borgerens behov. Det gælder både politikerne og medarbejderne. Det er kommunen 2.0. Og den forvandling bliver særlig styrket fra 1982 og frem af New Public Management-bølgen, som har spil-let en stor rolle for den måde, vi har ledet og styret det offentlige på i mange, mange år.
Men så kommer finanskrisen …
Ja, og den skaber ikke bare pres på økonomien.
Den skaber en anden forandring, som er meget vigtig, nemlig en ændret etik og selvforståelse hos borgerne. Der er i dag en anden lyst til at gå ind i fællesskaber og en erkendelse af, at det at være kunde måske ikke er det mest attraktive. Så vi er godt på vej ind i kommunen 3.0, hvor der ikke længere er en skillelinje mellem systemet og borgeren – og hvor dem-og-os-følelsen er i opløs-ning. I Skanderborgs tilfælde er vi ikke kun en organisation med 5.000 medarbejdere, vi er et
Idéen om, hvad en kommune er, er under forandring. Kommunerne er rygraden i den
offentlige velfærd, og derfor har forandringer her stor betydning for, hvordan
velfærds-samfundet som helhed ser ud. I dette interview beskriver Lisbeth Binderup,
kommu-naldirektør i Skanderborg Kommune, sin vinkel på de historiske forandringer i
kom-munens selvforståelse – og på hvad historien betyder for fremtidens kommune.
Interview
lokalsamfund, som består af 60.000 borgere. Vi ser hverken borgeren som undersåt eller kunde.
Vi ser borgeren som en aktiv og engageret sam-fundsborger, der kan selv og vil selv, og som er interesseret i at gå ind i fællesskaber.
Hvad betyder kommunen 3.0 for forholdet mellem system og borger?
Den nye tænkning får indflydelse i mødet mellem kommunens ansatte og kommunens borgere på alle mulige måder. Det er lige fra, at den enkelte borger modtager rehabilitering i stedet for hjem-mehjælp – så man lærer at klare sig selv og trives med det i stedet for at være afhængig af kommu-nen – og til at man som f.eks. forældre til et barn i et dagtilbud er en del af et fællesskab, som man engagerer sig i, og hvor både børn og forældre er bidragydere, i lige så høj grad som de drager nytte af at være der.
Siger du, at kommunen 3.0 ikke er en myndighed?
Nej, der vil fortsat være medarbejdere, der er beskæftiget med myndighedsopgaver. Men det er et andet menneskesyn, der lægges til grund.
Hvis man er byggesagsmedarbejder, og man skal være med til at bygge en skole i kommunen, kan man have den selvforståelse, at man er til for, at reglerne bliver overholdt. Så er man opdraget i kommunen 1.0. Man kan også være opdraget i kommunen 2.0, og så møder man borgeren høf-ligt og smilende, og man sætter sig ind i
borge-Hvad betyder udviklingen for den ledelsesopgave, der skal løftes i kommunen 3.0?
I kommunen 2.0 er ordet ”styring” meget beteg-nende for det, der er ledelsens rolle. Programmer, skemaer, opfølgning osv. er i centrum. I kommu-nen 3.0 er det ledelsesmæssige langt mere cen-tralt. Ledelse er for mig at tale til mennesker, at bevæge den måde, mennesker tænker på, og at skabe arbejdsglæde og engagement gennem en levende dialog om, hvad værdierne går ud på, og hvor vi skal bevæge os hen. I kommunen 3.0 handler ledelse om at finde og skabe det, som både medarbejderne og dem, der ikke er medar-bejdere, kan engagere sig i.
Men hvis alle bare skal engagere sig, hvor er med-arbejdernes faglighed så?
Det her skal betyde, at det bliver endnu sjovere at være professionel – fordi der nu er en endnu større opbakning fra lokalsamfundet. Vi skal ikke have mindre viden og professionalisme. Vi skal have branddygtige medarbejdere. Men det er langtfra uforeneligt med det menneskesyn, at borgernes engagement er godt og nødvendigt. Vi oplever ind imellem, at medarbejdere kan være nervøse for, at de aktive borgere kommer og ta-ger det sjove og det nemme arbejde. Det er måske især et skrækscenarie, hvis man lever med kom-munen 2.0-tænkningen, hvor vi er vænnet til, at kunden og dermed borgeren altid har ret og der-med også ret til frivilligt arbejde, uden at tænke
Interview
Kommunen 1.0
(dominerende frem til ca. 1970) Kommunen 2.0
(dominerende ca. 1970-2007) Kommunen 3.0
(dominerende fra 2007 og frem)
Kommunen er ... en myndighed en organisation et lokalsamfund
Kommunen møder
borgerne som … undersåtter kunder ressourcestærke,
aktive
samfundsborgere Politikernes opgave er
… at afgøre
enkeltsager at styre
organisationen at lede lokalsamfundet i dialog med fagfolk og kunder
gode kommune er … retssikkerhed faglig kvalitet, kundetilfredshed og
optaget af at finde ressourcerne hos
reglerne er god til styring er god til ledelse
Interview
Hvordan ændrer politikernes rolle sig i kommunen 3.0?
De forskere, der har kigget på, hvad politikerne reelt laver, har længe sagt, at politikerne arbej-der blandt mennesker, får ideer til at spredes og får alliancer og partnerskaber til at opstå. Det er bare en politikerrolle, som vi embedsmænd ikke har været så optaget af i kommunen 2.0. Det er så at sige foregået uden for vores arbejdstid, og det falder uden for vores fine modeller. Jeg tror faktisk ikke, at politikerne vil ændre deres roller så meget i kommunen 3.0. Det, der vil komme til at ændre sig, er vi embedsmænds forståelse af de roller, politikerne påtager sig.
Kan du give et eksempel på, hvordan politikerne agerer i kommunen 3.0?
Jeg kan give to. Det ene er det, vi i Skanderborg Kommune kalder Klimafesten. Det handler om, at en af vores politikere har startet en bevægelse, hvor borgere er blevet engageret i at leve mere kli-mavenligt. Det er altså ikke politikeren, der lytter til kundernes behov. Nej, det er politikeren, der sætter et nyt pejlemærke for borgerne. Det andet eksempel er, at et lokalsamfund i kommunen i tæt samarbejde med et par politikere har
arbej-det med at skabe ny udvikling på alle mulige for-skellige måder. Borgerne engagerer sig i at sælge kommunens byggegrunde, der er konkurrencer om at navngive boligområder, og der er ideer om nye stisystemer. Dette bliver stimuleret ved, at der er et par byrådsmedlemmer, der selv bor i områ-det, og som er meget aktive i den bevægelse, og at borgmesteren i en periode flyttede sin kontor til det pågældende område.
Helt ærligt, hvor nyt er det her så egentlig?
Jeg sad med i kvalitetsgruppen, som var en del af Anders Fogh Rasmussens kvalitetsreform, sam-men med ministre, fagforeningsfolk og flere an-dre. Jeg var ved den lejlighed stærk fortaler for, at civilsamfundet og engagerede borgere blev tænkt mere direkte ind, fordi jeg mente, at det kunne gøre den kvalitative forskel, vi var ude efter. Men mit synspunkt faldt fuldstændig til jorden. Svaret var dengang flere skemaer, standarder og regler – og heldigvis også mere uddannelse og andre gode ting. Men tanken om, at civilsamfundet kan beri-ge den offentliberi-ge sektor, blev pure afvist. Det ville være helt anderledes, hvis Anders Fogh Rasmus-sen havde lavet den gruppe i dag.