orotheaBeckman var ikkefuldt24Aar, da hun i Avgust1783 ægtede Ole BerntSuhr, og hun havde den Glæde i endog no
get over 32 Aar at leve sammenmed ham i et lykkeligt Ægteskab.
Der erGraad i hendes Stemme, dahuni Adresseavisen for den 26.
September 1815 bekjendtgjorsin Ægtefælles Død: »Ved enstille og roligDød overgikmin inderlig elskede Mand Grosserer Ole Bernt Suhr den25de dennes fra dette Livtil et bedre isinAlders54de Aar. Dyblsorgende begræder jeg Savnetaf entrofastMand og mine 6Born af en kjærlig Fader, hvis Tab er uerstatteligt; mitHaab er at samles i Evigheden«.Men endskjondt hun varfødt næstenhalv tredje Aarfor denAfdøde og iSeptember1815 var56 Aargammel, havde hun endnuet langt Liv forsig. Hun levede til September 1842, og i denTid stod hun uafbrudt som Indehaverinde af Fir maet J. P. Suhr& Son.
Med sinSvogerNationalbankdirektør, GrossererRasmus Kirke
terp, som Lavværge hensad hun i uskiftet Bo, ogi detrykkedeTi der, der saa godt som lammede ethvert Handelsforetagende, fort
satte hunsinMands Forretning med to Sonners Bistand. Detvar SonnerneDidrik og JohannesTheodorus. Den første var i 1815 henved 28 Aargammel, den sidste kun nogetover23 Aar, men dog var det denne, der, saaledessom visenere skulle se, væsentlig blev den Ledende.
Det er i saa Henseende næsten symbolsk,at et bevaret Brevaf 31. Oktober 1815til Kjøbmand RasmusMølleri Nyborg, der er underskrevet »proJ. P. Suhr & Son. D. Suhr. J.Th.Suhr«, er skre vet af den Sidste. Detlyder forøvrigt saaledes: »Til Besvarelse af meget ærede Skrivelse 30hujusskulle vi ikke undlade at melde, at
De for alTing ikkemaaegenere Dem i Henseende til vores Dæk ning,davi haabe,De fuldelig er overbeviist om, at De medsamme kanerholde,hvad Henstand De maatte forlange,ikkuns bedevi,at dersom detskulde træffesig,at Penge iFyen blev at erholde, atDe da vilde tage samme, da dether næsten er aldeles umuligt at erholde Penge paa nogensomhelst Condition, og naar nutil 11.Decbr. den for DemdisconteredeObligation paa 3000 Rbd. forfalder, davilvi
Silhuette afFamilien Møller. Kjøbmand Rasmus Møller og Hustru Sofie Kirstine f. Sörensen i Midten,tilvenstreDatteren LavrineMarie, tilhöjre DatterenEdel og længst tilhöjre Lærerinden
JomfruBrummer(?)
sikkertkommetilatindfrie samme uden Haab om at kunne erholde nyt Laan, da Pengemangelen stedse tiltager. Vores allerforbindt-ligsteHilsen fremsendes ogmed Hoiagtelsetegne vi o. s. v.«.
Ogder foreligger flere Brevetil den nævnte Kjøbmand Rasmus Møller i Nyborg, hvis Kredit hos Suhrs, selv i denne vanskeligeTid, var grundmuret, menhan var ogsaaen af Datidens største, for ikke at sigestore Provinskjøbmændi Danmark. Et af Brevene lyder i sin Helhed saaledes:
96 DOROTHEA SUHR
Kiøbenhavn 6 April 1816.
S. T. Herr Rasmus Møller.
Hædret med Deres respective Skrivelse 25 passato maae jeg først og fremmest aflægge min forbindligste Tak til Dem Hdistærede for Deres velmeente Ønske over mig og Familie, som stedse er mig kiært at modtage fra en saa agtet Ven. Den med Weistrupgaard indtrufne Omstændighed giør mig meget ondt, deels fordi De hoist- ærede atter vil erholde nye Uleilighed, og ogsaa fordi jeg maae tilstaae, at det me
get glædede mig, at jeg var kommen ud af denne Affaire, som til Realisationen af mine øvrige Anliggender var mig saa hoist nødvendig. Idet De venskabeligen for
langer af mig min Meening betræflende denne Sag, kan jeg ei undlade at melde, at Hr. Forpagter Møller bor at beholde Weistrupgaard efter den af ham indgaaede Kiøbe Contract, og kunde vi jo da i Tilfælde, at hans Kiøber af Møllen ei til fore- staaende Termin præsterer, indvillige ham en Udsættelse paa denCapital,som han i forestaaende Termin pligter at betale. Jeg synes, at De i Deres nuværende Alder ei skulde paatage Dem de Besværligheder, som det sikkert vilde medføre Dem at overtage selvWeistrupgaarden, imidlertid dersom De ønsker selv at beholde Gaar- den, da har jeg aldeles intet imod, at De gaaer ind i Deres Brodersons Bud, og i dette Tilfælde indvilliger jeg ligeledes gierne den af Dem selv proponerede Beta
lings Maade paa mit Indskud samt den paa min Deel tilkommende Avance i Gaar- den, hvorimod jeg blot saa ved Leilighed ønskede berigtiget vores Mellemregning med Contant, da samme er udenfor Weistrupgaards Anliggende, og formedelst den her vedvarende Pengemangel er det altid meget kiærkomment, naar man kan faae noget ind. Jeg overlader det saaledes ganske til Dem, Hdistærede, enten De finder, at Deres Broderson skal vedstaae Contracten, imod at vi i Nødvendigheds Tilfælde indromme ham en Udsættelse i Betalingen, eller ogsaa at De selv vil overtage Dem Eiendommen; ikkuns maae jeg med det Første fra Dem udbede mig en lovformelig Tilstaaelse for, at jeg og mine udtræde af Interessentskabet og at der i denne An
ledning intet paa mig eller mine kan retourneres, da samme er mig aldeles nødven
dig i Anledning af nogle Affairer, som jeg her skal have opgiordt, og hvortil en saa- dan Tilstaaelse er nødvendig, hvilken jeg alt for noget siden har lovet Vedkom
mende og var just i Færd med at tilskrive Dem i denne Anledning, da jeg netop er
holdt Deres Brev med den ubehagelige Tilmeldelse om, hvad senere er passeret.
De tilsendte Regnskaber har jeg rigtig modtaget, og vil De med det Første fra Con- toiret vorde underrettet om sammes Rigtighed. Modtag sluttelig min kierligste Hil
sen og bedste Ønsker for Dem og Deres.
Dorothea sal. Suhrs.
Det er, som man ser, ikke et almindeligt Forretningsbrev. Men Forholdeter ogsaa,at BrevskriverindensSon Ole Bernt Suhrer gift med enDatterafKjøbmandMøller.Denne varaltsaa ikkealene en gammel Kunde af det SuhrskeHandelshus,han findes i dets Bø
ger for 1799, men han var knyttettil det vedFamiliebaand. Hans
syttenaarige Datter Lavrine Marievar den 17. Juli 1812 bleven gift med dentreoglyveaarige Ole BerntSuhr,og samme Aar havde det iBrevet omtalte Interessentskab overtagetden mellemNyborg og Svendborg liggendeVejslrupgaard,som Kjøbmand Møller forøvrigt ikke kom til atovertage; hansSøstersøn* Forpagter Hans Møller blev i 1816Eneejer af den.
De Suhrske Sonner giftedesig tidligt. Om Didrik Suhr (f. 27.
Decbr. 1787)skriver Faderen iGeheimbogen: »Anno 1810 den 11.
November blevminSon Diederich gift medJomlrue Fridericiie
Schaltz,Provst Randrups adopterede Datter. Bryllupel var iBreg-
Olc Bernt Suhr
ningePræslegaard [ved Kallundborg], hvor min Koneog jegog vo res Datter Ane Dorotheavare tilstede «. Didrik Suhrvar ikke fuldt 23 AardenGang. Ole BerntSuiir(f. 12.April 1789) var, da han 1812ægtede Lavrine Marie Møller, et Fjerdingaar over23 Aar, og da Theodor Suiir, som vi nedenfor skulle se, den 30. Marts 1816 ægtede sin KusineCarolineFalci-i, var han ikke fuldt 24 Aar.
Naarden mellemsteaf disse tre Brødre ikke blev knyttet tilFor retningen i Kjøbenhavn, maaGrunden hertil sikkert søges i, al han
* Del er urigtigt, naar Fru Dorothea Suhr i det ovenfor trykte Brev kalder ham Ras
mus Møllers Brodersøn (s. Personalhist. Tidsskr. 4 IL, II, S. 163).
13
98 DOROTHEA SUHR
Agent OleBernt Suhr (efter Pastel af Ghr. Horneman)
alt havde sin egen Forretning i Nyborg,og at han muligvis betrag tede den somnoksaa godsom denSuhrske i Kjøbenhavn, der, som vinedenforskulle se, trykkedesstærktafTiderne. Ole Bernt Suhr havdeden 24. Februar 1812, altsaa kort forsitBryllup,taget Bor gerskab som Kjøbmand i Nyborg, og drev her en Forretning, der med Svigerfaderens forOje maatte kunneblive nogetStort, ja det var rimeligvis Svigerfaderens Forretning,hani alt Fald delvis over tog. I Januar 1813
fik han Skjøde paa Svigerfaderenssto
re Gaard i Nyborg, som denne selv hav de opført i 1798.
Rasmus Møllerflyt
tede til Hjulbygaar- den udenfor Ny borg og lededeher fra sit betydelige Skibsrederi.
Ole Bernt Suhr var selv en stor, grotesk Skikkelse, der havde været meget omkring, i Indien, siges der, muligvis som Sø mand; i engelsk Fangenskab havde han ogsaa været,og i Krigen med Eng
land havde hangjort Tjenestepaa en Kanonbaad. Han havde sik
kert ikke smaa Forventninger omsin Fremtid, ogSvigerfaderens Forretning var jo ogsaaet lysende Exempel. Rasmus Møller (f. 30.
April 1751, f 31.Maj 1842), derfra ung havde været Medarbejderi sineMorbrødre Hans og Lars Nielsens Kjøbmandsforretning i Ny borg,som han 1799 overtog for egen Regning, havde fortræffeligt forstaaet atbenytte Tidensheldige Handelskonjunkturer. Han
eje-deSkib paa Skib,der foer paa fremmede Lande, og regnedessom en Mand paa flere HundredeTusinde. Man kan læseomdisse store Forhold i J. P. Suhr & Son’s Bøger. Saldoen, hvormed Rasmus Møllers Konto i demgik overfra 1815 til 1816, var21,090Rd. 1 y15 p i det Suhrske Firmas Favør.Forholdet mellem Suhrs i Kjøben-havn og Møllers i Nyborg var i det Helehjærteligt og godt, saaledes som det bl.A. kan ses af et Brev, som Kjøbmand Møller den24. Ok- lober 1816skrev til Fru Suhr. Det be
gynder saaledes:
»DenDeel, Detager, gode Frue Suhr, i Alt, hvad der an-gaaer mig og min Familie, giör mig dettil en behagelig Pligt at underrette Dem [om], at vores Datter Edel er ifor- gaars blevet forlovet med Capl.Leutnant Cederfeldt*, enSön af Kammer Junker Cederfeldt paa El
holm, som er min gamle Ungdoms Ven. CaptainCeder feldt var vores Ole Suhrs SchæfpaaKa
non Baaden, en
me-Lavrine MarieSuhr f. Møller (efter PastelafChr. Horneman)
gel ædelog retskaffen Officer, saajeg tvivler ikke paa, al Edel bliver megetløkkelig gift.«Ingen anededen Gang, at medens Huseti Kjø-benhavn kæmpedesig op,skulde O. B. Suhr i Nyborg gaa fallit1817 ogSvigerfaderen Aaret efter.
Det ovenforaftrykte Brevtil Kjøbmand Møller er underskrevet af Enkefru Suhr, men deter hendesSon Theodor, der har skrevet
* Det er Andreas Christian C. de S., f. 1779, f 1839 som Kommandørkaptajn.
13*
100 DOROTHEA SUHR
det,og herved belyses Forholdet. Naar Fru Suhr stod somFirma
etsChef,var det kun formelt; hun var ikke den virkelig styrende.
Men at hun i hoj Grad paaskjonnede, hvad deledende Sonner gjor defor hende ogdetgamle Firma, ersikkert. Det kan bl. A. ses af den testamentariske Disposition, hun oprettede den 21. Februar 1826, og somblevkongelig konfirmeretden 17. Marts s. A.Den be
gynder saaledes: »Saavel forat sikre mine SonnerDidrik og Johan
nesTheodorSuhr, der i 10Aar til min Tilfredshed have bestyret mine Forretninger underdet afmigbrugte Firma, som ogsaa forat
Den Suhrske Gaard iNyborg
mine andre Born kunnevide, hvilken Summa de efter min Død kunne vente,.... har jegmed samtlige mine BornsSamtykke ....
som min sidste Villie bestemt.«
Og hvad hun bestemmer,gaar ud paa, at hendes Sølvtoj, Linned og Møbler skaldeles isexligeDele mellem hendes sex Born, eller disses Arvinger*,men at Alt, hvad hun forøvrigt maatte eje, skaltil falde Sonnerne Didrik og JohannesTheodor, imod at detilsvare
* Datteren Ellen Pouline i Ægteskab med Agent og Grosserer Johan Peter Falch var død den 28. December 1823.
hverafderes Søskende (eller deresArvinger) c. 20,000 Rd.,saaledes dogat det Beløb paac.8000 Rd., somSvigersønnen PeterFalch
skyldte, skulde eftergivesligesom de c. 5000 Rd., som hendes yng
ste SonCarl EmilSuhr(f.15. Oktbr. 1795) havde optaget,da han i 1825,efter Aaret for atvære bleven Kapellan i Tved paaFyen,hav
deægtet sin Fætters Datter MetteKirketerp; endelig skuldeogsaa Sonnen OleBerntSuhr»paaGrundaf adskillige vigtigeTjenester, han vedflere Lejligheder harvist mit Handelshus«, krediteres med 10,000 Rd. paa hvad hanskyldte J. P. Suhr & Son. Derpaa fortsæt ter Testatrix: »Jeg følermigoverbevist om ved denne min Disposi tion athavegjort RetogSkjelmellem samtlige mine Bornog tillige at have tagetbilligtHensyn paa den utrættelige Flid, mine tvende Sonner Didrik og Johannes Theodor Suhrhave viist i de 10 Aar, i hvilkede havebestyret mineForretninger.«
Moderen paaskjonnedesineSonner, men at disse igjenelskede deres Moder, der omtales somen mandig Dame, er sikkert. Fru Heiberg meddeler isine Erindringer, at TheodorSuhr aldrig kun
de nævnesinModer uden med Taarer i dj nene; »med den inder
ligste Kjærlighed, den storsteHøjagtelsemeddelte han mig Træk af hendes Liv; han fortalte om hendesGodgjorenhed, hendes Noj- somhed for sin egen Person, hendes Flid, hendesOeconomi,hen
des kjærlige Sindelag modAlt,hvad der kom hende nær, hun tænkte kun paa Andre, aldrig paa sigselv«.
Da hun i 1815 blev Enke,varhun ikke ung,men desuagtet leve dehunendnu i næsten 30 Aar. Og sinesidsteAar tilbragte hun særligsammen medsin SøsterSusanne ogdennes Mand Etatsraad J. H.Schou. Fra Fru Suhrs Lejlighed paa førsteSal i Gaardenpaa Gammel Torv blev der brudten Dor indtil Nabohuset (nu Nr. 24)*, hvorSchous havde deres Bolig, saaledes at de tre Gamle saa godt somboede sammen. Jerndoren,der blevanbragt iGavlmuren mel lem de toHuse, gik hver Dag mange Gange, ogdet er betegnende for den Aandslivlighed, derher var tilstede, at detogamle Fruer en lang Tidfik franske Konversationstimer afden da bekjendte Sproglærer J. Bidoulac (f 1839). De kaldte altid hinanden»masæur Suhr«, »masæur Schou«.
Førstaf detredøde den 10. Februar 1840Etatsraad Jacob Hen
-* Imedens delte skrives, er delte Hus blevet nedrevet.
102 DOROTHEA SUHR
rik Schou næsten 95 Aar, saafulgteden 22. September 1842Fru DorotheaSuhr 83Aar gammelog sidst den 27. April 1843 Fru Su
sanneSchouhenved87 Aargammel. Kapellanen ved Frue Kirke A. N. C.Smith talte overdem alle, ogsidst idet lille Hefte »Minde- Taler«, som for efterlevendeVenner blev trykt 1843,findes endnu et »Henblik paa de tre forevigede Gamles jordiske Liv«afStifts
provst E. Tryde.
Efter FruSchous Dødtraadte»Etatsraad J.H.Schou’s og Hustru Susanne f. Beckman’sStiftelse« iVirksomhed. Fundatsen for den grundedesig paa etaf demoprettet Testamenteaf 1818, men der var selvfølgelig senere Tillæg ogKodiciller, den yngste af Decem
ber 1840. Stiftelsens Formaal var atvære til Hjælpvæsentlig for Descendenter af Fru Schous ogFru Suhrs Forældre, Raadmand Didrik Beckman og dennes Hustru Ellenf. Pauli. Blandt de desig nerede Bestyrere af denne Stiftelse var ogsaa Nevøen Johannes Theodor Suhr, der senere, som vi nedenfor skullese, oprettede en endnu storre Familiestiftelse.