vardet på Fyn:
EqvilibristenHr. F. W. Hoffmann er med sit Selskab,der skal bestaaeaf flere gode Medlemmer, ankommen til Nyborg ogagter Fredagenden 1.Decbr. atgive den første Forestilling paa derværendeRaadhuussal. Herfra agter Selskabet sig til Odense.30
Historien melder desværreikke noget om,hvor mange afvore kirketårne Johan Alfred Wedin nåede at bestige. Det har sikkert været en del. Sommeren 1845 rejste F. W. Hoffmanns selskab igen i Jylland. Dennegang fra nord til syd. I Randers skrev avisen:
Den halsbrækkende Gang, somafdøde Roat for 18A ar siden foretogad et Toug, der var spændt fra herværende Borgerskoles Gaard op til eet af Glamhulleme i St. Mortens Kirkes Taarn, gik igaar Eftermiddags en ung
Svensker, Hr. Wedin, 21 A ar gammel,født i Umeaa, med samme Sikkerhed som hiin. Tilegentligat kunne være smukt, er dette Skuespil altfor ængsteligt;
men imponerende bliverdet dog altid. Hr. Wedin, der fortiden er MedlemafHr.
F. W.Hoffmanns Selskab, skal alleredepaa flereSteder være stegen til en endnu betydeligere Høide, end her. Nedgangen, der synes mere end rædsom, tilende bragte han med samme Sikkerhed; gik derpaaendnu baglænds opad den halve
Vei, producerede der flere vanskeligeStillinger og fuldendte Tilbageveien i et temmeligt hurtigt Løb.
Imorgen, Søndag Eftermiddag, Kl. 5, vil hanifald Veirettilstæderdet, gaae op med tilbundne Øine. Betalingenerlæggesefter Behag.31
I 1846 gik dettilsyneladende alvorligt tilbage for selskabet, der da bestodaf Musicus Frederik Vilhelm Hoffmann medKone og 4 Børn ogJohan Wedin.
Den cirkusinteresserede Rasmus Nielsen i Århus så også den lilleomrejsende trup. Hanfortæller i sinbog,Aarhus i Fyrrerne, hvilket indtryk hanhavde fået af familien Hoffmann, hvor broderen Carl i folkemunde hed den rige Hoffmann.
Frederik Wilhelm blev kaldt for den fattige Hoffmann:
Herregud, hvilken Elendighed ! Han havde intet Telt, men gav Forestilling aldeles offentligt paaeneller anden mindrePlads, somhan fik gratis.Publicum var talrigtnok. Det kostede ikke mere end manselv vilde give. Ogde, der ikke havde noget atgive, gav ingenting. Denne Betaling opkrævedes ved, at en af Personalet gik rundt meden Tallerken. Alligevelindkom derdog Noget. Ellers maatte Familien jovære sultetihjel, men meget vardet ikke,mest Toskillinger.
Den fattige Hoffmann eiede nogle faaHeste,gamle Krikker, noget Bomuldstri-cot, nogle paillettebesatte Svømmebenklæder og lidt andet gammeltfalmet Fløiel og uægte Guldgaloner. Personalet bestod afnogle stakkels, snavsede, magre Drenge, en lille Pige i Tarletanogen langopløbenKnægtpaaen 20 Aar, som senere blev den ogsaa her berømteOlschansky, der opnaaede etNavn iden europæiske Cirkusverden. Den fattige Hoffmanns Kone gik med Tallerkenen.
Hun udmærkedesig ved at befinde sig i etpermanent, af ganske korte Pauser afbrudt, Svangerskab.27
Ja,det sidste er også rigtigt.FruAmalia fik i hvert fald et dusin børn, derer født på rejsen rundt om i landet. I det hele taget kneb det for familien at overholde bestemmelsen om, at børnene skulle blive hjemme for at passe skolen og få en håndværksmæssig uddannelse.
1847 faldt F. W. Hoffmannfordenfidus, som andre bevillingshaverei tidens løb også er tyet til,når det gik ned ad bakke for dem. Hanoptrådtesomstråmand for fremmede selskaber. F. eks. for det Wollfske Kunstberiderselskab, hvis direktør var F. X. Wolff. I begyndelsen af marts kom selskabet til Århus. Her annoncerede F. Hoffmannundernavnet: Cirque equestre & Theater.
182
Kunst-Væddeløb paa Exerceerpladsen ved Ridehuset. Røverne i Abruzzerne, eller: Den berømte RøverhøvdingScilettisDød. Pantomime med Evolutioner, Tableaur ogFægtninger tilfods og tilhest, arrangeret af F. X. Wolff32
Væddeløbetpå Regimentets Ridebane udenfor ByensMindeportbivaanedes af enutallig Mængde Mennesker og har formentligogså skæppet godt i Frederik Wilhelms slunkne pengekasse.
I begyndelsen af november 1847 kom han igen til Århus. Dennegang med direktørJoseph Terzy. Gæstespillet inspirerede en anonym cirkusgænger til at beklage sig i avisen:
I vor for Kunstnydelser altforfattige By har da atter reist sig enSmuleLiv, idet detfra andre Stæder hæderligt bekjendte Terzyske Kunstberiderselskab er indtruffet hertil, og hari SøndagsogMandagsgivetsine to første Forestillinger i den høiereRidekunst og Liniedands mv. Paany maa manmed Grundbeklage sig over den fataleOmstændighed, at der ikke her i Byen som i de flestestørre Stæder, findes etfor slige ForlystelserpassendeLocale; thi det er tilvisse et temmeligt langt Stykke Vei, fraByentilRidehuset, attilbagelægge i Mørke og daarligt Veir ; dog, naar der tilbyder sig en Nydelse som denne, maae alle Hindringer vige, hvilket ogsaa det særdeles talrige Besøg, hvormed disse to Forestillingerere bievne beærede, tydeligtudviser. Uagtet Selskabet kunerlille, kan man ikkeAndetend tilstaae, at det fuldkomment fortjenerdetBifald, der her somandetstedser blevetdettildeel.33
Vi glider nu ind i krigsåret 1848. Sidst i maj kunne man i dagspressen læse følgende annonce:
At den Hojfmann, der harværetomtalt i Aviserne somTolk hos Preusserne, under disses Ophold iFredericia, ikke er mig, der siden kortfør Kong Chr.
VIIFsDød har opholdtmig i Horsens indtilfor 3 Uger siden, da jeg med min Familie tog Ophold hos min Svigerfaderpaa Lemmer Mark ved Clausholm, det bekjendtgjøres hervedforat undgaae Mistanke og falske Rygter, der vildevære yderst krænkendeformig, som er født Dansk, ogmitFødelandhengiven med Liv ogSjæl. Fr. W. Hojfmann, kongl. concess. Kunstberider ogÆqvilibrist34
Lemmermark liggeren snes km sydøst for Randers, ogmed den oplysning er vi snartvedvejs ende. Frederik Wilhelm Hoffmann dødepårejsensidst i november 1850.Kort efter blev hansenkegiftmedtåmlinedanseren Johan Wedin, der havde fulgt dem i nogle år. De rejsteen korttid sammen med stumperne af selskabet.
Ægteskabet holdt ikke, og de blev skilt i 1859.35
Det forhindrede dog ikke, at Wedin og to af hans stedsønner, Theodor (f.ca.
1844) og Edvard (f. 1845), fortsatte med at arbejdesammen.Iaugust 1860 deltog den lille akrobattrup i en stor fyrværkerifesti OdensesPantheon:
Kl. 8l4 På Theatret i Haven Forestilliger afAcrobatselskaberne under Direction af Hr. Wedin: Acrobatiskeog mimiske Grupperinger. Deto dristige Flaske-Eqvilibrister, udføres af BrødreneHoffmann.
Kl. I0172Brillant Fyrværkerihvori forekommer: Den acrobatiske Line ogde tvende kjæmpende Ildriddere, i brillant Straaleild og bengalske Flammer, udføres afDhrr. Wedin og Theodor Hoffmann.
I Tilfælde af ugunstigt Veir finder Vauxhallet og Fyrværkeriet ikkeSted.36 Et par år senere slog de to drenge sig løs fraWedin og gled selvud på livets skøjtebane. Fluks var en ny lille Hoffmann, Waldemar (f. 1851), parat til oplæring. Wedin fortsatte uanfægtet med at rejse i provinsen.37
Theodor Hoffmann søgte i stedet til det københavnske Alhambra, hvor han tilsyneladende blevfast engageret endelår.Den 13. september 1861 var derStor Høst-Gilde for Valby-Bønder. Foruden en mængde lokale indslag med optog af pyntede høstvogne og andre arrangementer var der:
Kl.8I72 StorAscencion vedbengalskBelysningfra Fyrværkeri-Plainen til etaf HovedbygningensTaarne, 80 FodsHøide, udføresaf Hr. Theodor Hoffmann.
Paa Balanceerstangen afbrændes Fyrværkeri.38
TheodorHoffmann arbejdede idenperiode meget sammen med enanden dansk tårnlinedanser,JeanOvergaard, der senere blev stamfar tilenkendt cirkusfamilie her i landet. De tovovehalse gjorde hvad de kunne for at trækkepublikum ud til
TheodorHoffmann arbejdede idenperiode meget sammen med enanden dansk tårnlinedanser,JeanOvergaard, der senere blev stamfar tilenkendt cirkusfamilie her i landet. De tovovehalse gjorde hvad de kunne for at trækkepublikum ud til