• Ingen resultater fundet

MIO: Matematikken, Individet, Omgivelserne

Matematikkens dimensioner

10.1 MIO: Matematikken, Individet, Omgivelserne

Sammenfatning

Kvalitet

Redskabets forståelse af måleområdet og de underliggende dimensioner er beskrevet.

Udvælgelsen af redskabets underliggende dimensioner og de enkelte udsagn samt sammen-hængen mellem udsagn og dimensioner er ikke tydeligt beskrevet.

Udviklingen af redskabet er klart beskrevet.

Redskabet forholder sig til anerkendte standarder for målekvalitet.

Der foreligger ikke udtømmende dokumentation for redskabets pålidelighed og gyldighed.

Redskabet er udviklet i Norge og oversat til dansk. Afprøvninger i Danmark viser, at redskabet er brugbart i en dansk kontekst.

Praktisk anvendelighed

Redskabet findes i papir- og it-version.

Redskabet er ikke velegnet til målinger på gruppeniveau.

Redskabet indeholder formidling af viden om børns matematiske udvikling samt forslag til mu-lige indsatser og aktiviteter.

Redskabet angiver ikke et forventet tidsforbrug til gennemførelse, men danske pædagoger, der har afprøvet redskabet, finder det tidskrævende.

Beskrivelse

MIO er udviklet og udgivet i Norge i 2008 på baggrund af et femårigt udviklingsarbejde. Redskabet bygger ifølge udvikleren på forskning om børns tidlige matematiske udvikling. Formålet med red-skabet er at øge kendred-skabet til børns matematiske udvikling samt at kunne foretage systematiske observationer af udviklingen med henblik på at understøtte en tidlig indsats.

Redskabet er udviklet med inspiration fra sprogvurderingsredskabet TRAS og indeholder et obser-vationsark og en manual. Obserobser-vationsarket består af et cirkelskema og en række udsagn, som be-skriver forventninger om, hvilke matematiske kompetencer barnet er i gang med at udvikle inden for tre matematiske områder i tre aldersintervaller i aldersspændet 2-5 år. Skemaet består af en række felter, der er systematiseret efter udviklingsområde og barnets alder. For hvert udsagn vur-derer observatøren, om barnet mestrer observationspunkterne, og svarene registreres ved hjælp af kategorierne ”Mestrer”, ”Mestrer delvis” og ”Mestrer ikke”. Svarene registreres i felterne med hhv.

fuld farvelægning, skravering eller ingen skravering.

Resultaterne formidles visuelt i cirklen, der viser barnets aktuelle udvikling i forhold til aldersfor-ventningen. Redskabet indeholder desuden en formidling af viden om børns matematiske udvik-ling målrettet det pædagogiske personale samt forslag til mulige indsatser og aktiviteter.

Dansk oversættelse

Redskabet er oversat til dansk og udgivet i Danmark i 2012. De danske oversættere oplyser, at redskabet er afprøvet i Danmark og på den baggrund tilpasset danske forhold.

Måleområde

Redskabet måler barnets matematiske udvikling inden for tre hovedområder: problemløsning, geometri og tal. Hvert hovedområde er opdelt i to dimensioner. For problemløsning er det matematisk sprog og ræsonnement, for geometri er det form og position samt mønstre og ordninger, og for tal er det antal og talrækken, at kunne tælle. Redskabet måler således

dimensioner af barnets matematiske sprog, indholdsaspekterne former og mønstre og størrelser og antal og desuden dimensionerne problembehandling og ræsonnement.

Målgruppe

Redskabet kan anvendes til børn i alderen 2-5 år.

Redskabstype

Redskabet er et observationsredskab.

Forudsætninger og ressourceforbrug

Redskabet kræver ikke særlig certificering, men det forudsættes, at det pædagogiske personale har sat sig ind i redskabets teoretiske grundlag og har en god forståelse af de enkelte udsagn. Red-skabet foreslår, at observatøren foretager prøveobservationer for at blive fortrolig med redRed-skabet.

Det anbefales, at skemaet udfyldes af personalet i fællesskab efter individuel observation og fælles dialog. Det tilrådes, at vurderingen af barnet så vidt muligt baseres på naturlige situationer og bar-nets frie leg. Ud fra den danske afprøvning vurderer oversætterne, at der er behov for kompetence-udvikling af personalet, da matematik og matematisk opmærksomhed først er blevet en del af den danske pædagoguddannelse i 2014. Redskabet angiver ikke et forventet tidsforbrug til gennemfø-relse, men danske pædagoger, der har afprøvet redskabet, fandt det tidskrævende. Det anbefales, at barnet observeres over en periode på ca. to uger.

It-understøttelse

Redskabet er it-understøttet.

Licensforhold og anvendelse

Redskabet er omfattet af ophavsret og forhandles af Special-pædagogisk forlag. It-versionen for-handles af INFOBA.

Retningslinjer

Redskabet indeholder vejledning til tilrettelæggelse og gennemførelse af observationer og ret-ningslinjer for registrering, men ikke for fortolkning af svar. Vejledningen giver mulighed for lokal tilpasning. Der foreligger ikke dokumentation for, om den lokale tilpasning påvirker resultatet.

Etiske perspektiver

Redskabet understøtter fortolkning af resultater samt indsatser på baggrund af resultater gennem inspirations- og støttemateriale. Redskabet forholder sig ikke til inddragelse af forældre.

Gennemsigtighed

Det er tydeligt beskrevet, hvordan redskabet er udviklet, og redskabet forholder sig til anerkendte standarder for målekvalitet. Redskabet beskriver, hvad det har til hensigt at måle, og redegør tyde-ligt for scoring. Redskabet beskriver kort barnets udvikling inden for hver af de seks matematiske

dimensioner, som det iagttager. Redskabet refererer i varierende grad til forskning i beskrivelserne.

Udvælgelsen af dimensioner og de enkelte udsagn samt sammenhængen mellem udsagn og di-mensioner er ikke tydeligt beskrevet. Der er ikke fundet dokumentation for, at andre end udvik-lerne har undersøgt redskabets pålidelighed og gyldighed.

Pålidelighed

Redskabets pålidelighed forudsætter, at observatøren sætter sig ind i det teoretiske grundlag, som redskabet bygger på, og har en god forståelse af de enkelte observationspunkter. I forbindelse med udviklingen af redskabet i Norge er det dokumenteret, at redskabet måler præcist og måler det samme, uafhængigt af observatøren. Det er ikke dokumenteret, om redskabet måler pålideligt over tid, det vil sige, om redskabet ville vurdere barnet på samme måde, hvis testen blev foretaget igen.

Der foreligger ikke dokumentation for pålideligheden af den danske udgave af redskabet.

Gyldighed

Redskabets gyldighed er understøttet af, at pædagogisk personale har været inddraget i den norske udvikling af redskabet. Test på norske børnegrupper viser, at redskabet kan identificere børn med forsinket matematisk udvikling. Danske afprøvninger finder, at pædagoger opfatter redskabet som let tilgængeligt og overskueligt. Statistiske analyser understøtter, at redskabet måler det, som det har til hensigt at måle.

Resultatniveau

Redskabets praktiske udformning gør det muligt at aflæse resultater på gruppeniveau, men da redskabets gennemsigtighed, pålidelighed og gyldighed kun er delvist dokumenteret, vil det kræve yderligere dokumentation, før det vil være velegnet til målinger på gruppeniveau.

Kilder

Selve redskabet

Lindhardt, B., Andersen, M. W., & Pedersen, L. K. (red.). (2012). MIO: Matematikken Individet Om-givelserne. Vejledning. Herning: Special-pædagogisk forlag.

Lindhardt, B., Andersen, M. W., & Pedersen, L. K. (red.). (2012). MIO: Matematikken Individet Om-givelserne. Observationsark. Herning: Special-pædagogisk forlag.

Udviklers dokumentation

Lunde, O., & Løge, I. K. (2008). Statistiske analyser av observasjonspunkterne i MIO. Lokaliseret 7.

februar 2018 på: https://gan.aschehoug.no/content/download/113377/677987/file/Stati-stisk%20analyse%20av%20observasjonspunktene%20-%20L%C3%B8ge%20og%20Lunde.pdf.

Andersen, M. W., & Petersen, L. K. (2011). MIO (Matematik, individ og omgivelser): Om matema-tisk opmærksomhed i daginstitutioner. København: Forlaget Navimat.

10.2 Overblik over redskaber, der måler begyndende