Hvad
Oplægsholderen interviewes af facilitator eller en anden på scenen – som en alternativ måde at holde et oplæg på.
Tid
15-30 minutter.
Formål
At gøre et oplæg mere levende gennem dialogen mellem op-lægsholder og facilitator. At styre et oplæg hen i retning af del-tagernes interesser.
Hvornår
Når som helst, hvor der skal gennemføres oplæg.
Kan med fordel bruges på en dag med flere oplæg, og gerne efter frokost.
Begrundelse
Foredragsformen kan være svær at holde opmærksomheden fanget omkring. En mere naturlig måde at fortælle og lytte på er samtalen, hvor der samles op og stilles uddybende spørgsmål undervejs.
Intervieweren kan fungere som deltagernes stemme og gribe ind på deres vegne og få uddybet eller eksemplificeret ting, som eksperten måske tager for givet. Det letter forståelsen.
Interviewformen præsenterer også typisk eksperten på en mere uformel og menneskelig måde, hvilket kan bidrage til at ved-kommendes budskab formidles bedre og gør større indtryk.
Hvordan
Forberedelse: Når oplægsholder inviteres, præsenteres han/hun for formen og de temaer, der skal tales om. Facilitator forbere-der spørgsmål inden for de valgte temaer.
Inden interviewet stilles der stole op på scenen foran del-tagerne, så der skabes en afslappet stemning.
I situationen kan intervieweren benytte sig af aktiv lytning som strategi, fx ved at gentage de sidste ord, den interviewede har sagt.
Det er vigtigt med jævne mellemrum at vende blikket udad og tale direkte til salen.
Variation
Interviewet kan suppleres med almindeligt oplæg enten før eller efter, hvor oplægsholderen får lejlighed til at præsentere plancher, PowerPoints etc.
Bemærkninger
Kan med fordel bruges til meget nervøse oplægsholdere eller uerfarne talere. Eller til eksperter, der helst vil slippe for at strukturere et helt oplæg, men glimrende kan tale på nogle få stikord.
Kræver en facilitator med erfaring.
Omtalt Side 27.
Spørgekort
Hvad
Blanke kort ligger på bordene i salen, hvorpå deltagerne kan skrive deres spørgsmål og kommentarer til en taler.
Formål
At skabe refleksion og spørgelyst hos et ellers tavst publikum.
Hvornår
På større traditionelle møder, hvor deltagerne gerne må stille spørgsmål til taleren bagefter, men hvor det ikke er en naturlig del af kulturen.
Begrundelse
Mange større møder er i udgangspunktet blot tænkt som af-levering af information i et oplæg eller to. Det kan være store medarbejdermøder i koncernen, hvor den administrerende di-rektør flyver ind et par timer og taler til 300 medarbejdere, det kan være en generalforsamling, et aktionærmøde – eller andre møder med mange deltagere og stor afstand mellem taleren på podiet og deltagerne i salen.
Med spørgekort på bordene giver man folk en chance for at formulere sig, så der måske kommer spørgsmål ud af det. Pro-blemet med en tavs sal opstår især ved lejligheder, hvor del-tagerne ikke er så mødevante, at de selv har taget papir og bly-ant med, så spørgekort og skriveredskaber er nødvendige in-gredienser.
Hvordan?
1. Pæne, blanke eller linjerede kort (A5, A6) og blyanter lægges på deltagernes stole eller borde på forhånd.
2. Før oplægget fortæller facilitatoren, at deltagerne endelig skal bruge kortene til at skrive deres tanker, spørgsmål og kommentarer ned på undervejs i oplægget.
3. Efter oplægget siger facilitatoren: »Se lige på jeres kort, hvad I har skrevet, eller tænk over et spørgsmål. Hvis I har lyst, så vend det med sidemanden. Hvad kunne I tænke jer at spørge om?«
4. En del begynder at småsludre, en del sidder og tænker, an-dre skriver. Facilitatoren giver det et minut eller to.
5. Først derefter spørger facilitatoren, om der er nogen spørgs-mål – hvorpå hun tager dem på sædvanlig vis.
Variationer
A. I stedet for at deltagerne stiller spørgsmålet selv, kan de hjælpes ved, at facilitatoren (eller en medfacilitator) går rundt i salen med en mikrofon og småsnakker med folk og spørger, hvad de har skrevet og evt. læser det op i sin mikro-fon, så taleren kan høre det. Det kræver en dygtig og scene-vant facilitator, der tør sludre for åben mikrofon.
B. Et andet alternativ, til at folk selv stiller deres spørgsmål, er, at facilitatoren fra start af beder om at få kortene med del-tagernes spørgsmål på samlet ind efter oplægget, lige før en pause tages. Så kan facilitator og taler se på kortene i pausen og finde de bedste eller mest repræsentative spørgsmål og besvare dem efter pausen – fx ved at facilitatoren læser de fire udvalgte spørgsmål op i mikrofon. Se også »Deltagerne styrer taleren« (side 71).
Omtalt Side 22.
Papirrefleksion
Hvad
En lille pause i plenum, hvor hver deltager reflekterer og skri-ver pointer ned på et stykke papir.
Tid
5-7 minutter.
Formål
Lade folk mærke efter, hvad der er vigtigt for dem i et oplæg eller under en plenumdiskussion.
Hvornår
Under eller efter et oplæg eller midt i en kompleks plenum-diskussion. Når som helst der er brug for en tænkepause.
Begrundelse
Der er sjældent plads og stilhed nok til systematisk refleksion under en konference. Folk er derfor som regel glade for at få en lejlighed til lige at reflektere over, hvad der egentlig er væ-sentligt for dem i alt det, der foregår. Man kan have mange tan-ker, der spærrer for hinanden, men når man får dem ned på et stykke papir, så skaber det klarhed og overblik i hovedet, og der bliver plads til nye tanker.
Hvordan
1. Facilitator siger: »Brug et par minutter på at tænke over, hvad I har hørt. Fat jeres blyant og papir og skriv et par punk-ter ned. I har tre minutpunk-ter.«
2. Dernæst specificerer facilitator, hvad det er, der skal tænkes over og skrives ned. For eksempel en af følgende ting:
a. »Hvad synes du er de vigtigste pointer i det, der er blevet sagt?«
b. »Hvilke ting i oplægget udtrykker på ny måde en erken-delse eller en praksis, som du mener er utrolig vigtig?«
c. »Hvordan har det sagte relevans for dig i dit arbejdsliv?«
d. »Hvad er du blevet inspireret til at gøre anderledes i frem-tiden?«
3. Når tiden er gået: »Tak skal I have.« Dernæst gives ordet til oplægsholderen igen, eller der kan plukkes blandt guldkor-nene (se »Plukke i plenum«, side 74).
Bemærkning
Velegnet for grupper med personer, der er vant til at arbejde in-dividuelt.
Stil spørgsmål om, hvad folk finder subjektivt spændende, eller hvad de har lyst til at gøre fremover. Undgå analytiske, ab-strakte spørgsmål, der blot lægger op til diskussion og me-ningsudveksling, fx: »Hvordan vurderer du globaliseringen?«
Omtalt Side 24.