af et paradigmeskifte i vores velfærdssamfund.
Velfærdssamfundets kerneopgave er at skabe muligheder for, at alle kan være noget for nogen.
Det er det, der binder gode ideer såsom fælled-skaber, kommunen 3.0, velfærd som proces og deltagelse frem for inddragelse sammen. Jeg ser det som et paradigmeskifte i forhold til, hvor-dan vi har tænkt og udviklet velfærd i de seneste årtier. Her er velfærden kort fortalt blevet cen-traliseret og produktgjort, og borgeren er blevet gjort til en kunde hos den offentlige virksomhed Velfærd A/S. I det nye paradigme måles velfærd ikke på det offentlige udgiftsniveau. Velfærd må-les på, om det enkelte menneske får bedre mulig-heder for at have et godt liv.
Et paradigmeskifte er så grundlæggende et skifte, at den eksisterende tænkning og organise-ring sættes på porten til fordel for noget nyt. De mentale og organisatoriske kasser, som vi hidtil har tænkt og handlet ud fra, virker ikke længere.
Bryd grænserne ned
De grænser, vi bevidst og ubevidst har bygget op, bliver brudt ned. Det ses tydeligt på de veje mod Ressourcedanmark, som vi beskriver i denne publikation.
Der skal brydes grænser ned mellem:
Institutioner og lokalsamfund, når Hylke Skole bliver et multihus, og når lederne i Horsens leder ud af organisationen.
Velfærdsprofessionelle og andre aktører, når en række aktører samarbejder om at skabe plads til de udsatte grupper i midtbyen i Odense.
Forvaltninger, når Helsingørs nye skole skal være et samlingspunkt for liv i området og ikke blot være en skole fra kl. 8 til kl. 14.
Fagligheder, når Ballerup skal understøtte borgernes gode liv – for det følger ikke nødven-digvis de faglige grænser.
Af Morten Christensen, projektchef hos Mandag Morgen og projektleder for
Ressourcedanmark
Efterskrift
Centrum og periferi, når Viborg ikke blot finder velfærdsressourcer tæt på rådhuset men også i landdistrikter, landsbyer og andre steder i kommunen ved hjælp af forskellige arenaer.
Og der kan sikkert findes endnu flere typer af grænser, der skal brydes ned.
Foreløbig er Ressourcedanmark en ændring af vores tænkning af velfærden, vores mindset. Der er enorm opbakning til ideen om, at velfærd er at være noget for nogen, og at velfærden skal ind-rettes med henblik på at frisætte flere ressourcer hos den enkelte og i fællesskaber. Der er også mange eksempler på, at tænkningen folder sig ud i konkrete initiativer rundt i velfærdssamfundet.
Men vi skal også tage det næste skridt i para-digmeskiftet. Vi skal udvikle vores organisatio-ner, så de understøtter det nye mindset og der-med bedre velfærd. Her er der endnu lang vej. De fleste organisatoriske grænser er tegnet i det
hid-Handicapforvaltningen blevet omlagt til nu at bygge 100 pct. på tænkningen i rehabilitering.
Men det er endnu mest i glimt, at vi ser sådanne organisationsudviklinger. Der er et stort arbejde foran os her.
Løsningen er ikke at trække nye grænser med det samme. Så risikerer vi blot at ende i en situa-tion, hvor vi nok har flyttet rundt på opgaver og kasketter, men ikke har løst de grundlæggende udfordringer. I stedet skal vi turde tage diskus-sionerne og åbne organisationerne. Først når vi er blevet klogere på bredden og dybden i det nye mindset og de nye muligheder, kan vi begynde at trække nye grænser. For vi skal have visse græn-ser, hvor vi kan f.eks. kan dyrke særlige emner eller faglige temaer. Grænseløshed er ikke et mål i sig selv. Alle kan og skal ikke være ens eller kunne det samme.
Derfor skal vi også blive bedre til at forstå og anerkende den usikkerhed, der kommer, når vi
Efterskrift
at velfærden ikke ændrer sig. For det gør den.
Men opgaven er at udvikle, ikke afvikle, vel-færdssamfundet. Og det kan ikke lade sig gøre uden at øge fagligheden, uden at have respekten for de frivillige og uden at opbakningen fra bor-gerne er på plads.
Den store opgave i velfærdsudviklingen i de kommende år er derfor at udvikle organisatio-ner, der kan fastholde og forstærke det ressour-cebaserede mindset. Det er et spændende ar-bejde, der grundlæggende vil flytte på roller og grænser i velfærdssamfundet.
Mandag Morgen vil følge og aktivt bidrage til dette arbejde – også i 2013. Vi vil i artikler og projekter bl.a. undersøge, udvikle viden om og diskutere:
De nye medarbejderroller og -cer: Vi vil sætte ord og billeder på de kompeten-cer, som velfærdsmedarbejderen i dag og i morgen skal besidde. Vi vil diskutere, hvordan vi bedst ud-vikler kompetencerne, når man skal kunne sætte borgerens behov i centrum, samarbejde med flere parter og facilitere dette samarbejde.
Den faciliterende leder: Vi vil diskutere, hvordan velfærdslederne kan lede ud af orga-nisationen og ud i lokalområderne, og hvordan man kan organisere ledelsen af velfærdsinstituti-oner, så de understøtter helhed for borgerne. Det
handler både om ledelseskompetencer og om nye domæner for ledelse.
Fremtidens lokalpolitiker: Vi vil undersø-ge og diskutere, hvordan vi kan understøtte en udvikling af de lokale politikerroller og organi-sationsmodeller, så vi understøtter paradigme-skiftet – og ikke mindst så politikerne får langt bedre muligheder for faktisk at være politikere.
Med disse og andre endnu ikke færdigformule-rede initiativer fortsætter vi arbejdet med at gøre Ressourcedanmark til virkelighed. Ikke fordi vi ser Ressourcedanmark som et endeligt svar. Men fordi vi mener, at vi med Ressourcedanmark som pejlemærke kan skabe det bedste velfærdssam-fund, vi endnu har haft.
Vi ser frem til at samarbejde med både nu-værende og nye samarbejdspartnere om at gøre denne ambition til virkelighed.
Interview
Interview