DET SUHRSKE HUS

J. P SUHR & SØN

DET SUHRSKE HUS

I KJØBENHAVN

1749■ 1899

historiske meddelelser

ae

C. NYROP

—rgfr

KJØBENHAVN

TRYKT SOM MANUSKRIPT

FORORD

Det er ikke almindeligt, al et dansk Handelshus bliver et Hun­

drede, endsige halvandet Hundrede Aar gammelt. Huset Byberg, med hvilket J, P. Suhr

æ

delse, er forlængst forsvundet. Paa samme Maade forholder det sig med det Hemmertske Hus, der en Tid for J. P Suhr & Son ejede Brede, og saaledes kunde der nævnes det ene store Handelshus efter det andet, der ikke bestod saa længe. Ja J. P. Suhr S: Son bekræfter selv paa en vis Maade Sætningen. Den Dag, det fylder halvandet Hundrede Aar, ophører del. Nærværende Skrift er da paa een Gang saavel et Jubilæumsskrift som el Mindeskrift.

Ved dets Udarbejdelse maatte det være min Opgave at faa Bede først paa Slægten og derefter paa Husets forskjellige Indehavere, hvad der krævede en Bække Undersøgelser, ved hvilke jeg i høj Grad savnede den Tradition, der indtil for faa Aar siden skal have været saa levende. Kun een af Husets Indehavere, Etatsraad Theo­

dor Suhr, var ved Fru Heibergs betydelige Værk „El Liv gjenop- level i Erindringen1 bleven en kjendt Skikkelse. Men øgsaa her maatte der lignende Undersøgelser til, da jeg velvilligt fik Baadig- hed over en Bække af hans Hustru skrevne Breve, der indeholdt gøde Bidrag til en Suplering af det Billede, Fru Heiberg har gi­

vet af Ægteparret.

uvæsentlig Grad herved, hvad der overfor den begrænsede Tid, der stod til Raadighed, har haft sin ikke ringe Betydning. Men derfor har jeg — selvfølgelig — ikke undladt at raadsporge ogsaa J. P.

Suhr & Son s fra 1799 bevarede Handelsbøger, dermed tilhørende Korrespondance nu ville overgaa til Kjøbenhavns Raadhusarkiv.

Hvad de nedenfor meddelte Fotogravurer angaar, ere Etatsraad O. B. Suhr og Hustrus udførte efter Fotografier, men de andre efter Malerier. Hvem der har malet Etatsraad J. P. Suhr og hans Son, Grosserer O. B. Suhr, vides ikke; Fru Dorothea Suhrs Billede er ma­

let af Gertner, Etatsraad Theodor Suhrs af Marstrand, Generalkon­

sul Julius Holmblads og Etatsraad S. V. Isbergs afProf.H. C. Jensen.

I November 1899 C. NYROP

HOFFURER OG BRYGHUSSKRIVER

ppepaa Rosenborg findes et Maleri af en mærkeligHest, den abildgraaHingst Granich. Dens Mankeer saa lang, at den slæber paaJorden, og dens Hale har en tilsvarende Længde. Den er ikke mindre end ni Alen. En Haand holder den op, og der synesat væreen Tradition for, at Haanden tilhører den Suhrske FamiliesStamfader heri Landet. Worsaae skal oftere have anty­

det det. Ogforsaavidt kan det være rigtigt,som denne Stamfader, derhedßERNTSuHR,var i Frederik III’sTjeneste,og FrederikIIIvar Arving efter Oldenborgs sidste Greve, Anton Günther, derejede den mærkelige Hest.

Nogen Tvivl kan derjo nokrejses. Granich ophørte at leve för 1663, menGrevGünther dør først1667. Granich harmed andre Ord aldrigværeti Frederik III’s Eje, og Bernt Suhr vides ikke at havetjent Anton Günther;allerede 1635 komhan tilFrederik III, da denne endnu var »Ærkebiskop« (d.v. s. Herre) i Bremen. Men derfor kan Haanden maaske dogværeBernt Suhrs. I alt Fald to Gange har Frederik III væretsammen meddenoldenborgske Greve vedLejligheder, hvor denne redCranich, nemlig ved GrevensBryl­ lup 1635 og ved hans Besøg i Kjøbenhavn1647. Den celebreHest kan altsaa være bleven malet med Bernt Suhr ved sin Side,men no­ get Bevis herfor synes ikke bevaret.

OmTraditionen er sand eller ikke, maa staa hen.Sagen harikke storBetydning. Men derimod erdet sikkert, atBernt Suhr i enlang Aarrække har været Frederik III entro Tjener, skjöndt Lønforhol­ dene hos denne Fyrste just ikkevare gode.

Frederik III varikke KristianIV’s ældste Sön. Hanvoxede ikke op med Udsigt til at bliveDanmarks Konge. Og saa erhvervedes

2*

12 HOFFURER OG BRYGHUSSKRIVER

BispedømmetBremen til ham. Det skete 1634, og Aaretefter kom Bernt Suhri hans Tjeneste, vistnoksom Furereller muligvis som Livkarl. Den unge Mand har sikkert været glad ved den opnaaede Tjeneste, hvilken det nuvar, mendeter et Sporgsmaal, omGlæ­ den har holdtsig,da detvistesig, at den Gage, han skulde have— ofteudeblev. »Ærkebiskop« Frederik levede væsentligafsin Fa­ ders Understøttelse, og den flød ikkejævnt.Karakteristisk for For­ holdene er det, at da Bremen ved Freden i Bromsebro 1645tabtes til Sverige, siger Kristian IV, at Sonnen komsaa fattigderfra, »at han beholdt ickeett paar lagen«.

Suhr fik ikkealtid sin Gage, men det afskrækkede ham ikke fraat følge sin Herre til Danmark, hvad der i og for sig var naturligt nok.

I DanmarkvarHertugFrederik sin Fader nærmere, og den ældre Broder, den barnløseTronfølger Prins Kristian,maatteefter Altat domme dø tidligt. Men — Gageforholdene bedredes alligevel ikke.

Jada Hertugen i 1648blev Kong Frederik IIIaf Danmark, havde denne Begivenhed mærkeligt nokdenIndflydelse, atBernt Suhrs Gage — blev nedsat. Det kan sesaf etKongebrev fra 1651.

I dette Brev udtaler Frederik III,at »Bernt Suhr,Vorris Hoffurer«, underdanigst harandraget, at han »Os« paasextenAars Tidskal have tjentog, den Gang »Vi« var udi Stift Bremen, haft til aarlig Lon 50 Daler, mennu, siden »Vi« ere komne til Regimentet her udi Riget, alene har 34 Kurantdaler, eftersom denforrige Hoffurer ikke havde mere til aarlig Lon. Og Resultatet bliver da,at Kongen i Overensstemmelse med Suhrs Ansøgning,»efterdi han ossaa længe tjent haver«, tillader, at han maabeholde sinforrige Gage 50 Daler om Aaret og detfraden6 Juli 1648 at regne, den Dag »VorisHyl- ding stod«. Forsigtigtnok, fojer Brevetendnu til, at det Bevilgede kuner personligtfor Bernt Suhr og »til ingen Konsekvens for hans Efterkommere udi sammeBestilling«.De skulde lade sig nojemed den aarlige Besolding, som forrige Hoffurer haft haver«.

Det omtales slet ikke, hvorvidtSuhr i Virkeligheden har faaetden ham tillagte Lon. MenSporgsmaalet heromoplyses klart afKam­ merskriver Kristoffer GabelsRegnskaber.Først den 5Juli 1656 fik Bernt Suhrudbetalt et Rest-Tilgodehavende for den Tid, han tjente i Bremen, ogdenpaagjældende Restvarikke mindre end 218 Rd.

36 p, hvad der betyder noget forenTjenestetidpaa ti Aar(1635—

1645) med en Maximalgage af50Rd.om Aaret. Suhr havde med andre Ordkun faaet lidt over Halvdelen af den ham tilsagte Lon.

Men som vi nedenfor skulle se, er Bernt Suhrs Liv ogsaaet godt Exempel paa, hvor hensynsløst man i Datidens regerendeKredse optraadte mod Embeds- og Bestillingsmænd. De bleve saa godt somudplyndrede. Deres Virksomhed skulde de passe, men af de­

res Lonningfik dekunnu og da, ogdet somen særNaade,en ringe Deludbetalt.

Hvorlidt Bernt Suhrfik af den ham i1651 tilsagteforhojedeLon ligesom afde ham senere tillagte Gager, skal der nedenforblive gjort Rede for. Her skaldet kun meddeles, at der foreligger nogleKvit­

teringer fraham for modtagneSmaabeløb. 1666giver hansaaledes Hof-MarskalSehested Kvittering for Modtagelsenaf 10Rd. »efter Begiæringudi min Trang«.

Forsaavidt skuldeman tro, at det væsentlig kundevære det Sam­

me, om en Gagelød paa34 eller 50 Rd. aarlig. Men selvfølgelig havde det nominelle Paalydende dog sinBetydning, og forøvrigt kandetoplyses, at Hoffurer Suhr foruden sin Gage havde Kravpaa Kostpenge for sig og en Tjener samten aarlig Hofklædning. Og det har sikkert været en Maade at komme ham til Hjælp paa, naar Fre­

derik IIIi 1666 gav ham »Forvaltningen og Inspektionen over Vo­ resGaard i Gjentofte«. En Forfremmelsehar det været, naar han under Kristian V 1673 som »Fodermarskal« blev optagen i Hofrul­ len med den Virkning, at hansGage, der nu steg til300 Rd. aarlig, skuldeudbetales ham »lige med andre Betjente«afObermarskallen.

Det lød overmaadegodt, men havde ikke fuldVirkning med Hen­ syn til Gagensvirkelige Udbetaling. I Slutningen af 1675 ellerBe­

gyndelsen af 1676ansøgte han »udi sinhojeTrang«, for at kunne

»contentere« sine Kreditorer, om som Betaling for, hvadder skyld­

tes ham iGage, atmaattefaa Dronningemøllenmellem Hornbæk og Gilleleje bevilget som Ejendom. HansAnsøgning blev imidlertid afSkatkammereti April 1676indstillet til Afslag, og dermedvar dens Skjæbneafgjort,menumiddelbart efter blevBernt Suhr ud-

14 HOFFURER OG BRYGHUSSKRIVER

nævnt til Bryghusskriver »ved Bryggerset« i Kjøbenhavn, og her stodhanmed en aarlig Lon paa 360Rd. forsig, enKjældersvend og en Dreng. Dette, skuldeman tro,varen væsentlig Fremgang.

MenalleredeiJuni 1676foreliggerder en Ansøgningfra ham, hvor hansUdgangspunkt er »den mig tillagte Lons Ringhed«. Sagen var den,at han naturligvis straxkom underVejr med, atenDelSport­

ler, som hans Formand havde haft, unddroges ham;der skulde for demgjores »kongeligMajestæt særlig Regnskab«. Han ansøgteda om, at Kongen vilde bevilge ham som hansForgænger »samme Udgjæreller OvermaalafMaltet saa ogMasken«,hvilket — skriver han— »kan være Eders kongelige Majestæt til ringe Skade, men migtilnogen Hjælp istedenforhvis Undermaal mig paaByg og Malt formedelst Tagets og Lofternes Brøstfældighed af Regnog Sne samtandet Utoj tilfojer«. Derforlyder imidlertid Intet om, at den nyindførteOrdning forSuhrs Skyldblev forandret.

Paa denne Tid begyndte han at blive tilaars. Naarog hvorhan er født, vides ikke. Men da hansældste Sonsaa Dagens Lys 1642 oghan selv kom iFrederik III’s Tjeneste 1635, er han vel født om­

trent1615. Han varaltsaaformentlignoget over 60 Aar,da han 1676 blevBryghusskriver, ogomtrent70 Aar, dahan i 1685 blev afskediget. Herstandse vi imidlertidved et uoplystPunkt.

I Kristian V’s Skrivelse til Ober-Rentemester Peter Brandt an- gaaende Afskedigelsen, vedhvilken der tillægges Suhr 200Rd. i aarligPension, hedder det,at Pensionen kun er tilstaaet af sær kon­ gelig Naade. Detvaralene iBetragtning afSuhrs »allerunderda­ nigstelangeTjeneste«, at Kongenefterlod ham »hvis Forseelse han fornylig udi hansBryggertjeneste kanhavebegaaet«. Hvoridenne Forseelse har bestaaet,siges imidlertidikke. Men det er muligvis en Antydning, naardetlængere nedei Skrivelsenhedder, at »hvad hannem hos Osaf resterende Lon ogBesoldingallerunderdanigst kantilkomme, maa hannem godtgjoresog betalesudi hvis han for Mask allerunderdanigst kan skyldig blive.« Som vi nedenfor skulle se, tilkomder hametsaa betydeligt Beløb i resterende Lon, at det ikke kanforundre, om han,muligvis lidtegenmægtigt, har dispo­ neret over denMask, der tidligere havde væreten lovligSportel ved Embedet. Men nogen Opgjorelse overForholdetoplevede hanikke.

Detvari April 1685, at hanblevafskediget, ogiOktbr.s. A.døde han.

Bryggerset i Kjøbenhavn hørtepaa den Tid under Søetaten.Bernt Suhrs Gage som Bryghusskriverskulde efter hans Bestallingud­

redes af »de til Søetaten lagte Midler«, og det var daogsaa denne Etat, dertog sig afhans Bo. Renteskriver Hans Carstensenog Sø- fiskalen Hans Hollænder forseglede detden 28. Oktober 1685,men efter Begravelsenden 3. November gik det overtil Assessor iAdmi­ ralitets-Kollegiet og Vicepræsident i Admiralitetsretten Christen Schonning,der udstædte Proklama og lod Alt registrere og vurdere.

AfRegistreringen ses, atHuset var godt forsynet med Sølv, Tin, Kobber,Lintoj og Gangklæder.Dervar »Schilderier« af BerntSuhr, oghans »saligQuinde« ligesomaf »de salig Folchis Born«. Ja der var ogsaa nogle faa Bøger, der forøvrigt vise, at Huset — somnatur­

ligt er — var tysk; der er Antydningeraf, at den Afdøde ikke alene er blevenkaldet »Suhr«, men ogsaa »Sauer« eller »Saur«. Bøgerne vareen tysk Bibel, en tysk Huspostilog tre tyske Bonnebøger. Det Interessanteste er imidlertid at se Opgjorelserne over, hvad der skyldtes den AfdødeiGage.

For Tiden fra1649 til 1672, som omhandles i eenOpgjørelse, skulde han have haft i Alt 4219Rd. 3^3 p;i defleste Aar regnedes aarligforuden50Rd. i Lon endnu 200 Rd. i Kostpenge forham og en Tjener samt 14 72 Rd. foren Hofklædning. Af disse 4219Rd. 3 y 3 p havde han kunmodtaget882Rd. 3 y, men detregnedes dog, som om han desuden havde modtaget252Rd.3 ti dette Beløb varsom Prinsessestyr paa Forhaand afdragethans Gage! Boets For­

dring blev herefter3084Rd. 3 y 3p. Og eftertre andre Opgjorelser for Tidenefter1672 skyldtes derBernl Suhr endnu 1645Rd.*, saa- ledes at Boets samlede Fordring blev ikke mindreend4729Rd.3$ 3 p elleromsat i Sietdaler, i hvilken MøntsortBoetopgjordes,7094 Daler1Mark 3 Sk., d.v.s. en hel Formue. Men desuagtetfrasige Bornene sig Arv og Gjæld. De skrive, atendskjondt de formode,

»at hvad hannem [haver]været betroet, naar det efterses, skalfin­ des, og [han] ejheller[haver] gjortstorre Kredit, endjoaf Boet kan svares«,tor de ikke befatte sig med Boet, »fordi vi ere saa langt

* Han skulde i den Tid somFodcrmarskalk og Bryghusskriver have haft i Alt 3118 Rd. 3 men af disse Penge havde han kun faael 1210 Rd.; der resterede altsaalOOS Rd. 3 som dog kun regnedes for 1645 Rd., da 2G3 Rd. 3 $ vare medgaaede til Prinsesseslyr.

16 HOFFURER OG BRYGHUSSKRIVER

borte ogtil Regnskabernes Klareringoganden Rigtighed en tem­

melig Tid erfordrer, det,vi formedelstandre, hver især paaliggende Forretninger ikkekan afvente atføre til Endelighed udenvores storste Skade og Ruin«.

Sandt er det,at ArvingernevarebortefraByen,Datteren sad som PræstekoneiHvedstrup lidt nord forHdje-Taastrup, ogiPræste- gaarden dér var den yngsteSon tilhuse, medensde øvrige tre Son- ner vare enteni Jyllandeller paaLolland. Den ældste varPræsti Saxild syd forAarhus, i hvilken By den tredje var Tolder,medens denanden iRækken var Amtsskriver i Nysted. Men dette,at de boede borte fra Kjøbenhavn og ikke kunde forlade deres Forretnin­

ger, varselvfølgelig, som det let vil ses, kun en Skingrund. Den virkelige Grundvar naturligvis, atsaa sikkert som de vidste, at der Intet vilde bliveat faaaf Boets store TilgodehavendehosStaten, saa sikkert vilde Staten med Strænghed kræve enhver Smule, som den paa en eller anden Maade troede at kunne fordre. Arvingerne vildeikke udsættesigfor at skullesvare til, hvadderkunde gjores ud af Faderensovenfornævntesaa kaldte »Forseelse«.

Til OplysningomTiden skal der her exempelviserindres om, at da den bekjendte Jurist Peder Lassen, en af Danske Lovs væsent­ ligste Forfattere, døde 1681, havde hani21 Embedsaar ikke mod­

taget»den ringeste Skilling« afsin Lon,der tilsammen udgjorde 15,446 Rd.! Men,hedder dethos en kyndig Forfatter: »foratforstaa athan doghavde Noget at leve af, maa man mindes, at Gagen var den mindsteDel af Indtægternefor den TidsEmbedsmænd;de be­ stod for en væsentligDel af Sportler, og i saadanne fik P. Lassen som Hoj esteretsassessor og Justitiariusnæppe smaaSummer«.

Det erforøvrigtikke uden Interesse at se, hvorledes Bernt Suhrs Bo sluttede. Da Arvingerne havde fragaaet Arv og Gjæld, synes Statens Fordring aldrigat være kommen frem. Uden Medregning af den skyldige Gageopgjordes Boets Aktivertil3747 Sletdaler 2 Mk. 6 Sk. Til Begravelse,Skifteomkostninger,Folkeløn oganden prioriteret Gjæld medgik 3340Sidi. 1 Mk.13 Sk., hvorefterder blev en Beholdningpaa407Sldl.9Sk.eller 271 Rd.2 y 9 p. Og nu er det morsomt at se, hvorledes detgik med denneBeholdning. IJuni 1687 resolverer Rentekammeret, at Boet skal betale Bernt Suhrs Fuldmægtig Peder Pedersen 96 Rd. 30p forat havebesorget for-

skjellige Forretningeri Bryghuset, men — detkan Boet ikke. Ghr.

Schonning tilskriver den 21. Juni 1687Kamret saaledes:»Alleryd- mygeligstsvares, at jeggjærne skulde havestraxbetalt disse 96 Rd.

30 p,dersom mig ikke efter Hr. Ober-Rentemesterensbehagelig mundtlig Tilsigelse var bevilget saadanne Midler paaminallernaa- digst forundteog resterendeGage at maattenyde, hvorpaa mig endnu langtmere resterer«. Ogsaa Præsidenten i Under-Admirali­

tetsretten ledunder den almindelige Lonningsmisére, Boets Be­

holdning havde været ham en uventet,kjærkommen Fangst; han udleverededen ikke.

Endnu skaldether oplyses,at Bernt Suhr de sidste Aar, han le­

vede, boedeisit eget Hus ligeforHolmensPort i Skipperboderne (senereStorrestræde, nu Holmens Kanal). Efter Papirerne ejedes det dog ikke afham, men arSonnen Frederik Suhr, Amtsskriver i Nysted. Boet henvendte sig derfor til denne for atfaa fornøden Op­ lysning, og hanmeddelte iet Brev af 3.Februar 1686, hvorledes Sagen hangsammen. Da Faderen i 1681 vildekjøbe Huset, havde han ikke Midler nok til at præstere,hvad derskulde udbetales paa det. Pengene bleve da laante hos »Rigens Marskal von Korbitz«.

Men denne, skriver Frederik Suhr, »vilde ej se paa minHr. Fader, men paamig«,der havde tjent ham i nogle Aar. Papirerne bleve derfor udfærdigede iSonnensNavn, men da Faderen efterhaanden rigtigt afbetal te Laanet, varog blev Huset hans. Boet solgte det for 2722 Sldr. (1815 Rd.).

I ni Aar var Bernt Suhr Bryghusskriver, men i 41 Aar havde han tjentførstFrederik IIIog derpaa Kristian V somHoffurerog Fo­ dermarskal, ognavnlig til Frederik IIIskal hanhave staaet ietgan­

skenært Forhold uden nogensinde at misbruge det. Traditionen beretter, at han ofte varmedham paa Jagt, og at Kongenen Gang paa ensaadan iopromt Stemning udbrød: »Han maaidag udbede

sig en Naade«. MenheleResultatet heraf blev, at hanbadKongenom allernaadigst at villebestemme, hvadhanskulde sætte i et Signet,som han havde i Sinde at an­ skaffe sig. Det lovede Kongen,og da det

samme Dagled udpaa Aftenen, vendte han sig til Fureren og sag­

de: »Bernt! kanhan ramme den Ugle, der histhenne sidder paa

3

18 HOFFURER OG BRYGHUSSKRIVER

Plovjernet udforBondens Hus?« Suhr lagdean og traf Uglen, hvor- paa Kongen sagde: »Det varbravt, nu kan han i sit Signet anbringe en Uglepaa et Plovjern«. Ogsaaledeskom da Bernt Suhrogden Suhrske Familie efter ham til dether afbildede Mærke. Det kan imidlertid ikkepaavises, at Bernt Suhr selv har brugt et saadant Signet, og —mærkeligt nok— hans Son Fr. Suhrsynes at have brugt et Signet med en Hjorti. Traditionen er her, som saa ofte, en angribeligVare. — Hermed have vi udtomt, hvadder vides om SlægtensførsteMand her i Landet. Vi skulle nugaa over til hans ovennævnte Son,Amtsskriveren paa Lolland Frederik Suhr.

AMTSFORVALTER

M

foldige Sæd ogJordens gode Grøde« maatteder altidopsættes »store vide Lader og Loer«. Landet var altsaafrugtbart,ognavnlig vardet beromt for sine Ærter. Der »vides ickebedre Erter at neffniseller begierisend Lollands Erter«. Og saa var det, da Frederik Suhr kom dertil, endnu bekjendt for ingenRotterat have. De skulle først 1702 være bragttil Landetaf omvankende Tatere. At Lolland trods Svenskekrigen varet godt Land,sandedes af den Grenaf den Suhrske Slægt, der fra1670 fik sit Hjem dér. I det nævnte Aar kom Frederik Suhrsom Skriver til Aalholm.

Da Bryghusskriver Bernt Suhri1685døde, levede der fem Born efter ham, ogFamilientenderede absolut igejstlig Retning. Det ældste afhansBorn, den 1642iBremen fødte GasparSuhr, sad som Præsti Saxildog Nolev syd forAarhus ligeoverfor Nordspidsen af Samsø*, ogdet næstyngste Barn, Datteren AnneLisbethSuhr (f.

1656) varPræstekone i Hvedstrupog Fløng lidt nordost for Ros­ kilde, hendesMand var velærværdige Hr.HansThomsen Borch.

Søskendeflokkens yngste Led, Sonnen JohanChristopherSuhr (f.

1661),boedeendelig hos denne sin Svoger, men om dette stod i Forbindelse med nogen »gejstlig«Intention, kan derIntetudtales om. Hvad Johan ChristopherSuhrtogsig for i Livet, er heltube- kjendt. Det videskun af Skiftet efter Faderen, atBerider Jorgen Hendrich havde 52 Sidir. 2 Mk.tilgode for Johan Christophers Kost,

* Da han 1663 blev Student fra Skolen i Kjøbenhavn, indførtes han i Universitets­

matriklen som »Casparus Bcrnhardi Saurius«.

3*

20 AMTSFORVALTER

»imidlertid han hos hannem udi Lære var«. Han har altsaa i en ungAlder lært fagmæssigtat rideog derforvelnæppe væretinde paa den studerendeVej. I saa Henseende stod han da sine toandre Brødre nærmere, nemligJohanSuhr,der, efterat have været Hs.

Majestæts Fyrbøder, i 1676blevudnævnttil Tolder i Aarhus, og FriederichSuhr, der — som ovenfor nævnt —1670blev Skriverpaa Lolland.

Denne sidste Suhr,dennæstældste af defem Søskende, var født den 20. Oktober 1644i Bremen, og hans Livsgjerning synes først at væregaaet i Retningaf det Militære. I den paa Vers aflattede Gravskriftover ham hedder det: »IKrigen udenlands håndotte Aar omsvefde«, og disse otte Aar maa sættes mellem 1659 og1667,

saaledesat hanaltsaa kun femten Aargammelmaavære slaaetind paa den krigerske Løbebane. Men nogetnærmere om, hvor og hvorledes han færdedesi denne Tid, vides ikke. Tilbagetil Dan­ markkom han imidlertid,tjentei tre Aar (1667—70) i Rigsmarskal Joh.Christoph von Korbitz’Gaard, ogat han vandt denne Mands Velvilje, kan formentligsesaf, hvad der ovenfor er fortalt om det Pengelaan, han opnaaede hos ham,da Faderen ønskede at kjøbe HusetiSkipperboderne. Del erda muligvis ogsaa vedden mæg­

tige Rigsmarskals Hjælp, al han 1670 opnaaede atblivebefordret til Lolland. Denomflakkende Krigsmandforandredes til en rolig Embedsmand med voxende Indflydelse.

For Enevældens Indførelse sadLensmændene med en umaade- lig Magt. De havde bl.A.Alt, hvad der vedrorte den civile Styrelse, og herimellemogsaa alleOppebørslerundersig;omnogenKontrol overfor dem var der saa godt som ikke Tale. Delte passede paa in­ gen MaadeEnevoldsmagten. Lensmændene maalteforsvinde.Lan­

det blev deltiAmter med Amtmændog Stiftamtmænd, ogOppebør- selsvæsenet henlagdes til særlige Amtsskrivere(de senere Amtsfor­ valtere), der stod underRentekammeret,og hvisVirksomhed blev ganske betydelig. Det var en saadanStilling,FrederikSuhr fik. 1670 kom han til Lolland, formentlig forat overtage Amtsskriverstillin­

gen iAalholm Amt, men først den 23. Marts 1671 foreligger Enke- dronningSofieAmaliesBestalling for ham: hanfikfri Boligpaa Aal- holm,detfornødne Brænde samt 140 Rd.aarlig til sig,en Skriver, enKornmaalero.s.v. Aalholmhørte til dennævnte Dronnings Liv-

geding. —Naar Fr.Suhrs Ansættelse skele ligesom itoTag,skyld­

tes detsikkert den Omstændighed,at hans Forgænger iStillingen Johan Raader, der i Juni 1670 skuldeafgjore sinSkyld til »Hendes Majestæts Inspektør over Lolland og Falster« med ikke mindre end 2372 Rd.4 y 13p, skjondt hanikke kunde betaledenne Sum, først blev afsati 1671.

Nu udgaar der fra Aalholms Slolsskriverslue en Række Skrivel­

ser med Frederik Suhrs sirlige Underskrift; han har lo, den ene pynteligere end den anden*. Men Sofie Amalie raadede over Me­

re endAalholm. Fr. Suhr optræder ikke altid alene. Derfore­

liggersaaledes et Brevfra Frederik Suhrfor AalholmsVedkom­

mende og AmtsskriverenClausHartvigsen og Ridefoged IverRas­

mussen Brunfor Halsted Kloster-Amts Vegne,om at de forbedre at kunne udførederes Gjerninghver maa kunne raade over to

Heste.Bønderneskuldenokbefordredem, men dels var detofte haardtfor disse at opfyldedenne Pligt, delsvar den Befordring,de herved fik, kun daarlig og langsom. De vilde anderledes hurtigt kunne komme omkring, naar de havde egen Befordring. Og del var ikke alene med de nævnte Mænd,at Fr. Suhr sammenarbejdede.

Der foreligger ogsaa Skrivelser til Dronningen fra ham ogAmts­ skriveren i NykjøbingHansRosenfeldt. De »annamme« paa hen-

* Ovfr. S. 18 ses el af ham oftere benyttet Segl.

22 AMTSFORVALTER

des Vegne Maribo KlostersAmt af to kongeligeKommissarier og have med Salget af dethendetilkommende Korn at gjore. De synes forøvrigt ofte at have overtaget dette for egenRegning. I etBrev fra1680 bedede om at faa det overdragetfor en billigPris og saa- ledes, at defaaDilation med Betalingen: Det var vanskeligt at faa Skibetil det ogidet Hele at faadet solgt;detlaaiNykjøbingog blev varmt. Ietandet, udateret Brev ere de istærk Bevægelse over, at defra Stiftamtmanden havdemodtaget Meddelelseom, at de skulde betaleforrigeAarsKorn tilMikkelsdagog overtage det nye Korn til sidste ellevteJuni’s Kapitelstaxt. De erklære detfor umuligtat skaffe Kjøbmændtil dennePris. Tiderne vareslette og Kornet kun daarligt.Ogsaabedede endelig i deres paaTysk affattedeBrev om, at der maa bevilges dem et Par Hundrede »Faadenn Holtz« (Tøn­

der?) tilat opbevare Kornet i; det varlagret i Nykjøbing.

Fr. Suhr vedblev imidlertid ikke kun atvære Embedsmand hos Enkedronning SofieAmalie. Den2. November 1680 fik hanBestal­

ling somkongelig Amtsskriverover Aalholms Amt medden Lon,

»som hannem udi vorisKammerreglement tillagt er ellervorder«, og af Kammerreglementet for 1688 ses, at han for Kontributions- Regnskabet fik 200 Rd.omAaret,for Jordebogs-Regnskabet180 Rd. og til Skrivematerialer og Papir 80 Rdl. eller i Alt 460 Rd. Den Gangvarhan imidlertid ikkealene Amtsskriver over Aalholms Amt, men ogsaa over MariboKlosters Amt, og i 1696 fikhan med et aarligt Gagetillæg af 100 Rd. ogsaa Halsted Amt at bestride,han fikdet efter sin Svigerson Jokum Bolt. NuhavdehanheleLolland under sig. 11689 blev hans Titel forandretfra Amtsskrivertil Amts­

forvalter, ogendelig i 1703 fik han Bestallingsom Kammerraad.

Fr. Suhrs Virksomhedpaaskjonnedes.

Vil mankjende Noget til hansEmbedsførelse, maa man søgetil Rentekammerets fynske Kontor, ti Lolland hørte den Gang under Fyns Stift,og hans Kolleger her vare (1683): JensGregersen i Ny­ borg Amt, Jens Eriksen i Odense, Dalum, St. Knuds og Rugaards Amt, Erik NielseniHindsgavl og Assens’Amt,Hans Ravn iNykjø­

bingAmt og Claus Hartvigsen iHalstedKlosters Amt. Der varalt- saa sex Amtsskrivereden Gangi Stiftet, og til Oplysning om,at de­ res Virksomhed bestod i mere end slet og ret at indkrævede almin­ delige Skatterog Oppebørsler, skal der hentes nogle Exempler fra

detnævnte Kontors SkrivelsertilFr. Suhr. Han faar Ordre omat sorgefor, at treBønder gjöre fuldt Hoveritil Forpagteren afHöjby- gaard; Reparationen af Aalholm Slots Vandmølle og Nysteds Skibs­

bro lægges i hansHænder; han skal gjennemgaa Præsternes Opgi­ velser angaaende deresBidrag til Mililiens Mundering; han skal forsyne kongelig Majestæts Bønder med Laanekorn til deresVaar- sæd; hanskal erklæresigover den i enStorm beskadigede Drax- mindeToldbod ved Rødby; han skallade Søllesled Gaard besigtige, dadens Forpagter harklaget over,at den er bygfældig, og hanskal yde dem, der ville overtage øde Gaarde, den i Lovgivningen be­

stemte Hjælpo. s. v.

Paa den mest levendeMaade komhani Forbindelse med Befolk­ ningenpaaLolland,og detbaade nedad og opad. Af Nysteds Kirke­

bog kan detses, at han i 1671 og1672erFadder i mindstfemfor- skjellige Familier,og da hanselv faar Born, der skulle døbes — hans ældste Barnfødes 1672 —findes somFaddere fordem ikke alene saadanne lokaleVenner som Byfogden MikaelTroelsen, Tolderen Henrik Skullerman og Ridefogden paa Aalholm Gynter Gyntersen, men ogsaa Amtsskriveren iNykjøbing Hans Rosenfeldt, jaAmts­

skriverenover Antvorskov og Korsør Len Peter Brun, ikkeat tale om en Række lollandske Præster: ChristenMortensen i Herridslev, ChristianHerforti Hellested, PoulDanchell i Kjøbelevog dennes SönnerZachariasDanchell iØster Ulslev og ClausDanchell i Taars.

Særlig skalnævnes, at forskjellige Medlemmer af Præstefamilien i Nysted ogsaa vareFaddere,ti den betød denGang Noget. Præsten OlufLerche var Brodersön af Stiftamtmanden; mellem Fadderne findessaavel dennesom hans Frue. Der er herefter alGrund til at antage, atFr. Suhr kom godt udaf det med Lolland-Falsters første StiftamtmandCornelius LerchetilNielstrupogAasmarke, der tillige var Amtmand over DronningSofie Amalies Livgeding, ogdet Sam­

me maa antagesoverfor Amtmanden over Aalholm og Maribo Am­ ter Jörgen Ernstv.Reichau. Denne havdeisitÆgteskab med Grev­

inde Sophie Amalie HolcktreDøtre og fire Sönner. SomSkik og Brug var, skulde disse sidste i en ung Alder rejse udenlands, og Led­ sager for vistnokdenældste af dem Christian Frederik v.Reichau (f.1686) blev en afFrederikSuhrs Sönner, nemlig den i 1677 fødte Bernt Suhr. HanblevStudent1696 og Præsti Kjøbelev 1706. Imel-

24 AMTSFORVALTER

KammerraadFriederich Suhr

lemdenævnte Aar maaRejsenhave fundetSted. Forøvrigtskal detallerede hernævnes, at derer detat mærkeved denne Kjøbelev Præst,at ikkealene hans Son menhans Sonnesontog Gjerningen op efter ham somPræst i Kjøbelev. Iover Hundrede Aar fortsatte Slægten de Lollandske Traditioner.

Der var,som det heraf fremgaar, Bornefter Amtsforvalter,Kam- merraad Frederik Suhr. 1670 fik han, som ovenfornævnt, Embede paa Lolland, og sik­

kert Aaret efter gifte­

de han sig. Han æg­

tedeKatrinePeders- datter, der født 1639 i Svendborg var fem Aar ældre end han, men med hende førte han et lykkeligtSam- liv. I deres Ægteskab fødtes der otte Born.

I Begyndelsen boede Ægtefolkene vistnok paa Aalholm Slot, men senere flyttede de til deres eget Hus iNysted.I det boede de,dade døde, begge i 1706, hun den3.Maj og han den 28. No­ vember.Ægtefæller­

ne fulgtes ad i Døden som i Livet.

Der er ingen Tvivl om, atFr. Suhr efterhaanden var bleven en velstaaende Mand. Af NystedTingbog ses det, athan havde Penge i en Gaardderi Byen, der 1685 efter EjerensDød udlægges ham, at han1690 faar Adkomst paa nogleJordstykker, ogat han 1693 sætter Pengei ennedbrændtGaard, derskal opbygges igjen. Det kan ogsaa oplyses, at hani 1694fik etkongeligt Gjældsbrev, hvor-

Katrine PcdcrsdatterFr.Suhrs

efterhan havde »udlagt og forstrakt i vores Zahlkammer til vores Udgifter« 300Rd., hvad der førte til, at han 1699 fik Skjøde paafire Gaarde iEgholm iHerridslev Sogn. Deter herefter ganske natur­

ligt,at han vil ofreNoget for at skaffe sig ogHustru et anseligt Gravsted. Allerede1691 bliver han enig med Patronerne for Ny­ sted Kirke om, at han maaopmure en Begravelseunder Kirkens Kor mod at betale Kirken50Rd. og givedenennyAltertavle. 1693be- taler han Pengene og 16941aderhan opsæt­

te en udskaaren staf- feret Tavle, der viser Nadverens Indstif­

telse, men Skjøde paa Graven fik han først 1697. Den maatte han imidlertid opgive, ti endskjont han koste­

de dobbelte Mure i den, var detikke mu­ ligt atfaa dentor. Den fyldtes med Vand, og saa fik han Lov til i Stedet at mure en anden Grav paaden søndre Side af Kir­

ken, og paa det, at hans »døde Ben ik­

ke nogen Tid derfra skulde forrykkes«, testamenterede han Efter hans Død til- Nysted Kirke tre Jorder i Byens Marker.

skrevhans Arvinger Kirkens Patroner herom og fik disses Brev med en officiel Paategning »til Begravelsens Konservation« indført i Kirkens Regnskabsbog for 1710. De Efterlevende drog ogsaa Om­ sorg for, at der i Kirken anbragtes etEpitafium over Kammerraa- denog hans Hustru, og paa det fandtes følgende Indskrifter:

26 AMTSFORVALTER

Vilst du O Læser see et Dødeligheds Minde, Da er det Frederich Suhr, som her nu sluttes inde I dette enge Ruml Hånd ærlig levet har;

Aar Tresindstgve Tre Hans gandske Alder var.

I Krigen Uden Lands Hånd Otte Aar omsvefde, I Rigens Marschalchs Gaard Hånd tro og flittig lefde I trende Aar. Da han her til befordret blef Mand Sexten Hundred og Halfjerdsindstgfve Skref.

Hånd kom i Egteskab og Otte Poder talte;

Med Fliid han Ampterne har kundet saa forvalte, At Kongen Cammer-Raads Bestalling hannem gaf I fjerde Aar tilforn, for hånd kom i sin Graf.

Det Aar ham døde fra hans ægte Ven og Mage, Har Hjerte Suk og Sorg forkortet ham hans Dage;

I Guds Haand Sjælen er; Hans Been her Huile tar, Vist er Hånd salig der, som her saa ærlig var.

Født Anno 16M den 20. October.

Død Anno 1706 den 28. November Klokken lO1^ om Aftenen.

*

Agt Læser, som herstaaer, hvo her sig monne hvile!

Det er Frue Cammer-Raads, derpaa du ei maa tvile, Som udi Svendborgs Bye er født, til Daabs henbaaren!

Hvor det Cathrinæ Nafn til hende blef udkaaren, Der vi Et Tusind skref Sex hundrede nie og Tredive.

Har siden i Guds-f rugt sit Liv heraltiid ofvet,

Hr. Cammer-Raad Friderich Suhr af Gud til Mand beschæret!

Saa kiærlig og forndiet det ægteskab har været, Med Otte yndig Born Velsignet er af Gud!

Hånd være Deris Trøst, Hun bæris fra dem ud, Da Hendes Lef ve Krafft i Døden Synder frys!

Kom Gud til Hende strax med Himmel, Lif og Lys!

Anno 1706: Den 3. May.

Der eringen Tvivl om, at Kammerraad Frederik Suhr ogHustru have befundetsigvel paa det gode Land Lolland. Noget af dets Rigdom blev dem og deres Slægt til Del sammen med et godt Omdomme. Men Frederik Suhr stod ogsaasom etExempelpaa en god Embedsmand. Hans Formand, Amtsskriver Johan Raader

maatte, som vi have set, fratræde paa Grund af uordentlige Penge­ forhold, og hans Efterfølger, AmtsforvalterAlexander Gorm blev af lignende Grunde suspenderet i 1711. Men derom nedenfor.

Herskal endnu kun tilfojes,at den af KammerraadSuhrunder

Den SuhrskeBegravelse vedNysted Kirke

Koret muredeGrav først blev tilkastet i 1726, da indtrængende Vand gjordeden farlig for Kirken, og det hosstaaende Billedeviser den Suhrske Begravelse ved Kirkens søndreSide, saaledes som den nu er. Det er sikkert enFejltagelse, naarder f. Ex. i»Hislorisk-to- pografiske Efterretninger om Musse Herred« (II, 1872ved F. R.

Friis,S. 6) tales om et Suhrsk Kapeli Forbindelsemed denne Be­

gravelse; der var andre Suhrer i eller vedNysted, da Fr. Suhr kom dertil 1770. Af Kirkens Regnskaber fremgaardet, at dennes Begra­

velse er omgiven af et Stakitværk, der 1727 sattes af Nyt med Ege-

•i*

28 AMTSFORVALTER

stave, som males. IdetHele har Kirken stadigholdt hans Disposi­ tioner til GravstedetsVedligeholdelse i Ære. 1801udtaler den,at det er»udenfor al Dispyt,at Arvingerne afafgangne Hr. Kammer- raad Suhr, saa længe nogen af dem bo iNysted, have Fortrinsret til Fæstet af deJorder, hvilke benævnte KammerraadSuhr tilhans murede GravstedsVedligeholdelsehari Aaret1709 skjænket Ny­ sted Kirke«, og 1843 sanktionerer Kancelliet etafKirkensBesty­

relse fremsendt Udkast til en Fundatsfor de Suhrske JorderiOver­ ensstemmelse med, hvad der ertilført dens Regnskabsbog i 1710.

PRÆSTER

ammerraad FrederikSuhr ogHustru havde otteBorn. Af dem blev kunsyvvoxne, fire Sonner og tre Døtre, ogalle Søn­ nerne bleve sattei den sorte Skole. Johan Christopher (f.1676) og Bernt(f. 1677) sendtesmærkelig noksaalangt bortsomtil Her­ lufsholm, skjondt der var Skoler nok paa Lolland ogFalster,ja een i Nysted, Byen, hvoride havde deres Hjem. Til Forklaring kan der dogpeges paa, atAmtsskriveren paa Antvorskov Peter Brunvar Johan Christophers Gudfader. Detoyngre Sonner,Peder (f.1678) ogClaus (f. 1680), bleve satte i NystedSkole. Parvis gik Brød­

rene i Skole, ogparvis bleve de Studenter,de toældste 1696, de to yngste1697; mende vare væsentlig samtidige,og detogalle teolo­ giskExamen, de tre førsteafdem, Johan Christopher, Bernt og Peder for senere at blive Præster. Kun denyngste, Claus,benyttede ikkesin Examen; hanblev Forpagter paaden gamle Gaard Fugl­ sang, nogle Milnordvestfor Nysted.

Hvad detreDøtre angik, da hed deChristine (f.1672),Margre­

the(f. 1673) ogAnna (f. 1679). Detoførstevare de ældste i Søsken­

deflokken, ogChristine blev allerede i 1688, kun sexten Aargam­ mel, gift medJokum Boldt, der tre Aar for var bleven Amtsskriver i Halsted Amt; hanvar altsaa hendes Faders Kollega. Menlænge var handet ikke. Hanmaavære død allerede 1696, ti i detAar blev Svigerfaderens Embedsomraade forøget med just Halsted Amt, og hans Hustrusamt deres Born, hvis de havehaftBorn, maaallevære døde for 1706,daKammerraad Suhr og Hustruafgik ved Døden, tidenævnes ikke mellemdisses Arvinger. Søsteren Margrethe blev gift med KjøbmandenHANsHoRNEMANNi Næstved, muligvis i 1696;

hans første Hustru døde nemlig iOktober 1695. Den tredjeSøster

30 PRÆSTER

Anna endelig blev i Aaret1700 gift med den stridbare Præst i Ny- kjøbing paa Falster Gregers Zimmer;hun dødedog allerede i Ja­ nuar 1706, altsaa samme Aar som begge hendes Forældre.

Fra Skiftet efter disseforeligger der etAndragende til Kongen af 14. Maj 1707, underskrevetaf defire Brødre Johan Christopher, Bernt, Peder og Claus Suhr samtde to Svogre GregersZimmer og HansHornemann. Dadeere »saafuldmyndige som enige«, skifte og delede selv »med saadanRet og Billighed, saa det kan være tilEn- hvers egen Fornøjelse og conform med Eders Majestæts allernaa- digsteLov«. Paa eetPunkt ønskede de dog Tilladelse tilat fravige Loven, og derfor fremkom Andragendet. Isit Ægteskab med Anna Suhrhavde PastorZimmerfire Born, een Datter og tre Sonner, og det var hansønske, atDatteren maatte gaa i ligeArvmedSonnerne.

Dette Ønskeblev opfyldt,ogdet skal her nævnes, atden paagjæl-

Underskrifterne paa Andragendet fra 1707.

dende, i 1701 fødte DatterANNACathrineZimmer i 1729 blev gift, na­

turligvis med enTeolog; hendes Mand Henrik Herman Røderblev 1730 Kapellani Viborg. Det summer paa denneTid med Præster i den Suhrske Slægt.

Som et enkeltResultataf SkiftetefterKammerraadSuhrskal det her oplyses, at den ældste Son, PastorJohan Christopher Suhr til NorreVedby og Norre Alslev paa Falsterfikudlagt denPrioritets- obliga ti on, som Faderens Efterfølger, Amtsforvaller Alexander Gorm udstedte, da han kjøbteden Gaard,somKammerraadFr. Suhr og Hustru boede i ved deres Død. Men med denne Prioritetgik det kun sørgeligt. Da Gormi 1711 blev suspenderet for i Avgust Aaret efter atblive domt til athave sitEmbede forbrudt og godtgjore Staten næsten 7000Rd.,har Pastor Suhrs Enke —Præsten selv døde i Ja­ nuar 1711 — næppe faaet Megetaf sit Tilgodehavende. Der forelig­ ger etynkeligtBrev fra hende herom.

Det blev ovenfor meddelt, at Kammerraad Suhrsto ældste Son- ner bleve satte i HerlufsholmsSkole, og derpegedes forklarende paa, at Amtsskriveren paaAntvorskov var den ældste afBrødrenes Gudfader. Om dette er den retteForklaring, er dog tvivlsomt, men sikkert er det,atder var eller udvikledesig en intim Forbindelse mellem FamilienSuhr i Nysted og den anseteHornemannskeSlægt iNæstved. Margrethe Suhr blevjo (efter1695)gift med Næstved Kjøbmanden HansHornemann,og den ene afde to BrødreSuhr, der 1696bleve Studenter fraHerlufsholm, den 1677 fødte Bernt Suhr,trolovede sig med sin SøstersStifdatter, KjøbmandHansHor- nemannsDatter afførste Ægteskab, Ghristence Hornemann (f.1687).

Og da den unge Pigedøde 1706, kunnitten Aar gammel, førtedet til, at hendes tre Aar yngreSøster Christine Hornemann blev Bernt SuhrsTrolovedeog vistnok i1709 hansBrud. Han,der1702 havde taget Magistergraden og— som viovenfor have hørt — en Tid rej­

steudenlands medAmtmand ReichausSon, vari1706 bleven Præst iKjøbelevog Vindebynordost for Nakskov.

Naar detovenforblev sagt,at det summede med Præster i den Suhrske Slægt,skal dergjores opmærksom paa, at af desex Navne, der stod under Andragendet tilKongen 1707,tilhørtede firePræ­ ster, Johan ChristopherSuhr i Norre Vedby og NorreAlslevpaa Falster,BerntSuhr i Kjøbelevog Vindebypaa Lolland,PederSuhr i Utterslev paaLolland ogGREGERsZiMMER i Nykjøbingpaa Falster, hvortil endnu kom, at SuhrernesFætterBerntSuhr, en Son afKam­

merraad FrederikSuhrs BroderCasper, derhavde været Præsti Saxild syd forAarhus, sad som Præst iViby ogTiset i den samme Egn, medens hans Søster AnnaMariaSuhr var Præstekone i Hol­ bæk og Udby ved RandersFjord; hun var gift med PastorMikkel Møller.

Det er altsaasex Præster,hvoraf firepaa Lolland og Falster. Det er imidlertid kunen Begyndelse. Idet følgende Slægtled kan der nævnes ni Præster, ogaf dem resideredesyv paa Lolland, der saa- ledes i lange Tider kan betragtes som Slægtens Hjem, ogHovedresi- densen erKjøbelevPræstegaard, hvor denovennævnteBerntSuhr blev Præst 1706 og efterham baade hans Son og hansSonneson.

Bernt Suhr er væsentlig den nye Præstesiægts Stifter. Af hans Son- ner sad1761 som Præster: FrederikSuhr i Kjøbelev ogVindeby,

32 ^PRÆSTER

Jokum BrockdorffSuhri Herredskirke ogLøgtofte ogHans Hor-

nemannSuhriHunseby, medens to af hans Døtre vare Præstekoner.

Charlotte AmalieSuhr havde ægtet PastorO. F. Dorph i Nakskov og CathrineMargrethe Suhr PastorHans ChristianSchiern iHal- sted-Aunede. Og til de her nævnte fem Præster, deralle vare paa Lolland, kom som Suhrske Præsterendnu Pastor NielsHjorti Slemminge-Fjelde paa Lolland, der var gift med Dorothea Cathri­

neSuhr, en Datter af Pastor Johan Christoffer Suhr, PastorO. D.

KjøbelcvPræstegaard i dens nuværende Skikkelse

Lutkeni Skjellerup-EllingepaaFyn, der var gift medPastor Peder Suhrs Datter MargretheSchandorffSuhr, Pastor Mathias Muller

i Taagerup-Thorslundepaa Lolland, der var gift med Forpagter Claus Suhrs DatterFrederikke Cathrine Suhrog Pastor Niels HøstmarkiPiedsted-Gaarslev sydost for Vejle, der vargift med Margrethe Suhr, en Datteraf Præsten Bernt Suhri Viby og Tiset.

De ovennævnte tre Brødre Suhr havde altsaa to Søstre, tre Kusiner oget Næstsøskendebarn, der vare Præstekoner.

Ni Præster, hvoraf syv paa Lolland, tilhørte 1761 den Suhrske Slægt, og som dennedenfor indsatte Stamtavle viser, vedblevderat værePræster i Slægten. Pastor Jokum BrockdorfTSuhrsSonnesons- son var saaledesPastorSoRENBLOCHSuHR, der døde 1876som Præst ved Helligaandskirkeni Kjøbenhavn, en Mand, der vedSiden af sin gejstligeVirksomhed optraadte som Forfatteraf en Række, dog kun mindre betydeligeFortællinger(»Danske Historiemalerier«), sam­

tidig med at han beklædte en vistnok hoj Stilling som Frimurer;

1835 varhan bleven Dr. phil. ved Universitetet i Kiel.

Som det af Ovenstaaendevil ses, er det Kammerraad Frederik Suhrs SonPræsten BerntSuhri Kjøbelev, der væsentlig staar som Præstepatriarken iSlægten, ogtil hvadder allerede er sagt om ham, skal herendnu fojes nogle Meddelelser. 1706 blev han kaldet til Kjøbelev afJustitsraadindeHofmanntilGrimsted,og1713 blev han Brovst,hvad handerpaa vari32 Aar til sin Død. Der kjendes for- øvrigt ikkemegettil hans Virksomhed,menhansMundheld: »O, forfængelige Rigdom« synes at pegeigod præsteligRetning, oghvad der ersærlig oplysende,er, at hantog unge Mennesker,især afBon­ destanden, isit Hus og uddannede dem. Dette gjorde han saaledes ved Bondesønnen MogensMeinert, derfødtiKjøbelev1714,døde somlollandsk Præst (i Arninge). Dermaa have været et ikke ringe Liv i Kjøbelev Præstegaard, ti Provst Suhr tog ikke Plejebørn for at bøde paa Savnetafegne Born, dem varhan vel forsynet med.

Hanog hans Hustru, Christine f. Hornemann,havde i deresÆgte­ skab ikke mindre end fjortenBorn, hvorafdogsexdødesomsmaa.

Af de otte, derbleve voxne, bleve, somvi ovenfor have set,tre Son- nerPræster og to Døtre Præstekoner. Der er altsaa endnu kuntre Horn at gjore Rede for,og afdem, deralle vareSonner,kom to i Horkræmmerlære i Kjøbenhavn, medens den tredje blev Land­ mand ogfik en Gaard. Denne Sidste gik det dog mindre godt, lige­

som ogsaa denene Horkræmmer. Efter forskjellige Omskiftelser endtede, hvad der under de givneForhold ikke er saa uforstaae- Lgt, som lollandske Skolelærere, den førstei Biands, den andeni Utterslev. Hvad derimod denanden Horkræmmer angaar, Johan PederSuhr,dablevhan trofast ved sinGjerning og udvikledesig til enbetydeligKjøbmand,hvisNavn endnuharKlang. Han grund-

5

34 ^PRÆSTER

lagde Handelshuset J. P. Suhr & Son,hvis Opstaaen og Udvikling nedenfor nærmere skal omhandles.

ProvstBernt Suhrsældste SonFrederikBernt Suhr (f.1710,f 1767)blev Student fra Nakskov1727. Kjøbenhavnslldebrand 1728 jagede ham imidlertid igjen fra Hovedstaden, ogsaablev han i et Par Aar (1729—31) HørervedSkolen i Nakskov.Sin teologiskeExamen log han 1735, og Aaret efter blev han Kapellani Kjøbelev hosFade- ren, som han snart efter fik bestemt Udsigt til at sukcedere. Hr.

Brockdorff til Grimsted gavhamnemlig 1737Exspektancebrevpaa Kaldet, og 1740 giftede hansig dasomKapellanmed Abigael født Møller, Enke efterKjøbmandJohan Brennikei Nakskov. Præste­ familien synesat nærme sig Stiftets Kjøbmandsstand,tiogsaa hans anden Hustru tilhørte en Kjøbmandsfamilie. 1752 giftede han sig anden Gang medAnna ElisabetWichmann, Datter af Kjøbmand i Nykjøbing p. F. Bertel Wichmann, der tillige ejede Engestofte. I sinetoÆgteskaber havdehan iAlt sexten Born. Efter Faderens Død 1745 var han bleven hans Efterfølger som Præst, og ligesom Fade­ ren blev han ogsaa Herredets Provst. Han døde 1767.

Efter ham kommerSlægtens tredjeKjøbelev-Præst,Johan Bernt

Suhr, derførst 1761, tyve Aar gammel, blev Student men allerede tre Aar efteraf Baron WinterfeldtilVinterborg fik Ventebrevpaa Faderens Embede, skjondt han den Gangendnu ikkehavde faaet teologiskExamen. Den fik han først 1765 medanden Karakter.

Men da Kongen 1766 bekræftede dethamgivneVentebrev, blev han 1767 Præst i Kjøbelev efter Faderen, ogdel hedderomham, at han somPræst ogKristenopfyldtesinePligter mod sin Næste af et godt Hjerte, mendet hedder tillige, at han varen paapassendeØko- nom iogudenfor sitHus. Han døde allerede 1777ikkemereend 36Aargammel, ogmedhamslutter Kjøbelev-Dynastiet, ingen af hansSonner blev Præst. Hanhavdeto, afhvilke den ældstedøde som Proviantskriver, den yngste som Kordegnog Kantor iHelsingør.

Men med Kjøbelev-Dynastiet ophørteikke den SuhrskePræste­

siægt. Vi have set detovenfor, en PastorSuhrskabte sig endog et Navn som gejstligForfatter og— i Overensstemmelse medTidsaan- den — somvirksomtSamfundsmedlem.Deter den sidsteKjøbelev- Præstsyngre BroderNiels RudolfSuhr (f.1747), derganske na­

turligt begyndtesingejstlige Virksomhed paa Lolland. 1777 blev

han Kapellan i Nakskov, hvor Onklen Pastor O.F. Dorphden Gang var Præst. Men senere kom han andensteds hen, til Kallundborg 1785 og til Rudkjøbing 1796. Her døde han 1811.

Hidtilhavde der kun været Tilløbtil litterærSyssel i denSuhrske Slægt. KammerraadSuhrs treSonner,der gik Præstevejen, togalle treMagistergraden, Bernt Suhr 1702, Johan ChristopherSuhrog PederSuhr 1704, og om Johan ChristopherSuhr kan detyderligere oplyses,at han strax efter at værebleven Student(1696)varRespon- dens vedMagister Jorgen Ursins Disputats »descholis academicis Ebræorum«. Men herved blevdet. Ogsaa ProvstBernt SuhrsSon, hansEfterfølger i Kjøbelev, Provst Frederik Suhr, synesat have haft visseAnlæg. Det hedder, at han som Student elskedes afhans Rrivatpræceptor, den lærde ProfessorHansGram, »formedelst hans Flittighed«. Gramskaffede ham i den Anledning Regensen. Noget litterærtResultat kom der imidlertid heller ikke her. Den første Suhr, der faar et Navn i Litteraturen, er Niels Rudolf Suhr.

Hanblev Studentfra Nakskov 1765, ogtreAar efter tog hanteo­ logiskExamen. Som Studentog senerehar han sikkert været Alum- nus paa Valkendorfs Kollegium, hvor han en Tid varInspektør.

Sikkerter detialt Fald, atder fra et halvt Aar, for hanblevKandi­ dat,til1772 foreliggerfem smaa, af ham forfattedelatinske Dispu­

tatser,som han forsvarede i det nævnteKollegiumsAvditorium. De handlede om de Fattige i Aanden, Verdens Undergang(toAfdelin­ ger)ogden menneskeligeAands Natur(toAfdelinger).Ved denene afDisputatserne om Verdens Undergang stod hans jævnaldrende Eætter Niels Bernt Suhr, en Son af Pastor Jokum BrockdorffSuhr, ved hansSide; hanblev senere Landsdommer i Vestindien, men den Gang kaldte han sig teologisk Studentog Bakalavr i Filosofien (»strenuus sacrarum litterarumetphilosophiæbaccalaureus«).

NielsRudolf Suhr maahave været en livligog slagfærdig Natur.

RaCensuren i September 1770 blev hævet, strommede der Skrifter trem frabaademulige og umulige Skribenter, en umulig varden elendige ProkuratorJ.Chr. Bie, der under Navnet »Philopatreias«

(d.e. den,der elskersitFædreland) udgav »TrendeAnmærkninger, 1.om de dyreTiderog Handelens Svaghed, 2. om Rettergang og3.

om Gejstlighedens Indkomster«. Dette usle Skrift fremkaldtenæ­

sten en hel Litteratur, ogN. R.Suhr gav sit Bidrag tildenved un-

5*

36 ^PRÆSTER

der Navnet »Philoteropatreias« (d. e. den, der elsker sitFædreland endnu hdjere) atudgive en lille Pjece »Anmærkninger over Philo- patreias Afhandling om Gejstlighedens Indkomster« (1770). Han, Præstesønnen ogden tilkommende Præst, forsvarede selvfølgelig Gejstligheden mod de fremkomne Angreb.

Han ikke alene var en flink ung Teolog, men han blev ogsaaan­

setsomsaadan. DaProfessor Balle, den senere Biskop, i 1775 stif­ tede »Det teologiskeSelskab«,hvisFormaal varat læredets Med­

lemmer atprædike, var han en af de ti unge,dygtigeKandidater, han samlede i det. I »Gudelige Taler over Son- og Festdags Evan­

gelier. Udgivne af et teologiskSelskab«, der begyndte atudkomme 1776,findes dertoPrædikenerafSuhr. I 1775 havde han forøvrigt udgivetet underligtort Skrift »Betragtninger over MennesketsBe­ stemmelse«. Han er efter det at domme meget belæst, han polemi­ sererbl. A. modRousseau og den af ham priste Naturtilstand. Men deter ikke somKristen, men som»tænkendeMenneske«,at han ud­

taler sig og bl.A.erkjender baade en Skaber, en Sjæl og Evigheden.

En aabenbaretReligion nævnes ikke iBogen, saa lidt som Jesunavn.

Hilkomhan som Kapellan til Nakskov, og hervar han snart eftermed til at stifte »det lollandske Læseselskab«. Provst L.Sat-

terup,Sognepræst i Dannemarre, var Formand, og han holdt paa Kongens, Kristian VII’s Fødselsdag den 29.Januar 1779 en Tale i Selskabet »om Kjærlighed til Fædrenelandet«, der morsomt nok indledes med følgende lange Titulatur:»Deres Excellence!Hoy-og Velbaarne! HoyædleogVelbyrdige! Velædleog Velvise! Velædle ogVelærværdige! Ædle og Hoyfornemme! Samtlige Hdystærede!«

Excellencenmaavel have været Stiftamtmanden G. H. von Krogh.

Selskabet, der sikkertvar udgaaet fra PræsternesKreds, havde til Formaal »at sætte de dueligei Arbejde [medat skriveog tale] og gavne Andre med værdigeIndsigter«. 1782 udgavdet et lille Bind

»KorteAfhandlingerovervigtige Sandheder«,hvori deraf Kapellan N. R. Suhrfindesnogleganske langstrakte »Betragtninger over Sjæ­ lens Udødelighed, grundede paaFornuften og Aabenbaringen«.

Til Oplysning om hans Virksomhed iLæseselskabet hører endnu enMeddelelse om den lille, 46 Siderstore Bog »Historisk-oekono- miskBeskrivelse over Nakskov« (1784), der efter sit Titelbladerfor­ fattetaf den lollandske Præst SorenAsseniusi Sandby. Kjøbmand

JörgenKølle i Nakskov, der var Medlemaf Selskabet, havde igjen- nem det udsat en Præmie forenBeskrivelse afNakskov,ogden As- seniske Besvarelse af Prisopgaven vandtPræmien. Dergjöres Rede for alt dette ien Fortale, der er underskreven afN. R. Suhr. Men Professor G.L. Baden har i »Dansk-norsk historiskBibliotek« (1815) udtalt, at Sören Assenius, der havde væretKapellan hos Suhrs Fa­

der i Kjøbelevog dér blev giftmed Suhrs Søster Christine Horne- uiann Suhr, umuligt kunde være Forfatteren. »Han var en god,en­ foldig Præstemand, dernæppe havdepaatagetsigat beskrivean­

dre Steder end sin Kones Fadebur«. Nej, Forfatterenvar Kapellan Suhr, somlaantesinSvogers Navn, da han »afPatrioten [d.v. s.

Kjøbmand Kølle] var udmeldt til en af Dommerne«. Bogen ender med at opmuntre til kraftigt Arbejde for Nakskovs Opkomst ved Udviklingenaf dens Handel, Haandværk og Fiskeri.

Som alle Datidens rationalistiskePræster gikhanstærkt op i at være et gavnligt Samfundsmedlem, og dermedvedblev han, dahan 1785 forflyttedes somKapellantil Kallundborg.

Her er først at mærke, at han var en af dem, der togPennen i Haand,daen Anonym i Adresseavisenfor 2. Juni1790 udsatte en Uræmie for den bedsteBesvarelse af Spörgsmaalet: »Hvorfor tale Menneskene saa lidt ogsaa sjælden om Gud i deres Omgang og Sel­ skaber?« Som Konkurrenter mødteM.G. Birckner, der den Gang varKapellan paaFöhr,J. L. Callisen, der var Præst i Oldeslohe,og Ur. med. F. L. Bang, ProfessorvedFrederiks Hospital, ikke attale onienunavngivenForfatter, der dragerstærkttilfelts mod»det Alt fortærende Kortspil, derer bleven en Mode iblandtos« (s. Mag. f.

tidende, II, 1792, S. 230—9). Præmien tildeltes Dr. Bang (s. Adres­ seavisen 1791, Nr.3), hvisSkrift forøvrigt slet ikke besvarer det stilledeSpörgsmaal,mener etOpbyggelsesskrift, dergiverSvar paa etandetSpörgsmaal: »Naar og hvor er det bekvemtat tale om Gud?«

Suhrs Skriftkomimidlertid slet ikke i BetragtningvedPrisbedöm- nielsen. Detkom bogstaveligt »enPostdag for sildig«. Men saabe­ sluttede han sigtil atudgive det: »da Lyst til atgavne og ikke Vin­ desyge bestemte migtil at skrive, kan detteVanheld ikkeholdemig fra atbekjendtgjöre det ved Pressen«. Saa udkomdet 1791, ogi »Kjø­ benhavnslærde Efterretninger« (1791, S.716) dommes dersikkert rigtigt,naardet dérhedder, at det er et mindregrundigt Skrift,

38 ^PRÆSTER

som Forfatterenhar hastet hen over. Deter karakteristisk, at der ikke i det tales om Synd men om »moralskSvaghed«.

Endnu stærkere træder Kapellan Suhrs Lysttil at »gavne« frem i det Selskab, han var med tilat danne i Kallundborg, »Det patrio­ tiske Præmie-Selskab«, hvis Maalvar »at forbedre deNæringsveje, som Kallundborgs Borgerelovlig kanbruge«. Deter et Forsøg paa praktiskatgjennemføre,hvad han tog til Orde fori sin Beskrivelse af Nakskov. OgtilBevis for denstore Rolle,hanher spillede, skal det nævnes,at hanholdtTalen paa Selskabets Stiftelsesdag den 26.

Marts 1792. KongensFødselsdagden 29.Januar varSelskabets aar- ligePræmiedag,ogi den trykte Udgave af den Tale, han holdt den 29.Januar1795 om »Fredens herligeFordele«, kalder han sig »Sel­ skabetsp. t. Forstander«. Der eringen Tvivl om, at Kapellan Suhr er Selskabets Drivfjeder, Stedets Præst Dr.theol. RasmusFleischer blev først Medlemi1794, ogdet er værdat lægge Mærke til, at En­ kedronningJuliane Marieaarlig yder Selskabet 50 Rd., ligesomat det tælleren Række kjøbenhavnskeMedlemmer,Enkedronningens PrivatsekretærJustitsraad Almer, Biskop Balle, Kommitteret i Ren­ tekammeretVorndran o. s.v., ikke attale om en Komtesse Danne- skiold-Samsø og forskjelligeafOmegnens Godsbesiddere. Det kan jo væreel Sporgsmaal, om disse vægtige Medlemmer ikke skyldes Kapellan Suhr. Et Fingerpeg erdetmaaske, at han allerede i 1775 kunde dedicere sin Bog »Betragtninger over MennesketsBestem­ melse« til Hs. kgl. Hdjhed Arveprins Frederik, men paa den anden Side erdet i saa Faldganske mærkeligt,at han som Medlemmer i Selskabethar f. Ex. de to kjøbenhavnske RaadmændVinhandler Wulff og Brygger Wissing, men ikkesinFætter Borgemester-Son- nen GrossererO. B. Suhr, skjondt denne,somdet synes,harhaft Interesse for Kallundborg. Han subskriberer i altFald paa denBe­

skrivelse afByen, som1788 udgivesaf Præstenved Frelsers Kirke paa Kristianshavn P. Paludan. Menmuligvis skyldesdette særligt Bekjendtskab medForfatteren, liGrossererSuhr er ogsaaSubskri­

bent paa PastorPaludans »Magasin for Lidende«, der begyndte at udkommei1790.

Fra Kallundborg blevNielsRudolfSuhrforflyttet tilRudkjøbing, men frahans Virksomhed som Præst dér (1796—1811) er der intet væsentlig atberette, og saasluttes da her Meddelelsenomden Suhr-

ske Præstesiægt. Der ervist, at Familiens Præster udvikledesig til at gavnesom praktiske Mænd, mendeter ogsaa, ialtFald antydet, at Slægtens praktiske Mændlangtfravare blottede foraandeligeIn­ teresser. Vi skulle nærmere se dette ide nedenfor følgende Medde­

lelser om Slægtens Repræsentanter i HandelshusetJ. P. Suhr&Sdn.

HUSETS

INDEHAVERE

JOHAN PETER SUHR

S

Den første Kjøbelev-Præst, Provst BerntSuhr(f 1745), besøgte sikkertaltsomSkoledreng i Herlufsholm detHornemannske Han­

delshusiNæstved. Hans Søster blev — vistnok 1696 — giftmed Sonnender, den næstvedskeKjøbmand Hans Hornemann,og med dennes ældsteDatter, sinSøsters Stifdatter, blev BerntSuhrsenere trolovet. Hun døde imidlertid snart efter, i Juni 1706, kun nitten Aar gammel. Men ind i Familien komhanalligevel,tinu trolovede hansig med en yngre Søsterafden Afdøde,og hun blev kort efter hans Hustru. I dette sit Ægteskab blev Kjøbmandsdatteren Chri­

stine HornemannModertil otteBorn, afhvilke — som viovenfor haveset— tre Sonnerbleve Præster og to Døtre Præstekoner, men ikke mindre end to af Flokken kom tilHandelen, nemlig Sonnerne Johan PeterSuhr ogHans Ditlev Suhr.

Johan PeterSuhr, ProvstSuhrs tredje Barn, blev født1712 i KjøbelevPræstegaard. Hervoxede hanop, og her harhan mulig­

vis faaetsin Undervisning,hvishan ikkehar gaaetiSkole i Nak­

skov. Men sikkert er det,at han Nyaarsdag 1728 tiltraadte som Lær­ ling hos Horkræmmer Oluf HansenAagaardi Kjøbenhavn. Han har altsaa set Byen,saaledes som denvar forden store Brand iOk­ tober samme Aar, oghan har muligvis set sin Principals Gaard brænde. Ti boede HorkræmmerAagaard 1728 sammesteds paa GammelTorvsom ved sinDød i1749,dablev hans Ejendom etRov for Luernei den nævnte vældige Brand.

6*

I syvAarvar Johan Peter Lærling, lige tilNyaarsdag 1735, og Læretiden har sikkert været droj. DenLærekontrakt, derutvivl­ somt er bleven oprettet mellem hans Fader og Horkræmmer Aa- gaard er ikke bevaret. Horkræmmerlavets samtlige Bøger ogPa­ pirerbrændte i 1728. Men at domme efter enbevaret Kontrakt fra 1731, har den gaaet ud paa, atJohanPeterskuldevise sinHusbond og hans »Kjæreste« hørsommeligLydighed;athan uden hansSam- tykke ikke maatte ladesig finde i noget Samkvem ogikke paano­

get utilbørligtSted; han maatte ikkebærePenge paa sig, i detHele ikke have Penge i Gjemme, og forærede NogenhamPenge,skulde han strax leveresin Husbond dem.Paa den andenSideskulde den­

ne oplære ham vel, holde hammed alNødtørft og efter endt Lære­

tid ydeham en Æresklædning med Linned ogTilbehørsamt Pas og Afsked. En Kaarde nævnes ikke. De unge Svendes Udstyrelsemed ensaadantilhører formentligen lidtsenere Tid. Johan PeterSuhrs udlærte Lærlinge fikhversin Kaarde.

Det varen uhyre Forandringfor en Lærling denGang at blive Svend. Og forSuhr hardet sikkertogsaa været det, skjondt han blev hos sin Læremester. Dahan 1728 kom til Oluf Hansen Aagaard, var denne giftanden Gang. Hans første HustruAneDorthef. Høg

havdeefterladt ham en 1718 født SonPeterAndreasAagaard.Og den 3. Maj 1726 havdehan giftetsig igjen,denne Gang med Anna Lisbeth HansdatterTvede, ogLærlingen Johan Peter saaenhel Familie voxe op. 1729fødtes Sonnen JustMikael Aagaard, 1730 Datteren Anna DortheaAagaard og derpaa endnu to DøtreElisa­

bethCathrineog Sophie. Lærlingen har sikkert ikke haftLidtmed dem at gjore. Og den unge Svend stod siggodtiHuset,hanblev, synesdet, lidt efter lidtden Styrende i Forretningen. Den 22. No­ vember 1748ægtede hanHusets attenaarige Datter Anna Dorthea Aagaard,ogda Oluf Hansen Aagaard den22. November 1749 afgik ved Døden, overtoghan Forretningen.

Og at Forretningen gik over til ham, var naturligt. Horkræmmer Aagaards Hustru var død allerede1747, ogaf hans to Sonner sad PeterAndreas somPræst i Glostrup, medens Just Mikael læste til teologiskExamen, som han fik i December 1750. Ingenaf dem kun­

de overtage Handelen. Suhr fik den da ogsaa efter sin Svigerfaders Bestemmelse. Man kan læse det udaf det Skjøde, hvormed den

GAARDEN PAA GAMMELTORV TILSKJØDES HAM 45 Afdødes Gaardpaa Gammel Torv overdroges ham,denGaard, som fraden Tid tilnuuafbrudthar heddetden Suhrske Gaard.

Skjødet eraf 26. Juni1750, og i det skjøderPastor Peter Andreas Aagaard paa egneog to umyndige SøstresVegne,ElisabethCathrine og Sofie, ligesom Just Mikael Aagaard med Etatsraad PeterLund som Kurator samtnævnte EtatsraadLundiForbindelse med Stifts­

provsten Professor Sören Bloch,Professor Joh.Chr. Kali ogRaad- mand HansNie. Nissen som Samfrænder Gaarden til Suhr, idet Samfrænderne endnu attestere, at »Hr.Oluf Hansenien sig efter­

ladtegenhændig Disposition, som samtlige Arvinger haveagnosce- ret, haveranordnet, at hansSvigersön Sr. Johan Peder Suhr skulde tilEjendom overlades denneGaard, uden nogen Avktion, for ni Tu­ sinde RigsdalerKurant«. Det er en særligVelvilje,der herved vises ham,ti Gaarden var i Brandkassenassureret for 14,000 Rd. Forøv­ rigtbetegnes den somliggende paa Gammel Torv»mellem Sr. David Johan Berndts Gaard paadenene ogUrtekræmmer Sr.JensDreyers Hus paa den andenSideog grænsede udtilFrederiksberggaden bag tilog liggerder imellem Vildtforlægger Hans Jörgen Wendts Hus paadenene Side og Tobakspinder ClausFortmannsHuspaa den anden Side«.

MellemNaboerne paa Gammel Torv træffe vi her David Johan Bærentz,og ham ville vi nedenfor træffe paany,ti han var ogsaa en stor Horkræmmer og en langTid den ledende Mand i Horkræm­ merlavet. Meninden vi gaa til at omtale disseForhold, skal det nævnes,at deiSkjødet forekommendeSamfrændervise, at den Aa- gaardskeSlægthar væreten »velfornemme« Slægt medgodeFor­ bindelser. Den livlige, digterisk begavede Stiftsprovst Sören Bloch (f 1753), der enTid havde væretteologisk Professor, var Svigerfader til Pastor Peter Andreas Aagaard; iAvgust 1747 var hans Datter Lucie Emerentze bleven Præstekone i Glostrup. Og gaa vi til de andre Samfrænder, da ere ogsaa de i Samfundet vel ansete Mænd.

Just Mikael Aagaards Kurator, Etatsraad Peter MichelsenLund, var KommitteretiRentekammeret,hvorhan senere blev Deputeret;

1766 døde han som Konferensraad.Professor JohChr.Kaller den bekjendteOrientalist afdette Navn. Ogsaa han døde (1775)som Konferensraad. Og hvad endelig Raadmand Hans NikolajNissen angaar, da bliver hansenere Raadstueskriver og Justitsraad, og

sammen medsinHustruEva Cathrine f. Pechuleopretterhan— de døbegge i1771 —ved Testamenteaf1767 de endnu bestaaende saakaldte »Nissenske Stiftelser«.

Umiddelbart efterOluf Hansen Aagaards Død overtogSvigersøn­ nen hansForretning. JohanPeter Suhr skriver i sin saakaldte »Ge- heim Bog«, som nedenfor vilblivenærmere omtalt: »Ao1749,den 22. Nov. antogJeg handelen effter minSal.Sviger Fader, daden alviise Gud veddødenhanem bortkaldte«, og i Juni 1750 fikhan som nævnt Skjøde paa hans Gaard. Men dermed var endnu ikke alle nødvendigeOvergangsbestemmelser trufne. Hanskulde endnu haveBorgerskab og være Medlem af Lavet, og skjondt han var 38 Aar gammel, maattehan finde sig iat gjore LavsartiklernesFor­ dringer i saaHenseende Fyldest. I dem krævedes bl. A., at den,der vildeantages i Lavet,efter »for Dreng ogSvend ærligen at haveud­ tjent«,skulde »af Magistraten, Oldermanden og en Del afde bedste Handelsmænd examineres udi Regne-Kunsten, Bogholderi, saavel udi enkelt som udi dobbelt, saa og omVexel-Stil og Kurs,desligeste og om han veed Forskjellet paa det Maal og Vægt, som udi vores Riger og Lande bruges, imoddet, som paa andre udenlandskeStæ- der bruges«. Og i Lavets paagjældende Protokolattesteres det da af OldermandenHans Christian Brock,at Suhr den10. September 1750 blevexamineret, athan den 14. s.M. togBorgerskab og at han endelig den 15. s. M.blev optagen i Lavet, vedhvilken Lejlighed han »lovedeat efterkomme deLavet allernaadigst forundteArtikler tilligemed videre Anordninger Lavet betræffende«; som Indgangs­

penge betalte han15 Rd.

Nu var Johan Peter Suhr velbestal ter Horkræmmer iKjøbenhavn, og Horkræmmerne havde efterderes LavsartiklerEneret til udi aabneBoder at falholde grove Varersaasom Hor,Hamp, Humle, Stangjern, uforarbejdet Staal, Tjære, Beg, Tran,Salt, saltetKjød, saltedeog torre Fiskevarer, Kakkelovne,Stenkul, Maatter, Flod- holt, Ryslæder samt engelskeog gullandske Slibestene. De paa­

gjældende Artikler ere daterededen 10. Oktober 1722, ogderes Op- naaelse betragtedes afHorkræmmerne som enstor Sejr over Byens Høkere ogKjældermænd.

I Januar1722 fikKjøbmand David Johan Bærentz, som vi oven­ for have truffet som Oluf Hansen Aagaards Nabo paaGammelTorv,

H0RKRÆMMERLA VET STIFTES 47 nogleKjøbmænd, der holdtaaben Bod, samlede udiAckermanns Hus iAdmiralgade, og en af ham forfattet Supplik til Kongen blev under 28. Januar 1722 indsendt til Kancelliet, »paa samtlige Kjøb- mænds Vegne« underskreven afJakobNielsen, BertelKlocker,Jens Lassen,Christopher Jensen Lund, Bartolomæus Jacobsen, Andreas Rotenburg, David Johan Bærentzog Torsten Falck. Der er ingen Tvivl om, at vi her haveBlomsten afKjøbenhavns daværendeKjøb­

mænd, men hvad de berettede, var ikke lysteligt. Den grove Han­

delvar totaltruineret.Men da Hans Majestæt vilde vide Negotien befordret,androg de iallerdybesteUnderdanighed først, atdetmaat- te blive alvorlig paaset, at Fremmede, som komhertil, ikke udhøk- rede deres Varer til Kjældermænd, Landprangere og Andre, som ikke vare Kjøbmænd, og dernæst at det maatte blive hindret, at de talrigeKjældermændogHøkere, som ej blev ansetefor Noget udi Skatten, sad og tvangBonden til at kjøbe medsig,saa at Bonden maattestjæle sig tilat kjøbe med en Kjøbmand. Det varkommet saa vidt,klagede de otte Kjøbmænd, at en oganden Kjældermand ogHøker afsatte flereVarerom Aaret end4å 5Kjøbmænd, oghvad disse Folk tjente, kom aldrig Udviklingen af Landets Handel til Gavn. Naar de havde siddetnogle Aar, omskiftede de deres Stand tilBrændevinsbrændere og Øltappere; de Penge, de havde fortjent, kom aldrig i Negotien.

Denne vemodige Klage gjordeIndtryk. Den blev afFrederik Rostgaard, der den Gang var Oversekretæri Danske Kancelli, sendt først Politi- og Kommercekollegietog derpaa Kjøbenhavns Magi­

strat tilErklæring.OgbeggeSteder holdt man medKjøbmændene, hvorfor Resultatet blevOprettelsen afetnyt Handelslav, Kjøben­

havns Horkræmmerlavmed Artikler af 10. Oktober1722, der fuld­ stændigefterkom de otte Kjøbmænds ovenfornævnte Andragende.

Detforbødes i dem strængeligenHøkerne og Kjældermændene at gjore Horkræmmerne nogen Indpas eller Forfangi deres Næring, de maatte fremtidighverken hjemme eller paa Torvet sælge Salt, Sild, Tjære, Tran ellerlign,uden i Smaat, d. v. s. i Skillinge-Tal, Punde-Tal eller Bægere.

Kjøbmændene vare jublende glade. De forfattede enTakkeskri­

velse, hvori de forsikrede, at Kommercien, som hidindtil havde lig­ get og mulmet i Støvet, nu næst Guds Bistand vilde kommeiFlor