S
om vi have set, kan den Suhrske Slægt godt regnessom enPræ- steslægt, men den er —eller blev — ogsaa enHandelsslægt.Den første Kjøbelev-Præst, Provst BerntSuhr(f 1745), besøgte sikkertaltsomSkoledreng i Herlufsholm detHornemannske Han
delshusiNæstved. Hans Søster blev — vistnok 1696 — giftmed Sonnender, den næstvedskeKjøbmand Hans Hornemann,og med dennes ældsteDatter, sinSøsters Stifdatter, blev BerntSuhrsenere trolovet. Hun døde imidlertid snart efter, i Juni 1706, kun nitten Aar gammel. Men ind i Familien komhanalligevel,tinu trolovede hansig med en yngre Søsterafden Afdøde,og hun blev kort efter hans Hustru. I dette sit Ægteskab blev Kjøbmandsdatteren Chri
stine HornemannModertil otteBorn, afhvilke — som viovenfor haveset— tre Sonnerbleve Præster og to Døtre Præstekoner, men ikke mindre end to af Flokken kom tilHandelen, nemlig Sonnerne Johan PeterSuhr ogHans Ditlev Suhr.
Johan PeterSuhr, ProvstSuhrs tredje Barn, blev født1712 i KjøbelevPræstegaard. Hervoxede hanop, og her harhan mulig
vis faaetsin Undervisning,hvishan ikkehar gaaetiSkole i Nak
skov. Men sikkert er det,at han Nyaarsdag 1728 tiltraadte som Lær ling hos Horkræmmer Oluf HansenAagaardi Kjøbenhavn. Han har altsaa set Byen,saaledes som denvar forden store Brand iOk tober samme Aar, oghan har muligvis set sin Principals Gaard brænde. Ti boede HorkræmmerAagaard 1728 sammesteds paa GammelTorvsom ved sinDød i1749,dablev hans Ejendom etRov for Luernei den nævnte vældige Brand.
6*
I syvAarvar Johan Peter Lærling, lige tilNyaarsdag 1735, og Læretiden har sikkert været droj. DenLærekontrakt, derutvivl somt er bleven oprettet mellem hans Fader og Horkræmmer Aa-gaard er ikke bevaret. Horkræmmerlavets samtlige Bøger ogPa pirerbrændte i 1728. Men at domme efter enbevaret Kontrakt fra 1731, har den gaaet ud paa, atJohanPeterskuldevise sinHusbond og hans »Kjæreste« hørsommeligLydighed;athan uden hansSam-tykke ikke maatte ladesig finde i noget Samkvem ogikke paano
get utilbørligtSted; han maatte ikkebærePenge paa sig, i detHele ikke have Penge i Gjemme, og forærede NogenhamPenge,skulde han strax leveresin Husbond dem.Paa den andenSideskulde den
ne oplære ham vel, holde hammed alNødtørft og efter endt Lære
tid ydeham en Æresklædning med Linned ogTilbehørsamt Pas og Afsked. En Kaarde nævnes ikke. De unge Svendes Udstyrelsemed ensaadantilhører formentligen lidtsenere Tid. Johan PeterSuhrs udlærte Lærlinge fikhversin Kaarde.
Det varen uhyre Forandringfor en Lærling denGang at blive Svend. Og forSuhr hardet sikkertogsaa været det, skjondt han blev hos sin Læremester. Dahan 1728 kom til Oluf Hansen Aagaard, var denne giftanden Gang. Hans første HustruAneDorthef. Høg
havdeefterladt ham en 1718 født SonPeterAndreasAagaard.Og den 3. Maj 1726 havdehan giftetsig igjen,denne Gang med Anna Lisbeth HansdatterTvede, ogLærlingen Johan Peter saaenhel Familie voxe op. 1729fødtes Sonnen JustMikael Aagaard, 1730 Datteren Anna DortheaAagaard og derpaa endnu to DøtreElisa
bethCathrineog Sophie. Lærlingen har sikkert ikke haftLidtmed dem at gjore. Og den unge Svend stod siggodtiHuset,hanblev, synesdet, lidt efter lidtden Styrende i Forretningen. Den 22. No vember 1748ægtede hanHusets attenaarige Datter Anna Dorthea Aagaard,ogda Oluf Hansen Aagaard den22. November 1749 afgik ved Døden, overtoghan Forretningen.
Og at Forretningen gik over til ham, var naturligt. Horkræmmer Aagaards Hustru var død allerede1747, ogaf hans to Sonner sad PeterAndreas somPræst i Glostrup, medens Just Mikael læste til teologiskExamen, som han fik i December 1750. Ingenaf dem kun
de overtage Handelen. Suhr fik den da ogsaa efter sin Svigerfaders Bestemmelse. Man kan læse det udaf det Skjøde, hvormed den
GAARDEN PAA GAMMELTORV TILSKJØDES HAM 45 Afdødes Gaardpaa Gammel Torv overdroges ham,denGaard, som fraden Tid tilnuuafbrudthar heddetden Suhrske Gaard.
Skjødet eraf 26. Juni1750, og i det skjøderPastor Peter Andreas Aagaard paa egneog to umyndige SøstresVegne,ElisabethCathrine og Sofie, ligesom Just Mikael Aagaard med Etatsraad PeterLund som Kurator samtnævnte EtatsraadLundiForbindelse med Stifts
provsten Professor Sören Bloch,Professor Joh.Chr. Kali og Raad-mand HansNie. Nissen som Samfrænder Gaarden til Suhr, idet Samfrænderne endnu attestere, at »Hr.Oluf Hansenien sig efter
ladtegenhændig Disposition, som samtlige Arvinger haveagnosce- ret, haveranordnet, at hansSvigersön Sr. Johan Peder Suhr skulde tilEjendom overlades denneGaard, uden nogen Avktion, for ni Tu sinde RigsdalerKurant«. Det er en særligVelvilje,der herved vises ham,ti Gaarden var i Brandkassenassureret for 14,000 Rd. Forøv rigtbetegnes den somliggende paa Gammel Torv»mellem Sr. David Johan Berndts Gaard paadenene ogUrtekræmmer Sr.JensDreyers Hus paa den andenSideog grænsede udtilFrederiksberggaden bag tilog liggerder imellem Vildtforlægger Hans Jörgen Wendts Hus paadenene Side og Tobakspinder ClausFortmannsHuspaa den anden Side«.
MellemNaboerne paa Gammel Torv træffe vi her David Johan Bærentz,og ham ville vi nedenfor træffe paany,ti han var ogsaa en stor Horkræmmer og en langTid den ledende Mand i Horkræm merlavet. Meninden vi gaa til at omtale disseForhold, skal det nævnes,at deiSkjødet forekommendeSamfrændervise, at den Aa- gaardskeSlægthar væreten »velfornemme« Slægt medgodeFor bindelser. Den livlige, digterisk begavede Stiftsprovst Sören Bloch (f 1753), der enTid havde væretteologisk Professor, var Svigerfader til Pastor Peter Andreas Aagaard; iAvgust 1747 var hans Datter Lucie Emerentze bleven Præstekone i Glostrup. Og gaa vi til de andre Samfrænder, da ere ogsaa de i Samfundet vel ansete Mænd.
Just Mikael Aagaards Kurator, Etatsraad Peter MichelsenLund, var KommitteretiRentekammeret,hvorhan senere blev Deputeret;
1766 døde han som Konferensraad.Professor JohChr.Kaller den bekjendteOrientalist afdette Navn. Ogsaa han døde (1775)som Konferensraad. Og hvad endelig Raadmand Hans NikolajNissen angaar, da bliver hansenere Raadstueskriver og Justitsraad, og
sammen medsinHustruEva Cathrine f. Pechuleopretterhan— de døbegge i1771 —ved Testamenteaf1767 de endnu bestaaende saakaldte »Nissenske Stiftelser«.
Umiddelbart efterOluf Hansen Aagaards Død overtogSvigersøn nen hansForretning. JohanPeter Suhr skriver i sin saakaldte »Ge- heim Bog«, som nedenfor vilblivenærmere omtalt: »Ao1749,den 22. Nov. antogJeg handelen effter minSal.Sviger Fader, daden alviise Gud veddødenhanem bortkaldte«, og i Juni 1750 fikhan som nævnt Skjøde paa hans Gaard. Men dermed var endnu ikke alle nødvendigeOvergangsbestemmelser trufne. Hanskulde endnu haveBorgerskab og være Medlem af Lavet, og skjondt han var 38 Aar gammel, maattehan finde sig iat gjore LavsartiklernesFor dringer i saaHenseende Fyldest. I dem krævedes bl. A., at den,der vildeantages i Lavet,efter »for Dreng ogSvend ærligen at haveud tjent«,skulde »af Magistraten, Oldermanden og en Del afde bedste Handelsmænd examineres udi Regne-Kunsten, Bogholderi, saavel udi enkelt som udi dobbelt, saa og omVexel-Stil og Kurs,desligeste og om han veed Forskjellet paa det Maal og Vægt, som udi vores Riger og Lande bruges, imoddet, som paa andre udenlandskeStæ- der bruges«. Og i Lavets paagjældende Protokolattesteres det da af OldermandenHans Christian Brock,at Suhr den10. September 1750 blevexamineret, athan den 14. s.M. togBorgerskab og at han endelig den 15. s. M.blev optagen i Lavet, vedhvilken Lejlighed han »lovedeat efterkomme deLavet allernaadigst forundteArtikler tilligemed videre Anordninger Lavet betræffende«; som Indgangs
penge betalte han15 Rd.
Nu var Johan Peter Suhr velbestal ter Horkræmmer iKjøbenhavn, og Horkræmmerne havde efterderes LavsartiklerEneret til udi aabneBoder at falholde grove Varersaasom Hor,Hamp, Humle, Stangjern, uforarbejdet Staal, Tjære, Beg, Tran,Salt, saltetKjød, saltedeog torre Fiskevarer, Kakkelovne,Stenkul, Maatter, Flod- holt, Ryslæder samt engelskeog gullandske Slibestene. De paa
gjældende Artikler ere daterededen 10. Oktober 1722, ogderes Op-naaelse betragtedes afHorkræmmerne som enstor Sejr over Byens Høkere ogKjældermænd.
I Januar1722 fikKjøbmand David Johan Bærentz, som vi oven for have truffet som Oluf Hansen Aagaards Nabo paaGammelTorv,
H0RKRÆMMERLA VET STIFTES 47 nogleKjøbmænd, der holdtaaben Bod, samlede udiAckermanns Hus iAdmiralgade, og en af ham forfattet Supplik til Kongen blev under 28. Januar 1722 indsendt til Kancelliet, »paa samtlige Kjøb- mænds Vegne« underskreven afJakobNielsen, BertelKlocker,Jens Lassen,Christopher Jensen Lund, Bartolomæus Jacobsen, Andreas Rotenburg, David Johan Bærentzog Torsten Falck. Der er ingen Tvivl om, at vi her haveBlomsten afKjøbenhavns daværendeKjøb
mænd, men hvad de berettede, var ikke lysteligt. Den grove Han
delvar totaltruineret.Men da Hans Majestæt vilde vide Negotien befordret,androg de iallerdybesteUnderdanighed først, atdetmaat- te blive alvorlig paaset, at Fremmede, som komhertil, ikke udhøk-rede deres Varer til Kjældermænd, Landprangere og Andre, som ikke vare Kjøbmænd, og dernæst at det maatte blive hindret, at de talrigeKjældermændogHøkere, som ej blev ansetefor Noget udi Skatten, sad og tvangBonden til at kjøbe medsig,saa at Bonden maattestjæle sig tilat kjøbe med en Kjøbmand. Det varkommet saa vidt,klagede de otte Kjøbmænd, at en oganden Kjældermand ogHøker afsatte flereVarerom Aaret end4å 5Kjøbmænd, oghvad disse Folk tjente, kom aldrig Udviklingen af Landets Handel til Gavn. Naar de havde siddetnogle Aar, omskiftede de deres Stand tilBrændevinsbrændere og Øltappere; de Penge, de havde fortjent, kom aldrig i Negotien.
Denne vemodige Klage gjordeIndtryk. Den blev afFrederik Rostgaard, der den Gang var Oversekretæri Danske Kancelli, sendt først Politi- og Kommercekollegietog derpaa Kjøbenhavns Magi
strat tilErklæring.OgbeggeSteder holdt man medKjøbmændene, hvorfor Resultatet blevOprettelsen afetnyt Handelslav, Kjøben
havns Horkræmmerlavmed Artikler af 10. Oktober1722, der fuld stændigefterkom de otte Kjøbmænds ovenfornævnte Andragende.
Detforbødes i dem strængeligenHøkerne og Kjældermændene at gjore Horkræmmerne nogen Indpas eller Forfangi deres Næring, de maatte fremtidighverken hjemme eller paa Torvet sælge Salt, Sild, Tjære, Tran ellerlign,uden i Smaat, d. v. s. i Skillinge-Tal, Punde-Tal eller Bægere.
Kjøbmændene vare jublende glade. De forfattede enTakkeskri
velse, hvori de forsikrede, at Kommercien, som hidindtil havde lig get og mulmet i Støvet, nu næst Guds Bistand vilde kommeiFlor
ogfuldkommen Drift; det gjaldt omat konservere Lavene ved de dem givnePrivilegier. Men denne Skrivelse vildede ikke afsende, denskulde overbringes, ogdetskuldeske ved Lavetsførste Older
mandBertelKlocker og to af Bisidderne DavidJohan Bærentz og Torsten Falck. »Vi opvartede«, skriver Bærentz, »daværende Ober-Hofmarskal Holst[ein] udiStalden, da han om MiddagenKl.
11 vildegaa til Hove, og underdanigst bad hanem, at vi maatte til lades at komme ind udiSpise-Gemaket foratoverlevere denneTak-sigelses-Supplik, hvilket han og lovede os. Da vi nu kom paaSlot
tet, havde dennaadigeHerre foranstaltet det saaledes, atvistrax blev indladt i samme Spise-Gemak, hvor vialle blev staaende,ind
til Hs. kgl. Majestæt komfraAvdiens-Gemaket og vildegaa ind udi Spise-Gemaket at spise, [da] trædevialle tre til hanem og mundtlig takkedeog demonstreredeSupplikens Indhold,hvilket meget naa- digt af Hs. kgl.Majestæt blev optaget«.
Menhvem der ikkevar fornøjede, var Kjældermændene og Hø kerne,deriet Antal af62 blevopkaldtepaa Politikamret og adva
rede om ikke at overtrædedenye Lavsartiklers Bestemmelser. De vilde ogsaa tilKongen. Mendetsynes, somomAdgangen for dem var adskilligt vanskeligere end for Horkræmmerne, ialt Fald efter hvad Bærentzberetter. Han fortæller, at »22Kjældermænd slog sig sammen ved Vibenshus og opvartedeHs. Majestæt, dér hanvilde rejsetil Fredensborg, og overgavHs. Majestæt deres Suplik med Skrigen og Skraalen«. De overløb, hedderdet videre, Kongen ufor skammetbaade paa Slottetog ved Mønstringer.
Bærentz erikke sympatetisk stemt overforKjældermændene, hvis Suplik selvfølgelig dog naaedefrem. Horkræmmernefølte sigder for ikke helt sikreog troede det rigtigt paany athenvende sig til Kongen: »Saa knæfalder vi udi allerdybeste Underdanighed for Eders kgl. Majestæts Fødder (i Henseendevi ingen Patronerhar uden Gud i Himmelen, Eders kgl. Majestæt ogsaa den Ret, dereri voresAnsøgning),at Ederskgl. Majestæti Naade vilse oshonoreret ved Deres kgl. Majestæts en Ganggivne Haand og Forordning.« Og ganske at stole paa varSituationen ikke. 1723 blevdernedsat en Kommission, der skulde give enBetænkning overSagen, og det til- raadedes den at tale personlig»med nogle afde sagtmodigste af hvert Parti«, en Ytring,der viser, hvor iltert man gik frem fra begge Sider.
KAMP MED HØKERNE 49 Det synes imidlertid, at saa længe Rostgaard var Ober-Sekretær, behøvede Horkræmmerne ikke at frygte. Men ikke saasnart var hani Januar1725 blevenstyrtetogKristianåMdiNiCHEN kommen i hansSted,for Sagen syntes at blive betænkelig. Begge Partier søgte ham, og een Gang traf deresUdsendinge sammen hosham, hvad der førtetil etheftigtSkjænderi, ihvilket Bærentz eftereget Sigende maalteHøkerneSkjæppen fuld: disseKjøbmænd, der hver
ken kunde læseeller skrive, der varetSkrabsammen allevegne fra,, der havde væretKuske, Bryggerkarle, BagersvendeogPestkarle!
Horkræmmernevægrede sig vedatindgaapaaat optage nogen Hø ker i deresLav, naar hanikke fyldestgjordeArtiklernes Bestem melserom Oplæringm.m. Men saakom i April1725 en kongelig Befaling, hvorved det trods Lavsartiklernetillodes ti navngivne Hø kereatvedblive den Handel, de havde førtfor Horkræmmerlavets Oprettelse, idet det dog som enVenlighed overfor Horkræmmerne tilSlutning hedder: »dog er derhos voresallernaadigste Intention, at saasom disse alene deres Livstid dermed at handleskal væretil
ladt, saa ville viejflere end disse fornævnte, saa længe de leve, med saadan Frihed benaade«.
Hermedfaldt Sagenvæsentlig iRo. Den permanente Krigstil stand mellem Horkræmmerne og Høkerneophørte. Mennu var der Andet at være opmærksom paa. Artiklerne af 1722 gav Hor- kræmmerlavetEneret tilatforhandle bl. A. SaltogTran, men — disse Varer bleve ogsaa solgte af Urtekræmmerne. Det førte til en Retssag, som Lavet 1728 vandt vedHøjesterettil Urtekræmmer nes store Sorg.Saltethavde været engodArtikel fordem.De tænk tejævnlig paa den, og1735søgte de Kongen, om de dog ikke trods Lavsartikler og Højesteretsdom paany kunde faaRettil at falholde Salt. Og deres Argumentation erikkeilde: Det vilvære i Menig
mandsInteresse, om Saltkan faas i Byens mange Urteboder, der saa at sige ere aabne altid,medensHorkræmmerne »forIldsvaade atforkomme« ej have aabent ved Lys, ikkebo spredt iByen, men
»enten underBørsen eller oppe adTorvene«, ogendelig »ikkesælge konform med de FattigesVilkaar og Formue udi Smaal og Lidet«.
Som vi nedenfor skulle se,forholdt det sig rigtigt navnligmedHor kræmmerneshojst ulige Fordeling overByen, men
Urtekræmmer-7
nesAndragende kom dog ikke til at generedem.Saa var der andre, ubehageligere Konkurrenter.
ILavsartiklernes første Paragrafhedder det udtrykkeligt, atGros-handlerne og deislandske Kjøbmænd ikke vedArtiklernemaa for hindres»deresHandel at drive, saa vidt Forordningen af 16. Aprilis Anno 1681tilholder, saaog deresPrivilegier dennem det tillader«.
Her kunde altsaa tænkesModsætningsforhold, og saadannekom da ogsaa. Kommerce-Forordningen af4. Avgust 1742gav efter Hor kræmmernes MeningGroshandlerne Ret tilatudsælge i for smaa Portioner, hvorforLavet»er hojlig foraarsaget udi allerdybesteUn
derdanighedvemodig at klage, sukke og sorge over den nuværende ulykkeligeTilstand«. Men hererdetSærlige, at medensHorkræm merne alle som een staa sammen overfor Høkere ogKjældermænd, føle dedygtigeHorkræmmeresig endog stærkt dragne af Groshan delen. Det er i god Overensstemmelse hermed, naarForholdene udviklede sig saaledes, at den islandske Handel en Tid væsentlig dreves af — Kjøbenhavns Horkræmmere.
En af den underligt omtumlede islandske Handels mange Faser er, at den 1733 fortiAar blevmonopoliseret foretKompagni, der skuldeerlæggeen aarligAfgift paa8000 Rd. herfortil Staten. Men med dette islandske Societet var HorkræmmernesLav meget util
freds. Detsolgte Kjød,Fisk, Trano. s. v. i saasmaa Partier, at det generede Lavet, og Kommercekollegiet varikke villigt til at høre dets Klager. Men David Johan Bærentzarbejdede utrætteligt, 1734 var han medto af sineBisiddere — den eneaf dem var Oluf Han sen Aagaard — hos Kongen paaFredensborg,og Resultatetblev, at Societetet blev et væsentligtHorkræmmersocietet med en nyOktroi af13. Juli 1742.Handelen blev sat til Avktion,ogtyve Horkræm merebleve hojstbydende med enaarlig Afgiftpaa 16,100 Rd. Men denne fordoblede Afgift blevikke til Islands Fordel, saa lidtsom den bragte Horkræmmerne Ære. I Anledning af massevis indstrøm mende islandske Klager, afgiverHenrikStampei 1756 en saare oplysendeBetænkning, og 1759 tager Regeringen Handelen til sig.
I enAarrække havdeimidlertid Horkræmmernetjentgode Penge.
De satte i detHeleikke deres Virksomhedlavt. »VorNegotie«,hed
der det en Gang i et Andragendefra Lavet, »kaneftervore allerunder danigste Tanker anses somdenfornemste og forLandetmest
pro-BEKJENDTE HORKRÆMMERE 51 fitable«. Ingen af de Andre, der havde Privilegier, »nemlig Silke-, Lærreds-, Urte- og Isenkræmmereeller desl. føre ringeste Kapital iRiget«,de »remittere« tværtimod»udafRiget en mægtig stor Ka
pital«, kunHorkræmmerne dannedeefter deres egen Mening en heldigModsætning. Mender var ogsaa dygtige og fremadstræbende Mænd ogSlægter imellem dem.
Lavets førsteOldermand Bertel Klocker, der 1711 havde været en af PestkommissærerneiSt. AnnaKvarter og var en af Byens 32 Mænd, tilhørte en Slægt, af hvilkenen Gren 1760 blev naturaliseret som dansk Adel; dentyske Kejser havde anerkjendt den som ade
lig iTyskland. Bertel Klocker(f. 1664)havdeenyngreBroder Abra ham Klocker(f. 1673), der blev en afKjøbenhavns mest fremtræ- dendeHandlende, og detvarhansSon, Grosserer, Bankkommissær og Viceborgemester, Etatsraad Herman Lengercken Klocker, der opnaaede den nævnte Naturalisation.
Og nu denoftnævnte DavidJohan Bærentz, den ivrige Mand, der saa at sigeskabte Lavet og efter Branden 1728 skaffede det nye Protokoller, hanstaar ogsaa som en af Kjøbenhavns 32Mænd, ja hanbliver en af Formændene fordem. Men han har, synes det, næstenværet for ivrig. 1747 bliver han ikke gjenvalgt til Older
mand, Hans Christian Brock bliver ham foretrukken, og saa lægger BærentzSag animod Lavet foretTilgodehavende paa ikke mindre end 1092 Rd., som han ogsaafaarefteret indgaaet Forlig. Forhol
det mellemhamog Lavet bliver herefter godt igjen. Ved Older-mandsvalget i 1750 faar han15Stemmer, medensderkun falder11 Stemmer paa OlufHulegaard og Lorentz Reimer, men nu erdet
det mellemhamog Lavet bliver herefter godt igjen. Ved Older-mandsvalget i 1750 faar han15Stemmer, medensderkun falder11 Stemmer paa OlufHulegaard og Lorentz Reimer, men nu erdet