om vi have set, skabte Johan Peter Suhr sigen betydende Stil lingi den kjøbenhavnskeHandelsverden. Der var paa den Tid Noget at fortjene i Kjøbenhavn,saaledes som det bl. A. kan læses i Urtekræmmer JensChristopherFriborgs livlige Selvbiografi. Han skriver:»At der her iByengaves Fortjeneste, isærfordet Lav, jeg var blevenDreng i,tilstaaer jeg«. 1761 kom han som fattig Drengi Urlekræmmerlære i Kjøbenhavn, og da han 1773 vovede at aabne en egen Forretning,var detudelukkende paa Kredit, han laante endogden Sum(80 Rd.), han skuldebetale somGebyr til Lavet og Magistraten, menfaa Aareftervar han en velstaaende Mand.
Der var Fremgang iden kjøbenhavnske Velstand, men der blev ogsaa levet paa den,hvad der bl.A. kanses af den Maade,hvorpaa Urtekræmmer Friborgs Bryllup blevfejret i September 1777. Hans Brud var Datter afenmindre Embedsmand, Arkivaren vedRente
kammeret, KammerraadH.J. Horn, men desuagtet stod det hosen bekjendt Traktørpaa Hjornet afLilleKongensgade og KongensNy-torv. Efter Vielsen,der fandtSted Kl.7om Aftenen,blev der budt Te om; derpaa tog Præsten Afsked,men»Klokken henimod 10gik vi«, skriver Friborg, »tilbords i en meget stor Sal, der varbrillant oplyst, ogBordet,dækket med 38 Kuverts, var særdelessmukt pyn tet. Jegtroer, der var 8 å 10 forskjelligeRetter for ikke at sigeflere.«
Og han fortæller videre om Klædedragten, der paa denTid var lige-saa overdaadigsom Traktementerne. »MinBrudgomsklædning var detfinesteCeladon-Klæde med rosenrødt Taftes Foer,hvorudi et Garniture med Guldog Folie,broderede Knapper ogKnæbaand.«
BrudensKjolevar hvidtfigureretSilketoj »med en Garnering, som havdekostet 30 Rd.«. Den altid nojsommeFriborg var ikkeglad ved denne Luxus saalidtsomved »ifuld PompmedKaarde ogCha-peaubas«, jamedTjenerbag paaVognenat skulle kjøreom til saa-vel Bryllupsgjæsterne som tildem, der havde gratuleret. Men saa-ledesvar Tidensfordringsfulde Skik, og en af Hof-Apoteker J. G.
BeckersHustru førtDagbog viser, i hvor hdj Grad Datidens vel- staaendeKredse i Kjøbenhavn levede i Selskabelighed. SomInd ledning til Dagbogens Meddelelser om deførste Dagei Februar 1788,skal det hermeddeles, at Husets ældste Datter JohanneHen -rikke i1783 var bleven gift medden østrigske GeneralkonsulBo-
zenhardog den mellemste Datter Annai1786med Legationsraad Andreas Hoyer,den yngste Datter Christianeblev den 18. Okto ber1788 giftmed dengamle KammerherreP. F. Suhm. Fru Becker skriver:
1. Februar. Om Aftenen Hdyers, Fru Bozenhard og Mertz.
2. Februar. Om Middagen Ditlev Fries, om Aftenen Walmoden, Schouboe. Chri
stiane om Formiddagen hos Bozenhards, om Eftermiddagen hos Fru Ancker.
3. Februar. Om Middagen her Bozenhard og Kone, Hoyer og Kone, Schouboe og Kone, Fru Norckenkrone, Kammerpage Harbou, Ancker, Mertz, den unge Chri
stopher Bulow, Walmoden, de samme om Aftenen. 2 Spilleborde.
4. Februar. Om Formiddagen med Christiane hos Hdyers, Christiane om Aftenen hos Kofocds. Min Mand og jeg spillede Tarok med Erik [deres ældste Son].
5. Februar. Om Aftenen kom Revenfeldt.
6. Februar. Om Aftenen Schou, Kone og Le Fevre.
7. Februar. Ditlev Fries spiste her. Min Mand Middag og Aften hos Suhms, Chri
stiane og jeg med Munch i harmonisk Klub til Bal, bleve der til Kl. 121/».
8. Februar. Her vare om Middagen Grevinde Schulin og Søster Frøken Warnsted, hendes Broder og Frøken Hviid, Bangs, Gulbrandts, Gehcjmeraad Kalkreuter, Grev Osten, Sehested, Revenfeldt, G. M. Barner, Gehcjmeraad Carstens og Frue, Kammerherre Brackel, Bozenhard og Kone, Hoyer og Kone. 5 Spilleborde.
9. Februar. Min Mand om Aftenen hos de Conincks.
10. Februar. Min Mand og jeg med Christiane hos Morgenstjernes paa Concert.
Kom hjem Kl. 1.
11. Februar. Jeg om Aftenen med Christiane hos Kammerherre Lewetzau i Come- die af Soldater. Min Mand hos Bergers.
Og saaledes bliver det ved. Man mindes uvilkaarligt, hvad Hu sets senere, alderstegne Svigerson, Historikeren Suhm, iet af sine mange Skrifter har sagt, at det attende Aarhundrede i væsentlig
10
74 OLE BERNT SUHR
Grad blev præget af »stegte Kapuner, Edderdunog gode Cham
pagne-og Bourgogne-Vine«.
Hvorhavde det været morsomt, om vi i den Beckerske Dagbog havdetruffet Navnet Suhr. Detgjör vi imidlertid ikke. Menden
»Schou og Kone«, der den 6. Februar 1788som saa ofte för og se
neregjæstede det Beckerske Hus, er Etatsraad, Deputeret i Kan celliet Christen Schow og hans Hustru Cathrine Marief.Suhr, enDatteraf Etatsraad JohanPeterSuhr, enSøstertil GrossererOIe Bernt Suhr. Den Suhrske Kreds er altsaarepræsenteret i det Be
ckerske Hus,og den samme Christen Schow er ogsaatilstedei den Friborgske Kreds. Urtekræmmer FriborgsBroder, Dr. med. Niels
Friborg(f 1779), der boede isin Broders Hus, »bad oftere Venner til sigpaaenRet varm Mad«, og blandt disse Vennervar denda værendeExpeditionssekretær i Danske Kancelli ChristenSchow.
Det kjøbenhavnskeSelskabslivhar ikke staaet denSuhrske Kreds fjærnt, ogdet tor sikkertantages, at Livet i det Suhrske Hus har svaret til Livet, som det den Gang almindeligt blevført i Kjøben
havns velstaaende Kredse. Skiftet efter Etatsraad Johan Peter Suhr nævnerbl. A. to Spilleborde, og da Sonnen OleBernt Suhr blev døbt i 1762, var derbedt store Faddere. Den, som vi tor antage, med Længsel imødesete Sön blev i det Hele opdragen paa en Maade, dersvarede til denvelstaaende Faders betydende Stillingi det kjø- benhavnske Samfund, saaledes som det kan ses af Johan PeterSuhrs testamentariske Dispositionaf 1779. Hanskriver: »Hvadangaaer mineDøtresUdstyr, daskal min Sön intet Vederlaghave, hans In formatores havekostet meget anseeligere end hansSøstre, og haver jegbesluttet, om Gud vil, at han skal rejse udenlands i forestaaende Aar, somog vil koste enDeel«. Og Rejsen blev til Noget. I de Op tegnelser, som Komponistenaf »DanmarkdejligstVangogVænge«
PoulEdvard Rasmussenhar efterladt sig, hedder det, at Borgeme ster Suhrs Sön kom til at rejseudenlands med en JuristKönig »af fornem Familie«og »af fortrinlige Sjæls- ogLegems-Egenskaber og Anlæg.« Men hvorledes det nærmere er gaaetmed Rejsen, maa staa hen, ti Rasmussen beretter videre, at König »blevliderlig i Ham
borg og svirede Pengene op«.
Det tör dog vel antages, atOle BerntSuhr kom videre end til Hamborg, selv om König forsumpede der. Den unge Suhrervel
kommen hjem i 1780 eller 1781 for belærtmed Rejsens Erfaringer atmedvirke i Faderens Forretning,som han muligvis helt har be
styret fra 1783. Den 2. Oktober 1782fik han Borgerskab som Gros
serer. Paa den Tid var Faderen, somdet tor antages, svagelig, og Forretningen hed nu »J. P. Suhr&Son«. EfterJohan Peter Suhrs Død gik den fra 31. Maj 1785 heltovertil OleBerntSuhr. —Det var unge Kræfter, derherved kom tilat raade i den betydelige Forret ning. Ved sinFaders Død var Ole Bernt Suhrikke fuldt 23J/2 Aar, men desuagtethavde han i næstento Aar væretÆgtemand. Den
I’erlcbesat Medaljon med O.B. Suhrs Portræt
12. Avgust 1783 havde han hjemført DorotiieaBeckman som sin Hustru. Hun var født den 30. September 1759 og altsaanæsten halv
tredjeAar ældreendsin Mand,mendel betød Intet medHensyn til Ægtefællernes lykkelige Samliv. Hunskjænkede ham otte Born, og hanskjænkede hende kostbare perlebesatte Gaver,hvoraf nogle endnu ere bevarede, saaledeset prægtigtemaljeret Ur og fremfor Altdenovenfor afbildede Medaljon med hans Portræt.
Den ene anseteSlægtrakte den anden Haanden. Dorothea Beck
manvar yngste Barn afBrygger DidrikBeckman, der tillige var Raadmand, hendes Moder Ellen f. Paulivar Søstertil
Histori-10*
76 OLE BERNT SUHR
keren JakobLangebeksførste Hustru. Og de to Slægter knyttedes sammen ved endnu etÆgteskab. Ole Bernt Suhrs Søsterdatter Anna. Dorthea Debes blev i 1790 giftmedhans HustrusBroder, Asses sor i Hof- ogStadsrettenPoul FrederikBeckman. I detHelefik han ved sit ÆgteskabanseligeSvogre. Hans Hustrustre Søstreva
re alle gifte. Anna havde 1773 ægtet Justitsraad, Sekretær ved Gene-ral-Postamtet ChristianDidrikLange, Elisabet 1778 Grosserer, se
nere
Nationalbank-Dorothea Suhr f. Beckman (efter en Pastelaf Chr. Horneman) Direktør Rasmus
Kirketerp og Su
sanne1783Kæmme- rer ved Øresunds Toldkammer, sene re Etatsraad Jacob
Henrik Schou, be- kjendt som Udgiver af »Schous Udtog af Forordningerne«.
Den mindst frem
trædende var vel hans Hustrus ældste Broder DidrikBar-
tholdBeckman,Kas serer ved Søassuran- ce-Kompagniet.Men i det Hele tor det vel antages, at denne hans HustrusSlægt harmonerede godt med hans egen
Slægt; hans Søstre varegifte medKonferensraad, BorgemesterMor
tenHjorthoy,Etatsraad, Kancelli-Deputeret Christen Sciiow og Grosserer AndreasFalch.Hans fjerde Svoger, Hojesteretsassessor, Justitsraad Lucas Debes var død tidlig,og Enken,Justitsraadinde Debes,var nogle Aar efter fulgtham i Graven,men af deres Døtre blev den ene, som ovenfor nævnt, 1790 giftmedOverretsassessor Beckman og den anden KarineLucia(vistnok 1794) med den
tid-Ole BerntSuhr (efter en Pastel af Chr. Horneman)
ligere Faktor i asiatiskKompagni, JustitsraadJacobBronnum Sca -venius, der Aaret for — forikkemindre end 200,000 Rd.— havde kjøbtHerresædet Gjorsløv.
Det er en betydelig Familiekreds, det unge SuhrskeÆgtepar kundesamle omkring sig, og Familien var — selvfølgelig — storre endnu. Imellem Fadderne ved deres Borns Daabsfester nævner Ole Bernt Suhr t. Ex.»min Kones Fætter, Brygger AndreasSkibsted«
(1786), »min Kones Fættere Justitsraad Toldinspecteur Hei- nemann og Lieute- nantEberlin«(1787) ogpaa sinSide »min Fætter ConditorJust Michael Aagaard«
(1786),»mitSøsken- debarnsSonStudent Peter Christian Ba ger« (1789), »min Fætter Grosserer Hans Wassard« og
»mitSøskendebarns SonCharlesSelbye«
(1795). Konditor J.
M. Aagaardvar Son af hans Morbroder, Provsten i Glostrup Peter Andreas Aa gaard; Grosserer Hans Wassard var Son afhans Moster Elisabeth Cathrine Aagaard i Ægteskab med MathiasWassard til Holmgaard, og CharlesSelbyeendelig var en Datterdatters Son af hans Moster Sofie Aagaard, der blevgift med Etatsraad, Grosserer Peter Borre; disses Datter Birgitte Kirstine Borre havde i1777 ægtet den engelskfødte Kjøbmand Charles Au
gust Selbye, der1796 blevophojet iden danskeFriherrestand.
Og fra Fadderlisterne kan derhentesendnu flere Navne, der vise,
78 OLE BERNT SUHR
hvor stor Omgangskreds FamilienSuhr har haft:EtatsraadJohan
ChristopherWeyse,Kammerjunker Kaalund, Assessor iHof- og Stadsretten Ole Thestrup, GeneralauditørLarsNorregaard, Ge-neral-SkibsmaalerJoakimEbbel, Justitsraad Zoega, Hojesterets-advokat Haagen, Stadshauptmand JensMylius, GrossererAndreas Collstrup, SukkerraffinadørHenr.Ladiges, KonsulSaabye, Kon
sul Gustmeier, Guvernør Fix o. s.v. Der er ingen Tvivlom,at Ole
Den Suhrske Gaard,Nr.22 paa Gammel Torv
Bernt Suhr og Hustru have ført etselskabeligt Hus, og etBevis i saa Henseende erda ogsaa den prægtige Gaard, han opførte tilsig,den endnu existerende Suhrske Gaard paa GammelTorv,da dengamle giktil Grunde iKjøbenhavns Brand 1795. »Den 1ste Maj flyttede jegind i min nye opbygte Gaard«,noterer hanmed synlig Glæde i 1797. Den GaardsIndvielse er næppe gaaet stilleaf, menGrosserer Suhr var daogsaa en Mand, der kunde tillade sigat holde Fest.
Fra denne Tid skriversig muligvis den Port, der fra
Ejendom-Navnesten i PakhusetsMur
Porten i Frcderiksberggade
mens Gaard fører ud til Frederiks-berggade. Den har et fortræffeligt Jerngitter, paa hvilket ses bl. A. to Ugler, der kunne staai Forbindelse med den Suhrske Slægts Uglemær
ke (s. ovfr. S. 18). Af Interesse er ogsaa en i Muren paa Ejendom- mensBaghus(Pakhus) anbragtNav-nesten. Man kunde tro, at den skrev sig fra den ældre efter Branden1728 opførte Ejendom,men Bogstaverne i den give ikketilstrækkelig Oplys
ning. De i Stenen sammenslyngede Bogstaver O. J. S. A. kunne sige
Oluf Johansen Aagaard, men Johan Peter Suhrs Svigerfader hed OlufHansen Aagaard, og dernæst erO’et detdominerende Bogstav i Sammenslyngningen. Hermaasigtes til enMand, hvis Efternavn begyndte med O, og det maa derfor indtil videre staa hen, i hvilken
Forbindelse Navnestenen staar med Slægterne Aagaard og Suhr.
Som ovenfor nævnt,havdeOle BerntSuhrden 31. Maj 1785 for egenRegning overtagetden Suhr
ske Forretning, J. P. Suhr & Son, ogsammen med den Gaarden paa Gammel Torv tilden af Faderen fastsattebillige Pris 12,000 Rd.;
Gaarden maatte efter hans Be stemmelse ikke komme iFrem
medes Hænder. OleSuhrs Arve part var efter Skiftet 73,814 Rd.
5 y 14 p, og gjennemgaa vihans Optegnelser iden efter hans Fader arvede »Geheim-Bog«, villevi se, at hans stadigvoxende Formue ved Slutningen af de nedenfor an
førte Aar var, som følger:
OLE BERNT SUHR
80
1785: 90,700 Rd. 1795: 175,000 Rd. 1805:380,000 Rd. d. C.
1786: 96,200 » 1796:193,000 » 1806:400,000 » »
1787:104,700 » 1797:200,000 Rd. d. C. 1807:425,000 » »
1788:110,500 » 1798:230,000 » » 1808:440,000 » »
1789:114,800 » 1799:243,000 » » 1809:436,000 » »
1790:136,000 » 1800:270,000 » » 1810:500,000 » »
1791:132,000 » 1801:290,000 » » 1811:503,000 » »
1792:140,000 » 1802:310,000 » » 1812:550,000 » »
1793:146,000 » 1803:330,000 » » 1813: 301,000 Rd.
Nav-1794:160,000 » 1804 :358,000 » » ne Værdi
Derer noget forbløffende ved denne stadige Fremgang. Kristi- ansborg Slot brænder 1794, Kjøbenhavn gaar op i Luer 1795, Sla getpaa Rhedenstaar 1801 og Kjøbenhavnbliver bombardereti 1807.
Ulykker, Sorg og Tab vælter indover det lille dansk-norske Sam
fund, men den Suhrske Forretning voxer stadigt. Opgivelsen for 1813 ses der her foreløbigt bortfra. Lykken følger Virksomheden, hvad der kan illustreres ved en lille Begivenhedstraxefter Kjøben
havns Bombardement. Just paa den Tid var Skipper Peter Knud sen paaVejen fra Riga til Arendal med en Ladning Hamp,dertil
hørte J. P. Suhr &Son. UdforKjøbenhavn blevhan, der førte Ga
leasen»DieEinigkeit«, som hanselv ejede, tagetaf en engelsk Kryd
ser, og fradedanske Farvande skulde Skibet som godPrise strax førestil England. Derblev satengelskBesætningi det, men da denne Besætning ikke var stivi selvstændig Navigation, lykkedes det Skipper Knudsen at gjore densaa angst for at kommeSkagen for nær, at Skibet blev styret saaledes op under den norske Kyst,at det maatte lodses indtil Hellesund. Men her blev Skibog Ladning fri igjen, medensden engelskeBesætning, der ikkevar udenPaa- virkning afSkipper Knudsens Rom,maatte vandrei Fangenskab.
DennesnildeDaadblevomtalt ikke aleneiDanmark og Norge,men ogsaa i England, og for J. P. Suhr &Son betød den14,000 Rd.; saa meget var Ladningen værd.
Den vanskelige Tid underKrigen med England sporedes dog ogsaa stærkt i den SuhrskeForretning, hvad der kan illustreres ved nogle faa Tal. 1806 sælgerden næsten4000 Læster Kul, men i1808 kun 23 og derpaa ikke en eneste Læst,for der igjen i1814 kan faas Kul fra England. MedTjære gaar det væsentlig paa sammeMaade.
1802 sælger Huset 1843 Tdr., men 1809 kun 8Tdr. Og de norske
Jernkakkelovne, der tidligere vare en kurant Handelsvare, forsvinde enddahelt. De gaa efter 1809 for en Aarrække ud afHusets Omsæt ning, og saaledes kunde manblive ved. Krigen og da navnlig For
holdet til England forandrede næsten alleForhold.
Harmen overdette Lands troløse Overfald førte til, at der ud
kom strenge Bestemmelser om, at al Handelmed Englændere var en Forbrydelse. Al engelsk Ejendom skulde beslaglægges; Enhver skulde til Øvrigheden anmelde, hvad han maatte være skyldig til nogen storbrittanisk Undersaat, ogved Forfaldstid skuldeBeløbet indbetalesi Kongens Kasse. Ja intet Brev tilengelskeUndersaatter maatte befordres, det skuldeindsendestil denvedkommende Stift
amtmand. Mankan tænke, hvad dettebetød for dendanske Kjøb-mandssland. Hæderlige og retsindige Kjøbmænd, der skyldte til engelske Forbindelser,følte ikke den kongelige Forordning som en fyldestgjorende Kvittering. Det gjaldt om alligevel at opfylde ind- gaaedeForpligtelser, og Suhr & Son synesathavevillet hjælpesig vedat korrespondere over Amsterdam. Men det blevopdaget. Un der 23.November 1807 reskriberede Kronprins Frederik til Kan celliet, at Handelshuset skulde sættes under Tiltale. Et Brevaf 17.
November1807fra det til Hemmert & Marchand i Amsterdam var blevet opsnappet, og detfortalte, at Grosserer Suhr trodsdealler
højeste Forbud, som haniBrevet tilstaar at kjende, havde dristet sig tilunder10. s. M. at sende en Vexel paa 433 £ til Edw.Boehm &
Jo. Taylor iLondon og forsøgt atbefordreelBrev fraKristianssund til London, Alt over Amsterdam. UnderSagenblevdet yderligere oplyst, at hanunder 22. Oktober havdesendt lo Vexler paahen holdsvis450og161 £ som Dækning til London. Han kunde ikke undgaaat blive domt. Ved Landsover- samt Hof- og Sladsreltens Dom af 25.Januar 1808blevhan som»Hs. Maj.’s Mandaters mod
villige Overtræder idomt enBøde paa ikke mindreend 2000 Rd.
danskKurant.5"
Og Grosserer Suhr var ikke den Eneste, der blev dom t. Den
dan-* Sagen synes ikke at være indanket for Hdjcstcret; men J. P. Suhr& Son figure
rer dog for denne Ret paa denne Tid i Anledning af et Vexelkrav paa 2321 Rd. 20 p hos Kjøbmand P. L. Heibergi Bergen. Den 9. Maj 1808 hjemvistes Sagen, først den 6. Decbr. 1809 faldt den endelige Dom, hvorved Suhr & Son vandt.
11
82 OLE BERNT SUHR
skeHandelvaandede sig under de voldsommeog hensynsløse Be
stemmelser,der saarede det lille Danmarklangtmere end det store England. Deter derfor kun naturligt, at Grosserersocietetet i For
bindelse med37 kjøbenhavnske Handelshuse, hvorimellemselv følgelig.I.P.Suhr&Son, underdanigstandrog om forskjellige lem- pendeÆndringer. Forholdenevirkede knugende: »Man veedalle
rede,atover 500 Skibe ere opbragte, hvisVærdi, naar Ladningerne ansættesfor den maadeligeMiddel-Summa 30,000Rd. hver, udgjor 15 Millioner Rd., og denkanendnu betydelig forøges vedflere Op-bringelser, ved Koloniernes Erobringogved Beslag paa danske Undersaatters Ejendomme og Tilgodehavende i England«. Men Intethjalp. Kronprinsen fastholdt halsstarrigtsit Standpunkt. Et kongeligtReskript udtalte den 27. November 1807 skarpt, at de øn skede Ændringer vare »aldeles stridende mod Hensigten af Hs.
Majestæts Anordninger«. De Tab,Kjøbmændene led, henvistes de til at søge dækkede vedat udruste Kapere, og Bestemmelserneved- bleve uforandredetil den ulykkeligeFredi Kiel1814.
Menhvorsørgelige vare Forholdene ikke. IJanuar1813 blev det offentlig bekjendt,atStaten var fallit, »Statens hidtilværende Penge væsen er rystet isil Inderste«,hedder det.Altblev nedskrevet, selv private Forskrivelserforholdsvis efterderes Alder. AlGjældældre end 11.September 1807 gik overtil atblive Gjæld i Rigsbankpenge Daler forDaler,men varden yngre omskreves den, og var den stif
tetefter10. December1812 omskreves 100Rd. d. Kur. til— 20Rbd.l Det erherefternaturligt, at Grosserer Suhrs Formue maatte gaa nedad i 1813. Medens hani 1812opgjorde den til 550,000 Rd. d.
Kur., opgav han den for 1813 til kun301,000 Rd. Navneværdi. Men en saadan Nedgang var fælles forAlle; O.B.Suhrs forholdsvise StillingidenkjøbenhavnskeHandelsstand forandredes ikkeher ved. Og hvorledes den var, kan ses afByens Ansættelse til Ind komstskat for 1809.
Efterden er han den34te iRækken afKjøbenhavns storsteSkatte ydere. Haner ansattil enAarsindtægt af 17,500 Rd.,hvad derfor
øvrigt kuner 4 pGl. afdenFormue, han isin»Geheimbog«opfører sig somEjer af i dette Aar, nemlig 436,000Rd., saa muligvis skulde han have været sat hqjere op. Den storste Skatteyder er Agent Dunlzfeldts Arvinger(78,000Rd.), derefterfølgeafKjøbmænd bl.
A. GrossererZinn (58,200 Rd.), Konferensraad ConstantinBrun (38,000Rd.),Agent Ryberg (35,000Rd.),AgentErichsen (35,000 Rd.), og Etatsraad F. de Coninck (33,000 Rd.),alle foran O.B. Suhr;efter hamkan nævnes GrossererJ.Søbøtker (17,000 Rd.), Grosserer Andr.
Collstrup(16,400 Rd.), Grosserer Kirketerp (15,625 Rd.), Grosserer P. Tutein (12,500 Rd.), Grosserer M. L. Nathanson(12,000 Rd.),o.
s. v. Grosserer O. B. Suhr staarubetinget godt,oghertilkanendnu fojes, at han fra 1795 var en afKjøbenhavns32Mænd,der jovar DatidensBorgerrepræsen tan ter.
Som ovenfor nævnt ere Tallene, der vise den voxende Suhrske
O. B.SulirsSnusdaase
Formue, tagnefra »Geheimbogen«, fra hvilken der endnu kan tages nogle Oplysninger. Den meddeler saaledes under 1795,atFamilien
»formedelst den Staden overgangne ulykkeligeIldebrand den 5te
»formedelst den Staden overgangne ulykkeligeIldebrand den 5te