Omverdensanalyse

I det følgende gøres Arla til genstand for en omverdensanalyse ved anvendelse af den i afsnit 3.1 belyste metodik, i form af tre individuelle analyser og en samlet konklusion. Analyserne er primært baseret på objektive data fra forskellige statistikbanker og tager dermed sit videnskabsteoretiske udgangspunkt i det positivistiske paradigme og den kvantitative tilgang til videndannelse.

PEST-analyse 6.1

Som beskrevet i afsnit 3.1.1 anvendes PEST-analysen i det følgende med henblik på at identificere relevante faktorer der kan have indflydelse på industrien hvor Arla opererer. Som det argumenteres for, er PEST-analysen identisk med PESTLE-analysen, hvorfor lovgivningsmæssige forhold vil blive behandlet under de politiske faktorer, og miljømæssige faktorer vil blive inddraget, hvor det findes relevant.

Politiske faktorer 6.1.1

Til konkret vurdering af det politiske system i Nigeria anvendes i det følgende data fra Verdensbankens ”World Governance Index”, herefter benævnt WGI.

WGI (Worldwide Governance Indicators, 2014) sammenfatter og opsummerer information fra 31 eksisterende datakilder, der rapporterer indtryk og erfaringer fra indbyggere, virksomheder samt eksperter fra offentlige, private og NGO³⁰ sektorer, omkring kvaliteten af forskellige aspekter af regeringsførelsen i forskellige lande. De 6 overordnede indikatorer vurderer regeringsførelsen på en skala fra -2,5, som værende meget svag og op til 2,5, som værende meget stærk. Derudover rangeres landene fra 0-100, hvor 0 er den ringeste placering og 100 den bedste. Indikatorerne der måles på er:

30 “Non-Governmental Organizations”

 Stemme og ansvarlighed³¹: Afspejler opfattelsen af hvor stor grad et lands indbyggere er i stand til at vælge regering samt graden af ytringsfrihed, forsamlingsfrihed og pressefrihed i landet.

 Politisk stabilitet og fraværet af vold³²: Afspejler opfattelsen af sandsynligheden for at et lands regering bliver destabiliseret eller væltet ved forfatningsstridige eller voldlige midler, herunder politisk motiveret vold eller terrorisme.

 Regeringens effektivitet³³: Afspejler opfattelsen af kvaliteten af de offentligt udbudte goder, kvaliteten af politiske formuleringer og implementeringer, samt troværdigheden af regeringens beslutsomhed i forbindelse med gennemførsel af disse politikker.

 Kvalitet af lovgivning³⁴: Afspejler opfattelsen af regeringens evne til at formulere og implementere sunde tiltag og regulativer, der tillader og promoverer udviklingen af den private sektor.

 Retsstatsprincipper³⁵: Afspejler opfattelsen af tiltroen til og efterlevelsen af landets love og regler, særligt kvaliteten af kontrakthåndhævelse, ejendomsrettigheder, politiet og domstolene, samt sandsynligheden for kriminalitet og vold i landet.

 Kontrol med korruption³⁶: Afspejler opfattelsen af i hvor høj grad offentlige myndigheder arbejder for egen vindings skyld, herunder både større og mindre former for korruption samt statens overtagelse af elitære og private interesser.

Ovenstående indikatorer for Nigeria vil i det følgende blive belyst på overordnet plan, for konkrete data henvises til opgavens bilag i afsnit 14.3.

Generelt for årene 2010-2013 scorer landet relativt lavt og befinder sig indenfor samtlige indikatorer under 0, særligt indenfor indikatorerne ”Politisk stabilitet og fraværet af vold” og

”Kontrol med korruption” ligger landet meget lavt og rangerer her helt i bund, med en percentil rangering i 2013 på henholdsvis 3,79 og 9,09. Grundlæggende må det derfor konstateres at tiltroen til det politiske system i Nigeria er meget lav, dog observeres der en positiv tendens i udviklingen af flere indikatorer, der kunne tyde på en bedring i den overordnede opfattelse af det politiske system.

31 “Voice and Accountability”

32 “Political Stability and Absence of Violence/Terrorism”

33 “Government Effectiveness”

34 “Regulatory Quality”

Disse lave tal kan jf. Danmarks ambassadør i Nigeria (Gettermann, 2014) forklares ved landets politiske historie, hvor regeringsbilledet har været præget af ustabilitet og skiftende demokratisk valgte regeringer og adskillige militærkup, hvorfor tiltroen til det politiske system generelt er lav.

Ligeledes bidrager terrorgruppen Boko Haram til øget politisk ustabilitet, særligt i den nordlige del af landet. Senest i februar i år, var regeringen nødsaget til at udskyde præsidentvalget i 6 uger, på grund af kampene med terrororganisationen, der førte til bekymring for den sikkerhedsmæssige situation i landet (Nigeria udskyder valg på grund af Boko Haram, 2015). I denne sammenhængen er det dog værd at bemærke at valget, da det blev gennemført, foregik under relativt fredelige omstændigheder (FN: Valg i Nigeria forløb stort set fredeligt, 2015). Valget blev fra flere sider omtalt som historisk, da det var første gang i Nigeria at en siddende regering blev stemt fra magten alene ved demokratiske midler, dette peger i retning af en forbedring af det politiske system, og samtidig lover den nyvalgte præsident, Muhammadu Buhari, en intensiveret indsats mod korruption og terror (Officielt: Nigerias oppositionsleder vinder præsidentvalg, 2015).

Jf. (Gettermann, 2014) har den politiske ustabilitet i landet bevirket et manglende fokus på at gennemføre reformer af landbrugsområdet, der tidligere har været en meget vigtig del af den nigerianske økonomi, men over årene er svundet så meget ind, at landet ikke længere er i stand til at brødføde sig selv. Denne betragtning understøttes af (Erikstrup, 2015), der nævner at regeringen kan regulere fødevaremarkedet nærmest fra den ene dag til den anden, men dog ikke vurdere dette som en væsentlig trussel for udenlandske virksomheder, som eksempelvis Arla, netop af den årsag, at det lokal landbrug ikke er i stand til at brødføde folk i byerne, særligt ikke ved en stigende levestandard. Han forventer derfor at den nigerianske regering fortsat vil støtte import af fødevare i de kommende år, med henblik på at undgå fødevaremangel og katastrofer, som følge heraf. Den politiske velvilje overfor importerede basale fødevare, som eksempelvis mælkepulver, manifesteres ved den relativt lave importtold af mælkepulver på 5 %, mod eksempelvis 35 % på øl (Nigeria Customs Service, 2015), af samme årsag kan det forklares hvorfor Arla, som det nævnes i afsnit 4.3, ikke opfatter det nigerianske marked som væsentligt besværligt at drive forretning på, på trods af de overordnede meget lave indikatorer fra Verdensbanken.

Overordnet set må de politiske faktorer derfor vurderes at have begrænset indflydelse på det nigerianske marked for mejeri produkter, Arla bør dog være opmærksom på den gennemgribende korruption, der tilsyneladende eksisterer i landet. Jf. (Erikstrup, 2015) er det endvidere værd at

bemærke, at produkter der hører under kategorien fødevarer, skal registreres og godkendes af de lokale myndigheder, før de kan importeres og sælges på det nigerianske marked. Jf. (Erikstrup, 2015) skal man for at kunne registrere et produkt i Nigeria have en registreret virksomhed i landet.

Det betyder at, hvis man som virksomhed ikke har sin egen organisation i landet, bliver man nødt til at få andre til at lave registreringen, og få en lokal repræsentant for virksomheden. Vælger man denne løsning, som eksempelvis Arla har gjort det, jf. beskrivelsen i afsnit 4.3, løber man samtidig den risiko, at den lokale repræsentant har vist ejerskab over virksomhedens brands og det kan jf.

(Erikstrup, 2015) være svært at generobre, hvis man selv ønsker at gå ind på markedet senere.

Økonomiske faktorer 6.1.2

I April 2014 steg Nigerias BNP³⁷ med 89 %, dette skete som følge af en ændring i beregningsgrundlaget, hvor man opdaterede det underliggende datagrundlag fra 1990 til 2010.

Det nye datagrundlag medtager i højere grad industrier, som telekommunikation og banksektoren, og giver således et mere retvisende billede af landets økonomi, der efter ændringen har overhalet Sydafrika, som Afrikas største økonomi, med et BNP på 510 milliarder dollar i 2013 (Nigeria - Africa’s new Number One, 2014).

Olieindtægter udgør 35 % af landets samlede BNP og udgør samtidig over 90 % af landets samlede eksport (Nigeria facts and figures, 2015). Landet er derfor meget afhængig af olieprisudviklingen, der kan have stor indflydelse på landets økonomiske udvikling. Af samme årsag må man forvente at de store olieprisfald, der kunne observeres i andet halvår af 2014, hvor olieprisen blev tæt ved halveret (Oil Price Developments, 2015), alt andet lige vil have en væsentlig indflydelse på vækstmulighederne i landet, særligt hvis udviklingen fortsætter. Jf. (Olieprisen flyver i vejret - ny årsrekord en realitet, 2015) bemærkes det dog, at udviklingen er vendt siden nytår, hvor priserne er steget med omkring 38 %, og samtidig tyder meget på at priserne vil fortsætte med at stige, som det blandt andet omtales i samme artikel. Dette vil alt andet lige have en positiv indflydelse på tidligere forventninger til væksten i landet, hvor det nationale statistiske bureau i Nigeria, herefter benævnt NBS³⁸, tidligere har udtrykt positive forventninger til de årlige vækstrater på omkring 5,5 % for landets reelle BNP³⁹ frem mod 2017. Samtidig har bureauet understreget at væksten primært forventes at være drevet af sektorer udenfor oliesektoren, primært indenfor

37 Bruttonationalprodukt

landbrug, serviceydelser og industri (Nigeria in 2014: Economic Review and 2015 – 2017 Outlook, 2015). I takt med at indtægterne fra oliesektoren stiger, må man dog forvente at væksten i landet vil stige tilsvarende.

Nedenstående Figur 13 med udgangspunkt i data fra Verdensbanken illustrerer udviklingen, herunder den forventede fremtidige udvikling, i landets BNP frem mod 2017 (Country and region specific forecasts and data, 2015).

Figur 13 – Udvikling i Nigerias BNP (Country and region specific forecasts and data, 2015)

Som det fremgår af ovenstående Figur 13, ligger den forventede fremtidige udvikling i landets reelle BNP, stabilt på mellem 5-6 % i de kommende år, hvilket er i overensstemmelse med forventningerne fra NBS. Som tidligere nævnt er disse vækstrater dog baseret på de lave oliepriser, som figurerede i slutningen af andet halvår i 2014, hvorfor det må forventes at væksten vil stige i takt med at olieprisen stiger, som den allerede har gjort, og som meget tyder på at den fortsat vil gøre i fremtiden, jf. ovenstående diskussion. Denne betragtning er væsentlig, da udviklingen i et lands BNP, alt andet lige, vil have en betragtelig indflydelse på næsten alle interessenter inden for den givne økonomi. For eksempel vil man ved en sund økonomi, typisk opleve faldende arbejdsløshed og stigende lønninger, i takt med at erhvervslivet og staten efterspørger arbejdskraft, for at imødekomme den stigende efterspørgsel, som følge af en voksende økonomi. Af samme årsag må man forvente at de positive forventninger til væksten i landets BNP, medfører en forøgelse af den disponible indkomst hos den enkelte forbruger, der alt andet lige, vil medføre øget vækstmuligheder for blandt andet fødevareproducenter, som

eksempelvis Arla. Denne betragtning understøttes af data fra Verdensbanken (GNI per capita, PPP, 2015), hvor der observeres en stigning i den årlige BNI⁴⁰ per indbygger fra ID⁴¹ 4740 i 2010, til ID 5360 i 2013, data er beregnet ved anvendelse af PPP⁴² rater, der har til hensigt at konvertere den lokale valuta til internationale dollars, der har samme købekraft i et givet land, som 1 USD har i USA, dette med henblik på at give et retvisende billede, af den reelle købekraft hos den enkelte forbruger.

Inflationen i forbrugerpriserne i landet er høj og har i perioden 2010-2013, ligget på henholdsvis 13,7 %, 10,8 %, 12,2 % og 8,5 % (Inflation, consumer prices (annual %) , 2015). Inflationen forventes at ligge stabilt på omkring 8 % i årene frem mod 2017 (Nigeria in 2014: Economic Review and 2015 – 2017 Outlook, 2015), hvilket generelt stiller krav til lønudviklingen i landet, der som udgangspunkt bør stige minimum i samme takt som inflationen, der i modsat fald truer med at udhule købekraften hos den almindelige forbruger og i givet fald kan ramme mælkebranchen, hvis forbrugerne, som konsekvens af stigende fødevarepriser, vælger at bruge deres penge på andre produkter end mælk, som det eksempelvis diskuteres i artiklen (Inflation: Nigerians should not sacrifice milk consumption, 2012).

I dette tilfælde vurderes inflationen dog til en vis grad, at arbejde til Arlas fordel, dette begrundes primært ved nedenstående observation af udviklingen i landets valutakurs.

Figur 14 – Udvikling i Euro overfor Naira (XE.com, 2015)

40 Bruttonationalindkomst

Som det fremgår af ovenstående Figur 14, med udgangspunkt i data fra (XE.com, 2015), er der i perioden 2010-2015 sket et fald i landets lokale valuta, Naira, overfor Euroen, dette fald vurderes primært at skyldes den politiske ustabilitet i landet (Nigeria Naira Falls to Record as Devaluation Threat Seen Rising, 2015), som også omtales i afsnit 6.1.1. I perioden observeres en stigning fra omkring 180 Naira per 1 Euro og helt op til over 225 Naira per 1 Euro, hvilket modsvare en stigning på omkring 25 %, som europæiske varer, alt andet lige, er blevet dyrere i forhold til lokale varer.

Dette er som udgangspunkt en dårlig situation for Arla, der jf. argumentationen i afsnit 5.3.1, ikke bør sætte sætte prisen på deres varer op, da dette vil resultere i tab af markedsandele. Derfor vil en svækkelse af den lokale valuta, alt andet lige resultere i et lavere dækningsbidrag for virksomheden. I dette tilfælde kan der dog argumenteres for, at den relativt høje inflation til en vis grad udhuler de negative effekter af en svag lokal valuta, og dermed gør det muligt for Arla at følge prisudviklingen på markedet, uden at det vil have en væsentlig negativ indflydelse på virksomhedens dækningsbidrag. I Nigeria kan der dog påvises en vis sammenhængen mellem en svag valutakurs og øget pres på inflationen, som det også konkluderes i en rapport fra NBS (Nigeria in 2014: Economic Review and 2015 – 2017 Outlook, 2015). Dette gør sig særligt gældende inden for fødevaresegmentet, hvor landet som nævnt i afsnit 6.1.1 er afhængig af en relativt stor import af fødevare, for at kunne brødføde befolkningen, hvorfor et fald i den lokale valuta, alt andet lige vil føre til øget pres på priserne af udenlandske fødevarer. Overordnet set vurderes inflationen dog i denne sammenhæng, at have mindre betydning for forbrugernes købekraft, hvilket primært begrundes ved observationen af den positive udvikling i landets reelle BNP samt BNI per indbygger, der til trods for en høj inflation, alt andet lige, har medført en indkomstforøgelse og en stigning i købekraften hos den almindelige forbruger.

Endelig bemærkes det at der eksisterer en meget høj arbejdsløshedsrate i Nigeria, hvilket kan have indflydelse på købekraften hos den enkelte forbruger og dermed vækstmulighederne for Arla. Jf.

data fra ILO⁴³ har arbejdsløshedsraten i samtlige år, i perioden 2010-2013, ligget på over 20 % (Unemployment rate (%) - Nigeria, 2015), en rapport fra EIU⁴⁴ argumenterer dog for at disse tal er langtfra retvisende, da folk på deltid eller med en arbejdsuge på mindre en 40 timer, regnes for arbejdsløse, rapporten konkluderer at hvis disse personer medregnes, vil arbejdsløshedsraten i Nigeria ligge på mellem 6-7 % (Falling poverty and rising income inequality in Nigeria, 2014).

43 ”International Labour Organization”

44 ”The Economist Intelligence Unit”

Denne konklusion underbygges af Verdensbanken, der medgiver at hvis denne internationalt anerkendte regnemåde anvendes, vil arbejdsløshedsraten i Nigeria ligge på under 10 % (Metadata - Nigeria, 2015), hvorfor situationen på det nigerianske arbejdsmarked, alt andet lige, må vurderes som mere positiv, end først antaget.

Overordnet set må de økonomiske faktorer vurderes at have en væsentlig indflydelse på det nigerianske marked for mejeri produkter, der på trods af de overordnede positive tendenser i de økonomiske forhold, er relativt afhængige af en fortsat positiv vækst i købekraften, der i modsat fald trues af at blive udhulet, af den relativt høje inflation i landet, hvilket risikere at ramme branchen generelt, hvis forbrugerne vælger at anvende deres i forvejen relativt begrænsede midler, til at købe andre varer end mælk.

Sociokulturelle faktorer 6.1.3

På trods af de overordnede positive tendenser i økonomien, som det nævnes i afsnit 6.1.2, er det relevant at bemærke at der eksisterer der en relativt skæv indkomstfordeling i Nigeria, hvilket kan have indflydelse på de reelle vækstmuligheder for Arla i landet. Data fra verdensbanken fastslår at de rigeste 10 % af befolkningen i 2010, sad på 32,9 % af den samlede indkomst (Income share held by highest 10%, 2010) samtidig var der 62 % af den samlede befolkning, som levede under Verdensbankens fattigdomsgrænse på USD 1,25 per dag⁴⁵ (Poverty headcount ratio at $1.25 a day, 2010). For Arlas vedkommende er det i denne sammenhængen relevant at bemærke den store skævvridning i indkomstfordelingen, som tilsyneladende eksisterer mellem land og by, således var der i 2010 46 % af den totale befolkning, der levede under den nationale fattigdomsgrænse på USD 1 per dag (Poverty headcount ratio at national poverty lines, 2010), heraf levede 52,8 % af befolkningen fra landdistrikterne under den nationale fattigdomsgrænse (Rural poverty headcount ratio at national poverty lines , 2010) mens kun 34,1 % af den urbaniserede del af befolkningen levede under den nationale fattigdomsgrænse (Urban poverty headcount ratio at national poverty lines, 2010). Der kan dog argumenteres for at leveomkostningerne, som udgangspunkt er højere i byerne, hvorfor den reelle forskel mellem land og by muligvis udlignes en smule, men overordnet set må det antages at problemet med fattigdom er mindre i byerne end på landet. Foruden forskellene mellem land og by observeres en relativt stor geografisk skævvridning i indkomstfordelingen. Jf. en rapport fra EIU (Falling poverty and rising income inequality in Nigeria,

2014) konkluderes det således, at den del af befolkningen, som lever under den nationale fattigdomsgrænse, i den relativt mere industrialiseret sydvestlige del landet, er faldet fra 21,2 % til 16 % i perioden 2010-2013, i samme periode er tallet steget fra 47,1 % til 50,2 % for den del af befolkningen, som er bosat i den nordøstlige del af landet, denne udvikling forventes i samme rapport, at give grobund for terrororganisationer som eksempelvis Boko Haram, som blandt andet omtales i afsnit 6.1.1. I Nigeria er fem ud af landets ti største byer, lokaliseret i de sydvestlige dele af landet, målt på indbyggertallet udgør disse fem byer dog omkring 66 % af det samlede befolkningstal i de 10 byer (Nigeria - Largest Cities, 2015), så der er altså tale om en væsentlig andel af den urbaniserede del af befolkningen, som har oplevet en positiv udvikling i antallet af folk, som lever under den nationale fattigdomsgrænse, hvilket er positivt for Arla, der som beskrevet i afsnit 4.3, primært sælger deres produkter til forbrugere bosat i de større byer.

Overordnet set er den totale befolkning i Nigeria vokset fra 159,7 millioner mennesker i 2010 til 173,6 millioner mennesker i 2013 (Population, total , 2015). Befolkningstilvæksten forventes at ligge stabilt på omkring cirka 2,8 % om året frem mod 2017 (Population growth (annual %) , 2015).

I perioden 2010-2013 er den urbaniserede del af den totale befolkning steget fra 43,5 % til 46,1 % (Urban population (% of total), 2015) og udgjorde i 2013 80 millioner mennesker (Urban population , 2015), holdes dette op imod de 66 % som nævnt i ovenstående, er der altså tale 52,8 millioner mennesker fra Arlas primære afsætningsmarkeder, som har oplevet en positiv vækst i indkomsten, hvilket, alt andet lige, må forventes at bidrage positivt til vækstmulighederne på det totale marked og samtidig giver anledning til overvejelser omkring en eventuel geografisk segmentering, med primært fokus på de større byer lokaliseret i de sydvestlige dele af landet, hvor købekraften hos den almindelige forbruger, alt andet lige, må antages at være større end i de større byer i de nordøstlige dele af landet, der samtidig er præget af en større ustabilitet, som følge af gunstige vilkår for terrororganisationer som Boko Haram.

Den forventet levealder ved fødslen i Nigeria er relativt lav og lå i 2012 på 52,1 år, det bemærkes dog at der observeres en positiv tendens i forhold til i 2010, hvor den forventede levealder ved fødslen lå på 51,3 år (Life expectancy at birth, total (years) , 2015), ikke desto mindre vurderes denne som lav, sammenlignet med andre lande syd for Sahara, hvor den gennemsnitlige forventet levealder ved fødslen i 2012 lå på 56,4 år (Life expectancy at birth, total (years) , 2015). Samtidig observeres der en stor grad af fejlernæring, særligt hos børn, jf. data fra Unicef (Under-five

underweight disparity, 2013) er dette den enkeltstående største dødsårsag blandt børn under 5 i Afrika generelt. Fejlernæringen i nigerianske byer er jf. samme data helt oppe på 25 % for børn under 5 år. Det vurderes derfor som relevant at lave markedsføring med fokus på den sundhed og næring, som mælk indeholder, og som det også omtales i artiklen (Inflation: Nigerians should not sacrifice milk consumption, 2012). Det understreges dog af (Kjeldsen, 2015) at mælk i forvejen har et meget positivt image i Nigeria, som værende sundt og vigtigt for forbrugernes sundhed, specielt børn, ikke desto mindre vurderes dette som et væsentligt segment at målrette, dels grundet ovenstående tal fra henholdsvis Verdensbanken og Unicef, dels grundet observationen af at mange forældre ser deres børn som en investering i fremtiden, og derfor er villige til at ofre alt, hvad de har mulighed for på deres børn, som det også bemærkes af (Kjeldsen, 2015) i afsnit 4.2.5.

Jf. (The World Factbook, 2014) er 50 % af befolkningen muslimer, 40 % er kristne og de resterende 10 % af befolkningen er tilknyttet indfødte trosretninger. Der er over 250 etniske grupper i Nigeria, hvor det officielle sprog er engelsk, men derudover eksisterer der 4 dominerende sprog⁴⁶ og over 500 indfødte sprog og lokale dialekter. På denne baggrund må kommunikation på dette marked vurderes som en væsentlig barrier, hvilket også bekræftes af (Kjeldsen, 2015), der som beskrevet i afsnit 4.3, understreger at dette er en af de væsentligste udfordringer ved at drive forretning på dette marked.

Det bemærkes at mælk i Nigeria, generelt udgør en relativt lille del af den samlede kost, sammenlignet med resten af befolkningen på det afrikanske kontinent. Jf. data fra FAO⁴⁷ (Food and nutrition in numbers, 2014), fastslås det således at mælk udgjorde 0,5 % af den samlede kost, hos den nigerianske forbruger i 2014, mod 2,7 % hos den gennemsnitlige afrikanske forbruger samme år, på denne baggrund vurderes der umiddelbart at være gode muligheder for at øge forbruget i Nigeria. Holdes dette samtidig op imod gennemsnittet hos de mere velstillede forbrugere i de udviklede lande og hos de kinesiske forbrugere, hvor dette lå på henholdsvis 8,9 % og 1,7 % i 2014, må det alt andet lige, konkluderes at vækstmulighederne indenfor mælkesegmentet i Nigeria er særligt store. Dette begrundes primært ved antagelsen om at forbrugerne til en vis grad, vil øge den procentuelle andel af mælk i deres kost, i takt med at indkomsten og købekraften stiger. Dette er eksempelvis sket i Kina, hvor mælk i gennemsnit udgjorde 1,7 % af kinesernes kost i 2014, mod 0,8 % i 2002, i samme periode er der observeret en

stigning i den årlige BNI per indbygger fra ID 3430 i 2002, til ID 11850 i 2013 (GNI per capita, PPP, 2015). Med denne antagelse er mælkepulver at betragte som et normal gode⁴⁸ eller enddog et luksusgode⁴⁹ i Nigeria, hvor afsætningen må forventes at stige på niveau med, eller mere end indkomsten. Dette må særligt forventes at gøre sig gældende i et land, som Nigeria, hvor der eksisterer en relativ stor fattigdom, som indledende beskrevet i dette afsnit. I denne type samfund må det forventes, at det er de helt basale behov i Maslows behovspyramide (Maslow, 1943), der er dominerende, og at den almindelige forbruger, helt vil droppe mælk og drikke vand i stedet, hvis valget står mellem det og mad, omvendt må det forventes at en indkomstforøgelse vil føre til øget forbrug af relative luksusprodukter, som eksempelvis mælkepulver. Denne antagelse underbygges af en rapport fra FAO (Milk availability, 2012), hvori det konkluderes at mejeriprodukter er præget af en høj indkomstelasticitet⁵⁰, hvilket særligt gør sig gældende i lav- og mellemindkomst samfund, som Nigeria. Dette betyder jf. rapporten, at en vækst i købekraften hos den almindelige forbruger, som det konstateres er sket i Nigeria i afsnit 6.1.2, typisk vil oversættes til en signifikant stigning i efterspørgslen.

I Nigeria observeres der observeres der en meget høj grad af laktoseintolerance, jf. nedenstående Figur 15 med udgangspunkt i data fra (CHR Hansen, 2015) er 91 % af den voksne befolkning i Nigeria laktoseintolerante, hvilket kan have indflydelse på de fremtidige vækstmuligheder for Arla.

Figur 15 – Globalt kort over tilstedeværelsen af laktoseintolerance (CHR Hansen, 2015)

48 Et normal gode er defineret ved en positiv indkomstelasticitet, og at forbruget af dette gode stiger eller falder på samme niveau som indkomsten.

49 Et luksus gode er defineret ved en positiv indkomstelasticitet, og at forbruget af dette gode stiger eller falder mere end udviklingen i indkomsten.

50 Indkomstelasticitet = %-vis ændring i efterspurgt mængde / %-vis ændring i samlet indkomst

Jf. (Lactose intolerance, 2015) er laktoseintolerance defineret ved en persons manglende evne til at fordøje laktose, et sukkerstof der findes i mælk og andre mejeriprodukter. Laktose bliver normalt nedbrudt af et enzym der kaldes laktase og laktoseintolerance er derfor sjældent hos nyfødte og småbørn, der fra fødslen generelt producerer tilstrækkelig laktase til at fordøje laktosen i moderens brystmælk. Det er vigtig at understrege at laktoseintolerance ikke bør forveksles med decideret mælkeallergi, hvor personer som lider af dette, ikke kan tåle de proteiner der eksisterer i komælk og derfor som udgangspunkt, helt bør undgå indtagelse af laktoseholdige produkter, hvorimod personer der lider af laktoseintolerance, som udgangspunkt, godt kan indtage mindre mængder uden bivirkninger til følge. Ved indtagelse af større mængder af laktoseholdige produkter, kan personer der lider af laktoseintolerance opleve mavesmerter, oppustethed, kvalme og diarre en halv til to timer efter indtagelse (Lactose intolerance, 2015). Jf.

(Kjeldsen, 2015) drikker de voksne forbrugere masser af mælk, på trods af at de officielt er laktose intolerante, og man har derfor fra Arlas side, ingen planer på dette område. (Erikstrup, 2015) konstaterer ligeledes at laktoseintolerance indtil videre ikke vurderes som værende noget væsentligt problem i Nigeria og nævner at det er svært at forestille sig at der skulle være mange laktoseintolerante i landet, af samme årsag er man fra hans side ikke stødt på efterspørgsel af laktosefri produkter udenfor sundhedsvæsenet, dog nævnes det, at årsagen til at problemet ikke er synligt, kan skyldes det relativt lave indtag af laktose per indbygger, og Arla bør derfor være opmærksom på udviklingen indenfor dette område, der potentielt kan bremse væksten, i takt med forbruget stiger, som følge af indkomstforøgelser hos de almindelige forbrugere, som beskrevet tidligere i dette afsnit.

Som det nævnes af (Kjeldsen, 2015) og (Erikstrup, 2015) i afsnit 4.3, bemærkes det endvidere at der tilsyneladende eksisterer en tendens, blandt nogle nigerianske forbrugere, til at indtage mælkepulveret direkte, og synke det uden at blande det, som en slags mælkeshorts eller mælk på farten, fordi at man ikke lige har vand i nærheden.

Endelig bemærkes det at et nyt udbrud af Ebola, som det skete i 2014, kan have indflydelse på vækstmulighederne i landet, primært grundet den store offentlige opmærksomhed, der jf. en rapport fra Verdensbanken i 2014 medførte færre kunder i butikkerne, samt større offentlig kontrol med henblik på at dæmme op for virussens udbredelse, hvilket generelt gjorde det sværere at tjene penge og drive forretning i landet (The Economic Impact of the 2014 Ebola

Epidemic, 2014). Det bemærkes dog samtidig at Nigeria var det mest effektive land i Vestafrika til at dæmme op for og udrydde virussen (Nigeria is now free of Ebola virus transmission, 2014), hvorfor det må forventes at have begrænset indflydelse på vækstmulighederne i dette land, skulle et nyt udbrud opstå.

Overordnet set vurderes de sociokulturelle faktorer at have væsentlig indflydelse på det nigerianske marked for mejeri produkter, og der bemærkes især de positive tendenser i indkomstudviklingen hos forbrugerne på Arlas primære afsætningsmarkeder i byerne, dette til trods for en overordnet skæv indkomstfordeling i landet generelt. Endvidere bemærkes oplagte muligheder for at øge forbruget hos den eksisterende forbruger, der alt andet lige, forventes at øge forbruget af mejeriprodukter i takt med at indkomsten stiger, Arla bør dog i denne forbindelse være opmærksom på udviklingen af laktoseintolerans hos forbrugerne, da dette truer med at bremse væksten. Endvidere bør Arla være opmærksom på de mulige kommunikationsproblemer der kan være med nigerianere som følge af den store diversitet i befolkningen, samt på de oplagte segmenteringsmuligheder der eksisterer primært i forbindelse med geografi og børn. Endelig bør Arla være opmærksom på forbruger trenden med hensyn til indtagelse af mælkepulver på farten, da dette umiddelbart giver anledning til differentieringsmuligheder på emballage.

Teknologiske faktorer 6.1.4

Til konkret vurdering af de teknologiske faktorer anvendes i det følgende data fra Verdensbankens forretningsindikatorer⁵¹, hvor der måles på forskellige parametre i 189 forskellige lande, med henblik på at afdække virksomheders vilkår for at drive forretning i et givent land.

Jf. data fra (Doing Business - Nigeria, 2015) fremgår det at Nigeria i 2015 generelt ligger meget lavt, med en samlet placering på 170 ud af 189 lande, dog bemærkes at der er sket en væsentlig overordnet forbedring siden 2014, hvor landet havde en placering på 175 ud af 189 lande. Særligt parameteret ”tilgængelighed af elektricitet”⁵² trækker landet ned, hvor landet i 2015 havde på en placering på 187 ud af 189 lande, hvilket er en marginal forværring i forhold til året før, hvor landet i 2014 havde en placering på 186 ud af 189 lande. Generelt må det derfor konstateres at en stabil forsyning af elektricitet, til blandt andet køleanlæg til frisk mælk, er et alvorligt problem i landet. Af samme årsag kan det forklares hvorfor landbruget i Nigeria primært består af afgrøder

51 ”Doing Business”

52 ”Getting Electricity”

In document ”Arla i Vækst-Afrika” (Sider 44-68)