MICHEL (21 år) – volds- og skilsmisseramt

Michel er født i Vestafrika og kom til Danmark, da han var fem år gammel.

I Afrika levede han og hans mor, som er vestafrikaner med kristen bag-grund, under meget trange kår. Moderen arbejdede om natten som barten-der. Faderen var amerikaner og kom til Afrika i 1980erne. Han havde mødt Michels mor og gjort hende gravid, da hun kun var 15 år. Faderen for-svandt kort efter Michels fødsel, og Michel har aldrig kendt ham, ved ikke hvor han er eller hvilket land han kommer fra. Han blev under sin opvækst meget knyttet til sin fætter, der var fem år ældre, og dennes far, som han også boede hos i en lang periode. Det blev et venskab, der holdt i mange år.

Familieforhold

Michels moster boede i Danmark, og her fandt hun en dansk mand til Mi-chels mor. Michel og hans mor rejste derpå til Danmark. Moderen blev gift med den danske mand, som var snedker. Han adopterede Michel, som be-tragtede adoptivfaderen som sin far. Han havde jo ikke kendt andre.

Som 6-årig startede Michel i børnehaveklasse i en dansk folkeskole. Fa-milien boede i en toværelses lejlighed, og Michel sov i stuen. I børnehave-klassen lærte han rimeligt hurtigt at tale dansk. Han fik også hurtigt danske venner. Allerede da han var seks år, begyndte han at spille fodbold og del-tog i forskellige fodboldturneringer. Det betød, at han nogle gange var nødt til at være væk fra sin familie.

Michel lærte stedfaderens forældre godt at kende og boede nu hos dem i to år. Farmoderen tog ham med, når hun skulle ud og spille trompet og marchere med sit brassband. Det kunne han godt lide. Adoptivfaderen var meget optaget af sit arbejde. Når Michel fik fri fra skole ved tretiden, gik han over i fritidshjemmet. Så snart stedfaderen var færdig med sit snedker-arbejde, skulle han videre til et andet arbejde som rengøringsmand. Klok-ken kunne så blive 20 eller 21, før han var færdig. Derfor blev Michel altid hentet af min farmor, hvorefter han tog med hende hjem til farfaderen og hyggede sig.

Nogle gange var Michel med stedfaderen på arbejde. Det var noget af det bedste han vidste. Faderen tog ham også med til fodbold og i svømmehal-len eller fik moderen til at gøre det. Michel var glad hver gang de voksne tilbragte tid sammen med ham. I det hele taget mener Michel, det er vigtigt, at forældre interesserer sig for, hvad deres børn foretager sig, og også. Det er en god idé, hvis ens forældre også har kontakt til kammeraternes foræl-dre.

Problemer i hjemmet og Michels uro

Da Michel begyndte i anden klasse, var der problemer hjemme i familien.

Moderen og stedfaderen skændtes meget, og det gik ud over ham. Der var også meget vold i familien. Michel fik dagligt tæsk med et bælte af sin fa-der eller med en bøjle af sin mor. En gang blev han kastet ned ad trapperne fra første sal, hvor de boede. Han blev også nogle gange bundet under den kolde bruser i to timer. Det skete, når han ikke kom hjem til tiden, eller hvis han havde lavet noget dumt og kom hjem sammen med politiet. Hver gang han havde fået bank, tænkte han, at det hele kunne være ligegyldigt.

Hvis det var det, han skulle komme hjem til, så kunne han ligeså godt gå ud og lave noget dumt.

Michel blev mere og mere bange for, at forældrene skulle skilles, og det skete da også, da han var 8 eller 9 år. Men de boede stadig sammen i et stykke tid, indtil en af dem fik en lejlighed, og det var hårdt for Michel at

se på, at den ene gik ud, når den anden kom hjem, uden at de sagde noget til hinanden. Stedfaderen kom tidligere altid hjem med blomster til sin ko-ne, og hun var glad, men det var nu slut.

Michel var begyndt at blive meget urolig i skolen. Han kunne ikke høre efter i timerne. Han gad ikke lave lektier, ja han gad ikke noget som helst.

Det var også på dette tidspunkt, han begyndte at ryge hash. Han tror i dag selv, det var på grund af, at forældrene skulle skilles. Michel blev så sendt på privatskole, og her gik det endnu værre for ham. Forældrene sloges om forældremyndigheden. Han begyndte nu at stjæle og lave indbrud – ting han i dag kan se, han ikke burde have gjort. Han blev således allerede kendt af politiet, da han var 11-12 år.

Alkoholproblemer og vold

Et yderligere problem for Michel var, at hans mor havde et voldsomt alko-holproblem. Som ung elskede hun at tage i byen, senere også uden faderen, som skulle tidligt op på arbejde næste morgen. Her begyndte hun at drikke mere og mere til stor irritation for Michel, som følte sig meget alene, når han kom hjem til sin berusede mor. Han måtte ofte klare sig selv.

Bedsteforældrene kendte ikke til disse problemer. Han kunne ikke få sig selv til at fortælle dem det, men holdt det for sig selv. På et tidspunkt blev faderens voldelige overgreb dog opdaget af myndighederne og meldt til politiet. Michel havde fået så voldsomme lussinger, så faderens fingre var tydelige på hans ansigt. Hele hans ryg var rød og blå. Samme dag skulle han til fodbold, hvor han skulle klæde om. I første omgang tog han sit fod-boldstøj og gik ud på badeværelset for at klæde om for sig selv, så de andre ikke kunne se det. Men da kampen var færdig, skulle de alle i bad, så Mi-chel var nødt til at tage alt sit tøj af. Da træneren fik øje på MiMi-chels forslåe-de ryg, meldte han faforslåe-deren til kommunen. Derefter blev Michel fjernet fra hjemmet og anbragt på institution.

Institutionsanbragt

Mens Michel boede på institutionen, fra han var 8 til 11 år, blev han kørt fra selve opholdsstedet ud til sine forældre med en pædagog, som skulle holde øje med ham og forældrene. Han var mishandlet, så de måtte ikke have ham. På dette tidspunkt havde han fået en vis vrede mod stedfaderen.

Han havde hverken lyst til at snakke med ham eller se ham. Og der gik der lang tid, før han begyndte at tale ordentligt med forældrene, og før han måt-te være alene med dem. De undlod at slå ham i lang tid herefmåt-ter, men det hele startede snart igen.

Det varede imidlertid ikke så længe, før han begyndte at stikke af derfra.

Han tog hver gang til København, til Christiania, hvor han købte hash og begyndte at ryge det hver dag. Han prøvede dog at holde sig selv oppe,

bl.a. ved at spille fodbold. Men til sidst stoppede han også med det og fjer-nede sig endnu længere væk fra sine forældre.

Michel blev nu sendt til et opholdssted i Nordjylland, hvor alting gik helt galt. Han stak af og lavede kriminalitet. Også når han kom hjem til sin mor, lavede han ballade og blev taget af politiet flere gange. Han havde det dår-ligt med sig selv, for han vidste godt, at han ikke burde gøre alle de forkerte ting. Men han blev alligevel bare ved.

Nu blev der indført strammere regler for Michel. Når han skulle hjem fra opholdsstedet på weekend, skulle der en pædagog med og holde øje med ham, Han var nu 16 år. Det lykkedes ham at stoppe med at lave så meget kriminalitet i et års tid. Han satte sig for at spille fodbold igen. Han forblev i Nordjylland og blev topscorer i den liga hans hold var i. Derefter skiftede han klub til et højere niveau.

Anbragt igen og igen

Men så gik det galt igen. Michel savnede København, savnede sin mor og sine venner. Så igen tog han en ”flugttur” til København, hvor han igen be-gik indbrud og blev anholdt af politiet. Denne gang kom han for en dom-mer og blev sendt i ungdomsfængsel. Her sad han et par måneder, hvorefter han blev løsladt. Det hele begyndte forfra med ballade og indbrud. Nu an-bragte kommunen ham hos en fætter og dennes kæreste på Fyn. Fætteren blev en slags kommunal støttepædagog for ham. Det gik også rigtig godt i lang tid. Michel begyndte igen at spille fodbold i den by, han boede i. Han blev endog fodboldtræner i klubben. Han og fætteren flyttede nu til en an-den lille provinsby, hvor de fik en gård. Michel havde to værelser for sig selv, som han selv kunne indrette. Han startede også på en produktionssko-le, hvor han blandt andet lærte at lave mad. Så det hele så ud til at gå rigtig godt.

Men det holdt ikke. Michel mødte, som han selv siger, ”de forkerte men-nesker”. Han kunne godt lide at hænge ud med unge, der var ældre end ham selv, og eksperimentere med forskellige vilde ting. Så han begyndte at sælge stoffer, tage coke og speed, begå røveri og deltage is slagsmål. Han prøvede det meste,

Dybere ind i kriminaliteten og misbruget

Da han var flyttet fra fætteren og nu boede hos nogle venner, var han kommet til at skylde penge til sin pusher. Han vidste nu ikke, hvad han skulle gøre og begyndte at blive ligeglad med sig selv. Han gad dårligt gå i bad eller skifte tøj. Til gengæld røg han masser af hash, tog masser af coke og speed. Han var ligeglad med andre mennesker. Det eneste han tænkte på, var at han skulle have penge til ”alt sit lort” og penge til sin pusher. Så-dan blev livet for ham i 2-3 år. Derefter begik Michel så endnu et røveri, dvs. han begik det ikke, men vendte om, inden det kom så langt. Men da

havde politiet fået et tip om hans forehavende og anholdte ham. Det gav en fængselsdom på seks måneder.

Herefter forsøgte Michel igen at holde sig fra kriminalitet. Denne gang holdt det i tre år. Han vendte tilbage til sin mor, passede sin skole, begyndte på produktionsskole og havde fritidsarbejde som tjener. Da han var næsten 18 år, fik han lov til at starte på et uddannelsesforløb i Tamu, hvor han gik i 2-3 måneder. Derefter stoppede han, fordi der blevet røget hash på stedet, og Michel ville gerne holde sig væk fra det. Michel flyttede atter hjem, men blev snart smidt ud af moderen. Sådan gik det lidt frem og tilbage mellem moderen og vennerne. På et tidspunkt overnattede han i opgange. Michel havde også i denne periode selvmordstanker.

En bedre fremtid uden kriminalitet

Da Michel var 21 år, begik han så igen et røveri og sidder derfor nu i Ve-stre Fængsel. Han synes dog, at han denne gang, hvor han er kommet i et rigtigt fængsel har lært af det. Han er nu overbevist om, at det ikke kan be-tale sig at begå kriminalitet. Det er bedre at få et arbejde. Han føler, at han nu er blevet så gammel, at han er nødt til at få rettet op på sit liv. Han kun-ne godt tænke sig at arbejde med pædagogik.

Michel synes ikke selv, han har gået rigtig i skole. Derfor har han ikke lært at læse og skrive. Når han var i skolen, gad han ikke lave noget. Han sad bare og kiggede. Konsekvensen var så, at han ikke fik lommepenge, så der var ikke noget med at købe sodavand og slik eller gå til fester. Mere skete der ikke. I dag ønsker han, at der var blevet grebet mere ind. Det er derfra, interessen for pædagogik er kommet.

I dag har Michel et noget bedre forhold til sine forældre. Efter han er blevet en voksen mand, kan hans far godt se, at han har sit eget liv. Han kan ikke længere kommandere med Michel og give ham bank, når det pas-ser ham. Michel kunne jo slå igen, eller han kan bare vende sig om og gå sin vej. Det kunne han ikke som barn. Dengang var han nødt til at blive stå-ende og tage imod.

Michels far er blevet gift med en ny kvinde og fik to børn med hende.

Hans kone ville i lang tid ikke have Michel indenfor dørene. Farmoderen og farfaderen har han ikke meget kontakt til længere.

Også Michels fætter, som han var knyttet meget til fra barndommen, blev kriminel. Han har siddet inde for bankrøveri, vold, tyveri etc. Michel så meget op til ham, talte ligesom ham, gjorde de ting som han gjorde, boe-de på institution sammen med ham - på samme sovesal. Det var også med til at gøre kriminalitet tiltrækkende for ham.

Michel blev døbt i folkekirken, da han ønskede at blive konfirmeret sammen med sine kammerater. Han vidste egentlig ikke, hvad han gik ind til, men syntes det var meget hyggeligt at gå til undervisning hos præsten.

Kristendommen har aldrig rigtig haft nogen betydning for ham. Derimod tror og håber han, at islam kan være med til at give ham en bedre fremtid.

De fleste i Michels omgangskreds er muslimer, og Michel har nu beslut-tet at konvertere til islam. Han har dog aldrig læst Koranen, men er ifølge sit eget udsagn alligevel dybt fascineret af den. Han blev også meget fasci-neret af en af moskéerne i Tyrkiet, da han var på ferie der.