en 1. Januar 1856 fik J.P. Suhr &Son en nyChef, OleBernt
Suhr. Mennogen væsentligForandring skete der ikke her ved.Onkelen,EtatsraadTheodor Suhr, beholdt sin Plads paa Konto
retog vedblevat have med Forretningerne at gjore. Det er egentlig først i 1857, at Chefsskiftet blev virkeligt. For sin Sundheds Skyld rejsteEtatsraad Suhri dette Aarendog to Gange til Udlandet, ogkort efter at han anden Gang tog sydpaa, naaede den storeHandelskrise Kjøbenhavn. Varden nye Chefpaaen Maade ikke strax bleven vir
keligChef, kom hantil atprøve sine Kræfteri en vanskelig Tid.
Ole Benrt Suhr var fødtden3. Maj 1813 i Nyborg somældste Barn afKjøbmand Ole Bernt Suhr ogLavrine Marie f. Møller, Dat teraf Kjøbmand Basmus Møller. Baade paa fædreneog mødrene Sidetilhørte hanaltsaa Kjøbmandsslægter, men desuagtet blev han
— sat til Studeringerne. Nyborghavde endnu den Gang enLatin
skole;den blev han Elev i, menforøvrigtkun for faaAar. En af Ad junkterne ved den Christen Møller Holstvar enudmærket Lærer og Pædagog, ogda han i 1827 blev kaldet til Præst for Bredstruplidt vest forFredericia, toghannogle af Skolens Elever medtil sitnye Hjem og herimellem den fjortenaarigeOle Suhr, deryderligerefulgte sin Lærer, da han 1829forflyttedestil Majbølle paaLolland. OleSuhr kom hervedtil sin Slægts gamle Land, men ikkeforlang Tid. 1832 blev han nemligi Kjøbenhavn dimitteret tilUniversitetetaf davæ
rende Overlærer vedSøetatens Drengeskole P. V.vanWylich, der forøvrigtomtrent samtidig blev kaldet til Præst forSerup, nordvest forSilkeborg. Han blev Student medførste Karakter. I det Hele stod han sig altid godt ved sine Examiner. Aaret efter toghan den
filoso-fiske Examenmed Udmærkelse, ogi 1834 blev han teologisk Kan
didat medLavd. Og dette maa paaskjonnes, tihan skulde jo ikke videre ad denteologiske Vej. Det vartidligere aftalt, at han skulde indtræde i den Suhrske Forretning, menOnkelen,derjo selv som ung havde været inde paa det teologiske Studium,havdeforlangt, at han først skulde være teologiskKandidat.Det blev han med Ære, og saa fik han Plads paaj. P. Suhr& Sdn’s Kontor.
Selvfølgelig sad han dogikke her som en almindeligKontorist.
Hansad her som den, der en Gang skulde være Husets Chef,
saale-J. P. Suhr & Son’s Kontor paa Gammel Torv
dessomdet ogsaa udtales i hansOnkels første Testamente af 1850.
Heri hedder det: »Determin Vilje, naar jeg ved Døden afgaar, skal min Hustruforeløbigenbeholde den hele Formue og navnligen Fir maetJ. P. Suhr & Son med alle dets Aktiver og Passiver,uregistreret oguvurderet, og bestyreFirmaetsForretninger ved Etatsraadog Do
mænedirektørPeder Bangsom sinBefuldmægtigede, alt i saa lang Tid, som behøves til at ordneFirmaets Overgang medde samme tillagte nedenforanførte EjendeletilminBrodersønOle BerntSuhr, hvis hanønsker atovertage samme paa de af mig foreskrevne
Vil-TESTAMENTARISKE BESTEMMELSER 159 kaar«. Og Vilkaarene vare, at der udbetaltes ham50,000 Rd. til fri Raadighed, at Gaarden paa Gammel Torv med Pakhus og Alt Han delen vedkommende overdroges ham for 30,000Rd., ligesom Pak
huset paa Østersøisk Kompagni for 33,000Rd.,samt atder af den Suhrske Stiftelse ydedes ham et Laan paa150,000 Rd., der skulde forrentes med2 pCt.p. a. og afdrages med 6000 Rd. aarlig, Altforat han kunde være i Stand til »strax med fornøden Kraft at fortsætte Firmaets Forretninger«eller, somdet andenstedsi Testamentet hed
der,»for at han med Guds Hjælp kan havetilstrækkelig Krafttil at vedligeholde det gamle Firma, hvis Agtelse jeghaaber ejat skulle lide Skaari hansHænder«.
Onkelens Haab om en lykkelig Fremtid for det Suhrske Hus un der Brodersønnen blev ikke beskjæmmet,menefter de hernævnte testamentariske Bestemmelser blev Forholdetdog ikke ordnet. Da Theodor Suhr under 7.Februar 1857 paany gjorde Testamente, be
gyndte han det med enUdtalelse om, at han alleredei levende Live havde overgivetHandelsfirmaet til sin Brodersøn »og dermed over
givet til ham storre Midler, endderved min Hustrusog mitfælles Testamente af 20. April 1850 vare ham tiltænkte.«DaHuset den 1.
Januar 1856 skiftede Chef,fikBrodersønnen ved siden afde oven
nævnte 50,000 Rd. til fri Raadighed endnu et Laan, hvis Størrelse tilnærmelsesviskan ses af Testamentet fra 1857.Theodor Suhr siger et Sted i det, at hansTilgodehavende hos Brodersønnen »for Tiden udgjor envirkelig Gjæld af 300,000Rd., derskalafdrages i11 Aar«.
Deter sikkert;atBrodersønnen herved fik»store Midler«.Men forøvrigt medførte Testamentet af1857, saaledessom vi allerede ovenfor have set,at hverken Pakhusene eller Gaarden paa Gammel Torv bleve Brodersønnens Ejendom. De lagdes ind under denSuhr
ske Stiftelse,saaledes atOle Suhr fik »fortrinlig Adgang« til at leje dem helt eller delvis. Det var Onkelensforandrede Anskuelse om, hvorledes han bedst sikredesin Hovedarving, Familiestiftelsen, der her fik Indflydelse paa Brodersønnen,som han kun ønskedealt Godt. Mankan se detaf et Par Smaating. Testamentet af 1850 be
stemmer,athvisFruCarolineSuhrskulde overleve sin Mand, skul
de hun have Ret til frit at bruge og benytteSølyst, der ellers skulde realiseres, og til Bestemmelsen heromfojer Theodor Suhr senere følgende Bemærkning: »Jeg befinder mig derhos foranlediget til
heratudtale, at jegnaturligvis ejkan ønske,at min titmeldte Bro
dersøn skuldeforsig erhverveensaabekostelig Ejendom, som Sø
lyst er«, hvilket er i god Overensstemmelsemedenanden Tilføj
else, han gjor, nemlig Bestemmelsenom, hvorledesder skal forhol des med hansefterladte Heste og Vogne: »og raaderjeg ved denne Lejlighed min førstnævnte Brodersøn ej at kjøbedisse ogoverhove detej i den førsteTid at holde egen Befordringtilsine Forretninger ogRejser, hvilket efter min Erfaring er bekosteligere end at leje.«
Han erkjærligogomhyggelig overfor Brodersønnen, der just paaden Tidstod som den unge Familiefader. Den 30. September 1847 havde han ægtet IdaMarieBech (f.11. April 1825),enDatter af denvirksommeSæbesyder, Oliemøller og GrossererJorgen Bech fra den af Vilhelm Bergsøesaa livligt beskrevne»Sorte Hane«i Ny brogade, hvorfra en andenaf Fru Caroline Suhrs Nevøer, hendes SøstersonCand. jur.Henrik Meinckeallerede nogle Aarfor (den 4.
Maj1841)ogsaa havde hentet sinBrud Clara Becii. De to Ungdoms
venner og Studentkammerater, Henrik Meincke og Ole Suhr, der begge varegaaede over i praktiske Livsstillinger— Meincke var Landmand* — knyttedes saaledes sammen ved endnu etBaand, Svogerskabsbaandet.
Forøvrigtgik det ikke medSølyst som ovenforantydet. Fru Ca roline Suhr døde jo for sin Mand, Boet efter TheodorSuhr stod som Ejer af det, og saa skete det naturlige, at Boet den 27. April 1859 for 20,000 Rd.skjødede denne»bekostelige« Ejendom til Brodersønnen, menhan var ogsaanu enhelandenMand, end daOnkelen i 1850 skrev det første Testamente. Fra 1853 var han Konsul for Ny Gra- nada (Kolumbia) i Syd-Amerika,hvadhan var til 1863,1856 hav
de han overtaget J. P.Suhr & Son, og saa havde han enddaved eg
ne Kræfter redet den store Storm af, der de sidste Dage i Novem ber 1857 brød ind over den danskeHandel, denstore Krise, der kom fraNewYork og over Hamborg naaedeKjøbenhavn. Theodor Suhr, der den Gangvar i Algier, telegraferede strax herop med Til
bud om Hjælp, men Tilbudet blev ikke modtaget. OleSuhrvar jo alleredevanttil storeForretninger. Den 26. September 1857 skriver
* Henrik Meincke, f.9. Juli 1813, tog juridisk Examen 1837,blev derpaaEjer af Gam- melgaard og Skovnæs paa Lolland og saa Forpagter først af Søholt ved Maribo og dernæst af Maribo Ladegaard.
DA NSK KR YOLITIND USTRl 161 han i et Brev til sinFaderi Nyborg: »Jeghar idag akcepteretden störste Vexel, jegnæstenhar set, den var46,762 Rd. 8 D[ags] D[ato]
fra Stokholm med Rembours paa Sal. Heine. Beløbet var for Sver- rigs første Afdrag paa Sundtolden«.
Just paa denne Tid dukkerder imidlertid et Navn op, der her som saa mange Steder i DanmarksUdvikling skulde faa Betydning, Navnet Tietgen.
IBegyndelsenaf 1855 varC. F.Tietgenkommen tilbage fra Eng land, og Aaretefter fik»C. F.Tietgen&Kp. «Kontorpaa Gammel Torv, det daværende Nr. 37, det vil sige i Huset ved Siden af Suhrs,og noget afdet første, dette unge Firma fik Haand i, var Udviklingenaf Kryolitbrydningen i Grönland fordanskRegning. Daværende Cand.
polyt. Jul.Thomsen havde faaet Öje for detnævntegrønlandske Minerals Betydningog 1853 opnaaet ti Aars Eneret til at anlægge ogdrive Fabriker til KryolitensBehandling samtRet til at faa Mine
ralet fra Findestedet Ivigtut. Det varimidlertid kun saare ringe Kvantiteter, dengrønlandskeHandel skaffedetilstede, indtil Tiet genimodig Tro paa Sagens Fremtid 1856 sendteSkonnerten Søn derjylland og i 1857 Skibet ChristiantilGrönland efter det dyre Mi
neral, der bragtes tilKristiansdal ved Haderslev, hvorHusetTHEOB.
Weber & Kp. havde en Fabrik, dersnart blev afløst af Kryolitfabri- ken »Øresund« vedKjøbenhavn. BagWeber & Kp. stod J.P.Suhr
&Sön, ogda Thomsenog Cand. polyt.G.Howitz, der fra den første Tid havde staaetved dennesSide,i September 1864 havde faaet tyve Aars Eneret til at bryde Kryolit ved Ivigtut, dannedesKryolit-Mi -ne- og Handels-Selskabet med en Aktiekapital paa 500,000 Rd., hvorafde 400,000Rd. tilhørte det Suhrske Hus.Thomsen ogO.B.
Suhr bleve Direktører forSelskabet,derstadighar været en Virk somhed af fremragende Betydning,hvad derbl.A. kan ses af den Afgift, det harsvaret Staten af deni Grönland brudte Kryolit; fra 1859til 1898 harden ikke udgjort mindre end4Vs Million Kroner, ellergjennemsnitlig noget over 100,000 Kr. om Aaret.
O.B.SuhrogTietgen lærte tidligt hinanden at kjende,og detvar selvfølgelig ikke til Skade for Bekjendtskabet,atJ. P. Suhr& Sön var mellem deFirmaer og Mænd,deri Marts 1857 indbød til Dan
nelsen af den senerePrivatbank. De andreIndbydere vare D. B.
Adler, C. A.Broberg, C. E. Juel-Vind-Friis til Friisenborg,M. E.
21
Hannover, A.N. Hansen,JacobHolm& Sonner, G. v. Sehestedt- Juel til Ravnholt, E.le Maire, MoritzG. Melchior,GeoRyan og P. R. Scavenius til Gjorslev og Klintholm. Det varden Bank, som Tietgen blev Direktør for,ogi hvis Repræsentantskab O.B. Suhr til sin Dødstod som Næstformand.
Det erherefter forstaaeligt, at da Tietgen senere begyndte den storeVirksomhed, der ligesom bragtenyt Liv til det i1864 mishand lede danske Rige, stod Suhr ofte ved hans Side. Da »TheNorth At-lantic Telegraph Company», en af Forløberne for »Det store nordi
ske Telegraf-Selskab« stiftedes i 1866,fikSuhr Sæde i dets Bestyrel
se;han vari 1868 Medstifter af »Det dansk-norsk-engelskeTelegraf- Selskab« og endelig i 1869af »Detstore nordiske Telegraf-Selskab«, i hvis Bestyrelsehan sad tilsin Død.I December 1866 varhan med til at konstituere »DetforenedeDampskibsselskab«,ogi April 1872
»Dedanske Sukkerfabriker«.
De Suhrske Kapitaler deltog villigti deTietgenske Foretagender, og der varSamarbejde ogsaa paa andrePunkter. Da Kongeriget NorgesHypotekbanki 1860 og 1862 afsluttede et Laanpaa 1 Million Specier, afsluttedes det med Privatbanken og J. P. Suhr&Soni Kjø-benhavn samt Salomon Heine i Hamborg. I Privatbankens Aarsbe- retninger nævnes Overtagelsen afde vedkommendenorske 4VspGt.s Hypotekbanks-Obligationer, der »ifaa Dage helt afsattes«, mellem de nævnteAars »storre ogmere indbringende Forretninger«. Og var det saaledes for Privatbanken, vardet ogsaa saaledes for J. P.
Suhr& Son, de to stod idetteForetagende lige. De mødtes ogsaa i et andet Foretagendet. Da detved Finansloven af 21. Maj 1867 var bestemt, atdenkongeligePorcellænsfabrik skulde sælges, kom Fabriken til Avktion. Det hojeste Budved denne,125,600 Rd., blev dog ikkeapproberet, mensaaerhvervedes den underhaanden for 135,500 Rd.af Grosserer G. A. Falck, »der idette Ojemedhavdesat sig i Forbindelsemed flereformuende Mænd her i Staden«, det var forudenTietgen og Suhr endnu Grev Frijs og Etatsraaderne L. P.
Holmblad og Julius Blom.
Hvad selve den SuhrskeForretning angaar, da vedblev den Kon centrationhenimodenkelte Varesorter, som var begyndti Theodor Suhrs sidste Tid,ogselvfølgelig varog blev KulHovedartiklen. O.
B. Suhr overtog efter Onklen deaf denne erhvervedeKulpladser i
KUL, CINDERS OG KOKES 163 Korsør, Aarhus og Kielog arbejdedemed Heldvidere paa den sik
kert anviste Vej. Medens HusetsOmsætning af Kul i1856 androg 27,590 Læster, naaede den i1874 næsten det dobbelte, d.v.s. 54,258 Læster, hvis Værdi var noget over 2% MillionKroner. Hvad der her spilledeen RollevarKjøbenhavns Gasværks stadigtstigende For brug, og her indtog J. P. Suhr& Son en næsten monopoliseret Stil
ling.Forsyningenskete gjennem dette solide Firma, der ikke rokke
des, da der i 1870gjordes et Forsøgpaa at føre Leverancenover paa andreHænder.FirmaetsProvision var 2 pCt.af Indkjøbspris og Fragt.
Den SuhrskeKulplads ved Larsens Plads
I Forbindelse hermed skal det erindres,at J. P. Suhr& Son iMaj 1867af Marinen kjøbte den sydlige Halvdel af Kristiansholm og heranlagde en stor Ginders- og Kokes-Forretning, samtidig med at GrossererJorgenJensen med Flerepaadennordlige Halvdel af Øen anlagde et Jernværk. Men medens dette ikke lykkedes, trivedes den Suhrske Forretning godt. DeSuhrske Kapitaler voxede stadigtun
der en dygtig,men støt ogstille Virksomhed,derikke var uden en visFornemhed. O.B. Suhr havde jo ogsaai 1868for ikke mindre end 580,000 Rd. kjøbt detstore og smukke PetersgaardskeSkov
distrikt ved Vordingborgpaa den Avktion,hvorved Staten solgte
21*
det,og to Aarefter kjøbte hanfor245,000 Rd. selve Petersgaardaf Cand. jur. J. B.Scaveniustil Voergaard. 1862 var han bleven Rid der afDannebrog, 1865Etatsraad og 1868 Dannebrogsmand.
Det er herefterselvfølgelig, at hansNavn findes under en Række Indbydelser, at han bliver Medlem afden ene Komite efter den an
den. Han ersaaledesmedi Komiteernefor Danmarks Deltagelsei Udstillingerne i Paris 1867 og i Wien 1873,ligesom i Komiteen for den arkæologiske KongresiKjøbenhavn1869. Da Sø-ogHandels
retten stiftes i 1861, bliverhan handelskyndigt Medlem afden,hvad han er til1867, 1864 bliver han Kurator for Vajsenhuset; han er
Petersgaard
Formand i Kongens Bryghus, Repræsentant iBikuben, i Ryssen
stens Badeanstalt o. s. v. Men hansNavnforekommer ogsaa iandre Forbindelser end saadanne,der helteller delvis ere knyttedetil Forretninger. Herom kan bl. A. Ørsteds Statue i Ørstedsparken, Skovshoved Havn og den nye Kirkei Ordrup vidne. O. B. Suhr følte foralt Skjont og Godtog var sigdemoralske Forpligtelserbe vidst, somRigdommenpaalæggersineBesiddere.
Ogved Siden heraf levedehanendnu et lykkeligt Familieliv. Den 23. Juli 1848 fødtes han første Barn,en Son,der som sin Fader, Bedstefaderog Oldefader paa fædrene Side blev døbt OleBernt
FA MILIEBEGI VENHEDER 165 Suhr; fire Døtreog endnuen Sön fulgte efter. Og han havde endnu denGlæde at se to afDøtrene gifte. Sophie Suhr(f. 23.December 1851) ægtede den 30. November 1870 Hof-Jægermester Fr. V. Tre -schowtil Krabbesholm og CarolineSuhr(f. 7. November1850) den 29.Avgust 1872 sin FætterGodsejer Jörgen PeterBecH tilValde- marskilde*.Men de skjönne Hjem paaGammel Torv og Sølyst bleve dogikke skaanede for Sorgen. EntyføsSygdombortrev den6.Juni 1872 den ældste Sön,hvad der var Faderen enstor Sorg, ogpaa et
DenSuhrske Grosserer-Fribolig i Valdemarsgade
Besøg hossin Svigerson paa Valdemarskilde blev han selvAaret efterramt af et apoplektiskSlag, derfuldstændigtbrød hans Kraft.
Sin sidste Tid levede hanpaa Sølyst, hvor han den 6. Oktober 1875 afgik ved Døden.
Ugedagenefter blev han bisatiFrue Kirke,ved hvilken Lejlig
hed baade Kongen og Kronprinsen lodsig repræsentere;hans Kiste blev ført til Gjentofte Kirkegaard.
* Senere Hof-Jægermester Bech til Valbygaard.
Ihans Testamentevar der bl.A. bestemt, athans Boskuldeyde 5000 Rd. til en Syge- og Hjælpekasse i Nyborg,den By, han stam
mede fra, ogdetsamme Beløb tilen lignende Kasse i Kallehave Sogn, hvorunder Petersgaard hørte,samt 60,000 Rd.til en Bygning i Kjøbenhavn med Friboliger for trængende Grossere og Grosserer- Enker paa deres gamle Dage. DetNærmerevedrorende denne Byg
ning skulde hansExekutorerordnei Forbindelse med Grosserer- Societetets Komite, og herefterrejste sigda deanselige Suhrske Fri boligeriValdemarsgade Nr. 5, 7og 9, der staa som etsmukt Minde om EtatsraadO.B. Suhrs Hengivenhed for denStand, hantilhørte.
IDA MARIESUHR,JULIUSHOLMBLAD, S. V. ISBERG
D
en 14. Oktober 1875 samledes første Gang Exekutorerne i Etatsraad O. B. Suhrs Dødsbo, den Afdødes Ven fra Ungdommen GrossererL.P. Holmblad, hanstrofaste Medhjælper iForret
ningen Grosserer S. V. IsbergogHdjesteretsadvokat C.Liebe. Og det saaud, som omde Nævnte ikkealeneskulde ordnedet rige Bos Overgangtil Arvingerne, men ogsaa foraltidafsluttedet gamleHan delshus. DenAfdødes ældste Son OleBerntSuhrvar dødtreAar for,og hans yngste SonJohannesTheodorus Suhr (f. 6. Februar 1862) varaandssvag. Idetforeliggende Testamente af 27. April 1874 hedderdet derfor, efterat den Afdøde havde givet sinHustruRet til,hvis hun ønskedet det, at sidde i uskiftetBo:»Saafremt jegikke maatte efterlade mig nogen anden Bestemmelse om Fortsættelseaf den af mig under Firma J.P. Suhr &Son førte Forretning, bliver den at afvikle saa snart sommuligt, ventelig i Løbet af c.tre Aar, ved mine Exekutorers Foranstaltning, og skal FirmaetJ. P. Suhr&
Son daikke kunne overdrages til nogenAnden, hvorimod der af Exekutorerne skal kunne tilstaas mine nuværende Medhjælpere Grosserer Isberg og Pakhusforvalter Pohls efter Omstændighederne i Forbindelse med PakhusforvalterDohn etLaan af100,000 Rd.at forrente med 4 pGt.p. a.og at tilbagebetalei 10 paa hinandenføl gende Aar, forsaavidtdet vedHjælp deraf maatte kunnelykkes dem atetablere en selvstændig Forretning, der jo dog paaen Maade vil de være en Kontinuationaf Firmaet J.P.Suhr&Son«.
Handelshuset skalaltsaaophæves. Men Tanken heromføles som ihdjeste Grad pinlig. Man kan se det bl.A. af den »Kontinuation«, som med synlig Glæde stilles i Udsigt. Og denne Fortsættelse var
168 IDA SUHR, HOLMBLAD, ISBERG
vel ogsaa bleven realiseret,hvis der ikkevar indtraadt en Begiven hed, der komden Afdødes Ønske endnu nærmere,og som paa en glædeligMaade afbrøddenLikvidation, som Exekutorerne alt hav de paabegyndt forEtatsraadinde Suhr,der havde erklæret atville hensidde iuskiftet Bo. I Skiftesamlingenden8. Juni1877 mødte GrossererJulius Holmblad som forlovet medden Afdødes yngste Datter Frøken Anna Dorthea Suhr, ognuvar den Konstellation tilstede, som den Afdøde saa gjerne havde set; der varen Svigerson, til hvem Husets Fremtid kundebetros. Etatsraadinde Suhr, der med sin Slægts storeHandledygtighed forenedeen inderlig Opgaaen i
alle Suhrske Interesser—hun førte denSuhrske Ugle i sit Segl — besluttedeat ville fortsætte J. P. Suhr& Son med Julius Holmbladog S. V. Isberg som sine Kompag noner. Den 21. September 1877 stod den Førstnævntes Bryllup.Vielsen foregik i Ordrup nye Kirke, derskyldte afdødeEtatsraad Suhrsaameget,og Bryllupstoget gik fra dennævn
alle Suhrske Interesser—hun førte denSuhrske Ugle i sit Segl — besluttedeat ville fortsætte J. P. Suhr& Son med Julius Holmbladog S. V. Isberg som sine Kompag noner. Den 21. September 1877 stod den Førstnævntes Bryllup.Vielsen foregik i Ordrup nye Kirke, derskyldte afdødeEtatsraad Suhrsaameget,og Bryllupstoget gik fra dennævn